Elendigt elmarked koster danskerne 440 mio. kr. om året
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer, at elselskaberne ikke konkurrerer om kunderne. Der er store gevinster ved at tvinge konkurrencen igennem.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Danskerne kan spare 440 millioner kroner om året på deres elregning, hvis konkurrencen på elmarkedet bliver bedre. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
»Konkurrencen er svag, og forbrugerne er passive. De kan ikke gennemskue markedet. Så det går ikke for godt,« konkluderer styrelsens direktør, Agnete Gersing.
»Der er betydelige gevinster at hente ved at gøre konkurrencen mere skarp,« tilføjer hun.
Privatkunderne er taberne på det fri elmarked
Konsulentfirmaet EA Energianalyse konkluderede allerede i foråret i en analyse for Energistyrelsen, at privatkunderne har været tabere på det elmarked, som blev givet frit i 2003.
Nu viser undersøgelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at blot seks procent har skiftet leverandør af strømmen i de seneste tre år.
Ifølge styrelsen har kun tre selskaber taget kampen op med de etablerede elselskaber, nemlig OK, Modstrøm og Naturstrøm.
De gamle monopoler dominerer fuldstændig
Resten af selskaberne på det danske marked er med i en koncern, som har monopol på at sende strøm ud til kunderne i et bestemt geografisk område, sådan som Dong f.eks. har det i København og Nordsjælland.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er dårlig lovgivning medvirkende til, at elselskaberne ikke konkurrerer om kunderne.
Det gælder først og fremmest den såkaldte forsyningspligt. Det er den strøm, som de over 90 procent af danskerne, der ikke har skiftet elselskab, køber af deres lokale elmonopol.
Prisregulering virker stik mod hensigten
Prisen for forsyningspligten er reguleret for at sikre danskerne mod høje elregninger. Men i praksis virker det modsat, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
»Prisen på forsyningspligten fungerer som et fikspunkt for markedet, som gør, at selskaberne ikke konkurrerer, som de ellers ville gøre. Den begrænser også innovationen,« siger Agnete Gersing.
Derfor foreslår styrelsen, at forsyningspligten skal fjernes, i første omgang for de store virksomheder og privatkunder. Det kan lade sig gøre inden for det næste år.
Det vil betyde, at elselskaberne selv får lov til at fastsætte prisen for den type kunder, uden at Energitilsynet blander sig, sådan som det sker i dag. Logikken er, at bliver prisen høj, så får konkurrenterne en gulerod at gå efter, og dermed kommer der gang i markedet.
Slut med to regninger
Samtidig skal det nuværende system med to forskellige regninger fjernes. I dag får en kunde, der skifter elselskab, en regning fra det nye selskab for selve strømmen. Men samtidig sender det oprindelige selskab stadig en regning. Den dækker nettariffen, som er prisen for at transportere strømmen gennem det lokale elnet, som der er monopol på.
Fremover skal også betalingen for monopoldelen af regningen opkræves af det nye elselskab, som skal sende monopolpengene videre til det lokale elselskab, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Endelig er der ifølge styrelsen store gevinster ved at indføre timeaflæste målere, så strømprisen kan svinge i takt med udbuddet.
Samfundsøkonomisk potentiale kommer kunderne til gode
De 440 millioner kroner er et såkaldt samfundsøkonomisk potentiale for besparelserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at potentialet i løbet af en kort årrække vil komme elkunderne til gode. Og besparelsen vil i øvrigt vokse i takt med, at vores elforbrug stiger, hvis vi køber flere varmepumper og elbiler.
Lars Aagaard, direktøren for elselskabernes organisation, Dansk Energi, ser frem til at slippe af med reguleringen af elprisen.
»Vi arbejder på, at kunderne fremover kun skal have én regning. Det er også helt rigtigt at se på alternativer til den stopklods, som forsyningspligtproduktet i dag lægger på markedet,« siger han.
