Ved hjælp af en specialdesignet harpun vil Nasa nu et spadestik dybere, når rumsonder bjærger materialeprøver fra kometer.

Forskere og teknikere under ledelse af projektleder Joe Nuth fra Nasas Goddard-rumcenter i Maryland har designet harpunen, der tænkes affyret med en sprængladning fra en kanon, mens rumsonden svæver over kometoverfladen.

Spidsen af harpunen skal udstyres med prøveopsamlingskammer, der lukker sig omkring kometmaterialet. Dette kammer kan efterfølgende frigøres fra harpunspidsen og trækkes tilbage til rumsonden, som derefter kan bringe kammeret med prøven tilbage til Jorden.

Analyser af prøverne kan fortælle om solsystemet og planeternes oprindelse, eftersom kometer er frosne klumper af is og støv, der stammer tilbage fra, da solsystemet blev dannet for 4,5 milliarder år siden.

Harpunen kan være en løsning på et af de store problemer ved at opsamle prøver fra kometer, nemlig at de er så svære at lande på med en rumsonde. Det skyldes, at de har en meget lav tiltrækning, normalt på omkring en milliontedel af Jordens tyngdekraft. I stedet kan prøver opsamles fra lav højde, f.eks. 5-10 meter.

Et sådant møde mellem en rumsonde og en komet vil finde langt borte fra Solen – i omkring 463 millioner kilometers afstand – men stadig tæt nok til, at rumsonden kan benytte sine solpaneler. I denne afstand vil Solens stråling ikke være så kraftig, at den fordamper materiale fra kometkernen og skaber dens hale, hvilket kunne forstyrre rumsondens navigation og skygge for solpanelerne.

Harpun testes med kraftig armbrøst
Teknikerne og forskerne fra Goddard-rumcenteret afprøver for tiden en prototype af harpunen i laboratoriet, hvor den affyres med en to meter lang armbrøst. De er i gang med at findes det optimale design til harpunspidsen, opsamlingskammeret og den optimale sprængladning.

Via prototypen affyrer forskerne de forskellige prototyper ind i materialer som sand, is, småsten og salt, da det menes at have samme struktur som en kometkerne. Armbrøsten er så kraftig, at de har måttet bolte prøveopstillingen fast til gulvet, så den ikke flytter sig under affyringen.

Endnu er harpun-designet ikke blevet udvalgt til en Nasa-rumsonde, men Joe Nuth håber, at det med tiden vil kunne benyttes til f.eks. undersøgelser af 4015-Wilson-Harrington. 4015-Wilson-Harrington blev først opdaget som en komet, men ophørte senere på mystisk vis med at udsende støv og gas og blev hermed til en asteroide.

Forandringen kan være sket, fordi den udviklede et lag støv på overfladen, som blev tykt nok til at dække isen og forhindre den i at fordampe. Joe Nuth mener, at netop harpundesignet vil kunne benyttes undersøgelse af sådanne legemer.

Nasa er for nylig begyndt på udviklingen af en ny rumsonde, Osiris-Rex (Origins, Spectral Interpretation, Resource Identification, Security - Regolith Explorer), der skal indsamle prøver fra overfladen af en asteroide. Men med harpundesignet vil der også kunne hentes prøver fra de øverste lag af asteroiden.