/energi

Statens institutioner – som her Kulturministeriet i Nybrogade i det indre København – har i gennemsnit kun nået en energibesparelse på 3 procent fra 2006 til 2010. Inden udgangen af 2011 skal de hver især have skåret 10 procent af energiforbruget i forhold til 2006. Minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard (R) mener, at alle ministerier har potentiale til at nå de 10 procent. Men for at komme længere 'er man nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted', siger han.

Statens institutioner – som her Kulturministeriet i Nybrogade i det indre København – har i gennemsnit kun nået en energibesparelse på 3 procent fra 2006 til 2010. Inden udgangen af 2011 skal de hver især have skåret 10 procent af energiforbruget i forhold til 2006. Minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard (R) mener, at alle ministerier har potentiale til at nå de 10 procent. Men for at komme længere 'er man nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted', siger han.

Staten skulle spare 10 procent på energien – men har kun sparet tre

Alle ministerier skulle skære 10 procent af energiforbruget mellem 2006 og 2011. Men med udgangen af 2010 havde de kun nået 3 procent. Dansk Byggeri kalder resultatet en fiasko.

Af Ulrik Andersen, fredag 16. dec 2011 kl. 06:02

Mens danskerne er blevet tæppebombet med energisparekampagner og stadigt skrappere og dyrere krav til energibesparelser ved ombygninger, lever de statslige institutioner ikke op til politikernes mål om energibesparelser. Det viser ministeriernes indberetninger om deres energiforbrug siden 2006.

Ifølge indberetningerne, der bliver offentliggjort på hjemmesiden www.energibesparelseristaten.dk, har statens institutioner kun nået en besparelse på 3 procent fra 2006 til 2010. Derfor er det usandsynligt, at ministerierne - som hver især skulle skære 10 procent af energiforbruget inden udgangen af 2011 - når målsætningen. Det vurderer civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd:

»Det er helt usandsynligt, at de kan nå op på ti procent på et år,« siger Søren Dyck-Madsen, der er specialist i energieffektiviseringsprojekter.

Dansk Byggeri: En fiasko
Specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri kalder resultatet for en fiasko:

»Selv om den tidligere regering var rimelig grøn i retorikken, så var den det ikke i handling. Så der har ikke været noget reelt pres på de offentlige bygningsforvaltere for at de skulle nå energisparemålene.«

Ser man nærmere på tallene, er besparelserne samlet set kun hentet på varmeforbruget, mens elforbruget er steget med ca. 2 mio. kWh. Det svarer til det årlige elforbrug i 445 parcelhuse.

Eksempelvis har Justitsministeriet øget elforbruget med 16 procent og kun hentet 5 procent på varmeforbruget.

Flere ansatte bruger mere
En del af stigningen i elforbruget skyldes, at der er kommet flere ansatte i ministerier og styrelser. Imidlertid er statistikken ikke fyldestgørende til at afklare, hvor mange flere ansatte der er kommet til.

Men det er ikke nogen undskyldning for at misse sparemålene, mener Søren Dyck-Madsen:

»Der er en del private virksomheder, der ligner de statslige arbejdspladser, og flere kommuner, der har vist, at det er muligt at hente energibesparelser på 10 procent og mere, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at nå målene.«

Ministeren: Der er et stykke vej
På Christiansborg har minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard (R) trods eksperternes kritik ikke opgivet håbet om at nå målet:

»Jeg vil gerne vente med at fælde endelig dom over indsatsen, til vi har de endelige tal for 2011. Mange af energibesparelserne, som ministerierne har sat i gang, er først blevet gennemført i 2010 og 2011, så de vil først slå igennem i år. Og der er jo lidt forskel på, om vi ligger på 4 eller 8 procent - eller 10. Men det er rigtig nok, at der er et stykke vej fra 3 til 10,« siger Martin Lidegaard.

Jonas Møller mener, at besværet med at indhente store energibesparelser bør få politikerne til at overveje, om man har undervurderet, hvor dårlig økonomi der kan være i energibesparelser.

