Højere elpriser i EU skal sikre sats på vedvarende energi
Efter 2030 vil elprisen falde, hvis ikke der sættes ind, lyder det i en ny energiplan fra EU-Kommissionen. Priserne skal holdes i vejret efter 2030 for at holde fast i interessen for vedvarende energi.
Læs også
-
Tykke elkabler for 140 mia. kr. skal udjævne Europas elmarked
Læs mere om
Europæerne står over for en massiv teknologisk omstilling af energisektoren, hvis de ambitiøse klimamål skal nås. Og overgangen til et elektrificeret Europa skal i gang nu.
Sådan er meldingen i en ny energikørerplan fra EU-Kommissionen, der er offentliggjort torsdag.
Planen er et slags arbejdspapir, der ser nærmere på, hvilken rolle energisektoren skal spille i jagten på at indfri Europas ambitiøse klimamål.
’Energy Roadmap 2050’ opstiller to scenarier baseret på medlemslandenes nuværende energipolitik og planer samt fem ’decarbonisation’-scenarier, hvor vedvarende energi udgør alt fra 55 procent af det samlede energiforbrug til 75 procent. Det er det, der skal til, for at EU’s samlede CO2-udslip bliver reduceret med 80-95 procent i 2050 forhold til 1990-niveau.
Frem mod 2030 viser alle scenarier stigende elpriser, blandt andet på grund af at gamle produktionsanlæg skal erstattes med nye. Efter 2030 forventer kommissionen, at elpriserne falder, og det kan udgøre et problem for de nødvendige investeringer i vedvarende energi og backup kapacitet.
Drop kunstig lav elpris
Hvis elprisen bliver for lav, vil det påvirke investorernes lyst til at anlægge nye projekter, fordi de ikke kan være sikre på at få investeringerne hentet hjem igen.
Derfor anbefaler EU-Kommissionen blandt andet, at energipriserne ikke holdes kunstigt nede, som det er tilfældet i flere medlemslande nu. Samtidig bør der videreføres et regime for handel med CO2-kvoter og fastlægges en pris på CO2, som samtidig tager højde for de energiintensive industrier, som konkurrerer globalt, skriver Kommissionen.
Det bliver nemlig påkrævet at lokke især private investorer, som de store centralbanker og investeringsbanker, ud af busken. Alene på transmissionssiden vil klimaplanerne kræve investeringer på mellem 1.500 milliarder og 2.200 milliarder euro frem mod 2050, skriver Kommissionen.
Samtidig bliver der tale om et helt anderledes investeringsklima. Overgangen til VE-domineret samfund betyder et skifte fra traditionelle investeringer i eksempelvis kulkraftværker, der er billige at bygge, men relativt dyre i drift til enorme havvindmølleparker, som er dyre at anlægge, men relativt billige i drift.
Enorme besparelser på importeret brændsel
EU-Kommissionens analyse slår dog fast, at det samlet set ikke bliver dyrere at skifte fra et fossilt energisystem til et system baseret på vedvarende energiteknologier. Selve overgangen fra fossile energikilder til vedvarende vil godt nok øge de samlede omkostninger for energisystemet fra 10,5 procent af EU’s BNP i 2005 til 14,6 procent i 2050.
Men samtidig vil Europas behov for importerede brændsler falde fra 58 procent til 35-45 procent i 2050. Det vil med andre ord drastisk reducere udgifterne til importeret brændsler – især gas og olie – og skabe overskud i transformationen af energisystemet, lyder det i rapporten.
Større møllevinger og gasledninger til russerne
Det radikale skifte kan kun ske ved hjælp af fokus på teknologi. Møllevinger skal være større, solenergiparkerne skal sprede sig, der skal bygges gasforbindelser til Rusland og andre eksterne kilder, CO2-fangst og -lagring skal gøre kommercielt og meget, meget andet.
I det hele taget vil omstillingen kræve, at alle midler tages i brug. Til gengæld vil den teknologiske udvikling medføre betydelige reduktioner i omkostningerne og økonomisk gevinst for de enkelte lande i form af nye arbejdspladser, tilgangen til nye markeder etc.
EU selv vil fortsætte med at yde støtte til projekter og forskning. Det skal fortsat bygge på Strategic Energy Technology Plan, SET-planen, der skal forstærkes, som kommissionen kalder det.
EU-Kommissionen erkender dog, at der bliver tale om et stor udfordring, der vil kræve store summer og kræve et stabilt politisk klima for at tiltrække investorerne.
Den overordnede besked er dog, at overgangen til et energisystem baseret på vedvarende energi kan betale sig både i form af vækst, skabelse af nye arbejdspladser i Europa, lavere brændselspriser og større forsyningssikkerhed i Europa.
Men da energiinvesteringer er store og tager lang tid, før de betaler sig hjem, skal der handles nu.
»Og det haster,« lyder meldingen fra EU-Kommissionen.






