/transport

Blå blok: Pensionskasser kan sikre el-tog til Esbjerg om fire år

Jernbanen til Aalborg kan elektrificeres inden 2018 og til Esbjerg inden 2015, lyder det fra blå blok. Med pensionskassernes tilbud om at finansiere elektrificeringen er det muligt, mener oppositionen.

Af Nicolai Østergaard, onsdag 14. dec 2011 kl. 15:47

Med et forslag om at elektrificere jernbanen til Esbjerg senest i 2015 forsøger Folketingets blå blok at komme tilbage i den politiske kamp om, hvem der er mest begejstret for el-drevne tog.

I et netop afsluttet møde transportminister Henrik Dam Kristensen (S) – samt de øvrige partier i Folketingets såkaldte transportforligskreds (alle partier minus Enhedslisten) – gik oppositionen i offensiven og fremlagde en ambitiøs tidsplan for fortsat elektrificering af jernbanen:

- Lunderskov-Esbjerg: Gennemført senest i 2015
- Fredericia-Aarhus-Aalborg: Gennemført senest i 2018
- Nordvestbanen: Gennemført senest i 2018

»Vi er tilhængere af en stærkt forceret elektrificering af jernbanen, så vi hurtigst muligt kan slippe af med IC4-toget og overgå til moderne og miljøvenlige el-tog,« siger Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

De fire oppositionspartier – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – mener desuden, at finansieringen af elektrificeringen skal foregå som et OPP-projekt i stor skala, hvor pensionsfonde og jernbaneentreprenører finansierer elektrificerings-projekterne i et særligt selskab, og hvor selve anlægsarbejdet bliver set i sammenhæng med den efterfølgende drift og vedligeholdelse af elektrificeringsinfrastrukturen i f.eks. 30 år.

Fire danske pensionskasser har for nylig sagt offentligt, at de er klar til at investere i elektrificeringen, hvis staten kan garantere dem en langsigtet aftale. En lignende aftale er allerede kendt fra Anholt Havmøllepark, hvor Dong Energy og PensionDanmark samarbejder med Energistyrelsen om opførelsen af parken.

»På den måde kan vi komme i gang med elektrificeringen uden at belaste finansloven. Projektet skal selvfølgelig samordnes med den kommende udskiftning af signalerne langs jernbanen. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, er vi tilhængere af, at elektrificering og signaludskiftning kommer til at foregå samtidig,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han understreger, at dagens møde mellem de politiske partier ikke kom meget videre end dette, men at der er planlagt 5-6 nye møder hen over de kommende uger.

Eltog til Esbjerg koster 1,2 mia. kr.
Finansieringen af den sidste del af København-Esbjerg-jernbanen har været genstand for stor konflikt mellem regering og opposition, da man forhandlede om emnet første gang i midten af november.

Transportminister Henrik Dam Kristensen foreslog at udskyde den allerede indgåede aftale om at etablere dobbeltspor på den enkeltsporede strækning mellem Vamdrup og Vojens for dermed at frigøre midler til elektrificeringen.

Dette nægtede Venstre imidlertid med henvisning, at man under ingen omstændigheder ønskede at 'kannibalisere' allerede indgåede aftaler i transportforligskredsen, hvilket fik forhandlingerne til at bryde sammen.

Elektrificeringen af den vestligste strækning fra København til Esbjerg koster 1,2 milliarder kroner. Det ville give 719 mio. kr. at stille dobbeltsporet i Sønderjylland i bero og yderligere 100 mio. at droppe nye signaler på Grenå-banen. Disse to projekter er ellers allerede aftalt og finansieret i den brede 2020-trafikaftale (alle minus Enhedslisten) fra januar 2009.



14. dec 2011 kl 21:08

Jørgen Halland

OOP

kan være en god idé, hvis projekter over deres levetid kan finansieres til tilsvarende pris som rent offentlig finansiering.
Pensionsselskabers krav om afkast kan p.t. ikke konkurrere med renten på statsobligationer. Derfor må pensionselskabernes krav til afkast reduceres voldsomt, hvis den model skal have en mulighed. Det vil for flere selskabers vedkommende stride mod deres fundatser om at investere med mulighed for at tilgodese medlemmernes interesser.


