Statens institutioner – som her Kulturministeriet i Nybrogade i det indre København – har i gennemsnit kun nået en energibesparelse på 3 procent fra 2006 til 2010. Inden udgangen af 2011 skal de hver især have skåret 10 procent af energiforbruget i forhold til 2006. Minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard (R) mener, at alle ministerier har potentiale til at nå de 10 procent. Men for at komme længere 'er man nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted', siger han.
Staten skulle spare 10 procent på energien – men har kun sparet tre
Alle ministerier skulle skære 10 procent af energiforbruget mellem 2006 og 2011. Men med udgangen af 2010 havde de kun nået 3 procent. Dansk Byggeri kalder resultatet en fiasko.
Læs også
-
Lidegaard vil have staten til at spare endnu mere trods lurende fiasko
-
Kinesisk firma leverer nulenergi-system til boliger for 60.000 kroner
-
Superpumpe fra Grundfos reducerer energiforbruget med 96 procent
Læs mere om
Mens danskerne er blevet tæppebombet med energisparekampagner og stadigt skrappere og dyrere krav til energibesparelser ved ombygninger, lever de statslige institutioner ikke op til politikernes mål om energibesparelser. Det viser ministeriernes indberetninger om deres energiforbrug siden 2006.
Ifølge indberetningerne, der bliver offentliggjort på hjemmesiden www.energibesparelseristaten.dk, har statens institutioner kun nået en besparelse på 3 procent fra 2006 til 2010. Derfor er det usandsynligt, at ministerierne - som hver især skulle skære 10 procent af energiforbruget inden udgangen af 2011 - når målsætningen. Det vurderer civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd:
»Det er helt usandsynligt, at de kan nå op på ti procent på et år,« siger Søren Dyck-Madsen, der er specialist i energieffektiviseringsprojekter.
Dansk Byggeri: En fiasko
Specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri kalder resultatet for en fiasko:
»Selv om den tidligere regering var rimelig grøn i retorikken, så var den det ikke i handling. Så der har ikke været noget reelt pres på de offentlige bygningsforvaltere for at de skulle nå energisparemålene.«
Ser man nærmere på tallene, er besparelserne samlet set kun hentet på varmeforbruget, mens elforbruget er steget med ca. 2 mio. kWh. Det svarer til det årlige elforbrug i 445 parcelhuse.
Eksempelvis har Justitsministeriet øget elforbruget med 16 procent og kun hentet 5 procent på varmeforbruget.
Flere ansatte bruger mere
En del af stigningen i elforbruget skyldes, at der er kommet flere ansatte i ministerier og styrelser. Imidlertid er statistikken ikke fyldestgørende til at afklare, hvor mange flere ansatte der er kommet til.
Men det er ikke nogen undskyldning for at misse sparemålene, mener Søren Dyck-Madsen:
»Der er en del private virksomheder, der ligner de statslige arbejdspladser, og flere kommuner, der har vist, at det er muligt at hente energibesparelser på 10 procent og mere, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at nå målene.«
Ministeren: Der er et stykke vej
På Christiansborg har minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard (R) trods eksperternes kritik ikke opgivet håbet om at nå målet:
»Jeg vil gerne vente med at fælde endelig dom over indsatsen, til vi har de endelige tal for 2011. Mange af energibesparelserne, som ministerierne har sat i gang, er først blevet gennemført i 2010 og 2011, så de vil først slå igennem i år. Og der er jo lidt forskel på, om vi ligger på 4 eller 8 procent - eller 10. Men det er rigtig nok, at der er et stykke vej fra 3 til 10,« siger Martin Lidegaard.
Jonas Møller mener, at besværet med at indhente store energibesparelser bør få politikerne til at overveje, om man har undervurderet, hvor dårlig økonomi der kan være i energibesparelser.
Sådan ser Martin Lidegaard det dog ikke:
»Alle ministerierne har potentiale til at nå det mål, der har været lagt ned over dem de seneste fem år. Men hvis man vil dybere ned, og det vil vi gerne, så er man nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted. Så der er ikke ét svar, men der er ingen tvivl om, at indsatsen ikke stopper her.«
Regeringen har i sit energiudspil, 'Vores energi', bebudet, at den vil skærpe kravene til energieffektivisering i ministerierne. Hvor højt barren skal sættes, vil Martin Lidegaard ikke afsløre, fordi han er midt i forhandlinger med Folketingets partier.






