Prototypen til en helt ny og revolutionerende hjertekanyle er netop udviklet af studerende, undervisere og forskere ved Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet. Som den første kanyle i verden kan den pumpe blodet ind i patientens blodårer med nedsat hastighed og dermed undgå at danne turbulens i blodgennemstrømningen.

»Den største udfordring har nok været omkring det materialetekniske og at forstå, hvordan materialet arbejder, og koble det sammen med vores eksisterende viden om flow i kanyler,« siger Morten Ølgaard Jensen fra Ingeniørhøjskolen i Århus, som er en af hovedarkitekterne bag kanylen.

»I første omgang er vi begyndt med nogle ideer om, hvad der skal til for at nedsætte hastigheden af blodet, og arbejdet med dem i nogle computersimuleringer, hvor vi har optimeret dem og endelig taget geometrierne med i laboratoriet. Dér har vi prøvet dem i en væskemekanisk model af den anatomi, som det drejer sig om, for endelig at udvikle en prototype til brug i grise og se, om den virker efter hensigten,« forklarer han.

For høj gennemstrømningshastighed kan ifølge Morten Ølgaard Jensen være ødelæggende for både de røde blodlegemer og for blodkarrene, hvilket kan få katastrofale følger.

Arbejdet med den nye kanyle har stået på i flere år og har haft deltagelse af både specialestuderende og forskere og involveret flere forskellige fagdiscipliner, hvilket ifølge Morten Ølgaard Jensen yderligere har været med til at gøre projektet spændende.

»Det er en opfindelse, der har været længe undervejs, og det er resultatet af en virkelig stor tværfaglig indsats fra både forskere og studerende inden for det sundhedsteknologiske og maskintekniske område,« siger han.

Selve hjertekanylen består af et 15 centimeter langt plasticrør, men i stedet for at munde ud i en spids har den en trompetformet studs.

»I virkeligheden bygger opfindelsen på et simpelt princip i læren om væskers bevægelser. Jo mindre arealet på kanylens spids er, desto højere hastighed vil blodet komme med. For at sænke hastigheden har vi vendt det hele lidt på hovedet og gjort kanylen trompetformet,« forklarer Morten Ølgaard Jensen.

Opfindelsen er i første omgang patentbeskyttet, men der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan projektet kan omsættes til noget, der med tiden også vil komme i patienter, oplyser Morten Ølgaard Jensen.

»Vi skal have beskyttet opfindelsen, hvis der overhovedet skal være nogen, der vil bruge den og videreudvikle den og lave et produkt ud af den. Det er ikke nødvendigvis en opgave, der kan løftes af os selv, så derfor skal opfindelsen beskyttes,« siger han.