/energi

Vandværkerne har analyseret for forkerte sprøjtegifte i 14 år

Det danske drikkevand kan have været fyldt med rester af fuldt lovlige pesticider, uden at hverken vandværkerne eller myndighederne har opdaget det, konkluderer Rigsrevisionen.

Af Magnus Bredsdorff, Julie Ring-Hansen Holt, onsdag 14. dec 2011 kl. 17:28

Den har været helt gal med vandværkernes kontrol af pesticidrester i vores drikkevand. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.

Ifølge rapporten har Miljøministeriet ikke evnet at sikre, at vandværkerne har målt efter rester af de rigtige sprøjtegifte i vandet. Omvendt har vandværkerne spildt penge på at måle efter pesticider, som næppe udgør noget problem.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Miljøministeriet bortset fra en enkelt, mindre ændring ikke har rørt ved listen over de pesticider, som vandværkerne skal kontrollere for, siden 1997. Det på trods af, at listen skulle opdateres hvert år.

Konsekvensen har været, at der er risiko for, at danskerne i de seneste år har drukket rester af pesticider, uden at hverken vandværkerne, kommunerne eller Miljøministeriet har kendt til det.

'Vandværkerne har derfor været forpligtet til at teste for pesticider, der stort set aldrig findes i grundvandsovervågningen. Derimod har det ikke været obligatorisk at teste for pesticider, som hyppigt findes i grundvandsovervågningen, og som Miljøministeriet har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet', skriver Rigsrevisionen i sin rapport.

Rigsrevisionen konkluderer ikke selv, om danskerne kan være blevet syge af drikkevandet, men refererer i stedet følgende om niveauet af sprøjterester:

'Ifølge Miljøministeriet forventes det dog ikke at have været på et niveau, hvor der har været en sundhedsmæssig risiko'.

Professor: Usandsynligt at vi har drukket farligt vand

Professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albechtsen mener heller ikke, at det er sandsynligt, at forbrugerne har drukket sundhedsskadeligt vand.

»Der skal meget høje koncentrationer til, før det er skadeligt,« siger han.

Han mener desuden, at det er mærkeligt, at listen ikke er blevet holdt ved lige i alle disse år, når der har været så stor fokus på pesticider i pressen. Både i forbindelse med Geus’ årlige grundvandsrapport og i forbindelse med beskyttelseszoner omkring boringer.

»Det gør det svært for vandforsyningerne at finde ud af, hvilke stoffer de skal undersøge for i vandet. Så selvom forsyningerne og kommunerne er forpligtede til at måle for pesticider, har de haft svært ved at leve op til kravene i denne periode,« siger han.

De pesticider, som vandværkerne måler efter i grundvandet, findes i dag i hver fjerde drikkevandsboring. Det viser en opgørelse fra Geus, som udkom i sidste uge.

Ingeniøren ville gerne have spurgt vandværksorganisationen Danva, om de også mener at have målt for de forkerte pesticider i 14 år, og hvorfor de ikke af egen drift har ændret listen. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør Carl-Emil Larsen.

Miljøministeriet skriver i et nyt notat som svar på Rigsrevisionens rapport, at kravene til vandværkernes pesticidkontrol bliver ændret fra årsskiftet. Notatet beskriver dog ikke, hvorfor der skulle gå 14 år, inden ændringerne blev ført ud i livet.



14. dec 2011 kl 17:46

Jan Damgaard

Overraskende?

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Miljøministeriet bortset fra en enkelt, mindre ændring ikke har rørt ved listen over de pesticider, som vandværkerne skal kontrollere for, siden 1997. Det på trods af, at listen skulle opdateres hvert år.

Pesticidhandlingsplanen, med udfasning af gamle midler samt skrappe godkendelseskriterier, kommer som en overraskelse for statslige myndigheder? Der er vist kommunikationsproblemer mellem kontorene i staten.

Det er selvfølgeligt et problem, at det koster for hvert pesticid der testes for. Derfor burde nogle midler udgå af vandprøver, f.eks. at hvert middel kun testes hvert 5. år for almene vandværker, og kun for midler på en aktualiseret (evt. reduceret liste). Hvis der ikke tidligere har været problemer med udgåede midler, så er det heller ikke sandsynligt at der vil blive problemer. Men det er vel ikke effektiviseringer der efterlyses.


14. dec 2011 kl 21:26

avatar

Peder Wirstad

Vildledende journalistik!

Rigsrevisionen er jo ikke noget fagligt organ.
Det er derimod ing.dk, hvilket burde forpligte til at rette faglige misforståelser, der sker i så vigtige organer som Rigsrevisionen.

For et lægt øje, kan det se ud til at de har ret i deres kritik.
Der er imidlertid i de sidste 14 år taget forholdsvis få pesticider i brug, og dem, der er, er meget nøjere testet for risiko for nedvaskning, samt giftighed.
- Det er er også derfor, at over 90% af de midler, man finder rester af i grundvand, ikke længere er på markedet.

Pga. den tid, det tager for grundvandet at nå boringerne, er der heller ikke nogen grund til at ændre fokus ved at tage nogle gamle midler ud af de obligatoriske tester, da de de fleste steder faktisk ikke er nået ned til produktionsboringerne endnu.
De nye midler bliver også nu overvåget i de moderne anlæg, hvor man undersøger muligheden for, at de kan udvaskes til de øverste grundvandslag - ca. 3 meter - og hvis de kan det i foruroligende grad, bliver de forbudt. Derved kan man sikre grundvandet i fremtiden, hvilket er for sent, når midlerne først er nået produktionsboringerne, da det vil tage over 50 år, før det kommer fra overfladen og derned mange steder.

Man overser desuden, at vandværkerne har pligt til at tage prøver, hvis der er sandsynlighed for en forurening af et stof, der ikke står på listen.
Den megen snak om Roundup har gjort, at mange - især større - vandværker har taget prøver for det, hvor der kan være en mulighed. - I 2009 således 66 prøver.
- Ingen havde spor af aktivstoffet glyfosat eller nedbrydningsstoffet AMPA.

se side 15 i denne rapport fra Teknologisk Institut:
http://www.tekno.dk/pdf/projek....pdf

Mon der ikke er andre stoffer, man skulle koncentrere sig lidt mere om, hvis man ville være saglig og rationel?
F.eks. Arsen og bakterier, som rent faktisk har kostet både dødsfald og sygdom i modsætning til pesticider. - Ikke engang de gamle og giftige, der nu er forbudt har det.

Mvh Peder Wirstad


14. dec 2011 kl 22:27

avatar

Peder Wirstad

Helt ude af proportioner!

Jeg beklager, at jeg mod reglerne poster et indlæg 2 steder.

Magnus Bredsdorf må selv tage ansvaret for det, idet han skriver to artikler om den samme rapport med godt en times mellemrum.
- Det kan vel kaldes med et nyt udtryk:
"Tæppebombende kampagnejournalistik"?

"Få danskere vil vel kalde nordmænd for liberale livsnydere, der ikke ser så stort på "farlige ting". - Vore restriktive love mod rygning, alkoholforbrug og forbud mod boksning er jo begrundet i helseskadelighed.

Hvis man googler "pesticider" på de to sprog får mand:

Norge:.........27.000
Danmark...610.000
- Altså bliver "pesticider" nævnt i mere end 20 gange så mange skrivelser på nettet i Danmark, som i Norge!!

Ved lidt nøjere studier, ser man, at praktisk taget alle norske hits er fra fagtidsskrifter og offentlige udredninger, mens de fleste danske er fra negativt vinklede artikler og debatindlæg mod pesticider.

Jeg kan da heller ikke huske, at jeg har oplevet en "pesticiddebat" her siden i 70erne, hvor "øko-68erne" endnu var på banen - og da rettet mod brugen i skoven af hensyn til biodiversiteten.
- Jeg hører også BBC-WS hver dag, samt Sveriges "radioavis", Ekot, og mindes ikke at have hørt noget om "pesticider" - eller gifte fra landbruget. - Med undtagelse af bakteriegifte i madvarer.

"Giftparanoiaen" omkring dansk landbrug har nået fuldstændigt uforståelige niveauer, og er vel det bedste eksempel på, at en kollektiv psykose i form af, at alle bare løber i flok uden at vide hvorfor, kan opstå i alle samfund.

Med ønsket om god bedring

Mvh Peder Wirstad"


15. dec 2011 kl 09:36

Lars Uhlott

Hvorfor mon?

Peter, du har uden tvivl en stor viden om landbruget, men du har i flere af dine indlæg en tendens til at sammenligne Norge og Danmark, som to lige størrelser.

Årsagssammenhænge er ofte mere komplicerede end, at sammenligne to tal lige over.(hvilket du garanteret godt ved)

Vi kan jo prøve at lægge 2 nye oplysninger ind i ligningen:


Landbrugsarealet i Danmark udgør 60 % (tidligere op til 76%)

http://www.denstoredanske.dk/N...brug


Landbrugsarealet i Norge udgør 2,9 %

http://www.engelund.dk/verden-....php


Hvorfor mon vi er lidt mere obs på landbrugets forurening end vores kære brormand?

Hvis vi bare lod den stå der, ville der sikkert ikke gå længe før andre læsere kom på banen med argumenter som:

Forskelle i den Danske og Norske undergrund.
Forskelle i hvordan vi henter vores drikkevand.
Er Norsk landbrug koncentreret i et begrænset område
osv.

Allene forskellene i areal peger kraftigt i retning af at vi bør være mere obs på landbrugets forurening. Hvor meget mere skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil godt love dig, at nu da vi har fået Ida Auken som miljø minister så skal vi nok komme til at høre mere om det.






15. dec 2011 kl 09:55

avatar

Jan Sommer

Hvis DANVA ikke kan/vil kommenterer.

Prøv en kontakt og bed om udtalelse fra Foreningen af Vandværker i Danmark: http://www.fvd.dk/


15. dec 2011 kl 10:24

Janos Winter

Re: Hvorfor mon?

. Hvor meget mere skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil godt love dig, at nu da vi har fået Ida Auken som miljø minister så skal vi nok komme til at høre mere om det.

Jeg er meget negativt forudintaget når familien Auken nævnes i miljøforbindelse.

mvh.


15. dec 2011 kl 10:29

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvorfor mon?


Jeg er meget negativt forudintaget når familien Auken nævnes i miljøforbindelse.

Ja, helt klart: En Niece skal naturligvis have skylden for alt hvad hendes Onkel måtte have bedrevet, det burde være selvindlysende for enhver gammel gnaven ingeniør.

Hvad med at give damen en chance for at have sine egne meninger ?


15. dec 2011 kl 10:33

avatar

Peder Wirstad

Re: Hvorfor mon?

Svar til Lars Uhlott:

De fleste af tilfædende af brug af ordet "pesticider" (pesticid) i danmark omhandler ikke drikkevand direkt, men derimod helsetrusselen. - Ord som "pisticidbomber" om dansk mad er ikke sjældent brugt.

Så kan vi da lige remse op, hvad andre sprog giver af "hits" i en sådan googling:

Dansk........610.000
Fransk..........27.800
Norsk............27.000
Spansk.........20.600
Svensk.........13.700
Italiensk........12.800
Hollandsk.......5.670

Holland har dobbelt så mange mennesker som Danmark - og defor antageligt flere "skrivelser", og er i de dyrkede områder langt mere miljøbelastet og tættere befolket end Danmark.
- Ja selv på engelsk er antal hits - - -
511.000 !!!

Se ellers dette indlæg: http://ing.dk/artikel/125047-v...7814

Mvh Peder Wirstad


15. dec 2011 kl 10:50

Nicholas Colding

Rent drikkevand

Her i landet, vil vi have rent drikkevand.
Bekymringer om drikkevandets kvalitet er en begrundet bekymring, både nu og fremover. Især når der til stadighed findes flere misdannelser blandt fiskeyngel og padder, så ledes der naturligvis efter en årsag. Ligesom misdannede kønsorganer hos drengebørn osv.

Derfor er artikler, som belyser emnet, velkommen på ing.dk


15. dec 2011 kl 10:56

stig per andersen

Re: Vildledende journalistik!

Kære Peder

Hvorfor er du altid efter journalisten, når det kommer til landbrugets brug af pesticider?


Jens Ramskov har mange gange gentaget dette:

"Hvorfor skal vi hele tiden lave journalisternes arbejde?

Det skal I heller ikke. Det er derfor vi finder og viderebringer nyheder, som vi mener er interessante for os selv og læserne. Og så kan I tilmed helt gratis læse med her. Det er da - med Lars Larsens ord - et godt tilbud."