15. dec 2011 kl 03:42

Steen Skovshoved

Re: OOP

jeg bryder mig ikke om OPP (Offentligt/Privat/Partnerskab),
da jeg ikke kender deres helt præcise fokusering på indtægterne.

For hvad skal de have for den ulejlighed? enhedsafgift, Elafgifts-pålæggelse eller ren afskrivningstillæg med ågerrenter.?
Tror det i sidste ende er billiger for staten, at hjemtage et lån og selv stå for afregning med BaneDK og de e.v.t transportørere der benytter strækningen - det andet er bare, endnu en uduelig liberalistisk holdning.


15. dec 2011 kl 08:10

Bjarke Mønnike

Og

Pensionsselskaber skal forrente opsparingen med højst muligt afkast og ikke lege julemænd for de 179 fjolser hvis pension er sikret uanset hvorledes den økonomiske situation ser ud for alle andre fordi pensionspengene er brugt til andre IC4 projekter....IC4 der ret beset var en lappeløsning, for at skulle spare på elektrificeringen af tognettet og som nu påstås at koste en masse penge at skrotte.

Jeg må derfor henstille til politikerne, at beskæftige sig med noget de har forstand på....hvad det så end er....forsøger man at spørge ind til deres viden, så svarer de i øst når man spørger dem i vest.

Deres Øzlem med pengene er velkendte. Og skatteministerens ideologiske(læs ideforladte) parforcejagt på arbejdspladskabere, vil nok få dem til at flytte deres værdier i skattely hurtigere end det er ønskeligt. Det er tankevækkende at skattefars far er direktør for et pensionselskab der gerne vil lege med pensionspengene.....det er jo heller ikke hans, så han risikerer jo ikke noget.

Og således som DSB og Bane Danmark er skruet sammen, og den præcision de udviser, så er det heller ikke dem man skal anvende pensionsmidler på. Dertil er opkøb af græske statsobligationer givet et bedre køb :o)



15. dec 2011 kl 08:16

avatar

Jesper Ørsted

Få fingeren ud...

Der er ingen grund til at involvere private pensionskasser. Det er næsten gratis for staten at låne penge via statsobligationsudstedelse, da renten er tæt ved at være lavere end inflationen. Jeg ser ingen grund til at alle hovedstrækningerne ikke skulle være elektrificerede om 3 år, hvis der ellers er en vilje til det.


15. dec 2011 kl 09:10

Marcel Buttrup

Pensionskassernes investeringer...

...skal naturligvis ske i udlandet, så der kan tjenes penge til vores fremtidige pensioner. Det sker jo ikke ved investering i, hvad der i realiteten jo "kun" er "klippesaloner". For der er jo ikke megen værdiskabelse i, at danskere kører rundt med andre danskere...
I øvrigt - som en indsigtsfuld økonom skrev forleden - er der ikke megen mening i, at staten skal låne "sine egne penge" tilbage til forhøjet rente... Hovedparten af pensionskassernes midler består jo af udskudt skat.


15. dec 2011 kl 10:21

avatar

Lars Kalsen

EU-krav

Jesper Ørsted foreslår at Staten bare udsteder nogle flere statsobligationer og låner pengene. Men EU kravene om ikke at have undskud på statsbudgetterne sætter et loft over dette.

Derfor er så mange poltikere så "vilde" med at lade pensionskasserne investere i alle mulige og umulige projekter. Det vil pensionskasserne også godt, men til et fornuftigt afkast der matcher risikoen.

En risiko ved sådanne projekter er, at Staten sidder med lovgivningsmagten, og kan bruge loven til at lave om på vilkårene for OPP-aftalerne, så afkastet gennem årene udhules.


15. dec 2011 kl 10:29

Thomas Vesth

Re: EU-krav

En risiko ved sådanne projekter er, at Staten sidder med lovgivningsmagten

Jeg er helt enig i risikobetragtningen, hvem tør tro på den nuværende skatteminister, tænk bare på nordsøolien.


15. dec 2011 kl 10:31

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: EU-krav


Derfor er så mange poltikere så "vilde" med at lade pensionskasserne investere i alle mulige og umulige projekter.

Og sammenligningen med kreativ bogføring er til at tage og føle på.

