Banedanmark: Stop dobbeltspor mellem Vojens og Vamdrup
Generne ved at anlægge et nyt spor mellem Vojens og Vamdrup er så store for godstrafikken, at projektet bør udsættes, mener Banedanmark. Men politikerne afviser, og DF lover flere penge.
Fakta om dobbeltsporet
Banedanmark forventer, at enkeltsporet vil nå sin kapacitetsgrænse i 2016 – hovedsageligt på grund af vækst i godstransporten på strækningen.
Samtidigt moderniseres strækningen, så den generelle hastighed kan øges fra 120 til 160 km/t
I 2009 afsatte Folketinget 760 mio. kr til projektet.
Læs også
-
Blå blok: Pensionskasser kan sikre el-tog til Esbjerg om fire år
Læs mere om
Dokumentation
Banedanmark har trukket nødbremsen i planlægningen af et nyt spor mellem Vojens og Vamdrup i Sønderjylland. Projektet skulle gøre strækningen dobbeltsporet for at forbedre forholdene for især godstrafikken, der forventes at vokse så meget, at strækningen når sin kapacitetsgrænse i 2016.
Men både DSB og godsoperatørerne DB Schenker og Hector Rail har protesteret voldsomt over Banedanmarks planer om at lukke strækningen ned i dagtimerne i store dele af den knap to år lange byggeperiode.
Lukningerne i dagtimerne vil ‘smadre godstransporten på bane og drive os konkurs’, advarer DB Schenker i sit høringssvar. Desuden vil lukningerne medføre, at der vil komme 650 lastbiler ekstra på vejene de dage, hvor banen skal lukkes, for godset skal gennem Danmark uanset hvad.
Banedanmark: Stop projektet
Advarslen fra operatørerne fik både regeringspartierne og oppositionen til at afvise Banedanmarks løsning og sende selskabet tilbage i planlægningsrummene for at finde på en ny og bedre løsning. Men i et beslutningsnotat skriver Banedanmark nu, at det ikke inden for den nuværende økonomiske ramme – de 760 mio. kr., som politikerne bevilgede i 2009 – kan lade sig gøre at undgå dagspærringer af banen.
Derfor indstiller Banedanmarks områdechef for anlægsudvikling, Martin Munk Hansen, at projektet stilles i bero med følgende begrundelser:
• Det kan ikke lade sig gøre at gennemføre yderligere optimering af spærringstiden på banen inden for den økonomiske ramme.
• Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at reducere de trafikale gener ved totalspærringer tilstrækkeligt ved at skaffe nok kapacitet til godset vha. færger og andre godsruter.
• Der må forventes en generel kapacitetsforbedring på strækningen som følge af forøget godstogslængde og flere godskanaler.
• Godsoperatørerne foretrækker at afvente den faste forbindelse over Femern Bælt.
V og DF afviser at stoppe
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har foreslået at bruge de 760 mio. kr, der i trafikforliget i 2009 blev afsat til dobbeltsporet, til at betale for en elektrificering af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov.
Det vil nemlig gøre det muligt for DSB at køre med elektriske tog hele vejen fra København til Esbjerg, og dermed kan op mod 15 dieseldrevne IC3-togsæt blive frigjort til tjeneste andre steder i Danmark. Det vil være en stor hjælp for DSB, som lider under materielmangel på grund af de forsinkede og fejlramte IC4-tog.
Men hidtil har Venstre og Dansk Folkeparti stået stejlt på, at der ikke kan pilles ved forliget, og pengene til forbedring af projektet må derfor findes et andet sted.
»Det er uspiseligt for os. Der er hårdt brug for en ekstra bane gennem Sønderjylland. Men projektet skal selvfølgelig udformes på en måde, så godstogene ikke skal holde stille, mens der bygges om. Det vil koste noget ekstra, men de penge er vi fra Venstres side klar til at finde,« har Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, tidligere udtalt til ing.dk.
DF: Vi finder millionerne
Lige meget hvad Banedanmark siger, kan projektet ikke stoppes, mener Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen.
»Beslutningen er en del af et politisk forlig, så det kan man ikke bare pille ved. Men dobbeltsporet skal selvfølgelig anlægges, så man generer den eksisterende godstrafik og passagertrafik så lidt som muligt. Vi fik en orientering fra Banedanmark i går om, hvad mulighederne er, og det kan koste 100-200 mio. kr. ekstra. Vi mener, at man kan finde mange af de penge i den overbudgettering på 30 procent, der er lagt ind i projektet. Hvis vi så skal finde 70 eller 100 mio. kr. et andet sted, så må vi politikere sætte os sammen og finde ud af det,« siger han.
Banedanmark skal nu komme med en række bud på, hvad det vil koste at forbedre projektet. Notatet forventes klar efter nytår.
