Afsløring: Folkeskolen underviser ikke i matematik...
Af Overingeniør Petersen,
søndag 18. dec 2011 kl. 18:35
- Gid du må leve i interessante tider, lyder efter sigende en kinesisk forbandelse. Det skal jeg lige love for, vi gør. Gamle lasede Europa vånder sig under gældskrisen og Danmark befinder sig både økonomisk, politisk og moralsk i en veritabel recession. Læs bare aviserne!
Skal vi nogensinde komme ud af den suppedas, må vi begynde at interessere os for det, der tæller i det lange løb. Herunder ikke mindst kvaliteten af uddannelsen af den opvoksende slægt, som skal redde stumperne af vores fallitbo, når deres tid kommer.
Så da jeg for nylig skimmede en uges deprimerende aviser efter en påtvungen læsepause, stoppede jeg op ved en tankevækkende kronik i Politiken den 29. november om nogle fundamentale problemer i folkeskolens matematikundervisning.
Jeg har flere gange før beskæftiget mig med emnet her i klummen, og har bl.a. her bedt matematiklærere om at interessere sig mere for tallenes magi i sig selv end for købmandsregning og samfundsrelevans.
Den nævnte kronik 'Tal og bogstaver slås i regnetimen' er skrevet af Lisser Rye Ejersbo, som er lektor og ph.d. i matematikdidaktik og neurovidenskab ved Aarhus Universitet, og Niels Olesen, der er lærer og matematikvejleder på Strandgårdskolen i Ishøj. Altså en teoretiker og en praktiker, der tydeligvis ved, hvad de taler om. Den behandler temaet om matematikken og dens ofte misforståede pædagogiske krav om 'samfundsrelevans' ved at sætte spørgsmålstegn ved alle de ord, man åbenbart absolut skal sovse folkeskolens regnestykker ind i.
Det får svage læsere, der udmærket kan være talentfulde talbehandlere, til at stå af, mens gode læsere, der også er gode talbehandlere, formentlig kommer til at kede sig og derfor foretrækker udfordringerne ved computerspil. Ordene dræber simpelthen matematikken.
Forfatterne nævner flere eksempler herpå: I en matematikbog for 3. klasse kan man finde følgende i en træningsopgave af division: ”21 tomatskiver skal fordeles på 7 pizzaslides. Hvor mange tomatskiver kan der ligge på hver?” Eller: ”18 peperoniskiver skal fordeles på 3 pizzaer. Hvor mange peperoniskiver kan der ligge på hver?”
Hvor mange elever i 3. klasse har nogen idé om, hvad pizzaslides eller peperoneskiver er? Hvad pokker er der i vejen med det renlivede 'abstrakte' divisionsstykke? Hvorfor lærer man ikke bare eleverne at forstå betydningen af divisionstegnet og at dele 21 med 7 og 18 med 3?
Folkeskolens afsluttende prøver i matematik er åbenbart helt groteske. Her er talbehandlingen ofte gemt i mærkelige tekster, som er forsøgt gjort autentiske.
Ved afgangsprøven i 2009 var emnet således golf. På svararket er der en primitiv tegning af en golfbane med overskriften: ’PAR – 3 BANE’. Nogle elever spurgte efterfølgende: Jamen er et par ikke 2? Og er et par 3, er det så 2 + 3 eller er det 2 gange 3?
”Hvorfor skal så mange elever lide nederlag på grund af tekster, som er frembragt i et lukket rum til et andet lukket rum?” Spørger kronikørerne med forståelig harmfuld forundring. ” Hvor er den undersøgende matematik blevet af, hvor det er argumenter og ræsonnementer, der er i forgrunden, og hvor eleven får lov til at møde matematikken i en legende tilgang?”
Ak-ja, svaret kommer faktisk et øjeblik senere i debat-tråden under kronikken, hvor en skråsikker herre, der ikke har forstået et klap af problemstillingen, skriver: ”En mærkelig kronik! Det siger da sig selv, at man ikke kan adskille matematik fra læsningen, for så bliver matematikken jo meningsløs”. En anden læser advarer direkte imod, at man tager kronikken ”som en opfordring til at opprioritere de rene regnestykker på bekostning af tekststykker”.
De officielle mål for folkeskolens matematikundervisning blev omskrevet i 2009, fremgår det. Her står bl.a., ”at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.”
Det kan ikke siges tydeligere: Ungerne skal slet ikke lære matematik i matematiktimerne. De skal lære at læse.
Ikke så mærkeligt, at opgaverne i vore dage udformes af folk, som ikke har forstået, at matematikken i sig selv er meningsfuld. At der er tale om en selvstændig kunstart, som ligner f.eks. ballet derved, at de fundamentale trin må læres, før dansen kan folde sig ud og ’magien’ kan opstå.
For både balletten og matematikken opstår ’samfundsrelevansen’ først, når du behersker trinene og kan møde dit kræsne publikum. Altså når matematikken stilles overfor de talrige opgaver, der kræver solidt matematisk kunskab for at kunne løses.
Udviklingen har med god grund for nylig fået vores forening af rådgivende ingeniører, FRI, til at slå alarm andetsteds her på kanalen.
Før man radikalt ændrer arbejdshypotese for matematikundervisningen i både folkeskolen og gymnasiet, stopper man ikke den langsomt fremadskridende katastrofe, at nyuddannede ingeniører er blevet markant dårligere til de kernefaglige matematisk-fysiske discipliner.
De læser muligvis udmærket, men det kan vi så bare ikke leve af...
Rrrrr!
Petersen, overingeniør
8