Brug da debatten til at komme videre med Rigsrevisionens påpegninger og evt. konsekvenser heraf. Hvis ikke; så lad venligst være med at kommentere ...


15. dec 2011 kl 10:59

Jan Damgaard

Re: Hvorfor mon?

Hvad med at give damen en chance for at have sine egne meninger ?

Ja, præster skal vi alle lytte til og sige: amen. Jeg troede ærlig talt vi havde været igennem reformationen. Det faglige burde være uafhængig af stat og religion. Men vi skal nok spørge "brormand" Lars hvorledes vi skal være "obs". Omtalen tyder mere på at hvis en oplysning gentages ofte nok forveksles det med sandheden, ligegyldigt hvor svagt funderet oplysningen er. Så hvis det faglige skal holde, er de bagvedliggende målinger, antagelser og beregninger vigtigere end tro. Men jeg er sikker på at miljøministeren har helt sine egne meninger.

Mvh Jan


15. dec 2011 kl 11:03

avatar

Peder Wirstad

Re: Rent drikkevand

Nicholas Colding:

Her i landet, vil vi have rent drikkevand.
Bekymringer om drikkevandets kvalitet er en begrundet bekymring, både nu og fremover. Især når der til stadighed findes flere misdannelser blandt fiskeyngel og padder, så ledes der naturligvis efter en årsag. Ligesom misdannede kønsorganer hos drengebørn osv.

Derfor er artikler, som belyser emnet, velkommen på ing.dk

Det er jeg da helt enig med dig i.
Derfor burde ing.dk da også i saglighedens navn fokusere på de ting, der muligvis kan fremkalde misdannelser.
Det ved man ganske meget om - det er fortrinsvis hormonlignende stoffer - og dem er der garanteret mindre af i dansk drikkevand end i noget af det, danskerne indtager eller rører ved i hverdagen.

- Finn Okkels har da også igen og igen fremlagt dokumentation for, at dem, der har mest berøring med pesticider - landmænd og gartnere - har bedre sædkvalitet end gennemsnittet.
- Og her snakker vi om en eksponering for pesticider, der er millioner af gange større, end man kan få gennem mad, der igen er millioner af gange større, end man kan få gennem drikkevand.

Mvh Peder Wirstad


15. dec 2011 kl 11:41

Finn Frogne

Mit vandplan-høringssvar

Følgende blev sendt til Naturstyrelsen i april.
Der er ikke kommet andet svar end - modtaget!

Danmark er det eneste land i EU som ikke renser sit vand, fordi vi har fuld kontrol over vort grundvand og vi tapper det i så stor udstrækning, at der kan påvises små og ufarlige mængder af uønskede menneskeskabte substanser, hvis forekomst miljøforkæmperne med held bruger til at
koste rundt med os landbrugerne – som har fået ekstra udgifter eller færre indtægter.
Vore konkurrenter i EU har lempeligere vilkår, idet drikkevandet fremstilles efter andre metoder, som forbrugerne betaler for, uden at belaste deres jordejere. Men i Danmark skal alt grundvandet partout kunne drikkes, som om det er kildevand.

For at skabe fair konkurrence med udlandet, bliver vi nødt til at få vandet leveret i to uafhængige systemer, således at de ca 10% naturligt forekommende vand, som kan bruges til mad og drikke – fremføres i tyndere rør under højt tryk og resten som bruges til wc-skyl, vask og industriprocesser tillades at indeholde flere kontrollerede fremmedstoffer.

Det såkaldte sekundær-vand som mest består af regnvand, findes allerede etableret nogle få stede i Danmark, men det burde indføres massivt - som et lovkrav ved nye udstykninger og hvor der skal renoveres i den bestående infrastruktur.

Fordelene er blandt andet:

Regnvand opsamles i store bassiner og som bieffekt formindskes behovet for kloak-kapacitet under monsterregn.
Det rensede bløde regnvand vil mindske sæbeforbruget og forhindre tilkalkning af rør-systemerne.
Man kan efter behov blande regnvandet med det grundvand som ikke kan drikkes.

Man kan også supplere med ferskvand fra søer og således bestemme hårdheden.

Vi Danskere er forkælede og en del af os er helt ”religiøse” i kravet til renhed. Men vi skyder os selv i foden og mister eksportkunder fordi vi absolut vil være EU-dukse.

Der ligger et nyt ”vindmølle-eventyr” og lurer, hvis vi skaber et nyt marked for en 2-strenget vandforsyning og tilhørende sikkerhedssystemer.


Venlig hilsen
Finn Frogne


15. dec 2011 kl 11:43

avatar

Mogens la Cour

Ledelse?

Forudsat, at pesticiderne udgør en risiko kan man jo undres, hvorfor der ikke måles relevant.
Den åbenbare konklusion må (for mig st se) være, at der mangler duelig ledelse både på vandværkerne og i tilsynsmyndigheden (Miljøministeriet).
Det er for mig at se et mega problem, og det er desværre ikke isoleret til kun at omfatte pesticidmålingerne.
Eksemplerne på mangelfuld ledelse er mangfoldige, men tilsyneladende begrænser læringen sig til, at visse politikere vasker hænder i stedet for at placere duelig ledelse på rette poster, og så lade ledelserne forestå ledelsen.
Manglende ledelse er antagelig den væsentligste årsag til den forestående derute på velfærdsbarometeret.


15. dec 2011 kl 11:46

avatar

Mogens la Cour


15. dec 2011 kl 11:57

Allan Astrup Jensen

Re: Ledelse?

@La Cour


Den åbenbare konklusion må (for mig st se) være, at der mangler duelig ledelse både på vandværkerne og i tilsynsmyndigheden (Miljøministeriet).
Manglende ledelse er antagelig den væsentligste årsag til den forestående derute på velfærdsbarometeret.

Jeg tror du glemmer den politiske vinkel, og at den tidligere Venstre -ledede regering naturligvis gjorde alt for at støtte landbrugets interesser og friholde erhvervet for krav og udgifter - og dårlig omtale. Embedsmændene har sikkert gjort, hvad de fik besked på.


15. dec 2011 kl 11:59

Lars Uhlott

Re: Hvorfor mon?

Det var straks en bedre argumentation, sikkert ikke fyldestgørende, men nu er det jo heller ikke en Doktor afhandling du er ved at skrive.

Hvis jeg skal følg linien i mit eget indlæg, så peger dine nye tal i retning af, at vi har voldsom mere fokus på pesticider i DK end i en række andre europæiske lande. Dette kan så igen udlægges på forskellige måder.

Sådan lidt for sjov kunne overskrifterne blive.

Jyllandsposten: Helsefanatikeres hets, koster landbruget milliarder

Berlingske: Ubegrundet bekymring for pesticider i den Danske befolkning

Politikken: Europæerne er ligeglade med landbrugets forurening, kun i Danmark tager vi problemerne alvorligt.

Land og Folk (rip): EU og kapitalens villedning holde europæerne i uvidenhed om landbrugets massive forurening.

Poul Hennings Blog: Selv de imbicile Danskere kan se det, resten af Europa ikke kan se :-) (Du har sikkert en bedre selv PH)

Bemærk venligst at jeg ikke i mit indlæg ikke tog stilling til om pesticder er godt eller skidt, men allene forholdt mig til en mulig årsag til forskellen i fokus på pesticider i Danmark og Norge.

Jeg håber at du fik budskabet omkring dine N/DK sammenligninger.
jeg synes det ofte ødlægger dine som regel velskrevne indlæg.
Det er meget tænkeligt at du igennem andre kilder (som i dit sidste indlæg) har fået underbygget din holdning, men når det ikke fremgår af det aktuelle indlæg, så kan vi jo kun foreholde os til den sammenligning du foretager.



Med Venlig Hilsen

Lars Uhlott


15. dec 2011 kl 12:03

avatar

Peder Wirstad

Re: Hvorfor mon?

Jeg håber at du fik budskabet omkring dine N/DK sammenligninger.
jeg synes det ofte ødlægger dine som regel velskrevne indlæg.
Det er meget tænkeligt at du igennem andre kilder (som i dit sidste indlæg) har fået underbygget din holdning, men når det ikke fremgår af det aktuelle indlæg, så kan vi jo kun foreholde os til den sammenligning du foretager.


Med Venlig Hilsen

Lars Uhlott

Tak!
Jeg skal prøve at huske på det :-)


15. dec 2011 kl 12:15

avatar

Peder Wirstad

Omvendt osmose

Danmark var - er? - ledende i omvendt osmose.
Verdens største anlæg for afsaltning af havvand ved omvendt osmose ligger i Israel og producerer 330.000 m2 om dagen til en pris af 2.97 kr/m3.
http://www.water-technology.ne...ael/

Da energibrugen er proportional med saltindholdet - og Middelhavet er omkring 3 gange så salt som Køge Bugt - kan et sådant anlæg - for øvrigt privat ejet af bl.a. Veolia - levere vand til København til mindre end denne pris.

Det ville
- betyde mindrebrug af miljøødelæggende sæbe og afkalkningsmidler
- øge vandføringen i Sjællandske vandløb
- spare tusinder af kilometer med nedgravning og reparation af lange vandledning i marker, over veje, og igennem natur
- spare landbruget for mange penge og omdømmeskadende anklager
- osv.

- Men det er ikke "politisk korrekt"?

Mvh Peder Wirstad


15. dec 2011 kl 12:16

Torben Sønnichsen

Rent Vand - det "rene" vanvid

Hvem tro på nisser? Og hvem tror på at vi vandforbrugere får rent vand fra vandhanerne?
Området er underlagt Fødevarestyrelsen, da drikkevand betragtes som en fødevare.
Lad være med at snyde vandforbrugerne med at de køber dyrt og derfor rent vand det passer ikke. Det kan kaldes falsk varebetegnelse eller ulovlig anprisning som er sat i systematisk af Fødevarestyrelsen.
Flere og flere bruger kulfiltreret vand, grander vand eller alkalisk vand.
Ikke siden Kirsten Piil har vandet været bedre efter indførelse af kulfiltrering, www.grander og www.alkapod.
Hverken danva eller FVD kan skaffe forbrugerne rent drikkevand. Disse organisationer ser udelukkende tingene gennem vandselskabernes briller. og dermed ikke vandforbrugernes.
Danva har netop fået udsat valg af vandforbrugere til vandselskabernes bestyrelser i to år.
Der er nemmere at sælge (dyrt) vand når vandforbrugerne ikke blander sig for meget i den kvalitet Danvas medlemmer leverer.
Aldrig har vandforbrugerne i Daanmark betalt så meget for så ringe drikkevand som nu.


15. dec 2011 kl 12:27

Anders Thorseth

Re: Hvorfor mon?

Svar til Lars Uhlott:

De fleste af tilfædende af brug af ordet "pesticider" (pesticid) i danmark omhandler ikke drikkevand direkt, men derimod helsetrusselen. - Ord som "pisticidbomber" om dansk mad er ikke sjældent brugt.

Så kan vi da lige remse op, hvad andre sprog giver af "hits" i en sådan googling:

Dansk........610.000
Fransk..........27.800
Norsk............27.000
Spansk.........20.600
Svensk.........13.700
Italiensk........12.800
Hollandsk.......5.670

Holland har dobbelt så mange mennesker som Danmark - og defor antageligt flere "skrivelser", og er i de dyrkede områder langt mere miljøbelastet og tættere befolket end Danmark.
- Ja selv på engelsk er antal hits - - -
511.000 !!!

Se ellers dette indlæg: http://ing.dk/artikel/125047-v...7814

Mvh Peder Wirstad


Undskyld men hvad er det du har søgt på? Ordet _pesticidbombe_ giver mig to hits på google, mens _pesticide "drinking water"_ giver "About 18,400,000 results" og "pesticide bomb" giver "About 2,150 results".

I Holland hedder pesticider http://nl.wikipedia.org/wiki/C...ddel
eller _Pesticiden .nl_ - About 9,600,000 results

Jeg håber de andre fakta du kommer med er mere undrebyggede end den google søgning. Ellers ser det lidt skidt ud.


15. dec 2011 kl 13:11

avatar

Peder Wirstad

Re: Hvorfor mon?

Undskyld men hvad er det du har søgt på?

Jeg har søgt på "pesticid" - så får man også andre landes endelser med.

Lille rettelse:
Mærkeligt nok giver "pesticid" færre hits end "pesticider" på dansk og norsk, så danske hits skal rettes til 214.000 og norske hits til 9.620 i den internationale oversigt.

Man kan vel trygt sige, at der er en signifikant trend alligevel?

PS: Det svarer ganske godt til det, jeg oplever med kontakt med landbrugsmiljøet og medierne i andre lande, hvilket er det, jeg her oppe fra prøver at formidle.

Mvh Peder Wirstad


15. dec 2011 kl 13:32

stig per andersen

Re: Hvorfor mon?

Kære Peder

Her i Danmark

Google Pesticider: 765.000 hits
Ask Pesticider: 43.000 hits

Kan du ikke lige give din søgemaskine mv., idet tallene ovenfor afviger væsentligt fra hinanden ...


15. dec 2011 kl 14:17

avatar

Peder Wirstad

Om "gogglestatistik"!

Søgemaskiner er efterhånden smæk fulde med algoritmer, der sorterer "hitsene".
Den forskel, der opleves, når man søger på det samme ord på dansk i Danmark og Norge er f.eks. et resultat af, at der medtages flere sider fra det land, hvor man søger, da det tolkes som mere relevant end fra "den anden side af jorden".

Jeg var dog lidt overrasket over, at der var omkring 1/3 så mange "hits" på "pesticid" som på pesticider" - altså på søgning af det IKKE-eksakte ord - det burde jo være omvendt, da alle ord med andre endelser en "er" også burde komme med.

Nu er algoritmerne ikke offentlige, så man kan gætte sig til, at de mange "hits", der bliver sorteret fra som "dubletter", stiger ved kun at bruge stammen af et ord.

"Googlestatistik" skal derfor tages for, hvad det er, men er man lidt nøje med at bruge sammenlignelige søgekriterier, så er det et godt redskab - især når der er så tydelige forskelle som her, og det sammenfalder med ens fornemmelse.

Mvh Peder Wirstad


15. dec 2011 kl 14:52

Jan Damgaard

Re: Hvorfor mon?

Nu googlede jeg lige "pesticide" og "grundwasser" på tysk der gav 414.000 hits, "pesticiden" og "grundwasser" 275.000 hits.
Det vel at mærke i de tysktalende lande(incl Danmark, men på tysk).

Desuden har de andre prioriteringer, også på verdensplan, som feks.
http://www.energieleben.at/die...eit/
Så er vi ikke et samfund af "klynkere".
Det reele problem er jo ofte som:
http://www.sn.dk/Ny-vandforure...8607
hvilket igen skal holdes op mod.
http://epn.dk/landbrug/article....ece
Men den indtjening er vel bare "peanuts".


15. dec 2011 kl 15:24

Bent Løschenkohl

Drikkevandskilder

Man kan også Google Drikkevand, så kommer man bl a til en hjemmeside, der hedder Vandetsvej, det er en undervisningsside med tilsyneladende troværdige kilder http://www.vandetsvej.dk/Drikk...aspx

Ifølge denne hjemmeside får Danmark 99,4% af sit drikkevand fra grundvandet og 0,6% fra overfladevand, Norge henter 11,7% fra grundvandet og 88,3% fra overfladevnad.

Måske er det derfor, at man ikke diskuterer pesticider og grundvand i Norge?


15. dec 2011 kl 15:36

avatar

Per A. Hansen

Forkerte sprøjtegifte?

Forkert betegnelse - mange midler er ugiftige. Sprøjtemidler eller kemiske planteværnsmidler er mere præcise betegnelser.
Det positive i historien er, at man nu langt om længe har erkendt, at mange af de midler, man har brugt store ressourcer på at analysere, ikke er et nævneværdigt problem.
De ansvarlige for de aqnvendte regler har sovet i timen, de bør findes - hvis der er tale om politikere bør de hænges ud så genvalg undgås - er der tale om embedsmænd, bør de fyres.
Forbrugeren er ikke tjent med, at man spilder tiden på noget nonsens, i stedet bør man sætte flere kræfter ind på de virkelige problemer.

GEUS-rapporten om pesticidforurening i små boringer viste, at de største problemer fandtes i nærheden af byer og i boringer nær veje. Ingen fandt dog på i den udmærkede rapport at se på kommuner og amters anvendelse af totalmidler langs vejkanterne - eller fra DSBs tilsovsning af Prefix på baneskråningerne, hvor en pæn del efterhånden er havnet i drikkevandet.

Mvh. Per A. Hansen


15. dec 2011 kl 15:53

Allan Astrup Jensen

Nu er landbugslobby'en i fuld sving igen

Det er næsten for meget. De skriver jo det samme - og langt - hver gang! De kan ødelægge enhver debat.


15. dec 2011 kl 16:48

søren ploug

Planteværn ER gift

Ligesom "Bæredygtigt landbrug" er en forsamling af de største giftspredere i DK.
Spar os for det nysprog !
Sprøjtemidler bruges for at dræbe/begrænse det ene eller det andet ikke-ønskede biologiske liv -
Og den eneste bæredygtighed som interesserer organisationen med det vildledende navn "Bæredygtigt Landbrug" er bankbogen.


15. dec 2011 kl 17:45

Jan Damgaard

Lidt off-topic

jeg søgt lige på ordet "pestilens" på google, det gav 429.000 hits.

Det har heller intet med analyser for pesticider at gøre, men interesant nok er der nogen der hedder Pestilens.


15. dec 2011 kl 18:34

avatar

Pierre Debié

Endnu mere off-topic ;-)

Har netop modtaget fra kommunen:

"Hermed fremsendes svar på analyse der er udtaget den. 22.11.2011,
Miljøafdelingen har accepteret at der er en overskridelse af fosfor,
og der vil gå ca. 5 år før jeg anmoder dig om en ny analyse."

Brønden blev ikke testet for pesticider, da det var en "forenklet prøve".


15. dec 2011 kl 18:34

Knud Larsen

så mange amatører og få specialister

tak for Wirsted og Per A. Hansen's indlæg. Der er da fornuftige mennesker der ved noget om vand.
Ind imellem får man jo den modsatte opfattelse. Der er for mange der ikke ved, hvad de taler om. Kunne de ikke bare koncentrere sig om deres trængselsring i stedet?
Hvordan kan det gå til, at vi anvender så mange resourcer på de forkerte ting. Hvad er det man ønsker at bevise?


15. dec 2011 kl 19:47

Nina Svanborg

og det var måske klogere at

bruge nogle penge på at undersøge, om de 300.000 -500.000 tons vejsalt der udspredes på de danske veje i løbet af vinteren udgør en trussel for grundvandet?
Anvendelsen af pesticider er peanuts, set i forhold til denne massive forurening med et stof der er så giftigt og miljømæssigt problematisk, at det ikke engang ville kunne godkendes som pesticid!
se GEUS rapporten: http://gk.geus.info/xpdf/rappo....pdf
mvh. Nina


15. dec 2011 kl 20:05

stig per andersen

Re: og det var måske klogere at

Kære Nina

Hvorfor den kamp for hele tiden at dreje problemerne med pesticider væk ved at skrive, at der er andre stoffer man skal fokusere på.

Her er det pesticider, der er omtalt i artiklen!

Hvis du vil debattere vejsalt eller andet; så opret dog en debat herom!


15. dec 2011 kl 21:33

Nina Svanborg

til Stig

Jeg svarede såmænd bare på det foregående indlæg "Hvordan kan det gå til, at vi anvender så mange resourcer på de forkerte ting".
Og jeg synes da bestemt at det er relevant at pointere det groteske i at journalisterne træder hinanden over tæerne for at komme først med at fortælle "skrækhistorier" om pesticider i mængder der ikke, på nogen måde kommer bare i nærheden af at "true" vort grundvand. Og på samme tid er vi alle vidner til en noget mere realistisk katastrofe, når vejsaltet lige så stille siver ned i grundvandet, og efterhånden gør det udrikkeligt!


15. dec 2011 kl 21:52

stig per andersen

Til Nina

Kære Nina

Du er meget god inden for dette felt.

Læser alle dine henvisninger og de er gode - sjældent at andre fra "agrofolket" når op til dine fodsåler. F.eks den gang du kiggede på udledningerne fra Lynetten!

Men kan vi ikke bare holde os til artiklens indhold - pesticider?

I vil jo så gerne flytte fokus gang på gang ...












15. dec 2011 kl 22:06

avatar

Peder Wirstad

Klargørende debat!

Knud Larsen:

så mange amatører og få specialister
tak for Wirsted og Per A. Hansen's indlæg. Der er da fornuftige mennesker der ved noget om vand.
Ind imellem får man jo den modsatte opfattelse. Der er for mange der ikke ved, hvad de taler om.

Jeg har også tit irriteret mig over de mange indlæg, der udtrykte frygt og opfattelser om virkeligheden, der syntes at være totalt taget ud af luften.
- Ja jeg har til tider været så provokeret, at jeg har været fristet til at være lige så nedladende overfor disse misopfattelser, som Poul-Henning Kamp er overfor de evangelietro amerikanere og det faktum, at et flertal ikke tror på evolutionen.

Når man imidlertid har fulgt den journalistiske dækning af komplekserne omkring giftige stoffer og pesticieder her i bladet i et stykke tid, så forstår man, at det ville være lige så uretfærdigt at gøre nar af disse holdninger, som det er at gøre nar af amerikanernes - hvad vi vil kalde - religiøse fundamentalisme, eller bogstavtro bibeltro.

Sagen er så enkel, at når man i mange år siden sin barndom har hørt disse påstande fremført i alle fora - f.eks. den sammenhæng ,der er mellem "økologernes" totale afvisning af pesticidbrug, gødning og bioteknologi, og at "økologiske" produkter uden undtagelse bliver fremstillet som idealet af alle politikere, journalister osv. - da må det bare blive sådan.
- Hvem har hørt en fremstående person stå frem i dansk TV, le af en "økologisk" bonde og kalde ham overtroisk og så hjernevasket, at han ikke vil tage mod faktisk viden? - For det er han uden tvivl.

Det er da også tydeligt, at jeg i dette forum er kommet ind i en religiøs kultur, der er næsten helt unison, og hvor ingen - ligesom i en gammel europæisk kristen eller i en nuværedne konservativ muslimsk kultur - opfatter deres tro som noget andet end den virkelige verden.

Jeg har altså virkeligt bogstaveligt talt våget at "bande i kirken" i et lille samfund, hvor ingen stiller spørgsmål ved den almene opfattelser.
- Derfor er den eneste reaktion, jeg fik på min lille "googlestatistik", nogle forkølede forsøg på at falsificere den - samme reaktion som man ville have fået i en evangelikanermenighed i USA, hvis man prøvede at modbevise bibelens skabelsesberetninger ved at henvise til, at ingen befolkning i andre oplyste lande troede på dem.
- "Afsløringen" har altså ikke engang fremkaldt en nysgerrig debat om, hvordan det dog kunne være, at et ellers så areligiøst folk tydeligvis kunne have en så afvigende holdning!

At miste sin barnetro er en lang og smertelig proces, man ikke - i hvert fald ikke i første omgang - bliver begejstret for.
- Giftsprederne i den danske journaliststand bærer et stort ansvar.

Mvh Peder Wirstad


15. dec 2011 kl 22:34

Allan Astrup Jensen

Re: Klargørende debat!

Som navnet siger er pesticider noget giftigt stads, vi bruger til at udrydde skadedyr. Hvis stofferne/midlerne var så ufarlige og uproblematiske, som landbrugslobbyen siger, så virkede de nok ikke!

Vi har været så heldige, som et af de få lande at kunne drikke urenset grundvand. Vi har haft det reneste og bedste drikkevand i verden, men det har landbruget ødelagt for kortsigtet at tjene nogle håndører.

Der er mange her på siden, som påstår at pesticiderne er harmløse og ugiftige samt er som vitaminer for landbruget. Men enhver ekspert ved at ugiftighed og uskadelighed ikke kan bevises.

Så når disse selvbestaltede eksperter siger, at der ikke er nogen fare på færde, så farer de med en halv vind og optræder som politikere og lobbyister. Når skaderne opdages er de måske forlængs døde, - men det går ud over deres børnebørn og senere generationer. Den holdning de giver udtryk for er gammeldags og ikke bæredygtig! Kan I ikke stopper med jeres pladder?


15. dec 2011 kl 22:51

avatar

Peder Wirstad

Politikerne har gjort jorden giftig


.....
MAN GØR EN STOR FEJL NÅR MAN TROR, AT DET DER HÆLDES UD PÅ JORDEN BARE FORSVINDER.
.....
Hvornår tager folketinget drikkevandsforureningen alvorligt, de har ikke gjort noget ved det de sidste mange år.

Dette er overskrift og uddrag fra et indlæg http://ing.dk/artikel/124905-p...8074 i en anden tråd.

Er det ikke som at høre en fornærmet religiøs?

Det er også typisk, at fundamentalistisk religiøse altid tyer til, at alternativet til kreationismen og den bibeltro skabelsesbertning ikke kan bevises!!

Der sætter de en ægte videnskabsmand skakmat, for det kan det jo ikke - kun sandsynliggøres.

Mvh Peder Wirstad


16. dec 2011 kl 09:12

avatar

Per A. Hansen

Off-topic-mesteren Stig.

Herj Nina,

Og jeg synes da bestemt at det er relevant at pointere det groteske i at journalisterne træder hinanden over tæerne for at komme først med at fortælle "skrækhistorier" om pesticider i mængder der ikke, på nogen måde kommer bare i nærheden af at "true" vort grundvand. Og på samme tid er vi alle vidner til en noget mere realistisk katastrofe, når vejsaltet lige så stille siver ned i grundvandet, og efterhånden gør det udrikkeligt!

- enig. Et meget relevant synspunkt.


Tag dig ikke af Stig Per, han har rekord i at placere indlæg fra diverse tråde rundt omkring i alle mulige andre debatter. Jeg skal spare debatten for eksempler.

Mvh. Per A. Hansen

Mvh. Per A. Hansen


16. dec 2011 kl 09:39

avatar

Per A. Hansen

Re: Klargørende debat!

@Allan,

Som navnet siger er pesticider noget giftigt stads, vi bruger til at udrydde skadedyr. Hvis stofferne/midlerne var så ufarlige og uproblematiske, som landbrugslobbyen siger, så virkede de nok ikke!

- ovenfor brokkede du dig over lange indlæg - straks kommer du selv med et.
Jeg er enig i, at lange indlæg med rene facts er ødelæggende for enhver debat, de fungerer bedst når den holdes på Bodeganiveau.
Tilbage til dit indlæg - her lidt debatødelæggende facts:

1. Navnet antyder intet om det er noget giftigt stads eller ikke - dit statement er forkert.
2. Pesticider anvendes ikke blot til at udrydde skadedyr. Der er en lang række midler til forskellige formål, ukrudt, svampeangreb eller forebyggelse, rotter og mus, snegle etc. etc. Nedsættelse af svampeangreb rsulterer i mindre svampetoksiner i produkterne.
3. Mange af midlerne er ugiftige - det bestemmes med LD-50 værdien.
4. De overvejende fund i drikkevand af pesticidrester omfatter midler, der ikke anvendes af landbruget - eller kun i ringe grad! Det har været anført utallige gange, det er en meget stor pædagogisk opgave at forklare sagens rette sammenhæng. De største syndere går fri - det er lettere at hetze mod landbruget som man har gjort gennem tiderne.

BAM er det stof, der tegner sig for de fleste lukninger af vandboringer. Det stammer fra et totalmiddel - Prefix, som ikke er anvendt på landbrugsarealer overhovedet. Generelt stammer hovedparten af pesticidfundene fra totalmidler (atraziner, simazin o.a.), de er stort set ikke brugt i landbrugsarealer (lidt til majs i 1970-erne, hvor man havde ca. 5000 ha).
BAM er et harmløst stof, ganske ugiftigt, men må alligevel ikke findes i vandet, hvor man derimod gerne må have 20-1000 gange mere af arsenik, kviksølv, cadmium , cyanider o. lign. Det er da underligt, at det ganske samfund kaster sig over de mindst giftige midler, men de gerne indtager langt stærkere giftstoffer i store mængder.
5. Hvem er de største syndere?
Det er private haveejere (prefix til ukrudt mellem fliserne), det offentlige (sprøjtning af anlæg og vejkanter), DSB (se skandalen fra Ejstrupholm).

Dette har været nævnt i adskillige tråde, prøv nu at tage jer sammen og få fat i de simple kendsgerninger, inden vi drikker os stangstive her i julen.
Køb danske varer hvis man vil undgå pesticidrester, udenlandsk frugt indeholder også midler, der forlængst er forbudte i Danmark.
God appetit i julen og spis gerne udenlandsk frugt - der er tale om så mikroskopiske mængder, ar ingen undersøgelser har vist nogen sundhedseffekter.


Mvh. Pe A. Hansen


16. dec 2011 kl 10:47

Allan Astrup Jensen

Re: Klargørende debat!

@Per


3. Mange af midlerne er ugiftige - det bestemmes med LD-50 værdien.

Som jeg nævnte, er der ikke noget, der er ugiftigt. LD50 i rotter benyttes som baggrund for at klassificere og mærke farlige stoffer i EU for AKUT GIFTIGHED. I midten af 1970'erne, da jeg deltog i dette arbejde, sad eksperterne omkring bordet i Brussels og afgjorde, hvordan klassificeringen skulle ske udfra deres personlige ekspertviden. Jeg var selv med til at foreslå mere objektive kriterier så som LD50 på baggrund af de mange LD50-data, der netop var kommet med udgivelsen af NIOSH Toxic Substance LIst udarbejdet af min - afdøde - gode ven Herbert Christensen, der i øvrigt havde danske rødder.
LD50 er kun basis - ikke hele vurderingen som også omfatter effekter på hud og indre organer, allergi, kræft, fosterskader, nerveskader og andre kroniske effekter, som LD50 ikke siger noget om. Der er også i visse tilfælde forskel på den akutte giftighed i rotter og i mennesker. Fx er LD50 for methanol ikke tilstrækkelig til at klassificere stoffet som giftigt, på trods af at dette stof er skyld i utallige dødelige forgiftninger, nu senest 200 døde i Indien.

Så kære Per (og Peder mfl.) lad nu eksperterne om at udtale sig om et stof er farligt eller ufarligt i den konkrete situation.Det er svært nok for dem at konkludere noget med sikkerhed.


16. dec 2011 kl 11:20

avatar

Per A. Hansen

Re: Klargørende debat!

@Allan,

Som jeg nævnte, er der ikke noget, der er ugiftigt
.

- du skrev:

Som navnet siger er pesticider noget giftigt stads, vi bruger til at udrydde skadedyr. Hvis stofferne/midlerne var så ufarlige og uproblematiske, som landbrugslobbyen siger, så virkede de nok ikke!

- det var den bemærkning jeg reagerede imod - og som du nu taler udenom.
Jeg kender udmærket de forskellige værdier for giftighed, det var ikke det, dit indlæg fik på, men at pesticider benyttes til at slå skadedyr ihjel! Det gælder da. fke.s ikke for roundup eller for midler mod kartoffelskimmel.
Der ligger det rent faktuelt således, at en række insekticider er ret ugiftige overfor varmblodede dyr. Det gælder f.eks. for pyrethroider.
Alle dine nævnte effekter tages naturligvis med i den omfattende procedure ved godkendelse af planteværnsmidler. Du har ret i dine betragtninger over giftighed, så jeg forstår ikke rigtig du kunne mene, at selve ordet "pesticider" antyder noget giftigt? Det gør det ikke nødvendigvis.
Landmænd bruger de godkendte midler på den måde, som brugsanvisningen forskriver - og overholder karenstider etc. Det gør andre brugere ikke nødvendigvis kan jeg fortælle.

Mvh. Per A. Hansen


18. dec 2011 kl 16:33

avatar

Peder Wirstad

Dansk pesticidparanoia!

Det er meget påtageligt, at ingen har fulgt op min afsløring af, at Danmark er helt speciel, hvad angår hetzen mod pesticider.

Havde der været en ægte videnskabelig interesse, ville man selvfølgeligt deltage i diskussionen om, hvad det kan skyldes - hvilket kun Lars Uhlott gør (på en meget morsom måde).

Jeg har nu lavet en lidt nøjere studie, idet jeg nu har søgt på "pesticid" og på land - ikke på sprog.


estland 72
letland 129
island 146
grækenland 184
israel 328
litauen 406
østrig 555
New Zealand 684
polen 965
Schweitz 1 190
ungarn 1 430
australien 1 610
Canada 2 060
holland 2 430
norge 2 480
spanien 2 650
italien 3 060
UK 3 280
sverige 4 170
frankrig 4 420
slovakiet 4 650
tyskland 7 040
belgien 8 040
slovenien 10 400
luxemburg 11 700
tjekkiet 23 700
rumænien 46 900
danmark 57 400
usa 68 900


kina 83 300
indien 4 950
mexico 2 660
argentina 343
rwanda 5

Det er interessant, at kun USA og Kina har flere hit end Danmark. En god del af dem skyldes dog, at flere sites fra andre lande er registreret i USA - og selvfølgeligt, at der er 10 gange så mange websider i disse lande.
Jeg har set på de100 første kinesiske sider, og de er alle fra salgsannoncer og -katalog fra kinesiske pesticidproducenter. - Det er også tilfældet med mange fra USA.
- Det overrasker mig, at der ikke er flere "hadesider" fra USA, idet flertallet af de sider, der linkes til af modstandere i DK mod GMO og pesticider, er fra USA.

Jeg har medtager Indien, Mexico, og Argentina, fordi det altid er disse lande, GMO- og pesticidmodstandere henviser til, hvor der er stor modstand, og hvor moderne landbrug har medført stor social nød og selvmord.
- Mærkeligt, at der ikke er flere "hits" derfra da?

Den store forskel mellem de nyligt skilte lande Tjekkiet og Slovakiet kan indikere, at en tilfældighed har startet en lignende debat, som i Danmark.
- Det samme kan den meget høje score for Rumænien indikere, da de slaviske- og andre tidligere østbloklande har en meget lav score.

Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at frygten for pesticider i Danmark er helt atypisk. - Danmark har da også rekord i salg af "økologiske" fødevarer, selv om der ikke findes nogen målelig videnskabelig grund til at betale mere for disse produkter, og tilmed bruge 50 % ekstra resurser.

Igen må man sige, at reaktionerne viser, at jeg har "bandet i kirken". - Når tilmed nogen opkaster sig som "ekspert" og beder os, der er positive til en fornuftig brug af kemikalier i landbruget, om at slutte at debattere, da er det så nær den reaktion, man kan få, hvis man som ateist blander sig i et bedehusmøde.

Kinas mange engelsksprogede positive sider om pesticider bør være et meget kraftigt varsellys for os i Vesten. - Vi er ved at blive overkørt i vores hestevogn af et kinesisk monorailtog.
- Og dette mener jeg virkeligt alvorligt. - Da hjælper det ikke, at vi håber, vi kan leve en uge længere ved at undgå disse ting.

Kom nu på banen - er der virkeligt ikke nogen her, der får sig en videnskablig aha-oplevelse?

Mvh Peder Wirstad


18. dec 2011 kl 16:47

stig per andersen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Jo da Peder

Google; søg på pesticid China: Ca. 26.000.000 resultater (0,12 sekunder)


18. dec 2011 kl 17:28

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Det er meget påtageligt, at ingen har fulgt op min afsløring af, at Danmark er helt speciel, hvad angår hetzen mod pesticider.


Mvh Peder Wirstad

Endnu et af de meget lange indlæg fra Peder Wirstad. Jeg mener ikke at der er en hetz mod pesticider i Danmark, og undertegnede er ikke imod landbrugets nødvendige brug af skadedyrsbekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmidler, men denne brug skal ske uden at forurene grundvand eller andet. Du kan vel ikke finde et eneste land, hvor man er glad for at have en stigende problem med pesticider i grund- og drikkevand?
Problemet er, at landbruget ikke selv skal betale for forureningen eller rydde op efter sig. Hvis det havde været så, havde de nok brugt midlerne med større omtanke og undladt at bruge midlerne nær grundvandsinteresser og vandløb mv.. Og behandlet afgrøderne mere selektivt og ikke forebyggende, som oftest sker.
Så vidt jeg er orienteret , er landbrugsafgrødeproduktionen faldende, men bekæmpelsesmiddelforbruget er stigende.
Jeg synes Peder skulle bruge sin ekstraordinære energi på at overbevise landmændene om deres pligter, istedet for at belære ingeniørens læsere.


18. dec 2011 kl 19:32

Jan Damgaard

Re: Dansk pesticidparanoia!

Jeg mener ikke at der er en hetz mod pesticider i Danmark, og undertegnede er ikke imod landbrugets nødvendige brug af skadedyrsbekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmidler, men denne brug skal ske uden at forurene grundvand eller andet. Du kan vel ikke finde et eneste land, hvor man er glad for at have en stigende problem med pesticider i grund- og drikkevand?

Æres den som æres bør. I Danmark er vi netop heldige, da vi har og har haft en uvildig landbrugsrådgivning. Forsøg med doseringer og blandinger, der viser hvor små mængder der kan nøjes med er væsentlig. De midler vi har størst problem i DK er ikke midler der har været brugt systematisk i landbruget, derimod regelmæssigt været brugt i store mængder af statsbaner og kommuner. Sorteres disse kilder væk, er der ikke et stigende problem i DK, men derimod et faldende. Der er altid undtagelser, men det er ikke det der skal bygges videre på, interessant er en videreførring af nu-tilstanden 10-20 år frem.
Hvis du ikke vil til Norge for at finde rent vand, så tag til Bornholm(vistnok stadig i Danmark)
Men hvis der skal testes for pesticider , må de begrænse til de midler der tidligere har været fundet i den enkelte boring, samt enkelte midler der kan forventes. Pesticider er heller ikke de eneste stoffer der giver problemer, anden forurening vil der også være.
Især da analyser er bekosteligt, giver det derfor menning med et system der begrænser analyse-listen til det absolut nødvendige. Derudover holde os til EU's vandrammedirektiv, især den der også gælder i Tyskland.


18. dec 2011 kl 22:52

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!

@jan


De midler vi har størst problem i DK er ikke midler der har været brugt systematisk i landbruget, derimod regelmæssigt været brugt i store mængder af statsbaner og kommuner. Sorteres disse kilder væk, er der ikke et stigende problem i DK, men derimod et faldende.

Jeg mener ikke denne påstand er dokumenteret. Det må være meget små mængder bekæmpelsesmidler kommuner og jernbaner bruger i forhold til landbrug og gartneri. Samtidigt at påstå at kommuner under brugen af bekæmpelsesmidler ikke tager hensyn til (deres egne?) vandindvindingsinteresser og vandløb er efter min mening grebet ud af luften.


19. dec 2011 kl 09:23

Jan Damgaard

Re: Dansk pesticidparanoia!

Det må være meget små mængder bekæmpelsesmidler kommuner og jernbaner bruger i forhold til landbrug og gartneri. Samtidigt at påstå at kommuner under brugen af bekæmpelsesmidler ikke tager hensyn til (deres egne?) vandindvindingsinteresser og vandløb er efter min mening grebet ud af luften.

Der er rigeligt med målinger af boringer, brønde og filtre. Hvilke midler der drejer sig om fremgår heraf. Dertil føjes lidt kendskab til midlernes virkemåde i planter og i jord, så findes motivet til at bruge midlerne. Landbruget ønsker at dyrke jorden hvert år, så her er der ingen motiv.
Du skriver at kommuner tager hensyn til egne vandindvindingsinteresser? Gælder det også private almene vandværker, hvor kommunen har haft vedligeholdelsen af tilstødende arealer? De underretninger jeg har, blev der brugt sækkevis bare i kommunerne, men de har måske tavshedspligt her 15 år efter?
Mht. vandløb har kommunerne tilstræbt færrest mulig omkostninger, sålænge spildevandet fra befæstedearealer og renseanlæg kan bortledes.
Greb i luften? Læs venligst GEUS,DGU, DMU rapporter samt elementære bøger i plantefysiologi og jordbundslære. DJF-rapporter kunne også værte en hjælp, på dit lokale bibliotek.


19. dec 2011 kl 10:06

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Det virker i dit indlæg som om der er konspiration alle vegne undtagen i landbruget.

Det væsentlige i denne sag er
- at der forekommer en øget forurening af grundvand med de bekæmpelsesmidler, der analyseres for,
- de bekæmpelsesmidler, der analyseres for er ikke nødvendigvis repræsentative for de midler, der bruges i dag, da analyselisten ikke er blivet revideret i mange år.
- På den anden side tager det tid for midlerne at sive ned til grundvandet, så de aktivstoffer, som bruges nu, måske først kan påvises i grundvandet om 20 år, hvor det er for sent at gøre noget forebyggende.
- Derfor skal forebyggelsen ske her og nu. Det er hastende! Dette gælder både for landbruget, kommuner o. a.
- Måske vil det mest effektive være at tidoble skatten på bekæmpelsesmidler. Dette vil svare til en nedsættelse af forbruget med en faktor 10.
- Udover at øge bæredygtigheden vil dette også hjælpe på landets økonomi, da det sikkert taget tid at afskaffe dårlige vaner.


19. dec 2011 kl 10:43

Janos Winter

Re:Dansk pesricidparanoia.

Beskatte pesticider,
beskatte kunstgødninger,
beskatte fedt og sukkerinholdet,
beskatte methanudlendiger af køer,
beskatte burhøns, osv.
eller bare vedtage i folketinget at landmand skal indsende sin intægt direkte til skat.
Nogle er meget opfindsomme nå det gælder om andres penge.

mvh


19. dec 2011 kl 11:16

Jan Damgaard

Re: Dansk pesticidparanoia!

- På den anden side tager det tid for midlerne at sive ned til grundvandet, så de aktivstoffer, som bruges nu, måske først kan påvises i grundvandet om 20 år, hvor det er for sent at gøre noget forebyggende.

Pesticidhandlingsplanen og halvering af forbruget er ikke nok?
De mest persistente midler er forlængst blevet forbudt, netop fordi mange af dem let udvaskes og ikke nedbrydes i de 10-30 år det tager om at nå grundvandet. Godkendelseskriterierne forhindrer netop persistente midler der let udvaskes og ender i grundvandet.
Mange af de nye pesticider er enda mere målrettet i virkning, så forbruget yderligere kan nedsættes, hvorfor en differentiering af pesticidafgiften efter miljøbelastning blev igangsat.
Regeringen ser blot dette som endnu en mulighed for at udbytte landbruget, til trods af at landbrugets eksport er stigende. Men det er måske mere misundelse?
Landbruget har kunnet omstille sig netop pga et højt videnniveau, men dette skal øjensynligt ødelægges for at tække et mindretal af vegetarer og økofascister.
Men forklar lige hvordan en reduktion af landets økonomi vil være bæredygtigt? Især da de andre danske virksomheder også ofres i troens hellige navn. Ja dårlige vaner har vi haft, men recessionen er desvære ikke nået ud til alle forfængelige danskere.

Mvh Jan


19. dec 2011 kl 15:55

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!


Pesticidhandlingsplanen og halvering af forbruget er ikke nok?
Mvh Jan

Ja, men planen (Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen) har jo ikke virket efter hensigten, og den var også uambitiøs og utilstrækkelig og med focus på forbruget i haverne. Her er DN's vurdering fra 3. juli 2007: Pesticidhandlingsplanen er død
Der var store forhåbninger om endelig at få reduceret landbrugets pesticidforbrug, da forhenværende miljøminister H.C. Schmidt i 2004 fik forhandlet ”Pesticidhandlingsplanen 2004-2009” på plads med landbrugets top.
Formålet med planen var at nedsætte forbruget af sprøjtegifte på markerne. Et formål, som Danmarks Naturfredningsforening støttede for at vende udviklingen med stadig færre dyre- og plantearter i naturen. Tre år efter må man konstatere, at landbruget trods de gode intentioner i handlingsplanen ikke er kommet et skridt videre siden 2004. Nye tal fra Miljøstyrelsen viser nemlig, at giftsprøjten bliver kørt i stilling på markerne lige så tit som dengang. I 2004 var den såkaldte behandlingshyppighed – antallet af gange landmændene sprøjter med pesticider på markerne – 2,18. I dag er tallet steget - 2,28 - selv om målet med pesticidhandlingsplanen var at nå ned på 1,7 i 2009.
”Pesticidhandlingsplanen fra 2004 er død. Vi får ikke vendt den negative udvikling, selv om det var intentionen. Og når Connie Hedegaard går ud og siger, at der kommer en revision af planen næste år – et år før tiden - så siger hun med andre ord, at pesticidhandlingsplanen har lidt skibbrud. Så må vi håbe, at den reviderede udgave ikke er et skalkeskjul for at vælge den laveste fællesnævner med tal, der passer til landmændenes nuværende forbrug af sprøjtegifte,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforenings præsident.
Det store problem er, at landmændene ikke doserer sprøjtemidlerne efter den enkelte marks behov, men bruger giftsprøjten med løs hånd på alle marker, uden at analysere behovet først, mener naturfredningsforeningen.
”Udviklingen står i skærende kontrast til befolkningens ønske. Det alt for høje forbrug går ud over naturen, fordi al for mange pesticider i jorden fjerner livsgrundlaget for insekterne, som igen er føde for fugle. Derfor må vi opfordre miljøministeren til at tage drastiske midler i brug overfor landbruget. Enten via afgifter, der kan mærkes, eller via en kvoteordning, som lægger loft over pesticidforbruget. De frivillige aftaler ser jo ikke ud til at holde. Og landbrugets evige udmelding om at der er brug for nye undersøgelser holder heller ikke. Dem er der masser af. Nu er der brug for handling,” påpeger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hendes udtalelse skal også ses i forbindelse med, at Connie Hedegaard så sent som sidste år sagde i klare vendinger, ”at det er skuffende og direkte utilfredsstillende, at landbruget ikke har vist resultater. Målet om en behandlingshyppighed på 1,7 er ikke grebet ud af luften. Det skal være nået i 2009, og hvis ikke landbruget viser evne eller vilje til at opfylde målet, må regeringen gribe til andre virkemidler,” sagde Connie Hedegaard dengang."

Her er noget fra TV2 i 2008:
"Landmændenes forbrug af sprøjtegift bliver ved at stige, men landmændene mener, at tallene ikke dækker over den reelle miljøbelastning.
Nok sprøjter landmændene mere og mere, men selv mener de ikke, at miljøet af den grund bliver mere belastet, fordi sprøjtegiftene er blevet mindre farlige for naturen og grundvandet.
Sådan lyder reaktionen fra Dansk Landbrug, efter at nye, endnu ikke offentliggjorte tal afslører, at landmændene overtræder målene i den såkaldte Pesticidhandlingsplan.
I 2007 nåede den såkaldte behandlingshyppighed op på 2,4 - hvor landbruget har forpligtet sig til at få den ned på 1,7 i 2009."

Det siger sig selv at på denne baggrund er dine skriverier hverken fugl eller fisk. Landbruget holder ikke sine løfter og aftaler og har ingen som helst dokumentation for sine påstande om at deres pesticidanvendelse er uploblematisk - og det har du heller ikke. Den tidligere regering var ledet af Venstre, - danmarks bondeparti - som ikke glemmer sine rødder, men gøder dem - og naturen og resten af befolkningen kommer så til at betale. Det eneste der tæller for landmændene er penge. Derfor er den eneste løsning at det bliver så dyrt at bruge pesticider at de bruger dem med øget omtanke, mindre spild og kun når det er strengt nødvendigt. De har haft chancen for selv at styre udviklingen, men har ikke magtet det. En fordyrelse af konventionelt landbrug vil forbedre økologisk landbrugs konkurrence evne og omstilling til økologisk drift er dansk landbrugs bedste mulighed i fremtiden.

Undskyld det lange indlæg!





19. dec 2011 kl 16:18

stig per andersen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Hej Allan

Du skal sq ikke undskylde dit "lange" svar - det var kort for at kommentere Jan Damgaards intetsigende indlæg

Pesticidhandlingsplanen og halvering af forbruget er ikke nok?
Mvh Jan

Dette var jo HCS udlæg - frivillige aftaler, de ikke skulle effektueres for landbruget skulle fredes under den liberale regering - tværtimod skulle Miljøministeriet nærmest opløses under HCS; at han så også gjorde det ovre i Trafikministeriet er en anden sag ... Manden er/var jo inkompetent.


19. dec 2011 kl 17:17

Jan Damgaard

Re: Dansk pesticidparanoia!

Der var store forhåbninger om endelig at få reduceret landbrugets pesticidforbrug, da forhenværende miljøminister H.C. Schmidt i 2004 fik forhandlet ”Pesticidhandlingsplanen 2004-2009” på plads med landbrugets top.
Formålet med planen var at nedsætte forbruget af sprøjtegifte på markerne.

Det der er halveret er mængden af aktivstof, "behandlingshyppighed" siger intet om belastning eller forbrug, men derimod ansatte normforbrug for hvert enkelt pesticid hvor hver enkelte gruppe adderes.

En fordyrelse af konventionelt landbrug vil forbedre økologisk landbrugs konkurrence evne og omstilling til økologisk drift er dansk landbrugs bedste mulighed i fremtiden.

Husk lige at uden almindelige landmænd, er der ingen der betaler støtte til økologiske landmænd. Forbrugerne alene er ikke nok.
Så er vi tilbage til markedskræfterne, forbrugernes magt.
Desuden vil 100% økologi jo netop nedbringe landbrugseksporten og dermed tab af arbejdspladser i følgeindustrien.
Så er det ligemeget hvad SF og dets støtter Økologisk Råd og Danmarks Naturfredningsforening mener.


