Det bliver li'godt spændende!

Men iflg min almanak er 2012 et skudår, så det er vel meget passende.

Abort

Kan man lave en fjernstyret abort på SMARAGD-2?
Bør den have automatisk abort, hvis radioforbindelsen mistes?

Det ser ud til, at opsendelsesområdet bliver presset til det yderste.

Henrik,

Hvad synes du ?

Vi synes jo selv vi bare skal gøre som man normalt gør. Abort systemer er noget man bruger på store, aktivt styrede løfteraketter.

Det er er knaldhård debat, fordi andre organisationer, der skyder over land, generelt ikke har abortsystemer i den type raket.

Der er tale om små passivt stabile raketter med kort brandtid.

Hvis du siger, ja, det skal vi implementere - så siger du at vi skal køre et par hakker sikrere end andre amatører, og et par hakker sikrere end professionelle. Det kommer selvsagt til en pris. Punkt et skal raketten have et radio up link system som den ikke har. Abortsystemet kan også farligt i sig selv.

Som eksempel - på Andoya Rocket Range i Nordnorge flyves mange små sonderaketter med rækkevidde der overstiger vores. De fleste kan på ingen måde stoppes når først de er affyret.

Ca. 4.5 km fra AAR ligger et civilt fiskerleje - og der ligger også en flyveplads i området.

Nuvel.

Så hvis du synes dette kræver et abortsystem, så synes du implicit at vi skal gøre tingene anderledes end andre med en tilsvarende eller ligefrem vanskeligere opgave.

Det vil jeg bede dig argumentere logisk for.

Hvis du synes vi bare skal følge normen - ja så vil man ikke umiddelbart have et abortsystem i den type raket - og så er vi enige.

Overbevis mig. Hvorfor skal vi gøre det anderledes end alle andre ?

----------

HEAT 2X med aktiv styring er en anden forretning. HEAT 1X er mig bekendt den første amatørraket i historien der har haft et abortsystem.

----------

Peter Madsen

Peter,

Det der adskiller CS fra andre amatørraketklubber er vel først og fremmest ambitionsniveauet. Før CS var der ingen amatører, der var bare tæt på tanken om en bemandet flyvning. Så argumentet med, at andre ikke har abortsystem, holder ikke, for CS skal netop stile højere.

Formålet med SMARAGD er vel at give operativ træning og at teste radiosystemer med lang rækkevidde. Derfor bør systemerne også være så tætte på Heat som muligt. Så komplete som muligt.

Det har stor symbolværdi, at CS er i stand til at lande inden for det ønskede område og kan afbryde, hvis noget går galt. Landing uden for området giver dårlig pr.

I praksis er den sikkerhedsmæssige gevinst begrænset. Hvis man tager arealet af mulige "mål" og dividerer med Østersøens areal, så får man et tal, som er uendeligt tæt på nul. Så man vinder ikke meget ved at øge sikkerheden til det dobbelte.

Min konklusion er, at der skal være et abort system for øvelsen skyld, og af hensyn til offentlighedens syn på projektet.

Henrik

Re: Peter,

Min konklusion er, at der skal være et abort system for øvelsen skyld, og af hensyn til offentlighedens syn på projektet.

Der vil blive masser af lejligheder til at teste abort på senere opsendelser, så jeg tror ikke det er kompleksiteten værd at gøre det ved hver eneste opsendelse.

Mht offentlighedens syn, så er det rigtigt at det vil være bedst for projektet at holde sig indenfor ESD139, men det er ikke givet at abort er den bedste måde at opnå dette. Med den retning Smaragd-2 har, så vil man kun have ganske få sekunder til at detektere en afvigende kurs og reagere på det, idet man flyver så tæt på grænsen. Du kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem abort og evnen til at holde raketten indenfor ESD139.
Det centrale spørgsmål er hvor meget abort øger sandsynligheden, og om denne marginale forøgelse er kompleksiteten værd.

Martin Højriis

Track and Trace

Hvor meget track and trace vil i bruge? 20km er godt nok ude af syne ret hurtigt. I skulle jo nødigt få ram på SK666 to HEL :)

Indsamling til budget 2012 skudt igang

Kunne man få lov at ønske sig en graf over hidtil indsamlede midler med kroner på y aksen og dato på x aksen. Dertil plottet alle de mange statiske tests, bygning/anskaffelse af større infrastuktur (Sputnik, teststand, drejebænk, ...) samt første virkelige flyvning på.
Altså en god visualisering af hvor meget vi allerede har fået for pengene som CSSer og direkte støttere.
Journalistiske enheder så som nanoNASA accepteres også :-)
For mig at se, så har CS en større støtte via CSS nu end for et år siden. Der kommer i 2012 tll at gå færre penge til infrastruktur og mere til raketter og rumskibe. Eller fylder opbygning af teststande, tilpasning (og maling?) af Sputnik stadig pænt i budgetet?

Direkte svar...

Henrik Steen, ja det var vel argumenteret - absolut. Payloads til de fire raketter er ved at blive defineret i øjeblikket. Det jeg ved lige nu er at vi ikke ved hvad der kommer med ombord.

Men nogle af forslagne er:

IMU, med treakse magnetometer - til navigation.

Farvestofbeholder til sporing efter landing

Selvopustelig bøje til sporing after landing

GoPro camera med video downlink og ombord lagring i 720 P 60 HD

Video downlink´s lydspor bruges til IMU data downlink.

GPS.

Så er der dit eget med et abortsystem / uplink.

Opgaven er så at finde ud af hvilke af disse forslag der i praksis skal implementeres, og hvilke der er råd til.

Det bringer næste emne ind - økonomi.

