Vi er længe om det

Det er et underligt paradoks, at vi på den ene side lever i en verden, hvor nogle teknologier udvikler sig med ekspresfart, mens det på andre områder går så langsomt, at man skulle tro, det var løgn.

Vi skal ikke 'bare' fortsætte med at brænde affaldet af som hidtil. En del af den nye genanvendelse handler om at få affaldet ind i en proces, hvor det på sigt kan bruges (ligesom biomasse) som råstof bl.a. til produktion af transportbrændstof. En af de mest oplagte veje at gå, består i at forgasse affaldet og bruge forgasningsgassen som syntesegas. Første skridt i denne proces består i at få videre- eller færdigudviklet forgasningsteknologien med affald som råstof. Og det mest oplagte sted at gøre det har i mange år været på kraftværkerne gennem etablering af forkoblede forgassere. På den måde vil affaldet som første skridt kunne fortrænge kul med høj effektivitet, samtidig med at forgasningsteknologien kan finpudses.

Dette har man kunnet tænke sig til i mindst 20 år. Men endnu har vi ingen af disse forkoblede forgassere, som i øvrigt også som biprodukt kunne genanvende ammoniak og sikkert andre ting.

I Danmark bryster vi os tit af at være langt fremme i skoene, ikke mindst når det gælder energi og miljø. Men når det gælder den langsigtede tænkning angående brug af affald som råstof, slæbere vi fødderne efter os.

Re: Vi er længe om det

Jeg er meget enig med Søren i det fodslæbende tempo, men hvorfor er det sådan.

Mit bedste og billigste forslag var en øget videnspredning i det besluttende politiske system. Her man i årevis haft en meget snæver indgangsvinkel, typisk vindkraft, hvorimod indblik og overblik har haltet. På samme vis har den overordnede forvaltning været meget sektoriel, hvorved netop tværgående og nyskabende løsninger har haft svære kår. Disse afsnit som lidt brush up.

Vedrørende affald tager jeg udgangspunkt i vores lille biogaskraftvarme, hvor vi har sonderet nye teknologier, idet biomasse ses at have stigende priser.

Vedrørende affald har vi kigget på udskilning af biodelen, der kunne anvendes i biogasproduktionen, mens den tørre del kan anvendes lidt mere traditionelt til afbrænding/kraftvarme. Den store fordel vil være øget produktion af biogas/el/varme samt store lagringsmuligheder ved at gemme den tørre del.

De største problemer er selvfølgelig økonomien, idet alle aktørere i biogassektoren har en forventning om, at PSO skal afholde alle omkostninger, herunder anlæg.

Det er derfor mit håb, at man snarest får skabt større overblik og indsigt, samt mere tværsektoriel behandling i det offentlige.

Velkomment tiltag

Det er sund fornuft, og repræsenterer et brud med kun at lytte til de etablerede energiselskaber når politikken lægges.

Ved at se på affaldet som resource tilføjes det også en reel værdi, men kraft varmeværkerne har i årevis været vandt til at alt kunne puttes i ovenne (uanset hvor uegnet) til afhentningspris (= gratis)

Man kan nu håbe på, at fødevareaffaldet langt om længe vil blive brugt til biogas, og at de restende afffald behandles efter værdi, og ikke blot sendes til nærmeste Uland.

Paradigmeskifte

Er ovnene i forbrændingsanlæggene i det hele taget indrettet til at kunne give afkald på den våde fraktion (køkkenaffald) ?

Ebberød bank ideen

er åbenbar ikke død endnu

<<<<<<Vestforbrændings forbrændingsanlæg er Danmarks største med en ovnkapacitet på op til 600.000 tons affald om året. I løbet af en uge sker der ca. 2.000 indvejninger af skraldebiler med affald, naturligvis flest på hverdagene og færre lørdag-søndag. Modtagehallen har ud over aflæsse-slidskerne også en særlig stikprøvekontrol af læssets indhold. Forbrændingsanlægget er et kraftvarmeværk. Energien, der frigives ved forbrændingen af affaldet omdannes således både til elektricitet og fjernvarme. Der produceres el svarende til ca. 80.000 husstandes forbrug og fjernvarme til ca. 75.000 husstandes forbrug>>>>>

Denne varme og el skal så produceres med andre energikilder. Kul Olie og Gas er jo muligheden der er tilbage ,når man har jaget spånpladeleverandørerne IKEA,JYSK og Biva ud af landet og anvender det biologiske haveaffald til Ethanolfremstilling.
Er det den rigtige metode???

Re: Vi er længe om det

Søren

Du tager flere interesante og meget relevante problemstillinger op i dit indlæg.

1. Er genanvendelse Syntese gas?
2. Hvorfor går det så langsomt?
3. Hvilken teknologi skal vi vælge når vi skal forgasse affald?

Jeg syntes det er på sin plads at gøre sig et par tanker over hvad genanvendelse er når man snakker affald.
I denne sammenhæng taler vi kun om forbrændigsegnet affald - dvs at alt der inden for de givne rammer kan frasorteres er frasorteret.
Tilbage er der:
Energi
Næringsstoffer - mest fosfor
Metaller
Andre mineraler

Med hensyn til Energiindholdet er jeg helt enig i at den bedste måde at genanvende affaldet (og al anden biomasse) er ved at producere en ren syntesegas der så kan anvendes flexibelt i energisystemet afhængigt af det øjeblikkelige behov. Affald kan omsættes til kold syntesegas med en virkningsgrad på 65-75 %
Med hensyn til genanvendelse af uorganiske stoffer har forgassere der arbejder ved meget høje temperaturer en række meget spændende muligheder idet de reducerer asken til de oprindelige grundstoffer der så kan udskilles i gasrensesystemet. (der kendes feks fra en stålhøjoven hvor syntesegas reducerer jernmalm til jern)
Så teoretisk har forgasningsteknologien potentialet til at blive fremtidens affaldsbehandlingsteknologi.

Hvorfor er det så ikke sket? Hvorfor går det så hulens langsomt. ?

En af årsagerne er den manglende koordinering mellem energi og miljø interesser i den offentlige administration. Til forrige EUDP runde ansøgte jeg om støtte til at bygge en affaldsforgasser og fik den bedste evaluering jeg nogen sinde har fået af et projekt i Danmark - men projektet fik afslag bla med den begrundelse at hovedparten af indtægterne kom fra at modtage affald idet man for at skulle få støtte fra EUDP skulle have et projekt hvor indtægterne hovedsageligt kom fra energiproduktion. (
En anden årsag er at Teknologiudvikling i en politisk verden som affalds sektoren går meget langsomt fordi det er meget svært at få politiske og kommercielle penge til at spille sammen.
Sidste torsdag i Berlingsketidene peb vækstfonden over at der var så få cleantech investeringer i Venturebranchen - og at det bla skyldtes at investorerne vurderede at de projekter der blev tilbudt dem var for langsigtede.
Vækstfonden påpeger at forkerte teknologivalg i begyndelsen af projektet kan gøre det svært at tiltrække kommercielle penge efterfølgende.
Det skyldes for en meget stor del at de er født i de offentlige kasser - EUDP - Fornyelsefonden og hvad ved jeg og deres prioriteringer ikke er sammenfaldende med forretningsmæssige prioriteringer.
Det forhold gør sig gældende for langt hovedparten af de Danske forgasningsprojekter der gennemføres for tiden.
Prøv feks at se hvor ledes WEISS - Viking ëller hvad de nu hedder for tiden og som har været Danmarks fyrtårns projekt inden for tjære fri forgasning de sidste 25 år beskriver deres markedsmuligheder
http://www.energinet.dk/SiteCo....pdf
på side 83 - Til spørgsmålet om hvornår deres teknologi er kommerciel svarer de " GOOD QUESTIION??" Ville du som investor putte 25 øre i et projekt hvor dem der gennemfører projektet er så sarkastiske med med hensyn til hvornår projektet bliver kommercialiseret?
I øvrigt vidner svaret om at dem der gennemfører projektet da har deres dømme kraft i behold - men jeg kan jo godt være lidt i tvivl om dem der evaluerede deres ansøgning også havde deres dømmekraft med - eller måske er det slet ikke meningen at det skal blive til noget ??
Eller hvad mener du om Pyroneer - de har kørt sammenlagt 450 timer med 4 forskellige forgassere - når vi nu har konstateret at teknologisk risiko er den største projekt dræber - kunne man så ikke forvente at de (langtids!!)kørte hver af deres forgassere 250 timer før de byggede en ny. Det er umuligt at forestille sig at de har nået steady state for opbygninger af belægninger og reaktion med bedmaterialet på så kort tid!
Det spørgsmål får vi måske svar på den 20 december til DIs forgasningsstrategimøde hvos Knut Berge vil fortælle om hvor vigtigt langtidsafprøvning er?
Eller hvad mener du om forgasseren i Skive? Den har 2-3 doblet varmeprisen i Skive - indtilvidere!!

Med hensyn til udvikling af forgasningsteknologi er der nogen forhold omkring tekniske valg der har givet anledning til mange tekniske fiaskoer - og meget dyre anlæg i Danmark
Hvis en forgasser producerer tjære eller har fastkulstof liggende i processen er det meget vanskeligt at bygge teknologien konkurrencedygtigt!
Tjære/kul udfordringen var den der dræbte STRAWGAS hvor Energi E2 byggede en pilot forkoblet forgasser til halm for 15 år siden. Det er det der kommer til at dræbe Skive forgasseren og det er det der gør at det ikke er muligt at får en konkurrencedygtig process op og køre i Pyroneer projektet.

Hvis affaldsforgasning skal lykkedes er det alt afgørende at der udføres en meget grundig teknologi analyse hvor alle process elementer tages med således at potentielle "kisses of the death" identificeres så tidligt som muligt.
Og det er også vigtigt at huske at vi udvikler ikke teknologi i konkurrence med det der eksisterer kommerciet i dag - men i konkurrence med det der eksisterer om 10-20 år.
Og at det jo ikke kun er termiskforgasning men også andre smarte og lavteknologiske løsninger der kan blive den reele konkurrence.

Derfor skal vi:
Udvikle en opskaller entrained flow slaggende forgasser til affald (i praksis en mindre modifikation af de eksisterende kulfiorgassere)
Udvikle de nødvendige separations og forbehandling og indfødningsteknologiersteknologier

Og det kan kun gå for langsomt hvis vi skal være med i teknologiudviklingen.

Markedet for alle andre forgasningsteknologier - fixed bed - 2 trinsforgassere - 3 trinsforgassere - medstrømsforgassere - fluidbed - 2 trins fluidbed - Lavtemperatur fluid bed og hvad ved jeg - er så små at det (stort set) kun kan udvikles hvis der giver meget store tilskud til udvikling og efterfølgende drift.
Og det er selvfølgeligt svaret på hvor det går så pokkers langsomt.

Tillad mig at nævne et eksempel på hvor hurtigt det kan gå hvis der er et kommercielt marked. I efteråret 2009 udviklede TK Energi en indføder til tryksatte kulforgassere - i sommeren 2011 underskrev vi en licensaftale med en meget stort internationalt energiselskab og vi har yderligere 2 licensaftaler uder forhandling.

Det vil gå lige så hurtigt at kommercialisere en affaldsforgasser når de rigtige princip er valgt og efterprøvet i pilotskala.

Hvis det "forkerte" princip vælges vil det gå lige præcis så hurtigt som de offentlige støttekasser spiller pengene!

Hvilken teknologi skal vi vælge?

I det seneste nummer af Biopress læser vi, hvordan regeringens CEESA-projekt opfordrer Danmark til at droppe bioethanol og istedet satse på methanol. Dette er fint i tråd med de erkendelser resten af verden for tiden gør sig - kortere time-to-market og langt mere konkurrencedygtigt.

Derefter lister BioPress og Force Technology 10 Danske forgasser projekter inkl. stade, der umiddelbart alle har opnået forsknings- og udviklingsstøtte og endnu ikke er noget til kommmercialisering.

Mit spørgsmål er: Hvad skal der til for at vi kan få en åben, objektiv og kvalitativ vurdering af de forskellige projekter, så vi ikke bliver ved med at kaste penge efter åbenlyse dødsejlere?

Thomas' Koch har tre interessante pointer:

1. "Vi skal identificere "kisses of Death" tidligt"
(med den akkumulerede forgasserekspertise, Danmark har opsamlet de seneste 30 år, burde vi kunne udvælge de bedste projekter, hvis den viden bliver aktiveret effektivt, eller hvad?)

2. Vi konkurrerer med de teknologier, der er på markedet om 5-10 år.
(det nytter ikke noget at designe fortidensløsninger - og for kommercielle teknologiudviklingsprojekter er fortiden nu... dette gælder i ligeså høj grad for markeder)

3. Kommercielle projekter (også i sen udviklingsfase) kan opnå markedsfinansiering, hvis der er et tydeligt product/market fit, der ikke er afhængig af politiske vinde og subsidier..

Så hvordan aktivere vi den videnbase, som Danmark har opbygget i udvælgelsen af de bedste forgasserprojekter, så EUDP, Fornyelsesfonden, EU etc. har mulighed for at kunne prioritere bedre i deres beslutninger?

Re: Vi er længe om det

Det vil gå lige så hurtigt at kommercialisere en affaldsforgasser når de rigtige princip er valgt og efterprøvet i pilotskala.

Hvis det "forkerte" princip vælges vil det gå lige præcis så hurtigt som de offentlige støttekasser spiller pengene!

Hej Thomas,

Hvorfor forgasningsteknologien til affald ikke er udviklet og udbygget for længe siden? Man kan sikkert koge svaret ned til, at de økonomiske interesser (virksomheder m.m.), der 'sidder på' affaldet i Danmark såvel som internationalt, må have større fordel af at gøre noget andet (deponere og forbrænde).

Løsningen kunne så være, at sætte de økonomiske tommelskruer på dem, og bid for bid gøre dét, de gør i dag, dyrere, indtil de bliver møre og for alvor kaster deres ressourcer ind bag forgasningsteknologien.

Svagheden i dit svar er - så vidt jeg lige kan bedømme - at du lægger op til, at der skal træffes et teknologivalg, inden den virkelige verden (fuld-skala produktionsanlæg) selv kan træffe det. Og hvem skal så træffe dét valg? Har de offentlige byrokrater indsigt til det? Næppe. Fagfolket kunne/kan måske. Hvis ikke rivalisering og gamle hangs forhindrer det.... som det vist desværre tit er indenfor snartsagt alle fagområder.

Jeg lagde selv op til et teknologivalg i min indledende replik: At den korteste vej går over etablering af forkoblede forgassere på kraftværkerne. Jeg er ikke fagmand m.h.t. affald, forgasning og kraftværker. Det forekommer blot oplagt, at man i forbindelse med kraftværkerne kunne komme op i skala og få en masse driftstid uden krav om tjærefri gas, fordi denne gas 'blot' skal ind i kulkedlen. Det kan meget vel være indtil flere djævelske detaljer, som indebærer, at min amatør-logik ikke passer. Men hvilke er så det?

Dette leder mig til følgende: Kunne et første skridt ikke være at lokke fagfolket ud at buskene og 'afkræve' af dem, at de forholder sig aktivt og i offentlig debat til, hvor de mener, den korteste vej er - og hvorfor.

Mvh Søren

Det rigtige teknologivalg.

Hej Søren

Du har da fuldstændig ret i den svaghed på påpeger i min argumentation.

Men uanset den svaghed skal der træffes et valg før man gennemfører nogen aktiviteter. Og selvfølgeligt er det muligt at kvalificere sine valg ved at tænke sig om.

En af vores kollerger i USA sagde til mig "we dont know what the right solution is - but when it is there we will know it".

Jeg er helt enig med og og den forrige debattør Peter Brünic at når det drejer sig om teknologivalg - hviliket er et væsentligt element i det første skridt i teknologiudviklingsprojekter - ville meget være vundet hvis "erfarne" og kloge og uvildige fagfolk deltager i debatten.

Når vi snakker om udvikling af teknologi hvor der stilles politiske krav så skal disse krav specifikationer kapitaliseres for at markedskræfterne kan fungere - eller også skal vi udvikle et andet system til at kvalitets vurdere koncepter.

Jeg tror bare ikke det er så let at få disse fagfolk på banen fordi de har lært at belønningen "bevillingstilsagnet" gives til den der siger det politikerne gerne vil have - og et væsentligt succes kriterie er at de har penge.

Din tekniske analyse af detaljerne er helt ædruelig - "der er indtil flere detaljer din amatørlogik har overset" :-)

1. Hvis en forgasser producerer tjære er den begrænset anvendelig
2. Hvis den indeholder fast kul i over alt reaktionszonen kan den ikke komme op i arbejdstemperatur
3. Hvis der er konstruktionselementer der er over 500-600 grader varme er det noget bøvl
4. Den skal kunne opskaleres for at reducere driftsomkostningerne.

Hvis vi prøver at forholde nogen af de danske forgasningsprojekter der blev nævnt i den forgasningsstrategi Peter Brünic nævner til disse kriterier så
Pyroneer - producerer tjære og det vil være rigtigt dyrt at bruge gassen til at lagre eller producere brændsel - så værdien af den teknologi er begrænset - beskidt gas konkurrere mod forbrænding - der er ikke bedre end det forkoblede forgasser projekt Elkraft gennemførte - STRAWGAS- og konkludereded at det ikek var konkurrencedygtigt
Skive - producerer tjære og restkulstof med højt PAH indhold - dyrt at renmse gassen og håndtere asken - og begrænset opskalerbarhed - 2-4 gange så dyr som alternativerne
Harboøre - El koster mere en 0,3 € pr Kwh - det lykkedes jo ikke at sælge for 2,25 mia til italien for et par år siden- der et marked for 5-10 prototype anlæg rundt omkring i verden
Weiss - Der er alt for mannge varme konstruktions elementer til at det kan holde - kan ikke CE mærkes på en juridisk holdbar måde pga konkstruktionen - dør en stilel død.
Biosynergi - kan ikek opskaleres og bliver for dyr og dyr vedligeholdelsen dræber den teknologi
Stirling - de praktiske udfordringer omkring håndtering af biomasse og forgasningsgas koster mere end teknologine kan producere af værdi

TKE 3 trinsforgasser - for kompliceret konstruktion og for svær at opskalere - elprisen vil ende på 0,2-0,4 € pr kwh - det er der ingen der vil betale for at få debugget