De 20 lande, som hvert år bidrager med godt 6 mia. kr. til Cerns forskning og drift, har krav på, at Cern lægger en del af sine indkøb hos dem. I alt køber Cern varer og serviceydelser for godt 2,3 mia. kr.

Sådan lyder den 'fair return'-hensigtserklæring, som er en af hjørnestenene i samarbejdet om forskningsfaciliteterne på begge sider af den fransk-schweiziske grænse.

Danmark bidrager som et lille land kun med en brøkdel af summen. I 2010 betalte Danmark 1,76 procent af Cerns indtæger, hvilket svarer til knap 120 mio. kr. Står det til hensigten om fair return, betyder dette, at vi skulle få ordrer på udstyr tilbage til landet for knap 26 mio. kr., fortæller Cerns svenske indkøbschef Anders Unnervik. Dertil kommer de 4,5 mio. kr., som Danmark bør få for serviceydelser.

I 2010 blev det imidlertid kun til 1,8 mio. kroner for udstyr, hvilket er en stærk ubalance. Også selv om hele 12,8 mio. kroner blev lagt i Danmark for serviceydelser.

»Det er en svær manøvre. Bliver målet ikke opfyldt, klager medlemslandene, så vi prøver virkelig at finde ordrer at placere i alle lande. Men nogle gange er det bare ikke muligt,« fortæller indkøbschefen, som finder det nemmest at få opfyldt målene for Schweiz og Frankrig, der leverer de lokale ydelser såsom en stor mængde elektricitet.

»Disse lande får rigeligt, så vi prøver at se på, hvad andre lande kan bidrage med. Mine kontormøbler kom f.eks. fra Norge, mens møblerne i konferencerummet er fra Tyskland. Men generelt er det svært at købe varer i højomkostningslandene, når vi samtidig skal købe til de laveste priser,« siger Anders Unnervik.

Meget opsøgende arbejde
For selv om Cern ikke behøver at forholde sig til EU's udbudsregler, når de placerer de store ordrer, så er der alligevel aftalt retningslinjer mellem medlemslandene, der i store træk ligner de gængse udbudsregler.

De siger, at hvis ordren er på under 200.000 schweiziske franc, dvs. 1,2 mio. kr., så har indkøbsafdelingen friere hænder til at placere ordren, hvor den kan afhjælpe huller i 'fair return’-aftalen, selv om prisen stadig er en faktor. Når det kommer til beløb over 1,2 mio. kr., vejer laveste pris meget tungere.

Som regel foregår det på den måde, at indkøbsafdelingen kontakter nogle oplagte leverandører blandt medlemslandene, som får lov at konkurrere om ordren. I princippet har alle adgang til udbuddene på Cerns hjemmeside, men ifølge Anders Unnervik er indkøbsafdelingen selv nødt til at lave en del opsøgende arbejde, før der kommer bud ind.

Når det kommer til service, er vi meget bedre med og omsatte i 2010 for 12,6 mio. kr. Ifølge Juliette Forneris, som er daglig leder af Big Science-sekretariatet på Risø DTU og siden februar har haft opgaven med at bringe Cern og danske virksomheder sammen, handler det om, at den danske virksomhed Intertec har haft store opgaver med udvikling og vedligeholdelse af systemer til LHC.

Juliette Forneris er også det link, som har manglet mellem Cern og Danmark i en årrække, og det har kunnet mærkes.

Mindre arbejde i kølvandet på LHC
»Vi har klart mistet nogle muligheder de seneste fem-seks år, hvor vi ikke har haft en ILO (Industrial Liaison Officer, red.), men nu begynder der at ske noget,« fortæller Juliette Forneris, som gennem sekretariatet også skaber links til andre store forskningsprojekter såsom observatoriet ESO i München og Chile.

»Det store problem lige nu med placeringen af ordrer er, at de store indkøb til LHC er slut. Nu er det drift og vedligehold, det gælder, og her går pengene til Frankrig og Schweiz,« siger hun.

Hun var første gang på besøg på Cern i marts for at tale danske bidrag, og siden er tiden gået med at ringe danske virksomheder op og fortælle dem, at forskningsprojekterne ikke er så 'højpandede', at en dansk komponentvirksomhed ikke snildt kunne være med.

»Virksomhederne skal lige vænne sig til at være leverandør til Cern, og det er meget op ad bakke. De skal lige over hurdlen, hvad 'Big Science’ er, så det har vi arbejdet meget på,« fortæller Juliette Forneris og understreger, at Cern er et kvalitetsstempel.

»At kalde sig underleverandører til Cern er som at sige, at man leverer til forsvarsindustrien. Derfor fortæller vi dem også, at kontraktstørrelsen ikke er det vigtigste lige nu. Det handler om at få foden indenfor,« siger hun.

Hofleverandører til Cern
Juliette Forneris mener, at især mindre virksomheder bør benytte sig af chancen for at bruge Big Science-sekretariatet som facilitator for ordrer på projekterne og til at lægge pres på indkøbsafdelingen.

Hun mener nemlig, at en barriere for en dansk virksomhed kan være at skulle forstå organisationen Cern, eller at de føler sig for til lobby-arbejdet for at få ordren. Så er det nemmere at gå efter de danske kunder.

Og her har finanskrisen gjort hendes arbejde en smule nemmere, fordi virksomhederne er blevet mere åbne over for enhver mulighed for salg. Hun har siden februar haft kontakt med flere end 40 danske virksomheder, som gerne vil snuse til muligheden for at få kontrakt med Cern eller andre af de store forskningsprojekter.

Derfor tager Juliette Forneris sammen med 15 virksomheder i slutningen af januar nogle dage til Cern for at vise kompetencerne frem. Ikke at de skal regne med at have millionordrer med hjem i lommen med det samme, men det handler om lige at få trykket de rette folk i hænderne, understreger hun.

»De, der allerede har kontrakter, kan møde nye aftagere, og de helt nye får nogle indgange. Vi tør ikke håbe på, at alle får kontrakter med hjem, men gør vi ikke det her, så sker der slet ikke noget,« siger Juliette Forneris, som håber, at samarbejdet vil fortsætte, selv om sekretariatets bevillinger egentlig slutter ved udgangen af 2012.

Der er tale om et samarbejde mellem Risø DTU, Teknologisk Institut og Force Technology, som er støttet af Rådet for Teknologi og Innovation.

»Men jeg ville da være skuffet, hvis der ikke i 2012 kommer mindst fem-seks nye kontrakter fra Cern til nye danske leverandører,« siger hun.

Følg med hele ugen mellem jul og nytår, når Ingeniøren sætter ekstra fokus på danskerne på Cern. Mød bl.a. fysikstuderende Maria Hoffmann, som passer Atlas-detektoren, den danske elektronikingeniør, som byggede det gamle kontrolrum ud af bl.a. en bowlingkugle og noget gulvlak og få en rundtur i LHC’s kontrolcenter sammen med den danske maskinmester.