/energi

Højere elpriser i EU skal sikre sats på vedvarende energi

Efter 2030 vil elprisen falde, hvis ikke der sættes ind, lyder det i en ny energiplan fra EU-Kommissionen. Priserne skal holdes i vejret efter 2030 for at holde fast i interessen for vedvarende energi.

Af Erik Holm, torsdag 15. dec 2011 kl. 14:03

Europæerne står over for en massiv teknologisk omstilling af energisektoren, hvis de ambitiøse klimamål skal nås. Og overgangen til et elektrificeret Europa skal i gang nu.

Sådan er meldingen i en ny energikørerplan fra EU-Kommissionen, der er offentliggjort torsdag.

Planen er et slags arbejdspapir, der ser nærmere på, hvilken rolle energisektoren skal spille i jagten på at indfri Europas ambitiøse klimamål.

’Energy Roadmap 2050’ opstiller to scenarier baseret på medlemslandenes nuværende energipolitik og planer samt fem ’decarbonisation’-scenarier, hvor vedvarende energi udgør alt fra 55 procent af det samlede energiforbrug til 75 procent. Det er det, der skal til, for at EU’s samlede CO2-udslip bliver reduceret med 80-95 procent i 2050 forhold til 1990-niveau.

Frem mod 2030 viser alle scenarier stigende elpriser, blandt andet på grund af at gamle produktionsanlæg skal erstattes med nye. Efter 2030 forventer kommissionen, at elpriserne falder, og det kan udgøre et problem for de nødvendige investeringer i vedvarende energi og backup kapacitet.

Drop kunstig lav elpris
Hvis elprisen bliver for lav, vil det påvirke investorernes lyst til at anlægge nye projekter, fordi de ikke kan være sikre på at få investeringerne hentet hjem igen.

Derfor anbefaler EU-Kommissionen blandt andet, at energipriserne ikke holdes kunstigt nede, som det er tilfældet i flere medlemslande nu. Samtidig bør der videreføres et regime for handel med CO2-kvoter og fastlægges en pris på CO2, som samtidig tager højde for de energiintensive industrier, som konkurrerer globalt, skriver Kommissionen.

Det bliver nemlig påkrævet at lokke især private investorer, som de store centralbanker og investeringsbanker, ud af busken. Alene på transmissionssiden vil klimaplanerne kræve investeringer på mellem 1.500 milliarder og 2.200 milliarder euro frem mod 2050, skriver Kommissionen.

Samtidig bliver der tale om et helt anderledes investeringsklima. Overgangen til VE-domineret samfund betyder et skifte fra traditionelle investeringer i eksempelvis kulkraftværker, der er billige at bygge, men relativt dyre i drift til enorme havvindmølleparker, som er dyre at anlægge, men relativt billige i drift.

Enorme besparelser på importeret brændsel
EU-Kommissionens analyse slår dog fast, at det samlet set ikke bliver dyrere at skifte fra et fossilt energisystem til et system baseret på vedvarende energiteknologier. Selve overgangen fra fossile energikilder til vedvarende vil godt nok øge de samlede omkostninger for energisystemet fra 10,5 procent af EU’s BNP i 2005 til 14,6 procent i 2050.

Men samtidig vil Europas behov for importerede brændsler falde fra 58 procent til 35-45 procent i 2050. Det vil med andre ord drastisk reducere udgifterne til importeret brændsler – især gas og olie – og skabe overskud i transformationen af energisystemet, lyder det i rapporten.

Større møllevinger og gasledninger til russerne

Det radikale skifte kan kun ske ved hjælp af fokus på teknologi. Møllevinger skal være større, solenergiparkerne skal sprede sig, der skal bygges gasforbindelser til Rusland og andre eksterne kilder, CO2-fangst og -lagring skal gøre kommercielt og meget, meget andet.

I det hele taget vil omstillingen kræve, at alle midler tages i brug. Til gengæld vil den teknologiske udvikling medføre betydelige reduktioner i omkostningerne og økonomisk gevinst for de enkelte lande i form af nye arbejdspladser, tilgangen til nye markeder etc.

