Venstre beklager stigende brug af sprøjtegifte
Ritzau Kritik fra statsrevisorerne har gjort indtryk hos Venstre, der nu beklager, at det ikke lykkedes den borgerlige regering at nedbringe forbruget af sprøjtegifte.
Læs også
-
Vandværkerne har analyseret for forkerte sprøjtegifte i 14 år
-
Statsrevisorer: Miljøministeriet har svigtet kontrollen med pesticider
Læs mere om
Landmændene skal bruge mindre sprøjtegift, lød målet for den afgåede borgerlige regering, men det skete ikke. Det kritiserede statsrevisorerne i en beretning for nylig, og det har gjort indtryk.
Eyvind Vesselbo, der var miljøordfører for Venstre under den tidligere regering, beklager kritikken fra statsrevisorerne.
»Målet med pesticidplanen for 2004-2009 var at nedbringe pesticidforbruget. Vi har arbejdet ud fra, at målet skulle nås sammen med landbruget med en frivillig ordning. Det er så ikke lykkedes, og det er beklageligt«, siger han til Ritzau.
Han mener, at man nu må overveje, om frivillighed er vejen frem.
Landbrugets organisation peger dog på, at målsætningen dengang blev indgået på nogle andre forudsætninger, end dem der gør sig gældende i dag.
»Blandt andet at vi var kommet længere med nogle nye teknologier, end vi er. Og så har klimaet udviklet sig anderledes, end vi troede. De milde vintre har givet mere ukrudt og skadevoldende insekter«, siger Søren Korsholm, der er plante- og energipolitiks chef i Landbrug og Fødevare.
Han pointerer samtidigt, at de danske krav til sprøjtegifte er blandt de skrappeste i verden, samtidigt med at det danske forbrug af sprøjtegifte er blandt det laveste i verden.
Læs historien på dr.dk






