Styrelse: Tving nu de elselskaber til moderne elmålere
Danskernes strømpris skal senest fra 2015 svinge fra time til time. Hvis elselskaberne ikke selv vil installere de nødvendige målere, så må de tvinges, fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I områder markeret med rødt har netselskabet enten installeret eller har planlagt at installere fjernaflæste timemålere. (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport 'Detailmarkedet for elektricitet Konkurrence- og Forbrugeranalyse')
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Der er så store gevinster ved at lade strømprisen svinge fra time til time, at modvillige elselskaber med Dong Energy i spidsen skal tvinges til at installere dem i hver eneste bolig og virksomhed.
Sådan lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har analyseret markedet for strøm til private danskere og små virksomheder.
Cirka halvdelen af danskerne har allerede en måler, som kan registrere strømforbruget time for time, eller også er deres elselskab ved at rulle dem ud. Men den anden halvdel, hvor Dong med hele hovedstadsområdet fylder langt mest, må foreløbig se langt efter en erstatning for de gammeldags målere.
»Vi anbefaler, at alle har fjernaflæste timemålere inden 2015. Det kan man sørge for ved at lovgive eller ved at aftale sig frem. Det går vi ikke op i, men man skal have det til at ske,« siger direktør Agnete Gersing, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det 'man', hun henviser til, er de danske myndigheder og politikerne i fællesskab. Hun synes, at det er fint med en frivillig aftale om de timeaflæste målere, men lægger altså op til at sætte tommeskruerne på, hvis Dong siger nej.
Strømforbruget falder fem procent
Hidtil har Dong ikke fundet, at investeringen i de nye målere kunne tjenes hjem. Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke regnet på, om Dong og andre elselskaber kan. Til gengæld viser beregningerne, at investeringen er en god forretning for samfundet og for elkunderne.
Erfaringer fra fem af de selskaber, som allerede har givet kunderne timeaflæste målere, viser, at kunderne sparer fem-seks procent af strømmen, alene fordi de løbende kan følge deres forbrug. Dermed bliver der også en gevinst for miljøet.
Men den vigtigste begrundelse for de timeaflæste målere er, at elselskaberne med dem kan lade strømprisen svinge i takt med udbuddet. Det bliver billigere at bruge strøm om natten, hvor der er større udbud end efterspørgsel.
Hver ottende kilowatttime flytter til billigperioder
Ifølge analysen er natstrøm gennemsnitligt 19 procent billigere end dagstrøm for erhvervskunder, som afregner hver time. Det svarer til, at private i runde tal kan spare cirka ti øre per kilowatttime.
De ti øre udgør - i lige så runde tal - fem procent af den samlede strømpris. Resten er afgifter og betaling for transport af strømmen, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke foreslår ændret.
Besparelsen er ifølge rapporten tilstrækkeligt til, at 12 procent af elforbruget vil flytte til billige tidspunkter, når prisen svinger. Det vil igen gøre, at vi udnytter strømmen fra vindmøllerne bedre til fordel for miljøet. Samtidig stiger effektiviteten i nettet, og elselskaberne sparer udbygninger for at klare spidsbelastningerne.
Så kommer de smarte elinstallationer
Det samlede regnestykke opgør Agnete Gersing således:
Netto koster det elselskaberne en kvart milliard kroner om året at installere de nye målere. Men besparelserne ved at have dem løber helt op i 688 millioner kroner.
»På længere sigt vil gevinsten vokse, fordi udvikler mere innovative løsninger, og fordi elforbruget stiger,« understreger hun.
De 'innovative løsninger' handler om elinstallationer, der automatisk reagerer på, hvad strømmen koster. De kobler f.eks. vaskemaskinen eller opladning af elbilen til, når den bliver billig, fordi der er stort udbud.
Dem kan det ifølge direktøren ikke betale sig at udvikle i dag, fordi kunderne betaler samme pris, uanset hvornår de bruger strøm.
Elselskaberne er mere konservative
Dong og de øvrige elselskabers organisation, Dansk Energi, køber ikke umiddelbart regnestykket. Direktør Lars Aagaard erklærer sig 'noget mere konservativ', når det gælder skønnet over besparelser.
»Rapporten tager ikke højde for alle de investeringer, netselskaberne skal udføre for at realisere de gevinster, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ser. Og de er nok også lige vel optimistiske i forhold til, hvor hurtigt reformerne kan implementeres,« siger han i en pressemeddelelse.
Netselskaberne er fagbetegnelsen for de elselskaber, som har monopol på at sende strømmen ud til de danske husholdninger, og som også ejer elmålerne.