EU selv vil fortsætte med at yde støtte til projekter og forskning. Det skal fortsat bygge på Strategic Energy Technology Plan, SET-planen, der skal forstærkes, som kommissionen kalder det.

EU-Kommissionen erkender dog, at der bliver tale om et stor udfordring, der vil kræve store summer og kræve et stabilt politisk klima for at tiltrække investorerne.

Den overordnede besked er dog, at overgangen til et energisystem baseret på vedvarende energi kan betale sig både i form af vækst, skabelse af nye arbejdspladser i Europa, lavere brændselspriser og større forsyningssikkerhed i Europa.

Men da energiinvesteringer er store og tager lang tid, før de betaler sig hjem, skal der handles nu.

»Og det haster,« lyder meldingen fra EU-Kommissionen.



15. dec 2011 kl 17:39

avatar

Gunnar Littmarck

Priset på el bör vara lågt.

Elektricitet är den viktigaste varan för välstånd och välfärd, den ska inte beskattas mer än mindre viktiga saker som ex. kultur.

Det är inte företag som tjänar på dyr el som ska äga produktionen, det är samhällsolönsamt.

Det är elintensiv industri och medborgarna som ska äga elproduktionen, ty det är de som vinner på låga elpriser.

Svensk industri har försökt få bygga en till reaktor, men givetvis fått nej av dagens tre ägare (som ju gör sina vinster på dyr elektricitet).

Nu börjar det röra på sig och en start är att de som vill ska få bygga mot en startavgift på 100MSkr.

Jag gissar att det kommer byggas två stora reaktorer på Barsebäcks område.

Polen kommer med bygga kärnkraft.

Vitryssland har just beslutat att bygga kärnkraft, trots mycket lägre gaspriser än EU blir kärnkraften avsevärt billigare.

När kärnkraften snart masstillverkas i små modulära reaktorer, kommer den ge billigare elektricitet än kol, även om kolpriserna går mot noll.

EU kan givetvis inte hindra länderna från att bygga kärnkraft och el är en fri vara så alla bör inse att redan 2020 kommer priserna falla kraftigt.

Planhushållning med samhällets viktigaste vara kommer annars krossas av teknikutvecklingen.

Dagens sjuka skatter och nätavgifter kommer snart göra det lönsamt för många att tillverka egna drivmedel och egen elektricitet utan att koppla upp sig på elnätet.

EU-kommissionen är att betrakta som samhällsfarlig verksamhet, den tjänar inte EU's medborgare.


Mvh Gunnar


15. dec 2011 kl 18:29

Hans Henrik Hansen

Re: Priset på el bör vara lågt.


Dagens sjuka skatter och nätavgifter kommer snart göra det lönsamt för många att tillverka egna drivmedel och egen elektricitet utan att koppla upp sig på elnätet

- à propos 'omstilling':

Solon SE (SOO1) slumped the most in eight years in Frankfurt trading after becoming the first publicly traded solar company from Germany to file for insolvency
Kilde:

http://www.bloomberg.com/news/...html


15. dec 2011 kl 18:41

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Priset på el bör vara lågt.

Skulle dagens skatter och avgifter på energi, ligga kvar, så kommer privatpersoner bygga egna anläggningar, då kommer skatter och avgifter såklart sjunka.

Politikerna vill inte att vi själva håller oss med energi, då minskar ju deras makt.

Förövrigt kommer industrin bygga det billigaste och det är kärnkraft, samt kanske skiffergas och underjordisk förgasning av kol.

EU-kommissionen hänger som de flesta andra politiker inte med på teknikutvecklingen.


15. dec 2011 kl 19:20

Søren Lund

Positivt dilemma

Det er jo dilemmaet; hvis vi intet gør, vil vi kun opleve stigende kul- og især olie- og gaspriser, i den nærmeste fremtid, i takt med at energiforbruget i verden vokser eksplosivt, og der bliver længere og længere ned til råolien.

