Der falder brænde ned i Rigsrevisionens beretning om sygehusbyggerierne. Både til regionerne for slap risikostyring og til sundhedsministeriet for at love regionerne tilskud uden at sikre sig, at der er afsat midler til it og apparatur.

I helt særlig grad hagler kritikken dog ned over Region Midtjylland, fordi Det Nye Universitetshospitals fremtid stadig er usikker.

Rigsrevisionen har undersøgt de fire projekter, der først fik endelige tilsagn: Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), Regionshospitalet Viborg, Kolding Sygehus og Slagelse Sygehus.

At flagskibet blandt supersygehuse, Det Nye Universitetshospital, muligvis ikke kan gennemføres inden for den budgetramme, som Region Midtjylland har fået, er statsrevisorerne absolut ikke tilfredse med:

Rigsrevisoren finder, at ’der er en betydelig risiko for, at Region Midtjylland ikke gennemfører etableringen af DNU inden for tilsagnsrammen. Regionen har vurderet, at regionens planer for byggeriet indebærer et behov for at finansiere 1.215 mio. kr. uden for tilsagnsrammen’.

Det bekymrer statsrevisorerne. De er ikke tilfredse med, ’at Sundhedsministeriet og Region Midtjylland fortsat ikke er enige om forudsætninger og rammer for byggeriet’.

Frygt var velbegrundet
Det var i september 2010, at rigsrevisoren på eget initiativ besluttede at sætte sygehusenes bygherrer under sin skarpe lup.

Omfanget af de kommende års sygehusbyggeri til en samlet pris af 42,7 milliarder kroner, en af danmarkshistoriens største anlægsinvesteringer, kombineret med sygehusejernes evne til at risikostyre de dyre projekter, fik rigsrevisoren til at tvivle på, at regionerne, som sygehusenes ejere, var rustet til at styre så store og komplekse opgaver.

60 procent af de 42,7 milliarder skal finansieres af den statslige kvalitetsfond, resten af regionerne.

»De nye sygehusebyggerier udgør en af de største anlægsinvesteringer i Danmark nogensinde og omfatter en række meget store og komplekse byggeprojekter. Der er en række risici og udfordringer forbundet med investeringerne. Det er nødvendigt at håndtere de risici,« forklarede daværende rigsrevisor Henrik Otbo dengang.

Nu viser det sig, at frygten var velbegrundet:

For da Rigsrevisionen gav sig til at sammenligne regionernes indsats og resultater og kortlægge væsentlige risici allerede i denne meget tidlige fase, hvor sygehusbyggerierne endnu bare var under forberedelse, kunne de konstatere, at hverken regioner eller sundhedsministeriet har haft styr på sagerne:

’Statsrevisorerne kritiserer, at ministeriet og regionerne ikke i alle tilfælde har forberedt sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Der er især behov for, at regionerne som bygherrer styrker risikostyringen og bygherreorganisationen i flere projekter’, står der i bemærkningerne fra statsrevisorerne.

Af den samlede ramme på 42,7 milliarder kroner har Sundhedsministeriet i alt givet 16 tilsagn, deraf 6 endelige tilsagn, til bl.a. det aarhusianske supersygehus.

Men der var ministeriet for hurtig på aftrækkeren, for tilsagnet blev givet, ’inden de grundlæggende forudsætninger for byggeriet var afklaret, og uden at sikre sig, at byggeriet kunne realiseres inden for tilskudsrammen’.

Specifikt kritiserer statsrevisorerne, at Sundhedsministeriet ikke har sikret sig, at regionerne afsætter tilstrækkelige midler til it og apparatur inden for den ramme.

Til slut anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne fra de tidlige stadier af projekterne foretager systematiske analyser af, hvordan tilsagnsbetingelsen om effektivisering af driften af
de nye sygehuse bliver indfriet.

Det er ikke lykkedes ing.dk at få et svar på kritikken fra Bent Hansen (S), der både er formand for Region Midtjylland og for Danske Regioner.

Nu har sundhedsministeren fire måneder til at svare på kritikken.