19. dec 2011 kl 17:27

stig per andersen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Hej Jan

Kom nu med en kilde

Landbruget har ikke reduceret sit pestiscforbrug som du skriver.

Hvis aktivstoffet er dobbelt så "stærkt" som tidligere:ja så skal man kun bruge det halve...

Landbruget kan ikke holde sig under behandlingshyppigheden og sådan er det - I er lige glad med natur, miljø og grundvand!


19. dec 2011 kl 18:04

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!

@Jan


Desuden vil 100% økologi jo netop nedbringe landbrugseksporten og dermed tab af arbejdspladser i følgeindustrien.
Så er det ligemeget hvad SF og dets støtter Økologisk Råd og Danmarks Naturfredningsforening mener.

1. Det er sandsynligt at landbrugseksporten vil falde i mængde, men prisen på økologiske produkter er højere, så værdien vil måske ikke være så ringe endda.
2. Der tabes allerede arbejdspladser i følgeindustrierne til Tyskland pga. af høje arbejdslønninger. Arbejdslønningerne vil ikke påvirkes, hvis landmændene bruger mindre bekæmpelsesmiddel.
3. Jeg er hverken medlem af SF, DN eller Økologisk Råd.


19. dec 2011 kl 18:19

stig per andersen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Hej Allan

Du får sq ikke agrofolket til at komme med en god forklaring

@
2. Der tabes allerede arbejdspladser i følgeindustrierne til Tyskland pga. af høje arbejdslønninger. Arbejdslønningerne vil ikke påvirkes, hvis landmændene bruger mindre bekæmpelsesmiddel.

Årsagen hertil kan du finde i, at virksomheder som Danish Crown og Arla - begge a.m.b.a. - udfaser arbejdskraft til andre lande for at spare et par ører pr kilo kød

I gamle dag var det således inden for landbruget, når man f.eks lavede et landvindingsprojekt; ja så betalte den økonomiske stærkeste bonde for den svage maren i kæret - det ser man ikke i dag!


19. dec 2011 kl 18:23

Janos Winter

Re: Dansk pesticidparanoia!

@Jan

.
3. Jeg er hverken medlem af SF, DN eller Økologisk Råd.

Men din indstilling kommer derfra.

mvh.


19. dec 2011 kl 19:54

Jan Damgaard

Re: Dansk pesticidparanoia!

Kom nu med en kilde

Mht. Drikkevand
http://www.vfl.dk/Nyheder/drik....htm

Mht. pesticidplanen 2004-2009:
http://www.landbrugsavisen.dk/....htm


19. dec 2011 kl 21:58

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!

@Janos
Hvordan kan du vide at min indstilling til bekæmpelsesmidler kommer fra SF mfl., når det ikke er rigtigt? Tror du ikke jeg kan tænke selv? Jeg skrev den første artikel om pesticiders effekter for 40 år siden.

@Jan
Ja, Landbrugsavisen er en objektiv kilde!


20. dec 2011 kl 10:26

avatar

Per A. Hansen

Re: Dansk pesticidparanoia!

@Allan,

Her er noget fra TV2 i 2008:
"Landmændenes forbrug af sprøjtegift bliver ved at stige, men landmændene mener, at tallene ikke dækker over den reelle miljøbelastning.
Nok sprøjter landmændene mere og mere, men selv mener de ikke, at miljøet af den grund bliver mere belastet, fordi sprøjtegiftene er blevet mindre farlige for naturen og grundvandet.
Sådan lyder reaktionen fra Dansk Landbrug, efter at nye, endnu ikke offentliggjorte tal afslører, at landmændene overtræder målene i den såkaldte Pesticidhandlingsplan.
I 2007 nåede den såkaldte behandlingshyppighed op på 2,4 - hvor landbruget har forpligtet sig til at få den ned på 1,7 i 2009."

- fint med et langt indlæg - som du klandrer andre for - men du snakker noget udenom.
Behandlingshyppighed er vel nok det dårligste man kan finde på - den eneste fordel er, at selv politikere uden kerndskab kan finde ud af at sammenligne tal for stoffer, med vidt forskellige egenskaber - en slags hjælp til funktionerlle analfabeter, der intet ved om problemstillingen.

Lad os koncentrere sig om de foreliggende kendsgerninger:
1. BAM er det middel, der har lukket de fleste boringer. BAM stammer ikke fra landbruget, en kendsgerning som en række debattører der hetzer mod landbruget ikke gerne vil erkende. For en ordens skyld vil jeg igen røbe, at der ikke drives landbrug på gårdspladser. BAM stammer fra kilder udenfor landbruget.
Allan, vil du ikke lige svare på et spørgsmål - er det rimeligt at landbruget skal betale for en forurening, der stammer fra andres ukvalificerede brug af pesticider?
De næsthyppigste fund er også fra totalmidler, hvoraf et enkelt har været anvend i majsmarker for mere end 30 år siden, den overvejende del er anvendt af kilder udenfor landbruget - det er atraziner, simazin m. fl.
Et spørgsmål - synes du det er rimeligt, at landbruget skal i gabestokken for andfre brug af disse midler? Mange indlæg viser klart, at den enkle kendsgerning preller af en del debattører som vand på en gås.
Tag jer nu sammen derude - man bør da kunne acceptere kendsgerninger, det er jo ikke ligefrem raketvidenskab.

2. Du kender sikkert GEUS-rapporten fra små vandværker. Her fandt man at de største forureninger var i boringer indtil 30 m fra veje. Det passer godt sammen ved brugen af totalmidler langs vejkanterne.
Man fandt at brtønde i gårdspladser ikke var det dårligste sted!
Denne undersøgelse passer ikke med det, du anfører, men fint med hvaf jeg, Peder og Jan m. fl. har skrevet.
3. I følge GEUS målinger af pesticidrester og deres metabolitter kan man ved en simpel optælling vise, at ca. 90% af overskridelser stammer fra midler, der ikke er anvendt i landbruget. Mener du stadig, at landbruget skal have 100% af skylden?
4. En del af de fundne stoffer skyldes af vandværksgrunden er sprøjtet mod ukrudt med en rygsprøjte engang i fortiden. Det varer mange år før det hele er skyllet ned i boringen.
Hvad er din løsning på dette problem - og skal landbruget fortsat belemres med dette problem?
5. Grænseværdierne for en række farlige giftstoffer end pesticidrester ligger 20-1000 gange højere end for pesticidrester. Kan du ikke lige forklare, hvad den dybere filosofi er? Jeg kalder det for et luksusproblem.

Landbruget anvender de lovligt godkendte midler, der har gennemgået en af de skrappeste godkendelsesprocedurer, man kender - lidt på linie med det man kender fra medicin. Det er OK - det er anerkendt af landbruget.
Med synes du det er rimeligt, at medierne svømmer over i forargelse af fund under den bestående grænseværdi?
Det er sådanne reaktioner, der betegnes som hysteri og paranoia.
.
Den største forurening af drikkevandet sker forresten i vandrørene og fra armaturene. Man kunne så begynde med at skifte disse ud.

At landbrugets brug af pesticider er reduceret ganske betragteligt er en kendsgerning, som enhver let kan finde ud af - men det siger intet om de evt. miljøbelastninger - som mange udenfor Miljøstyrelsens kreds sikkert har forstået.

Mvh. Per A. Hansen


20. dec 2011 kl 11:09

avatar

Per A. Hansen

Rotenon

@Allan,

jeg kender nogle af dine udmærkede artikler, du nævnte det selv, jeg har med interesse set dine bemærkninger om diverse pthalater.

Du har bl.a. skrevet om at landmænds eksponering af Parkinsons sygdem (PD) sikkert skyldes pesticider, Skakkebæk har ligeledes haft en teori om manglende sædkvalitet landmænd skyldes pesticider - en teori har vist har forladt igen, da undersøgelser ikke viste nogen effekt.
Jeres undersøgelser vedrørende PD og pesticider beror vist på et gammel rotteforsøg, hvor man sprøjede Rotenon ind i dyrene.
Jeres undersøgelser er en smule amatøragtige, for dels overlader mange landmænd sprøjtearbejdet til maskinstationen, dels viste rotteforsøgene ikke at der var nogen sammenhæng med PD og rotenon. Intet i den mellemliggende tid har bekræftet jeres mistanker om pesticider og PD!
Det ville have været mere rigtigt at benytte sprøjteførere i stedet for landmænd, der forresten ligger i toppen m.h.t. levealder.
Noget andet er, at rotenon ikke er brugt særlig meget i Danmark, det optræder kun i enkelte pytrehroider som iblanding. Stofferne bruges en dl i raps, for at undgå af faren for bibesøg.
Rent faktuelt er der ikke mange af teorierne om pesticidernes effekter på landmænd holder vand. De rotteforsdøg, som skulle bekræfte en evt. mistanke får som regel en stor overdosis - jfr. de famøse resultater vedrørende cyclamat.

Mvh. Per A. Hansen


20. dec 2011 kl 14:35

søren ploug

Re: Rotenon

Noget andet er, at rotenon ikke er brugt særlig meget i Danmark, det optræder kun i enkelte pytrehroider som iblanding. Stofferne bruges en dl i raps, for at undgå af faren for bibesøg.

Per A. Hansen
Måske er det gået lidt stærkt da du skrev ovenstående, så vil du ikke godt forklare nærmere hvordan det skal forstås ? Jeg troede at "bibesøg" var noget man ønskede (?).


20. dec 2011 kl 16:58

Allan Astrup Jensen

Re: Dansk pesticidparanoia!


Den største forurening af drikkevandet sker forresten i vandrørene og fra armaturene. Man kunne så begynde med at skifte disse ud.
Mvh. Per A. Hansen

Her er jeg for en gangs skyld enig i at afgivelse af metaller og andet fra drikkevandsinstallationer kan være et stort problem. Det er noget min tidligere arbejdsplads (FORCE) er eksperter i.Men dette problem skal løses parallelt med pesticidproblemet - ikke før! Det problem er iøvrigt også lettere at løse, fordi man kan udskifte installationerne, men man kan ikke udskifte grundvandet.


20. dec 2011 kl 17:55

Jan Damgaard

Re: Rotenon

Jeg troede at "bibesøg" var noget man ønskede (?).

Nu er jeg selv biavler, så jeg tillader mig at besvare:
Insektmidlerne bruges i blomstring af rapsen ved store angreb af glimmerbøsser og ved angreb af skulpesnudebille ved varsel af skulpegalmyg. For at bierne ikke slæber giften med til bi-stadet, tilsættes repelenter. Men biavleren ønsker netop at bierne kommer i rapsmarken, så personligt henstiller jeg til bonden at hæve tærskel for glimmerbøsser og vente på anden generation af skulpesnudebillen. Det burde være flere landmænd der tager hensyn til bierne, når de skræmmes fra markerne.
Men det er korrekt at der ikke er nok fokus på bestøvning af raps som der er til frøafgrøder. Der er flere jordbæravlere der efterspørger bierne for at sikre bestøvning. Biavlere og L&F arbejder på nogle nye undersøgelser om bestøvningsværdien, men læs nærmere på:
http://www.biavl.dk/index.php?...d=80
Desværre også en subjektiv kilde, håber det går an.

Mvh Jan


20. dec 2011 kl 18:06

stig per andersen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Hej Allan

Det må da snart gå op for dig, at alle andre problemer som f.eks. alkoholproblemer, indtag af ½ kg salt, flydræbte m.v. skal nedbringes inden man skal skride ind over for pesticider i grundvandet ........


21. dec 2011 kl 12:01

avatar

Per A. Hansen

Re: Rotenon

@Søren,

Per A. Hansen
Måske er det gået lidt stærkt da du skrev ovenstående, så vil du ikke godt forklare nærmere hvordan det skal forstås ? Jeg troede at "bibesøg" var noget man ønskede (?).

- ja - derfor bruges pyrethroider, der dræber insekterne ved kontakt - man sprøjter derfor ikke i den tid, hvor bierne arbejder - angiver, hvilket tidsrum, der bør sprøjtes.
Bibesøg er ønskeligt i rapsmarker, men er ikke nødvendigt. Der er vel ca. 10% merudbytte med bistader i nærheden - uden bier selvbestøves rapsen i stort omfang.
Pyrethrummidler har en såkaldt repellerende effekt - det afholder insekter (bier, humlebier) fra at flyve ind i en sprøjtet mark før midler er væk, derfor er de velegnede midler i raps o.a. blomstrende afgrøder - dog ikke i ærter, der ikke besøges af bier.
Rotenon nævnte jeg fordi Allan har sat den i forbindelse med Parkinsons sygdom hos landmænd. Rotenon er faktisk en stærk fiskegift, som nogle gange er tilsat pyrethroider, som kun en del landbrug har anvendt. Derfor er det ikke sært, at der ikke blev fundet nogen sammenhæng.
Min pointe er, at mange idenskabelige undersøgelser over pesticiders evt. negative effekter skal tages med et gran salt. Dels anvender man ofte alt for høje doser for at få en effekt - dels overlader mange landmænd sprøjtearbejdet til maskinstationerne. Det er disse folk, man burde se på!
Mht. til sprøjtning på blomstrende afgrøder, så er Landmanden/sprøjtmanden ansvarlig for evt. bidrab. - men biejerne er ikke uden ansvar, de skal sørge for drikkevand - se i øvrigt Jans glimrende sva som også ser på andre afgrøder, hvor man ønsker bier.

@Allan,
enig - jeg nævnte det blot som et eksempel på, hvor små mængder, deri virkeligehden er tale om.
Vi er vel enige om, at der ikke er tale om sundhedsproblemer med pesticidrester i drikkevand (hvoraf de godt 80% skyldes kilder udenfor landbruget!) men et stort problem for vandværkerne, der jo skal leve med de politisk fastsatte grænser. Jeg nævner drikkevand - ikke grundvand, som mange fejlagtigt mener er det samme som drikkevand.

Man kunne arbejde på at sætte grænseværdierne for BAM på linie med arsenik - det er ret harmløst. At landbruget ikke er ansvarligt for dette middel er ret underordnet i den forbindelse - men BAM vil stadig spøge i mange år endnu.
Man kunne jo starte med at udfase privates brug af pesticider, de overdoserer, de overholder ikke sprøjtefristen, og der er ingen økonomi i sagen. De private skal naturligvis også overholde loven - de bruger ofte ikke-godkendte midler i deres kamp mod et par grønne spirer mellem fliserne.

Men man må da tage afstand fra ulovligheder med brug af pesticider, medicin, salg af for gammel kød etc. etc.

Dansk landbrug er det i-land, der har det laveste pesticidforbrug - og hvor der er mest paranoia overfor de míkroskopiske mængder - medens man så gladeligt tager for sig af retterne i Cola, kaffe, tobak (!) o.a. giftprodukter.
Lidt gift og miljøfremmede stoffer er sundt - det giver motion til det naturlige immunforsvar.

Mvh. Per A. Hansen


21. dec 2011 kl 12:30

Claus Madsen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Her er jeg for en gangs skyld enig i at afgivelse af metaller og andet fra drikkevandsinstallationer kan være et stort problem. Det er noget min tidligere arbejdsplads (FORCE) er eksperter i.Men dette problem skal løses parallelt med pesticidproblemet - ikke før! Det problem er iøvrigt også lettere at løse, fordi man kan udskifte installationerne, men man kan ikke udskifte grundvandet.

Man kunne måske nøjes med at rense det vand pumpes ud til forbrugerne. Bare en ide.
Eller er det meget vigtigt for dig at intet vand i undergrunden bærer spor af den moderne verden?


21. dec 2011 kl 12:31

Allan Astrup Jensen

Re: Rotenon


Vi er vel enige om, at der ikke er tale om sundhedsproblemer med pesticidrester i drikkevand

Mvh. Per A. Hansen

For en ordens skyld: Jeg er ikke enig i at der ikke er sundhedsproblemer ved pesticidrester (eller nedbrydningsprodukter) i drikkevand. Det er op til en konkret vurdering af stofegenskaber, koncentrationer, eksponeringsperiode og udsatte.


21. dec 2011 kl 15:59

Niels Hansen

Re: Rotenon

For en ordens skyld: Jeg er ikke enig i at der ikke er sundhedsproblemer ved pesticidrester (eller nedbrydningsprodukter) i drikkevand. Det er op til en konkret vurdering af stofegenskaber, koncentrationer, eksponeringsperiode og udsatte.

Ska' det forstås sådan at det danske drikkevand som måtte indeholde restprodukter fra sprøjtemidler eller nedbrydsningsprodukter herfra, som er på niveau med de grænseværdier som gælder at det er at betragte som sundhedsskadeligt.


22. dec 2011 kl 13:41

Niels Hansen

Re: Dansk pesticidparanoia!

Det væsentlige i denne sag er
- at der forekommer en øget forurening af grundvand med de bekæmpelsesmidler, der analyseres for,
- de bekæmpelsesmidler, der analyseres for er ikke nødvendigvis repræsentative for de midler, der bruges i dag, da analyselisten ikke er blivet revideret i mange år.
- På den anden side tager det tid for midlerne at sive ned til grundvandet, så de aktivstoffer, som bruges nu, måske først kan påvises i grundvandet om 20 år, hvor det er for sent at gøre noget forebyggende.
- Derfor skal forebyggelsen ske her og nu. Det er hastende! Dette gælder både for landbruget, kommuner o. a.
- Måske vil det mest effektive være at tidoble skatten på bekæmpelsesmidler. Dette vil svare til en nedsættelse af forbruget med en faktor 10.
- Udover at øge bæredygtigheden vil dette også hjælpe på landets økonomi, da det sikkert taget tid at afskaffe dårlige vaner.

Man analyserer midler som bruges i dag så man har styr på nedsivning cocktaileffektter mm Eller! Man ved 100 % hvad de aktive stoffer må eller måtte omdannes til ned gennem jordmasserne til grundvandet og hvis stofferne eller nedbrydsningsprodukterne skulle findes i grundvandet så ved man at de er så absolut harmløse på linje med saftevand.

Når man uden problem kan dynge 500.000 ton salt ud over det danske landskab årligt, som åbenbart ikke foruroliger hverken miljøstyrelse eller politikere, så kan man også øge bruges af plantebeskyttelsesmidler som landbruget bruger i dag som man 100 % ved hvordan vil reagerer i naturen herunder hvor farlig en evt påvirkning af grundvandet måtte være....

Forebyggelse her og nu omkring plantebeskyttelsesmidler som bruges i dag det savner en hver begrundelse. Det er stoffer eller midler som i giftighed er 1000 eller 10.000 gange mindre giftig end stoffer som bruges i den øvrige industri som metalindustrien, autobranchen osv som også kan ende i grundvandet.

Enten er det folk som forslår sådanne ting som har en vedvarende paranoia eller skal der forsvarer nogle forskerstillinger eller stillinger som kun drives af befolkningens angst for sprøjterester i grundvandet.. Under alle omstændigheder et det meget usmagelig...


22. dec 2011 kl 14:30

avatar

Per A. Hansen

Re: Rotenon

@Allan Astrup,

For en ordens skyld: Jeg er ikke enig i at der ikke er sundhedsproblemer ved pesticidrester (eller nedbrydningsprodukter) i drikkevand

- fint nok med uenighed, men så efterlyser jeg nogle seriøse undersøgelser, der påviser dette - tro alene gør det ikke, der må være videnskabelige facts bag ved.
En lang række undersøgelser har ikke bekræftet mistanker om pesticiders evt. skadelige effekter i de koncentrationer, de optræder i. Cyclamat, sædkvalitet, Parkinson m. fl.
For de højere grænseværdier for fødevarer har man en beregnet størrelse på ca. 1 ekstra kræfttilfælde hvert andet år for 5 mio indbyggere (FAO). Det modsvares så af en sundhedseffekt for et større indtag af grøntsager og frugt p.g.a. billigere produkter ved pesticidbehandling.

Mvh. Per A. Hansen


22. dec 2011 kl 14:46

Niels Hansen

Re: Rotenon

For de højere grænseværdier for fødevarer har man en beregnet størrelse på ca. 1 ekstra kræfttilfælde hvert andet år for 5 mio indbyggere (FAO). Det modsvares så af en sundhedseffekt for et større indtag af grøntsager og frugt p.g.a. billigere produkter ved pesticidbehandling.

Per

Hvad med den psykiske effekt af drikkevandsforstrækkelse som følge af sprøjterester, kontra 15 min motion dagligt. Ps. Når landmænd er så forholdsvis sunde og lever et langt liv mon ikke det kan tilskrives god motion.


22. dec 2011 kl 14:52

avatar

Per A. Hansen

Re: Rotenon

@Niels -

Ska' det forstås sådan at det danske drikkevand som måtte indeholde restprodukter fra sprøjtemidler eller nedbrydsningsprodukter herfra, som er på niveau med de grænseværdier som gælder at det er at betragte som sundhedsskadeligt.

- det er forkert forstået, for grænseværdierne har intet med sundhed at gøre, men alene hvor små mængder man kan måle.
Der er andre værdier, der tager sundhedsmæssige hensyn - API - værdien, der står for Acceptabel Daglig Indtagelse. Altså de doser, der max. må indtages uden risiko for nedsat levetid etc. Den værdi er ca. 100 gange større end WHOs guidelines, som vi benytter.
Der er andre lignende tal.
Du nævner saltsvineriet. Det består af natrium (Na+), der bindes hårdt på jordpartiklerne og klor (Cl-), der udvaskes meget let - og desværre trækker en positiv ion med ned - ofte en næringsstof.
Dansk drikkevand vil i mange år få tilført små mængder stoffer - overvejende fra stat, amter og kommuners brug af totalmidler for 20-30 år siden. Det er som oftest harmløse stoffer, men de må ikke være der.
At en del politikere (og forskere?) der mener, at totalstop for sprøjtninger løser dette problem fra dag 1, er dybt beklageligt og yderst kritisabelt.
Det problem koster en del ressourcer og tålmodoghed at forklare. Du kan sikkert selv fornemme det i diverse debatter?
Drik roligt rent drikkevand fra hanen og tilsæt gerne de godt 1000 giftstoffer, der findes i kaffebønner/teblade.

Mvh. Per A. Hansen


22. dec 2011 kl 15:33

Niels Hansen

Re: Rotenon

Per


Jeg kan simpelthen ikke accepterer det som det danske samfund har gennemgået over det sidste 30 - 40 år, det er et så afstumpet kyniske pengemisbrug på et grænsende til et groft kriminaliseret grundlag drevet frem af politiske aktører som ved løgn og fordrejninger ender op med at bruge så styrtende med milliarder.

I flæng!

Gasnettet etableres på direkte fordrejede samfundsøkonomiske beregningsmodeller drevet frem af Poul Nielson.

Barmarkværkers og udbygning med kraftvarme selv om en hver kan sige sig selv at der er ikke brug for alt det strøm fjernvarmebehovet vil kræve. Isoleret set er baggrunden for barmarksværkerne og de økonomiske nøgletal så grov manipulerende og direkte forkerte. Herunder! Samlet set er brændselsbehovet til den samlede fjernvarmeproduktion og el-produktionen helt ude af kontrol og langt over det acceptable, som gør den samlede satsning til en stor fiasko der har kostet rigtig mange milliarder..

Vindmøller en fuldstændig katastrofal beslutning sammen med et kraftvarmesystem som skal yde fjernvarme som spild fra kraftvarmeværker som altså yder el i konkurrence med møllerne. EN vilkårlig måned: Jan i År for vest se http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1 som det ses møllestrømmen er i store træk ubrugelig for kræftværkerne fortsætter i store træk deres produktion uanset om møllerne yder effekt. Her vindproduktion og import og export (inkl Storebælt) for Jan og vest se http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1 som det ses møllestrømmen sendes ud af området når den forekommer... Altså en fuld og helt fejlsatsning af rang.

Vandmiljøplanen: minimum 100 Mia er sløset bort for at reducerer afsætningen med 50 % af kvælstof til vandmiljøet, som til dato er effekten af de mange penge. Man kommer fra et niveau før planen, hvor der gødes på lavtliggende jordarealer som enge, moser og marker med dræn. Herunder udbringes gylle og husdyrgødning på frosne marker hvor der er latent risiko for at gyllen søger mod vandløb. Industrien udleder massive mængder organisk materiale og herunder kvælstof. Rensningsanlæg ligeså. Jeg spørger mig selv hvordan kan man udgå at gøre det langt bedre for et mindre beløb. Ordentlige gødningsplaner, bedre rensningsanlæg og krav til industrien mm som vil have en enorm effekt. Hvordan kan man bruge så exorbitante beløb...

Og nu værditab inden for landbruget omkring plantebeskyttelse drevet frem at fuldt og helt grundløse og subjektive og total forfejlede overvejelser...


Det er så enorme summer det danske samfund har sløset bort over årene på fuldt og helt tåbelig grundlag.. OG som rosinen i pølseenden render der nu en Dansk udviklingsminister rundt nede i Afrika for at lære afrikanerne at dyrke økologisk. Hvor arrogant har man lov at være! Det eneste reelle alternativ til sult og hungersnød i Afrika er netop effektiv landbrugsdrift som vil sige GMO og plantebeskyttelse. Det andet er jo nedladende over for det Afrikanske folk eller lige så afstumpet som da Nyrup lige inden han gik af sendte 200 mio til Mugabe som skulle ende til et hjem for endelige mødre. Hvor meget mod disse mødre har set til de 200 mio, Hvor dum har man lov at være?


22. dec 2011 kl 16:55

Niels Hansen

Re: Rotenon

Og ikke at forglemme: Moderen til alle idiotiske ting; Drivhuseffekt. Det kan dræne de offentlige kasser og forbrugernes tegnebøger i et helt uhørt omfang til tonerne af politiske amatørs dommedagsprofetier...


22. dec 2011 kl 17:15

Bent Løschenkohl

Bekæmpelsesmidler

Niels:
Du kommer langt omkring, og du har sikkert ret i noget af det. Det med Afrika og nødvendigheden af plantebeskyttelse vil jeg nu protestere mod, det kan sagtens lade sig gøre på kommerciel basis og ved at sikre, at de planter, man starter med, er sygdomsfrie.

Jeg har spurgt i andre tråde: i 90-erne blev der udviklet et vejledningsprogram til sprøjtning i landbrug, baseret på transportable meteorologiske stationer. Bruges sådan noget idag, eller er det rent plansprøjtning?
Inden for gartneri findes der et europæisk system, MPS, hvor forbruget af sprøjtemidler, gødning og energi samt håndtering af affald kontrolleres - findes der noget lignende i landbruget?


22. dec 2011 kl 17:20

Niels Hansen

Re: Rotenon

Hvis man lige tager en lakmusprøve på idiotiet!

Cop15 i KØbenhavn. Verdens industrilande skal reducerer udledningen af co2 med feks 80 % som var til forhandling.

Ulande skal reducerer den hidtidige udledningstakt af co2 for den opnåede vækst. Så når Kina i gennemsit over de forgående 20 år har haft en vækst på 10 % i snit, så må det fremtidige energiforbrug eller co2 udledningen herfra kun anddrage den procentdel som man var blevet enige om i København. 40 % var på bort.

Hvis det antages at USA skulle reducerer sit co2-niveau til 80 % af i dag frem mod 2050 og Kina og Indien skal reducerer co2 udledningsvæksten med 40 % for den fremtidige vækst ind til de når et industrielt niveau med USA. Herefter begynder KIna og Indien først i 2035 - 40 at reducerer co2-udledningen efter massive vækstrater i udledningen af co2.

Inden for en kort årrække vil de 3 lande samlet fordoble deres co2 udledning og inden 2040 vil de 3-doble udledningen afhængig af væksten i Kina og Indien selv om USA reducerer udledningen som altså udvandes af den langt større vækst i de 2 andre lande.

Skalleret op for hele verdens lande vil Københavner aftalen betyde ekstreme forøget udledninger af co2 når og hvis verdens fattige lande skal udrydde sult og fattigdom ved industriel vækst..

At udledningen af co2 så bliver mindre end den ellers ville være uden aftale i København har ikke så meget og sige hvis man går ind i IPCC's rapporter og lige ser på hvad bare en fordobling af co2-udledningen betyder...

Og københavner-aftalen skulle kunne garanterer en 2 graders temperaturstigning globalt...

Hat og briller.


22. dec 2011 kl 17:35

Niels Hansen

Re: Bekæmpelsesmidler

Du kommer langt omkring, og du har sikkert ret i noget af det. Det med Afrika og nødvendigheden af plantebeskyttelse vil jeg nu protestere mod, det kan sagtens lade sig gøre på kommerciel basis og ved at sikre, at de planter, man starter med, er sygdomsfrie.

Bent

Hvis du via dyrkning bruger ting i en gul sprøjte hvor der står Hardi på, og de ting er at sammenligne med saftevand hvad giftighed angår, så er det ene og alene en religiøs eller ikke-rationel overvejelse som ligger til grund for ikke at bruge denne dyrkningsmetode.

I dag har du en industri som er drevet af de mest modbydelige kapitalistiske grove principper som styrer mediebilledet og nyhedsformidlingen på en måde som er for afstumpet.. Man kører efter den laveste fældesnævner for at trække på folks indbygge angst, for at skabe profit og politisk indflydelse som er for afstumpet..

Og det er foreninger som Danmarks Naturfredningsforening og NGO'er i bred forstand.

I alle andre lande som i Danmark har landbruget og den kemiske industri kunnet lave fatale fejl med forurening op gennem 60 - 70 og 80'erne som man har rettet på så der 100 % ikke er noget at komme efter i dag, hvorfor landbruget selvfølge kan bruge de plantebeskyttelsessystemer som er i orden. I Danmark derimod kører det fuldt og helt af sport drevet frem af foreninger som Danmarks NAturfredningsforening der ikke på nogen måde udviser en rationel tilgang til noget som helst!


22. dec 2011 kl 19:12

Niels Hansen

Re: Bekæmpelsesmidler

Du kommer langt omkring, og du har sikkert ret i noget af det. Det med Afrika og nødvendigheden af plantebeskyttelse vil jeg nu protestere mod, det kan sagtens lade sig gøre på kommerciel basis og ved at sikre, at de planter, man starter med, er sygdomsfrie.

Bent

Man regner med GMO og plantebeskyttelse kan brødføde 2 mia ekstra hvis det bruges på det nuværende dyrkningsareal.. Det kan man simplethen ikke tillade sig at se bort fra.


23. dec 2011 kl 09:08

Bent Løschenkohl

Midlernes effektivitet

Et af de store problemer med bekæmpelsesmidler er ganske enkelt, at de ikke virker.
Hvis du har en plante med systemisk angreb af Fusarium - hvad vil du så sprøjte med?
Hvis du har et angreb af Thrips, hvad vil du så sprøjte med?

Du kan sikkert nok finde noget i diverse lister, men erfaringen fra praksis er, at de virker ikke, der er udbredt resistens.

Løsningen på ovenstående er henholdsvis kerneplanter og biologisk bekæmpelse - og det virker!


23. dec 2011 kl 10:08

avatar

Per A. Hansen

Re: Midlernes effektivitet

@Bent,

Hvis du har en plante med systemisk angreb af Fusarium - hvad vil du så sprøjte med?
Hvis du har et angreb af Thrips, hvad vil du så sprøjte med?

Du kan sikkert nok finde noget i diverse lister, men erfaringen fra praksis er, at de virker ikke, der er udbredt resistens.

- f.eks. Proline til fusarium og Cyperb (Karate) til Thrips.
Ligesom der har været en årelang kamp mellem forædling af meldugresistens, der ændrede sig i hastigt tempo, så arbejder man hele tiden med nye midler. F.eks. er et middel som Osiris på vej til godkendelse.
Biologisk bekæmpelse er udmærket, men så smalspektret, at det ikke er løsningen, men kan være et udmærket supplement.
En del skadedyr optræder med mange års mellemrum - men kan så en sjælden gang optræde i massevis - se f.eks. Sadelgalmyggen.

Mvh. Per A. Hansen


23. dec 2011 kl 11:46

Niels Hansen

Re: Midlernes effektivitet

Bent

Jeg er ikke landmand og har ikke forstand på de konkrete sprøjtemidler, jeg ved bare at Fru. Bisschop - Larsen Danmarks Naturfredningsforening, at hun er så reaktionær at hun gerne tager verdens sultne som gidsler og dynger dem til med økologiske landbrugssystemer som ikke rækker en meter hvor en stigende befolkning skal brødfødes.


24. dec 2011 kl 09:14

Allan Astrup Jensen

Re: Midlernes effektivitet

Bent

Jeg er ikke landmand og har ikke forstand på de konkrete sprøjtemidler, jeg ved bare at Fru. Bisschop - Larsen Danmarks Naturfredningsforening, at hun er så reaktionær at hun gerne tager verdens sultne som gidsler og dynger dem til med økologiske landbrugssystemer som ikke rækker en meter hvor en stigende befolkning skal brødfødes.

Når man ikke er dygtig nok og kan gå efter bolden, så går man efter personen. Meget usympatisk - rødt kort!


24. dec 2011 kl 12:18

Niels Hansen

Re: Midlernes effektivitet

Allan

Jeg ved ikke hvad du vil med dit barnagtige udfald.

Men vi står over for en dyrediversitet som er under ekstrem og massiv pres i et land som danmark, som har en massiv belastning fra industri og urbanisering i det heletaget, og herunder mest via en massiv påvirkning af et landbrugserhverv, som i omfang og i forhold til landets størrelse er verdens mest intensive (måske overgået af holland)... Hertil for at skubbe til den negative udvikling: navnlig efter landbruget inden for de seneste år har taget mange brakmarker i drift igen, som har været et fristed for mange insekter og dyrelivet i bred forstand.

Og her er der ikke brug for egoistiske og snæversynede tilgange til problemstillingen, som forvirrede skolelærer og Fru Bisschop fra Danmarks Naturfredsningsforenings som til alle tider står som eksponent for, og det via deres forfængelige og ligegyldige tilgang til aktivitet i et moderne samfund, og som til alle tider ender med en enorm milliardregning som med sikkerhed i bedste fald ikke har forbedret noget som helst, ud over egoet hos benævnte aktive på arbejdsmarkedet i den danske uddannelsessektor...


Danmarks Naturfredningsforenings sidste vellykkede tiltag nemlig vanmiljøplanen til minimum 100 Mia her kan de opnåede resultater i bedste fald kaldes overflødige, da de (forbedringer) under alle omstændigheder ville blive opnået via bedre rensningsanlæg ved industrien og kommunale rensningsanlæg og herunder bedre gødningsplanlægning i landbruget.. Altså 100 Mia til ingen verdens nytte.

Jeg minder lige om at fynsværket i 2008 udleder 35 Kg kviksølv se http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1

Og bruge 100 mia! Hvor meget miljøbelaster det samlet set omkring den øgede aktivitet i samfundet hvor meget kviksølv har de danske kraftværket udledt ekstra pga denne aktivitet?

Dyrediversiteten: SÅ længe Danmarks Naturfredningsforening og andre venstreorienterede lakajer igen og igen skyder med bredhagl og sætter alt landbrugsaktivitet lig med belastning af dyrelivet og herunder jo selvsagt alt hvad der komme gennem en gul ting som sidder bag på en traktor hvorpå der står HARDI, så har man sat sig uden for indflydelse på en aktiv og konstruktiv tilretning af landbrugets drift fremadrettet, til fordel for et useriøst had mod landbrugserhvervet

Landbruget og den tideligere regering har lagt op til at uproduktive arealer som enge og lavtliggende arealer skulle tages ud af drift! Herunder: At bla dyrkning af de nye områder (På alm landbrugsjord) med bla biomasse til energiindustrien vægter dyrelivet. Herunder en øget brug af plantebeskyttelse som vægter dyrelivet som bier og insekter..

Kan ikke lige på stående fod finde, hvor store arealer der skal overgå til uberørte naturrensevater i følge landbruget og VK-regeringen men det er enorme arealer som med sikkerhed vil løfte vilkårene for det danske dyreliv.


24. dec 2011 kl 14:14

Jan Damgaard

Re: Midlernes effektivitet

Når man ikke er dygtig nok og kan gå efter bolden, så går man efter personen. Meget usympatisk - rødt kort!

Ligesom DN's præsident ikke kaster med sten i et glashus?

Vi kan vel være enige om at Tyskland ikke har problemer med EU's Vandrammedirektiv. Efter EU's vurdering er der ca. 44% vandløb (herunder floderne) der kan opnå god økologisk tilstand, hvor Danmark skal op på det dobbelte (uden floder). Mht. nitrat-følsomme områder i Tyskland, så tages der hensyn: Her må højst tildeles 170 kg kvælstof i form af komøg, I DK skal dette ned på højst 0,7 DE ( eller 70 kg kvælstof, ved husdyrgodkendelse). Er det den samme baseline?

Det samme gælder Dansk fortolkning af VRD mht. sprøjtemidler, her går DK enegang, iørigt ligesom med de Danske sommerhuse.

Men nu er det jul og jeg skal nyde min tyske jul, naturen og katten skal også mærke at det er jul. :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk