Skænderiet om træpiller fortsætter efter forbrødringsmøde
Det lykkedes tænketanken Concito og fem kritiske forskere fra Københavns Universitet at holde et forbrødringsmøde om deres syn på træpillers effekt på klimaet. Men de er stadig dybt uenige om konklusionen.
Læs også
-
Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller
Læs mere om
Er de danske kraftværkers import af næsten en million ton træpiller til gavn for klimaet? Eller fører de tværtimod til højere koncentration af CO2 i atmosfæren i dette århundrede, end hvis værkerne fortsætter med at brænde kul af?
På overfladen ligner det et spørgsmål, der er simpelt at svare på, særligt for en grøn tænketank og forskere, som til dagligt beskæftiger sig med at udnytte biomasse til energi.
Alligevel kan den grønne tænketank Concito og fem fremtrædende forskere fra Københavns Universitet fortsat ikke blive enige.
Concito hævdede for nylig, at træpillerne risikerer at gøre mere skade end gavn for klimaet i en rapport, som ifølge de fem forskere var 'behæftet med fejl'.
Forsøg på at klinke skårene
Forskerne er professorerne Claus Felby, Karsten Raulund-Rasmussen og John Porter, samt institutleder Svend Christensen og forskningschef Vivian Kvist Johannsen.
Efter den ophedede debat satte forskerne sig sammen med videnschef Torben Chrintz og direktør Thomas Færgermann fra Concito for at forsøge at klinke skårene.
Det lykkedes dem at enes om formuleringen af en ny meddelelse til pressen. Den indeholder blandt andet følgende konstatering:
»At en markant merefterspørgsel efter træpiller kan forventes, blandt andet som følge af EU’s krav om 20 procent vedvarende energi i 2020 og afvikling af atomkraft i Tyskland. Det vil medføre, at der i perioden frem mod 2050 kan være en merudledning af CO2 som følge af en øget anvendelse af træ til energi, hvis dette sker ved forøget hugst i boreale (kolde) områder, f.eks. i Canada, Norge eller i Rusland. Meget store arealer med døde eller døende træer i Canada kan dog anvendes til træpiller, da forrådnelsen af døde træer alligevel på sigt fører til øget CO2-udledning.«
Lang tilbagebetalingstid for CO2 fra afbrændt træ
Men hvordan skal den udtalelse ses i forhold til de skibe, der lægger til ved de danske kraftværker og læsser træpiller fra Baltikum af i stedet for kul?
Først Concito:
»Vi har ikke kunnet finde en eneste reference, som siger, at træpiller er en fordel på kort sigt,« siger Torben Chrintz.
»Vi har udgivet en rapport, som er lødig og videnskabeligt velfunderet. Vi har fundet flere referencer, siden vi udsendte vores rapport. Blandt andet siger det norske miljøministerium, at der i det mest optimistiske tilfælde er 90 års tilbagebetalingstid på den CO2, som bliver frigivet fra de afbrændte træer,« tilføjer han.
Med tilbagebetalingstid mener han den tid, som det tager for de træer, som vokser i skoven, at binde så meget CO2, at det har kompenseret for, hvad der blev frigivet ved afbrændingen. Og kompenseret for den mængde CO2, som var blevet bundet i skovene, hvis træerne havde fået lov til at blive stående i stedet for at brændt af til el i de danske kraftværkskedler.
Samlet set er det Torben Chrintz' opfattelse, at forskerne fra Københavns Universitet støttede den opfattelse ved udsendelsen af den fælles pressemeddelelse.
Professor: Der kommer mindre CO2 fra træpillerne
Helt andre toner lyder fra professor Claus Felby. Han fastholder, at der er problemer med Concito-rapporten, men har ikke lyst til at 'kaste mere mudder' om det emne. Derimod vil han gerne svare på spørgsmålet om, hvorvidt kraftværkernes import af træpiller er en fordel fro klimaet.
»De erstatter kul. Der kommer mindre CO2 ud i atmosfæren. Hvor meget afhænger af, om skoven bliver udnyttet på den rigtige måde,« siger han.
»Vi kan proppe det biogene kulstof ned i sækken igen. Det kan vi ikke gøre med det fossile kulstof. Når du først har hældt det ud i atmosfæren, så har du balladen,« tilføjer professoren.
Han afviser, at han har skrevet under på noget andet ved at sige god for den fælles pressemeddelelse, hvor der står, at hugst af træer kan føre til højere CO2-udslip end kul.
»Det er jo kun, hvis du går ud og vælter det hele i morgen. Det er der ingen, som gør,« siger Claus Felby.
Her følger den pressemeddelelse som Concito og forskerne blev enige om:
KU-forskere og Concito: Enige om behov for vidensbaserede handlingsplaner for anvendelse af biomasse i Danmark
De fem KU-forskere som kritiserede Concitos biomasserapport har nu holdt møde med forfatterne bag rapporten og er enige om behovet for en bæredygtig tilgang til brug af biomasse.
Tænketanken Concito udgav 25. november 2011 rapporten 'Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2?', hvori Concito konkluderer, at mængden af biomasse, der bidrager substantielt til nedbringelse af drivhusgasser her og nu ved at substituere fossile brændsler, pt. er begrænset. Især kan øget brug af træpiller og træflis formentlig kun i mindre omfang bidrage til reduktion af den globale udledning af drivhusgasser frem mod 2050.
Allerede samme dag reagerede nedenstående forskere fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet på rapporten i et fælles indlæg under titlen 'Biomasserapport fra Concito er behæftet med fejl'.
Den 5. december 2011 blev der holdt et konstruktivt møde mellem de kritiske forskere og forfatterne til rapporten. Man kunne konstatere, at uenigheden er koblet til forskellige præmisser for anvendelse af biomasse. Det er afgørende for konklusionen om man betragter den umiddelbare effekt eller om man ser på en længere tidshorisont, samt om man ser på enkelte bevoksninger eller samlede skove med træer i alle aldre. Endvidere er der forskel på, hvilke skovøkosystemer der tages udgangspunkt i, bl.a. om de kommer fra kolde (boreale), tempererede eller varme egne.
På mødet blev man enige om følgende konklusioner:
1. At en markant merefterspørgsel efter træpiller kan forventes, blandt andet som følge af EU’s krav om 20 % vedvarende energi i 2020 og afvikling af atomkraft i Tyskland. Det vil medføre, at der i perioden frem mod 2050 kan være en merudledning af CO2 som følge af en øget anvendelse af træ til energi, hvis dette sker ved forøget hugst i boreale områder, f.eks. i Canada, Norge eller i Rusland. Meget store arealer med døde eller døende træer i Canada kan dog anvendes til træpiller, da forrådnelsen af døde træer alligevel på sigt fører til øget CO2-udledning.
2. At dansk og europæisk land- og skovbrug har store potentialer i forhold til at øge sin produktion af bæredygtig biomasse og dermed bidrage til reduktion af drivhusgasser.
3. At der er et stort behov for, at der udarbejdes vidensbaserede handlingsplaner for biomasse i Danmark, så det sikres, at den tilgængelige nationale og internationale biomasse kortlægges og prioriteres rigtigt i sin anvendelse.
Claus Felby, Karsten Raulund-Rasmussen, John R. Porter, Svend Christensen og Vivian Kvist Johansen fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Torben Chrintz og Thomas Færgeman, Concito
