Et usædvanligt konstrueret forbindelsesled ser foreløbig ud til at være årsagen til, at en 710 meter lang hængebro i Indonesien styrtede sammen 26. november. Det skriver det britiske magasin New Civil Engineer på sin hjemmeside.

»Det står klart, at hovedkablet, der er importeret fra Canada, er i orden. Kablets hænger fra Østrig var også i orden, men bolte og møtrikker var gået i stykker,« forklarer professor Nur Ilham fra Universitas Gadjak Mada (UGM) til NCE. UGM leder efterforskningen af kollapset på vegne af det indonesiske infrastrukturministerium.

»Desuden var der lokalt produceret gammelt metal på forbindelserne mellem bolte og møtrikker, som var sort og revnet,« tilføjede Nur Ilham.

Tenggarong Bridge (efter byen Tenggarong), bliver også omtalt som Kutai Kartanegara Bridge (efter distriktet) og Mahakam II Bridge (efter floden, som broen krydser). Broen blev indviet i 2001 og var Indonesiens længste hængebro indtil ulykken.

Skadet før sammenstyrtningen
Op til kollapset var et hold teknikere i gang med at arbejde med hængerne. Ifølge avisen The Jakarta Globe skulle de udskifte og stramme nogle få bolte og møtrikker, men de var ikke nået længere end til at foretage nogle opmålinger. Broen var - på trods af sin unge alder - allerede på det tidspunkt blevet udsat for en del skader. The Jakarta Post har citeret infrastrukturminister Djoko Kirmanto for, at en af broens pyloner var blevet kraftigt beskadiget ved bådsammenstød.

»En af pylonerne kollapsede næsten sidste år, fordi den blev ramt af en fragtpram fyldt med kul,« har han fortalt til avisen.

Desuden har pylonerne angiveligt forskubbet sig med op til 10-30 centimeter. The Jakarta Globe har interviewet konstruktionsingeniør Priyo Suprobo fra Sepuluh Nopember Institute of Technology. Han hævder, at et hold fra hans universitet har undersøgt broen og konstateret, at dækket havde en nedbøjning på 75 cm på grund af forskubningen af pylonerne. Ifølge Priyo Suprobo havde arbejderne allerede hævet den ene pylon med 15 cm og den anden med 10 cm. Det udsatte broen for en excentrisk belastning.

»Når man sammenholder den (excentriske belastning, red.) med den hastighed, hvormed de hævede dækket, så var konstruktionens kollaps uundgåeligt,« forklarer Priyo Suprobo.

Cowi: En usædvanlig konstruktion
Hos danske Cowi, der har projekteret en god del af verdens store hængebroer, har direktør for brodivisionen, Lars Hauge, fulgt det indonesiske opklaringsarbejde fra sidelinjen og set mange tegninger og billeder af den kollapsede bro. I hans øjne skyldes bruddet i forbindelsesleddet, at det er en meget usædvanlig konstruktion, der ikke har kunnet optage de mange svingninger, som hængerkablerne bliver udsat for.

»Hvis man ser på, hvordan hængerne er ført ind på hovedkablet, så er der to stænger på ydersiden af hovedkablet, der er spændt sammen om et led, som hængeren går op igennem. Det giver et meget stiv konstruktion i et ellers meget blødt system. Derfor vil der være en stor modstand mod svingninger i det punkt, og det gør det meget udsat for udmattelsesbrud. Jeg kan ikke vide, hvorfor man har valgt den løsning – det kan jo være, at der en god grund – men det virker unødigt kompliceret for mig.«

Foreløbig er dødstallet 22, men der savnes stadig op til 14 personer. Ulykken har ført til et folkekrav om, at alle de firmaer og politikere, der har været involveret i byggeriet, skal undersøges. Der er en udbredt mistanke om, at der muligvis er brugt dårlige materialer i broen, fordi pengene i stedet er gået til korruption. Men politiet har endnu ikke sigtet nogen.

Sideløbende med politiets og ingeniørernes undersøgelser af kollapset er myndighederne nu gået i gang med at diskutere, hvordan der kan bygges en ny bro på stedet.