CS skal aldrig have overskud. Vi skal bruge de midler der kan skaffes til at arbejde på vores projekt - og det projekt er at bygge en bemandet raket. i praksis er det lidt større - faktisk en slags mini rumprogram i en lidt unik dansk udgave.

Siden vi startede er vores "produktion" og vores indtægter konstant vokset - således at vi aldrig har lavet så meget som vi gør nu, og vi har aldrig haft så mange penge som vi har nu. Vi bruger hver og en krone og spytter selv i alt det vi kan.

Det sagt, så svarer vores samlede økonomi til ca. 0.8 ansættelse i industrien.

Så vi får lavet en del for pengene synes jeg.

Jeg støtter ethvert initiativ der kan udbrede offentlighedens kendskab til hvordan vi bruger vores indsamlede midler.

Men det er - bare for at tage det sidste stykke tid som eksempel poster som dette er rykker hårdt:

Gummi til støbning af TM2 og alle de små HATV og LES motorer.

Industrigasser - lattergas, svejsegasser ect.

Faldskærmstekstiler til ny kapsel.

Laserskæring

Servoer til aktiv styring

Kranbil til Sputnik, kranbil til bygning af VTC 1 og VTC 2.

Stål og metaller...

-Og naturligvis husleje for vores område på Refshaleøen.

Vi har ingen poster som f.eks. kaffe, smøger eller vildsvinejagter.

Nu ved jeg godt at du ikke skrev med den tanke - og jeg kan godt forstå at en konkredt viden om hvor hver krone går hen er motiverende for at sende den næste. Jeg håber ovenstående kan være en indikation - og lader opfordringen om en graf gå videre.

Peter Madsen

Graf

Peter,

Jeg vil meget hellere se en graf over CSS medlemmer + CS donations antal over tid, med indsatte "hændelser" i CS. Det kunne være fedt hvis der var en tydelig sammenhæng af de enkelte affyringer, tests osv osv og medlemsantal + donation.

Vedr grafer

Hej Steffen og Andreas

Det er næsten et fuldtidsarbejde at holde styr på indbetalingerne og de mange regninger der skal betales for tiden, men jeg har just i denne uge fået færdiggjort et samlet ark med regnskab, donationshistorik og donationspipeline, som jeg har tænkt at lægge på raketvenner.dk. Det afventer bare lige en endelig test af månedsskift og beslutning i bestyrelsen.
Arket trækker live på Masterarket på Google Docs, så man vil se samtlige ting efterhånden som de bliver registreret der.
Med dette online ark vil man få en langt bedre føling med indtægter og udgifter end vi tidligere har været i stand til at formidle.

Der er godt nok ikke lige smarte grafer i det ark, men jeg kan eksponere ganske mange data via CSV, så hvis der er nogen der har lyst til at trylle, så tag endelig fat i mig.
De datasæt man har brug for er dels et sæt for medlemmer (uden personidentifikation) med kontingentklasse, indmeldelses-dato, udmeldelses-dato og bogført værdi, dels et sæt for bogførte poster med dato, konto, beskrivelse og beløb.
Begge dele kan jeg være leveringsdygtig i, hvis der er en CSS der ønsker at lege med :-)

Men jeg kan da komme med nogle hurtige facts for regnskabsåret 2012 (som startede 1/9 2011):
Indtægter: 175 kkr (25 kkr over budget)
Udgifter til CSS: 2 kkr (6 kkr under budget, men her er noget periodisering)
Donationer til CS: 166 kkr (25 kkr over budget)

Udgifter i pipeline: 104 kkr

Der er faktisk gået en hel del til infrastruktur i år. Også mere end forudset. VTC og MVAB trækker begge op.
I alt ligger Investeringer på 32 kkr.
Booster ligger på 38 kkr.
Rumskib ligger på 26 kkr, men er ved at indhente.

Mange hilsner

Martin Højriis
Kassemester i CSS

Re: Vedr grafer

Det er næsten et fuldtidsarbejde at holde styr på indbetalingerne og de mange regninger der skal betales for tiden, men jeg har just i denne uge fået færdiggjort et samlet ark med regnskab, donationshistorik og donationspipeline, som jeg har tænkt at lægge på raketvenner.dk. Det afventer bare lige en endelig test af månedsskift og beslutning i bestyrelsen.

Super!
Det er er et godt udgangspunkt. De fleste tidspunkter for testaffyringer og større infrastruklturopgaver er at finde på CS's hjemmeside og de mange blog posts her på ing.dk, så med data fra dig Martin, så kan jeg selv lave det jeg efterspurgte og siden publisere det til glæde for andre.

/Andreas Bach Aaen
en glad CSSer

Re: Vedr grafer

Det er er et godt udgangspunkt. De fleste tidspunkter for testaffyringer og større infrastruklturopgaver er at finde på CS's hjemmeside og de mange blog posts her på ing.dk, så med data fra dig Martin, så kan jeg selv lave det jeg efterspurgte og siden publisere det til glæde for andre.

Det er en ret sjov tanke. Især kunne jeg godt tænke mig at se sammenhæng mellem blog posts og tilmeldinger :-)
Vi er nok henne mellem jul og nytår eller på den anden side af nytår før jeg har rigtig god tid igen (relativt set), men jeg vil gerne prøve at lave et ark med (anonyme) data på indmeldelser og donationer helt tilbage til 2010.

Martin Højriis

Faldskærm på SAPPHIRE?

Er det kun TDS/LES som skal have faldskærm eller skal SAPPHIRE også have?

Der må vel være noget aktiv styrring der er værd at redde/bruge igen?

Mvh
Morten Christensen