Både derfor, og af hensyn til miljøet og klimaet, er målsætningen for flere og flere lande, at gøre sig helt eller delvist fri af fossilerne, og flere springer på den vogn, jo flere der demonstrerer at det er muligt.

Den dag ingen længere behøver fossil olie eller kul, vil disse råstoffer selvfølgelig være meget billigt til salg, faktisk så billigt, at det kun lige godt og vel dækker prisen for at starte pumpen, og det er vist ikke meget over en femmer per tønde.

Det er selvfølgelig kun en teoretisk minimumspris, men det er uden tvivl den vej olieprisen bevæger sig i takt med at vi bliver mindre eksponeret på olie.

Derfor er det naturligvis vigtigt, at udsalgsprisen holdes oppe med afgifter, for ellers vil olieproducenterne blot justere olieprisen så konkurrencen fra VE holdes på afstand, og så har vi ikke alternativet klar, når olieproduktionen pludselig ikke rækker til at dække behovet globalt.

Hvis det kommer så vidt, er det jo ikke produktionsprisen pr tønde, der bestemmer prisen. Så er det den der er villig til at betale mest, for at få brændstof på bilen og varme vand i badekarret, der får de sidste tønder olie.


15. dec 2011 kl 19:50

Uffe Merrild

Re: Positivt dilemma


Derfor er det naturligvis vigtigt, at udsalgsprisen holdes oppe med afgifter, for ellers vil olieproducenterne blot justere olieprisen så konkurrencen fra VE holdes på afstand, og så har vi ikke alternativet klar, når olieproduktionen pludselig ikke rækker til at dække behovet globalt.

Hvis det kommer så vidt, er det jo ikke produktionsprisen pr tønde, der bestemmer prisen. Så er det den der er villig til at betale mest, for at få brændstof på bilen og varme vand i badekarret, der får de sidste tønder olie.


Ovenstående er noget af det mest kortsigtede jeg længe har hørt. Hvis vi ikke benytter vores sparsomme resurser korrekt (altså resurser i denne sammenhæng er kapital) så kan vi ikke få råd til at udvikle den dyre VE teknologi.

Men det er velsagtens meningen at alle de afgifter der skal kyles på den slemme fossile billige og lettilgængelige energi skal øremærkes til statsstøtte til de virksomheder som er de bedste lobbyister overfor de 179 diktatorer i folketinget.

I øvrigt er det ganske interessant at du tror at olieprisen bliver holdt kunstigt lavt sådan at den vil være billig indtil den dag der ikke er mere tilbage. Noget mere latterligt kan næppe tænkes. Hvis prisen ikke stiger, vil det ikke være rentabelt at udnytte alle oliereserverne, en offshore boring i Nordsøen koster langt mere end et hul i ørkenen i Saudi-Arabien, for slet ikke at tale om udnyttelsen af tjæresandet i Athabasca i Canada.

Holdes prisen kunstigt lavt, vil der i løbet af meget kort tid blive en kæmpestor forskel mellem udbud og efterspørgsel fordi ingen er villig til at sælge til den lave pris, og derfor vil vi få problemer med at fremskaffe olie nok. Det er nødvendigt at prisen stiger for at gøre svært tilgængelig olie rentabel.

Når olieprisen er steget langt nok vil den blive udkonkurreret af VE, og så giver det sig selv hvad vi vil forsyne os med. Indtil den dag oprinder, er det vigtigt at vi ikke bruger vores kapital til meget dyrere energi, der forhindrer yderligere økonomisk vækst og dermed morgendagens kapitaldannelse.

Men det er selvfølgelig socialistisk korrekt at beslaglægge penge ved at beskatte det som alle er afhængig af, for at stikke folk blår i øjnene at vi redder miljøet og udvikler VE der er godt.

Efter 40 års massiv statsstøtte er vindmøller stadig ikke konkurrencedygtige, det er stadig muligt at lave dybe boringer ude på åbent hav der kan udkonkurrere vindenergi. Eller grave et flere kilometer dybt hul og sende kul halvvejs rundt om kloden til lavere pris.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk