Mennesket er ofte blevet beskrevet som den mest nøgne abe, men selvom vi er markant mindre behårede end andre aber, så er menneskekroppen dækket af fine små hår. Det kan skyldes, at de små hår hjælper os med at opdage insekter og smådyr, der kravler i 'pelsen', skriver New Scientist.

Engelske forskere fra University of Sheffield har udført en række forsøg, hvor de har placeret væggelus på armene af studentermedhjælpere. Observationerne viser, at på de mere behårede studerende var væggelusene markant længere tid om at finde et passende sted at sætte tænderne i forsøgspersonen. Dermed stiger chancen for, at personen opdager, hvad der er på færde, og børster den uindbudte gæst af sig.

En tyndt lag af hår gør det således nemmere at opdage kryb og kravl i 'pelsen', og det kan være en forklaring på, hvorfor mennesket trods alt stadigt er dækket af hår, mener forskerne.

Flere videnskabsfolk har igennem tiden fremsat teorier om, hvorfor mennesket er mindre behåret end aber, som vi ellers er næste 100 procent genetisk identiske med.

Charles Darwin mente, at seksuel udvælgelse forklarede fænomenet. Efter som mindre behårede mennesker er mere seksuelt tiltrækkende, så vil mennesket over tid blive hårløst, mente han.

Læs historien på New Scientist.