Sådan ser Martin Lidegaard det dog ikke:

»Alle ministerierne har potentiale til at nå det mål, der har været lagt ned over dem de seneste fem år. Men hvis man vil dybere ned, og det vil vi gerne, så er man nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted. Så der er ikke ét svar, men der er ingen tvivl om, at indsatsen ikke stopper her.«

Regeringen har i sit energiudspil, 'Vores energi', bebudet, at den vil skærpe kravene til energieffektivisering i ministerierne. Hvor højt barren skal sættes, vil Martin Lidegaard ikke afsløre, fordi han er midt i forhandlinger med Folketingets partier.



16. dec 2011 kl 10:21

Erik Nørgaard

Spar på energien

med at lave forordninger der rammer borgerne inden man har afprøvet det på sig selv.

Sparepærerne kunne man have brugt MEGET energi på i retning af at indhente viden om hvor dårligt de virker i praksis.
Nu begynder prisen påLED-belysning at nærme sig et realistisk niveau sammen med teknikken bliver mere og mere brugbaHvad med at "energikonsulenterne" havde fået en PRAKTIK-start i ministerierne inden de falder over forbrugerne med deres teoretiske fantasier.

Det er en sjov måde man skaber jobs på, ved at lave regler man har levet uden i årtier uden at økonomien og miljøet har lidt under det - men efter regelrytteriet går det galt i praksis.

POSTKASSEFLYTNING så selv folk uden ben skal hente post m.m.
Energisyn uden ansvar der ikke holder længe før det skal fornyes og i øvrigt ikke bruges til noget.

Betalingsring uden offentlig transportmulighed
Billigere offentlig transport - hvor er transporten selv om man betaler?

Det er moderne at spare, men at stille relevante brugbare krav til produkterne kan man slet ikke finde ud af, nok fordi det vil give ømme tæer hos producenterne, når forbrugerne kan se hvor ringe produkterne er.
Energimærk varmepumper med virkningsgrad for perioden Okt-nov-dec-jan-feb-mar UDEN varmtvandsproduktion. Så kan forbrugerne SE hvad de kan forvente i praktisk drift.


16. dec 2011 kl 11:08

Knud Larsen

Politikkerne adfærdsregulerer som bare f

Tak til Erik Nørgård.
Det er netop sagen. Vore politikkere er så fyldt med velmenende dårlige råd så man kan brække sig.
Rygning selv er de ved at brænde Christiansborg af.
- Lommeknive - en betjent bruger peberspray mod en gammel dame på 70 - hvad med at komme ud og fange forbrydere og indbrudstyve i stedet for at være terapeuter for politikkerne og sende to mand ud af gangen med bødeforlæg.
- 8- tallet er nyt og moderne: alligevel er der ikke varmegenvinding fra de store vinduer - er det moderne lovgivning eller København der snyder igen som de gør med mgl parkering (i strid med Landsbyggeloven).
- Bøder for dit og dat sættes nu op til det dobbelte! Men at gøre noget ved trafikafviklingen? nej det løses med samtidig vejarbejde på paralleje som Nørrebrogade /Tagensvej.
- Isolering giver nedsat varmeforbrug og langvarige besparelser! (sparepærer er småting). I stedet sparer alle gårdmænd på varmeforsyningen så vi fryser ihjel før tiden.
- Prioritering af havvindmølleparker, der koster 2,5 gang mere end andre energiformer er spild af penge. Hvornår går det op for vore politikere, at vind producerer energi, når det blæser, ikke når vi skal bruge det?
- Tåbelige og høje omkostninger til ingen verdens nytte ved ejendomssalg. Den bedste opgørelse af forbruget er dog at se på det tidligere forbrug. Alle de fine klasser er jo bare teoretisk fup.


16. dec 2011 kl 11:29

Hans Eriksen

Fiasko

Den borgelige regering har været en fiasko på alle andre områder, så hvorfor ikke også her?


16. dec 2011 kl 11:41

avatar

John Jensen

Re: Spar på energien

Energimærk varmepumper med virkningsgrad for perioden Okt-nov-dec-jan-feb-mar UDEN varmtvandsproduktion

Fin ide!

Er der nogen, som ved hvad virkningsgraden for varmepumper er i praksis i oktober-marts ?