Det afkast pensionskasserne skal hente på deres investeringer skal betales af de kommende pensionister de skal udbetale pensioner til.

Er der andre end mig der tænker på Storm P.'s tegning af manden der fodrer hunden med dens egen hale ?


15. dec 2011 kl 11:20

Michael Rangård

God borgerlig politik

Tjaaa hvad kan man sige: "sund borgerlig politik"... Staten låses så den ikke kan låne penge, men den skal stadig invisterer i fremtiden. Dette gøres ved at staten får en af vennerne i et privat firma til at låne penge, mod at staten "betaler" afdragene efterfølgende ved at betale for drift af det som de private har finansieret... Selvfølgelig til en overpris i forhold til hvad det direkte lån ville have været...

Reelt er der ingen forskel på at skylde en masse penge væk, som man afdrager på, eller at have en aftale om at man betaler et privat firma en fast mængde penge i en årrække til deres gæld er betalt ud. Men det første er "god borgerlig politik" det andet er "socialistisk overforbrug"... Eller hvad har jeg misforstået?


15. dec 2011 kl 11:40

avatar

John Jensen

Sælg DSB

Sælg DSB og brug pengene på at lade banestyrelsen elektrificere osv.


15. dec 2011 kl 12:57

avatar

Jon Bendtsen

Re: Sælg DSB

Sælg DSB og brug pengene på at lade banestyrelsen elektrificere osv.

Hvem tror du vil købe DSB og til hvilken pris? Jeg tror ikke på at DSB er særlig meget værd for en køber i øjeblikket, langt mindre end den værdi som DSB trods alt tilfører samfundet.


15. dec 2011 kl 13:04

jonas koch

Re: Sælg DSB


Hvem tror du vil købe DSB og til hvilken pris? Jeg tror ikke på at DSB er særlig meget værd for en køber i øjeblikket, langt mindre end den værdi som DSB trods alt tilfører samfundet.

de kan jo ringe til DB... de købte også arriva, ligesom DB schenker (dog med andet navn - railion dengang) købte DSB Gods...


15. dec 2011 kl 14:20

avatar

Jesper Ørsted

Re: EU-krav


Jesper Ørsted foreslår at Staten bare udsteder nogle flere statsobligationer og låner pengene. Men EU kravene om ikke at have undskud på statsbudgetterne sætter et loft over dette.

Kan du sige "fremrykkede investeringer"?


15. dec 2011 kl 14:26

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Sælg DSB


Hvem tror du vil købe DSB og til hvilken pris?

Formodentlig SJ, for det vil skaffe dem politisk indflydelse i Danmark når den næste forbindelse over Øresund skal bygges.

Prisen ville formodentlig være langt mindre end politikerne drømmer om, men rigeligt til at gøre det til en god forretning for begge parter.


15. dec 2011 kl 14:49

avatar

John Jensen

Re: Sælg DSB

Hvem tror du vil købe DSB

Movia eller Metroselskabet I/S kunne købe S-togene
SJ kunne købe ruterne øst for Fredericia.
DB kunne købe ruterne syd for Fredericia
Ruterne nord for Fredericia kunne udbydes sammen med dieselmateriellet.

Men i praksis skal det hele sættes i udbud og sælges til den med det bedste bud med hensyn til pris, stabilitet, miljø, garantier osv.


10. jan 2012 kl 07:24

Christian Halgreen

Hvordan OPP

Det essnentielle ved OPP er, at den/de private parter ovedrtager en forretningsmæssig risiko ved anlæg og drift af projektet - og derfor bliver betalt for denne risiko ved forretnignsmæssige muligheder eller blot højere forrentning.
Hvad er det for en risiko, Venstre mener at f.ex. pensionskasser skal påtage sig. Er det risikoen for, at DSB får gang i IC4 togene og derfor i en årrække vil undlade at benytte og betale for elforsyningen på de nye strækninger?

For mig at se, var det mere relevant at benytte OPP for sporudvidelsen Vamdrup-Vojens, hvor operatørerne og Fehmern projektet kunne inviteres til at anlægge og drive en udbygning. Jo hurtigere den blev bygget og jo færre gener, den gav for trafik i anlægsfasen, jo bedre ville forretningsgrundlaget for jernbanegods til Sverige udvikle sig.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.