/rumfart

Mars-sonde har rejst 51 mio. km: Nu starter de videnskabelige målinger

Rumsonden Mars Science Laboratory er nu – tre uger henne i sin otte måneder lange rejse – begyndt at sende data hjem for den kosmiske stråling, som Mars-rejsende en dag vil blive udsat for.

Klik for at se billedet i stort

Inden i indkapslingen til højre befinder Mars-bilen Curiosity sig med et instrument, der måler den kosmiske stråling, som fremtidige Mars-astronauter vil blive udsat for. (Grafik: Nasa/JPL-Caltech)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 15. dec 2011 kl. 11:41

Rumsonden Mars Science Laboratory har tilbagelagt 51,3 mio. af de i alt 567 mio. kilometer på rejsen fra Jorden til Mars og er nu begyndt på de første videnskabelige målinger.

Rumsonden, der har Mars-bilen Curiosity pakket ind i en landingskapsel, medbringer et strålingsinstrument på Curiosity, der kan måle den stråling, som astronauter vil blive udsat for i fremtiden undervejs til Mars.

RAD-instrumentet (Radiation Assessment Detector) måler de energirige partikler, der trænger igennem landingskapslen og ind til Mars-bilen. Den ledende forsker på instrumentet, Don Hassler fra Southwest Research Institute i Colorado, oplyser i en pressemeddelelse, at instrumentet er placeret lige så langt inde i rumsonden, som astronauterne vil befinde sig i et bemandet fartøj.

Oplysningerne fra instrumentet er afgørende for, hvordan man skal designe bemandede fartøjer til Mars, så astronauterne kan beskyttes bedst muligt. Tidligere strålingsinstrumenter har primært målt strålingen tæt ved eller på overfladen af rumsonderne.

RAD-instrumentet er på størrelse med en kaffekande og vejer 1,9 kg. Det blev aktiveret 6. december og sender sine data tilbage til Jorden en gang om dagen. Don Hassler oplyser, at de første data viser en fire gange højere stråling, end man målte på opsendelsesrampen fra Curiositys såkaldte RTG (Radioisotope Thermoelectric Generator).

Sekundære partikler også farlige
Den radioaktive stråling, som astronauter til sin tid vil blive udsat for, skyldes energirige partikler fra den kosmiske stråling, fjerne supernovaer og soludbrud. Instrumentet skal ikke blot fortælle om denne stråling, men også være med til at kortlægge den sky af sekundære partikler, der skabes inden i rumfartøjet, når strålingen rammer de mange forskellige dele af det.

Nogle gange er de sekundære partikler mere skadelige end de primære. RAD-instrumentet er bygget i samarbejde mellem Southwest Research Institute og Christian-Albrechts-Universität zu Kiel.

Måles også på Mars-overfladen
Nasa-rumsonden Curiosity, der blev opsendt 26. november fra Cape Canaveral i Florida, skal efter planen ankomme til Mars 6. august næste år. Her vil den med 21.000 km/h ramme den tynde Mars-atmosfære og blive bremset, hvorefter faldskærme og et kransystem sikrer, at Curiosity kommer velbeholdent ned på Mars-overfladen.

RAD-instrumentet vil efter landingen fortsætte med at måle for at vise de strålingsniveauer, som astronauter i fremtiden vil blive udsat for på Mars.



15. dec 2011 kl 12:32

raymond johnsen

håber squ at den lander perfekt

der er desværre lang tid til at den skal lande....
men håber squ at det går godt, for synes ikke lige at der sker så meget på de andre fronter mht. "rum ting" ´det kunne også være fedt med det james webb teleskop, men det trækker godt nok også ud :-(
er der andre ting der er intrassante i den katagori jeg har overset, så gi lige et hint :-) det er nemlig lidt tyndt på alle scifi fronter lige nu, og jeg er sulten som bare fanden :-p



15. dec 2011 kl 14:22

Martin Hansen

Re: raymod, andre projekter

Projektet der går under navnet ALMA er under opførsel. Som er et gigantisk array af teleskoper på 12 og 7 meter i diameter. Disse vil kunne lave langt bedre data end dem vi i forvejen har. Det er radio teleskoper så vi er nede i det helt lave energiområde, hvor vi kan se emission fra molekyler som H2 og CO.

Man prøver jo også at skaffe penge til ELT som er et 39m diameter teleskop.


15. dec 2011 kl 14:22

Per Vauvert

har tilbagelagt 51,3 mio.

Hvor langt er "Mars Science Laboratory" fra Jorden - den flytter sig jo også?
Flytter de sig i "samme retning" onkring solen?

Per ;o)


15. dec 2011 kl 15:03

Martin Larsen

Re: håber squ at den lander perfekt

du har helt ret, der sker ikke så meget for tiden..:-) Men selvfølgelig i forhold til for 50 år siden, så bliver vi vel nærmest oversvømmet af nye data fra alle mulige sider af videnskaben.

jeg ser frem til følgende:
- 3 nye astronauter til ISS (den 21. dec.)
- første besøg af privat rumsonde (spaceX) på ISS (7. feb. 2012)
- og så alle de andre private firmaer som er ved at bygge rumfartøjer som kan komme op til LEO (inden 2020 har menneskeheden pludselig mange måder at komme i rummet på! (usa, kina + 3-7 private)
- og Bigelow aereospace som er ved at bygge oppustelige moduler!! (større og billigere) det bliver godt!.

ud over dette, kender jeg ikke til så mange spændende ting (er der andre der gør det?) (der er selvfølgelig også google´s måne-konkkurence (private firmaer skal lande en robot på månen)

mvh
Martin


15. dec 2011 kl 16:29

avatar

Lars Worm Andersen

Re: har tilbagelagt 51,3 mio.

Hvor langt er "Mars Science Laboratory" fra Jorden - den flytter sig jo også?
Flytter de sig i "samme retning" onkring solen?

Mars Science Laboratory var 5,383 mio. km fra Jorden d. 15. december kl. 01:00:00 UTC. Så radiosignalerne er ca. 18 sekunder om at nå frem. MSL har flyttet sig 52,228 mio. km fra det punkt i jordbanen, hvor den var 26. november.

http://mars.jpl.nasa.gov/msl/m...now/

Mars Science Laboratory har en prograd bane dvs. den bevæger i samme retning rundt om Solen som Jorden (og Mars). MSL's afstand til Solen øges til den når marsbanen. Fordi MSL blev opsendt 26.11.2011 passer det med at den rammer Mars 254 dage efter. Hvis MSL var blevet opsendt efter 18.12.2011 ville Mars ikke være på samme position som MSL ved ankomsten.


15. dec 2011 kl 18:31

raymond johnsen

Re: raymod, andre projekter

tak for læsestof :-)
det ser ud som om at der alligevel var lidt at læse i der...

ellers imponerende mht. at få de antenner til ALMA op på sådan et bjerg.

og de oppustelige moduler havde jeg squ lige glemt... :-)
kan godt huske at der var en artikkel herinde på et tidspunkt.
det er jo noget der kommer til at sætte skub i tingene i fremtiden...


16. dec 2011 kl 15:23

Jan Heisterberg

Beskyttelse mod stråling

Kan astronauter (og andet) beskyttes med et magnetfelt omkring rumfartøjet ?

Hvilken andel af strålingen er elektrisk ladet ?

Hvis ja, er det så et statisk magnetfelt som kræver ringe elektrisk effekt ELLER er vekslende felt som vil kræve stor elektrisk effekt ?

Hvis ja, hvilken styrke kræves (sammenlignet med jordens magnetfelt målt e.g. i København) ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.