16. dec 2011 kl 13:22

Jørgen Thomsen

Re: Spar på energien


Er der nogen, som ved hvad virkningsgraden for varmepumper er i praksis i oktober-marts ?

Har netop checket dokumentationen for min gamle luft til vand varmepumpe.
Den viser en effektfaktor på ca. 1,9 ved -5 grader og ca. 3,1 ved 20 grader.
Om nyere modeller er bedre ved jeg ikke, men det kan man jo håbe på.


16. dec 2011 kl 13:28

Ebbe Holleris Petersen

Re: Spar på energien

med at lave forordninger der rammer borgerne inden man har afprøvet det på sig selv.

Inden folk nu svinger sig op i de store hysteriske højder over dette og stempler forsøg på at reducere vores energiforbrug som urealistiske, bør man måske lige huske på at opstilling af et mål, som fx 10% energibesparelser indlysende skal følges op af de nødvendige midler, så målet også kan nås. Jeg vil tillade mig at mene at den borgerlige regering ikke just var kendt for at kaste penge efter noget som helst som selv perifært havde noget med "miljø" at gøre. Så mon ikke en væsentlig del af forklaringen på "fiaskoen" skal søges her.


16. dec 2011 kl 20:12

Svend Ferdinandsen

Re: Politikkerne adfærdsregulerer som bare f

Jamen hvor svært kan det være?
Sæt dog nogle af disse energikonsulenter til at gennemgå bygningerne, og følg så bare rådene.
Det er jo det vi andre er påtvunget, så det burde jo virke. Uforståeligt at de ikke allerede har sparet 20%.
Og når man så tænker på, at for politikerne er det ikke deres egne penge.


16. dec 2011 kl 20:37

avatar

Peder Wirstad

Træk dog en konklussion

Jonas Møller mener, at besværet med at indhente store energibesparelser bør få politikerne til at overveje, om man har undervurderet, hvor dårlig økonomi der kan være i energibesparelser.

Sådan ser Martin Lidegaard det dog ikke:

»Alle ministerierne har potentiale til at nå det mål, der har været lagt ned over dem de seneste fem år. Men hvis man vil dybere ned, og det vil vi gerne, så er man nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted.

Det burde da ikke være vanskeligere at spare 10 %, når man er i en gammel bygning?? - Der er jo ikke snak om at komme ned på et bestemt energibehov pr m3 - men at spare 10 % på det aktuelle forbrug!!

Har man slet ikke brugt nogle penge på at spare de 3 %?

Er de 3 % muligvis mindre end det, man har investeret for at spare?

Det viser sig næsten uden undtagelse, at der ikke spares energi. - Der opnås kun bedre komfort.
- Mon ikke mange af disse drømme om nulenergi snart burde afskrives som et fatamorgana skabt af en del af os 68ere, der mente, vi lige så godt kunne bo i uopvarmede telte og jordhytter i Thylejren? - Og så samtidigt erkende, at fraskrivningen af kernekraft stammede fra samme ungdomsdrømme?

Mvh Peder Wirstad


17. dec 2011 kl 13:46

Kim Merrild

Men dog.

Umiddelbart er de ekstra 2mio KWh el blevet omsat til 2 mio KWh varme, heraf en sparet varmeregning.
man kunne lave nogle forholdsvis enkle regler.
Alle indvesteringer som kunne tilbagebetale sig hjem efter en 3-årig periode, det skulle bare laves, uanset hvad beløb det måtte være omkring.
Alle glødepærer skulle fjernes i de offentlige bygninger, så snart at viseværeten fandt en. Kun Osram eller Phillips pærer måtte benyttes, IKEA er forbudt!!
Gennemgang af CTS anlæg, og få en professionel til at gennemgå veksler, pumper, ventilatorer og tider af åbning af varme i div. lokaler. Der er uhyggeligt meget energi at hente på CTS anlægget!
Det er sku'da med at plukke de nederste frugter først, og gerne inden de rådner. Nu er det rødblok der sidder ved magten, så måske vil vi få gang i de offentlige indvesteringer rundt om på sygehuse, skoler og plejehjem.

Jeg er blålig i det, men stadigvæk har jeg det sådan, at en krone sparet, er en krone tjent, også selvom at jeg skal have 3 kr. op af lommen til at starte med, og så først "tjene" en krone efter det fjerde år.
En PC må gerne koste en 500,- las mere, hvis det kan dokumenteres at det besparer sig ind efter en vis timetal hvor den har stået tændt. Den gamle cirkulationpumpe fra 70'erne skal bare udskiftes med en Alpha2 pumpe. Nogle ting skal der ikke engang tænkes over eller regnes på.
Lad dog en energikonsulent gå en runde med viseværten, og lad konsulenten regne på hvornår det kan betale sig hjem for at udskifte div. ting. Alt under 3 år er byt-til-nyt, uanset farven på Chr.Borg.

Små private firmaer hvor udgifterne kommer fra en kasse er skidegode til at optimere både på produktionen og i energibesparelse. Så snart firmaerne bliver større og der er flere pengekasser, er det sværere, men nogle har gjort store dyder og er blevet yderst effektive. Grundfoss som et eksempel.
Med det offentlige er det sværere, da der er flere der vil bestemme over mindre kasser. Jeg bliver virkelig frustreret når jeg ser mulige optimeringer der bare skriger efter at blive lavet,men hvor jeg kan se at der intet sker, år efter år.

Det er altså kun at komme igang, hvis kommunerne kan det, så kan alle sq.


18. dec 2011 kl 06:22

Casper Larsen

Afgift

Problemet er afgift. Der kunne spares rigtig mange penge i køling, eller genbrug af køling. Jeg er ret overbevist om at du bliver straffet hvis du bruger din egen energi. Hvis du har serverrum, så må du ikke bruge overskudsvarmen til at varme dit eget vand op. Eller i kbh langs kanalen, hvorfor overhovedet have aircondition, men i stedet pumpe koldt vand fra havet op til at køle bygningerne. Nogle steder med fjernvarme der får du også ekstra regning hvis dit afgangsvand ikke er afkølet nok, og dermed er det jo næsten økonomisk umuligt at varme lidt af dit eget vand op med overskudsvarme, uden at risikere at blive straffet.

Det er også vigtigt hvor mange personer der er. Kommer der flere i en bygning så mener jeg klart det er i orden at forbruget stiger. Så skal de være 3 om at dele 1 pc?

Så er der det med lejede bygninger, som offentlige ofte er, her tjener udlejer jo INGEN penge på at energioptimere, de penge spare lejeren, så hvorfor skulle man? Vigtigst af alt, hvis de alligevel energirenovere bygningen, så vil lejen stige, og derved løber man en risiko for at det bliver dyrere, end hvis man bare lod stå til.


18. dec 2011 kl 07:17

Klaus Kristensen

Re: Afgift


...
Så er der det med lejede bygninger, som offentlige ofte er, her tjener udlejer jo INGEN penge på at energioptimere, de penge spare lejeren, så hvorfor skulle man? Vigtigst af alt, hvis de alligevel energirenovere bygningen, så vil lejen stige, og derved løber man en risiko for at det bliver dyrere, end hvis man bare lod stå til.

Nu er det så heldigt at de statslige instituinoner ofte lejer af Slots- og Ejendomsstyrelsen eller Universitets- og Bygningsstyrelsen. Med andre ord er det en anden offentlig kasse, der får en evt. besparelse.


18. dec 2011 kl 10:24

Hans Henrik Hansen

Re: Afgift


Med andre ord er det en anden offentlig kasse, der får en evt. besparelse.

- og som indledningsvis skal have tilført ekstra bevillinger for at kunne igangsætte sparetiltagene! :)


18. dec 2011 kl 10:52

Michael Rangård

Re: Afgift

Eller i kbh langs kanalen, hvorfor overhovedet have aircondition, men i stedet pumpe koldt vand fra havet op til at køle bygningerne.

Mon ikke at en by som KBH ret hurtigt kan få varmet kanalen op til temperaturer som vil have stor indflydelse på det omkringliggende havmiljø??? Jeg er helt enig i at det er sindsygt,at man på den ene side er forpligtet i at køle sit spildevand, og på den anden side ikke må bruge denne varme til at varme lokalerne op. Men derfra og så til at lukke varme ud i nærmiljøet, uden tanke på naturen, det er lige så åndsvagt...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk