Opsang fra EU: Drop brok over grimme møller og CO2-lagre
Ævl og kævl. Som det er nu møder stort set alle energiteknologier lokal modstand. Men folk skal forstå, at der brug for massiv udbygning af energiinfrastrukturen, hvis klimamålene skal realiseres, lyder opsangen fra Bruxelles.
Læs også
-
Tysk nej til CO2-lagring i naturgasfelt spænder ben for Vattenfall
-
Ny analyse: 300 flere møller nær kysten skal få os i mål med vindkraften
-
Juraprofessor: Rydningen af Østerild er lovlig, men upassende
Læs mere om
Filer
Depoter til lagring af CO2. Vindmøller i terrænet og langs kysterne, pyloner og nye atomkraftværker.
Jo, konsekvenserne af den historiske omstilling af energisystemet bliver både til at se i landskabet og til at føle på for de mennesker, der skal leve med infrastrukturen som naboer.
For hele paletten af CO2-frie teknologier bliver nødvendige, hvis EU skal nå sine mål om 80-95 procent reduktion i CO2-udslippene i 2050. Og det bliver et fælles ansvar at sikre den infrastruktur, der er nødvendig for at løse den enorme opgave.
Men som tingene er i dag, møder stort set alle energiprojekter folkelig modstand, og godkendelser tager alt for lang tid. Sådan lyder beskeden i den nye energikøreplan fra EU-Kommissionen, der blev præsenteret torsdag.
»Den nuværende trend, hvor næsten alle energiteknologier er omdiskuteret og dens brug eller indfasning forsinkes, skaber alvorlige problemer for investorer og truer forandringer i energisystemet,« hedder det i rapporten.
Energi kan ikke leveres uden infrastruktur, og med renere energiformer følger omkostninger. Så enkelt er det. Alligevel er der masser af eksempler på lokal modstand mod energiprojekter ikke mindst i Danmark. Se bare på de seneste års projekter med CO2-fangst og lagring i Nordjylland for ikke at tale om vindmølletestecentret i Østerild.
Kystnære havvindmøller skal efter planen bringe Danmark en fjerdedel af vejen mod målet om, at 50 procent af elproduktionen skal komme fra vindmøller i 2020, men de færreste tror på, at kystnære møller bliver accepteret af befolkningen.
Og sådan kan man blive ved. Kulkraft sviner, biomasse rydder baltiske skove, atomkraft er risikabelt, støj fra vindmøller larmer og kan give følgesygdomme, naturgas fra Rusland sender Europa i lommen på Gazprom, skifergas kan forurene grundvandet, højspændingskabler er grimme og så videre og så videre.
Ingen energiteknologier kan sige sig fri for problemer, der ofte er meget lokal forankret. Og derfor er den social dimension meget vigtig, hvis EU skal realisere målet om en markant reduktion i CO2-udslippene i 2050, hedder det.
Men det handler også om at sikre opbakning til befolkningen i arbejdet.
Kommissionen peger derfor på, at særligt udsatte forbrugere kan få brug for hjælp i omstillingerne af energisystemet. Eksempelvis ved at finansiere de nødvendige investeringer eller ved at få specifik hjælp til at spare på energien i deres egen omgivelser.
Det skal dog ske i de enkelte medlemslande, men inden for
EU energilovgivningen, skriver Kommissionen.






