Ingeniøren har for første gang herhjemme undersøgt, hvor udbredt det er for naturvidenskabelige forskere at passe et eller flere bijob ved siden af universitetskarrieren.

Undersøgelsen viser, at hver tredje forsker har et kommercielt bijob, men også, at bijobberiet har et relativt beskedent omfang. Således er det kun godt hver 20. forsker, der ifølge undersøgelsen bruger mere end 10 timer om ugen på bijobbet. Omtrent samme procentdel angiver, at de tjener mere end 100.000 kroner om året ved siden af lønnen fra den akademiske stilling, mens det store flertal har lavere indtægt fra bijobbet.

Deltagelse i råd, nævn og andre rådgivende organer er det mest udbredte bijob. Det optager 14 procent af de naturvidenskabelige forskere, viser undersøgelsen. Godt hver 10. udfører konsulentarbejde, mens knap hver 10. arbejder i eget firma eller et firma, hvori forskeren selv har en betydelig ejerandel.

Ifølge undersøgelsen bliver bijobbene ikke brugt til at løfte lønnen for de dårligst lønnede forskere. Tværtimod er der en klar tendens til, at jo højere løn forskerne har, des relativt større sandsynlighed er der for, at de også har kommercielle indtægter ved siden af arbejdet. Omvendt bijobber under hver femte af de forskere, som opgiver deres årlige indtægt til under 400.000 kroner.

Undersøgelsen dokumenterer, at selv om bijob ikke er ualmindelige på de danske universiteter, har det slet ikke et omfang, der kan sammenlignes med det, der findes blandt dommerne i landets retssale.

Generelt kender danske universiteter også kun til få tilfælde, hvor bijob har udgjort så stort et omfang, at det har forhindret forskere i at passe deres arbejde.

»Vi har haft fat i nogle få, som har arbejdet for meget ved siden af. Det ender med, at vi må sige, at nu må de træffe et valg, om de vil gå den ene eller den anden vej. Man kan ikke være professor og sidde som administrerende direktør i et spin-off-firma samtidig,« siger universitetsdirektør Claus Nielsen fra DTU.

Han tilføjer, at universitetets regler for bibeskæftigelse sikrer, at ledelsen fanger, hvis bijob kommer til at fylde for meget. Universiteterne har ikke samme regler for registreringen af bijob, men alle de universiteter, som Ingeniøren har været i kontakt med, har deres egne regelsæt.De indbefatter alle en form for indberetning til ledelsen.

Derimod har ingen af universiteterne noget samlet overblik over omfanget af bijob.

Ingen af universiteterne har regler, som begrænser, hvor meget kommercielt arbejde forskerne kan udføre, hvis blot de passer deres akademiske arbejde ved siden.

»Vi anerkender og ser gerne, at folk har arbejde ved siden af. Det hænger sammen med, at vi gerne vil have udtaget nye patenter og kommercialiseret nye teknologier. Det kræver, at man har muligheden for kommerciel bibeskæftigelse,« siger Claus Nielsen.

Magisterforeningen organiserer en stor del af forskerne herhjemme. Formand Ingrid Stage ser ingen problemer i, at hver tredje forsker tjener 'lidt håndører' ved siden af.

»Men de fleste vil nok synes, at de bruger rigeligt tid på universitetet, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er 47 timer,« siger hun.

Lektor Finn Hansson fra CBS, der blandt andet er ekspert i organisering af forskning, vurderer, at løse job er de mest udbredte. Det kan for eksempel være, at forskeren i kraft af sit akademiske virke bliver inviteret til at holde oplæg og foredrag uden at have en fast tilknytning til en bestemt virksomhed, sådan som f.eks. en bestyrelsespost vil give.

Finn Hansson håber, at flere forskere end den tiendedel, som fremgår af Ingeniørens undersøgelse, i praksis arbejder i deres eget firma.

»Vi vil gerne have, at de ansatte på universiteterne skal prøve kræfter med, om de ideer, de får gennem deres arbejde, kan bære kommercielt,« siger han.

Finn Hansson påpeger, at mange, som vil stifte og drive en virksomhed, benytter sig af muligheden for at tage orlov fra deres forskerjob. Det er ikke omfattet af Ingeniørens undersøgelse.

Muligheden for at tage orlov lider dog af væsentlige mangler. Forskerens akademiske karriere står stille. For det giver ikke forskeren store muligheder for at komme tilbage til en karriere på et universitet at have prøvet sig selv af i det private erhvervsliv.

»Vi giver ikke merit til ham, der går ud og prøver nogle ideer af, men derimod til dem, der bliver siddende på universitetet og skriver artikler til de rigtige tidsskrifter,« konstaterer Finn Hansson.

Ifølge Claus Nielsen fra DTU bliver det dog svært at ændre.

»Ingen kan være væk fra forskningsverdenen lang tid ad gangen. Man kommer lynhurtigt bagud, og så hjælper det ikke noget, at universitetet er velvilligt indstillet. Man må som forsker erkende, at man må træffe et valg om, hvorvidt man vil gå ud og arbejde i en virksomhed eller blive på universitetet,« siger han.

Ingrid Stage, Magisterforeningen, vender sig mod enhver tanke om at gøre det tvungent for forskere at samarbejde med private virksomheder ved siden af deres arbejde.

»Særligt inden for naturvidenskab er der sket en eksplosion i antallet af tidsbegrænsede stillinger på universiteterne. De medarbejdere er tvunget til at samarbejde med private for at få penge til deres forskning. Men det ville være underligt at stille det som et krav, og ikke al forskning egner sig til det,« siger hun.