/forskning

Higgs-partiklen har en masse på 125 GeV – hvis den altså findes

To store eksperimenter ved Cern indikerer, at Higgs-partiklen har en masse på omkring 125 GeV. Men en egentlig opdagelse af partiklen er der ikke tale om endnu.

Af Jens Ramskov, tirsdag 13. dec 2011 kl. 16:58

Virkeligheden levede ikke helt til rygterne på dagens seminar hos Cern om Higgs-partiklen.

Det eneste, forskerne med sikkerhed ved i dag, er, at Higgs-partiklens masse kun kan ligge i området 115-131 GeV med en værdi tæt på 125 GeV som det mest sandsynlige bud.

Specielt var data fra CMS-detektoren ikke så overbevisende, som rygterne havde indikeret på forhånd, men både CMS og den anden detektor, Atlas, kunne dog offentliggøre flere observationer, der tyder på, at Higgs-partiklen har en masse omkring 125 GeV.

»Det er en observation, når man tæller hele det sammen. Men der er ikke tale om en opdagelse,« siger professor Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Institutet.

Læs også: Tampen brænder for Higgs-partiklen: Snart slut med gemmesteder

Hans kollega lektor Troels C. Petersen, som selv deltager i Atlas-eksperimentet, var lidt skuffet over data fra CMS:

»Jeg troede faktisk, at CMS havde noget mere tungt i posen. Det havde de ikke. Atlas er det stærkeste kort lige nu i jagten på Higgs-partiklen.«

Der er dog stadig en mulighed for, at observationerne, som Cern-forskerne fremlagde i dag, kan skyldes andre faktorer end Higgs-partiklen.

Professor Peter Hansen mener, som Holger Bech Nielsen, at Higgs-partiklen eksisterer, og at den vil blive endeligt opdaget, når LHC-detektorerne til næste år opsamler flere data, der kan forbedre det statistiske materiale tilstrækkeligt.

Peter Hansen vil også blive meget overrasket, hvis ikke massen bliver fundet at være meget tæt på 125 GeV, når fysikerne endelig erklærer jagten på Higgs-partiklen for slut.



14. dec 2011 kl 09:37

Richard Bundgaard

Så må man jo formode

At Higgs må have massen præcis 126GeV

Personligt tror jeg de er lidt ved siden af: Pi*42 ~ 132GeV ville jo være et fantastisk smukt resultat.

Men et multiplum af 42 skal det jo næsten være, hvis ikke universet skal spontant kollapse omkring os.


14. dec 2011 kl 09:55

Kim Dam Larsen

Hvor er tiden ?

Det er ikke lige mit fagområde, så hvordan knyttes tiden til Higgs-partiklen ?


14. dec 2011 kl 10:03

Jens Ramskov

Re: Hvor er tiden ?

Det er ikke lige mit fagområde, så hvordan knyttes tiden til Higgs-partiklen ?

Tiden er ikke knyttet til Higgs-partiklen.


14. dec 2011 kl 10:24

Kim Dam Larsen


14. dec 2011 kl 11:36

Jens Ramskov

Re: Er lys og masse ikke knyttet sammen ?

Er lys og masse ikke knyttet sammen ?
Har jeg forstået ?

Det kommer an på, hvad du mener med 'knyttet sammen'.

Fotoner (lys) er netop karakteriset ved ikke at have masse. Det betyder, at fotoner ikke vekselvirker med Higgsfeltet. Det gør derimod elektroner, kvarker og mange andre partikler, som derved får masse.


14. dec 2011 kl 11:50

Kim Dam Larsen

Hvordan registreres fotoner som partikel

Når de ikke har masse ?


14. dec 2011 kl 12:12

Otto Krog

Einstein og gravitation

Som jeg har sagt før, så mener jeg ikke at vi finder Higgs, men vi skal da fortsætte med at lede. Det bliver en stor opdagelse at finde den, eller ikke at finde den. Det vil få os videre.

I de sidste år af Einstein's liv arbejdede han på at forene elektromagnetisme og gravitation, men fejlede.

John Moffat, som er udlanddansker, pointerede overfor Einstein at hans ligninger var forkerte og Einstein gav ham ret.

Einstein fandt aldrig sammenhængen mellem elektromagnetisme og gravitation.

John Moffat har videreudviklet ideen siden 50'erne, men han har stadig ikke en bredt anerkendt teori om det.

Jeg mener Einstein havde ret i slutningen af sit liv, som han havde det i starten. Det skal bare lige bevises.

Læs min artikel om det på:

www.crestroy.com


14. dec 2011 kl 12:13

kurt christensen

Uforståeligt

Jeg har stadig ikke forstået hvorfor et solsejl virker når nu lys ikke har masse?


14. dec 2011 kl 12:57

Jens Ramskov

Re: Uforståeligt

Jeg har stadig ikke forstået hvorfor et solsejl virker når nu lys ikke har masse?

Fotoner har ikke masse, men bevægelsesmængde.


14. dec 2011 kl 13:00

avatar

Flemming Sørensen

Re: Så må man jo formode

Som Douglas Adams sagde, så er svaret på spørgsmålet om meningen med livet netop 42, hvilket viser, at det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål ;)


14. dec 2011 kl 13:06

Jakob Haahr Petersen

Re: Uforståeligt

En lille afklaring omkring lys' masse:
Som konsekvens af Einsteins berømte ligning (E = m*c^2), vil lys (fotoner) med energien E = h*f faktisk få en masse på m = E/c^2 = (h*f)/c^2.
Dermed får fotoner også en impuls/bevægelsesmængde på p = mc = h*f/c, som kan overføres til et solsejl.
Det Jens Ramskov mener, er at fotonen ingen hvilemasse har. Som følge deraf kan fotoner aldrig være i hvile men er nødt til at bevæge sig med lyset hastighed.


14. dec 2011 kl 13:26

kurt christensen

Re: Uforståeligt

hvordan kunne den danske forsker så bremse lyset ned til 0 uden at det forsvandt?


14. dec 2011 kl 13:58

Carsten Kanstrup

Re: Uforståeligt

Dermed får fotoner også en impuls/bevægelsesmængde på p = mc = h*f/c, som kan overføres til et solsejl.

Der er bare lige den lille hage ved det, at såvel h som c er konstanter. Det betyder, at hvis fotonen skal kunne aflevere den mindste smule impuls til solsejlet, kan det kun ske ved, at frekvensen sænkes; men det sker jo som bekendt ikke i praksis. I så fald ville hvidt lys, som rammer solsejlet, blive rødligt alt efter hvor meget impuls, der overføres. Desuden kan en hvilemasse på 0 naturligvis ikke give et endeligt bidrag, uanset hvilken faktor vi ganger det med.

Fotonmodellen er og bliver én af fysikkens største vrøvlehistorier. Uden masse - ingen energi, da masse og energi er det samme. Når masse omdannes til energi i henhold til E = m * c^2 er det bare potentiel energi, der omdannes til kinetisk energi.

Kun en æter med masse kan forklare, hvordan impuls kan overføres med lysets hastighed (som Newtons vugge).


14. dec 2011 kl 16:04

Erik Lund

Re: Uforståeligt

Et gruk: "Hvad rager det den, der er sikker på sit - at resten af verden er ude af trit..."


14. dec 2011 kl 16:57

Jakob Haahr Petersen

Appropos vrøvlehistorier


...hvis fotonen skal kunne aflevere den mindste smule impuls til solsejlet, kan det kun ske ved, at frekvensen sænkes; men det sker jo som bekendt ikke i praksis.

Jo det gør! Det blev opdaget allerede tilbage i 1921 af fysikeren Compton at energirige fotoner, der spredes på frie elektroner ændre både impuls og energi i betragtelig grad. Den maksimale forøgelses af bølgelængden (svarende til fotonens energitab) er dog kun 2 gange den såkaldte comptonbølgelængde givet ved h/(mc), hvor m er massen af den partikkel fotonen rammer.
For stød mod frie elektroner er comptonbølgelængden 2,4 pm, hvilket er sammenligneligt med bølgelængden af hård røntgen, men ca. 200.000 gange mindre end bølgelængden af synligt lys.
For stød mod atomer er comptonbølgelængden 2000-200.000 gange mindre svarende til en bølgelængdeændring for synligt lys på højst et par milliardendedele. For alle praktiske formål ser det derfor ud som om sollyset reflekteres fra solsejlet uden at få ændret sin bølgelængde/frekvens overhovedet.


Desuden kan en hvilemasse på 0 naturligvis ikke give et endeligt bidrag, uanset hvilken faktor vi ganger det med.

Jo, hvis du tager formlen for den relativistiske masse/impuls og lader hvilemassen gå mod nul og hastigheden gå mod c, får dui noget der går mod nul gange noget, som går mod uendelig, og det kan give hvad som helst.


14. dec 2011 kl 17:26

Carsten Kanstrup

Re: Appropos vrøvlehistorier

Jo det gør! Det blev opdaget allerede tilbage i 1921 af fysikeren Compton at energirige fotoner, der spredes på frie elektroner ændre både impuls og energi i betragtelig grad. Den maksimale forøgelses af bølgelængden (svarende til fotonens energitab) er dog kun 2 gange den såkaldte comptonbølgelængde givet ved h/(mc), hvor m er massen af den partikkel fotonen rammer.
For stød mod frie elektroner er comptonbølgelængden 2,4 pm, hvilket er sammenligneligt med bølgelængden af hård røntgen, men ca. 200.000 gange mindre end bølgelængden af synligt lys.
For stød mod atomer er comptonbølgelængden 2000-200.000 gange mindre svarende til en bølgelængdeændring for synligt lys på højst et par milliardendedele. For alle praktiske formål ser det derfor ud som om sollyset reflekteres fra solsejlet uden at få ændret sin bølgelængde/frekvens overhovedet.

Det kan kun gælde for 100% reflektion som fra et ideelt spejl. Hvis solsejlet f.eks. absorberer halvdelen af energien, må frekvensen af det reflekterere halveres i henhold til energibevarelsessætningen (E = h*f, hvor E halveres). I praksis giver tab imidlertid ikke anledning til rødforskydning.


14. dec 2011 kl 18:50

Carsten Kanstrup

Re: Appropos vrøvlehistorier

Jo, hvis du tager formlen for den relativistiske masse/impuls og lader hvilemassen gå mod nul og hastigheden gå mod c, får dui noget der går mod nul gange noget, som går mod uendelig, og det kan give hvad som helst.

Hvorfor giver "hvad som helst" lige netop en energi på h*f?

Bortset fra den manglende masse til overførsel af energi er noget af det, der generer mig ved den traditionelle fotonmodel, begrebet frekvens.

Hvis vi udsender én foton i henhold til Bohrs emisionsmodel, vil den få en meget nøjagtig frekvens på E/h. Ser vi imidlertid på tidsdomænet, kan elektronhoppet kun give anledning til en ekstrem kort puls, og en sådan puls har et næsten uendelig bredt frekvensspekter. Hvordan forklarer du det?


14. dec 2011 kl 21:52

Kim Kaos

Re: Appropos vrøvlehistorier

At bruge tid på at forklare en mand som stadigvæk tror på æter som et medie om fotoner er sgu spil af tid.


14. dec 2011 kl 22:51

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Appropos vrøvlehistorier

At bruge tid på at forklare en mand som stadigvæk tror på æter som et medie om fotoner er sgu spil af tid.

Ja for søren. Erik Lund's grukcitat er så perfekt rammende om (især) fysikdiskussioner her på ing.dk!


14. dec 2011 kl 23:20

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Uforståeligt

Kurt C:

hvordan kunne den danske forsker så bremse lyset ned til 0 uden at det forsvandt?

Jeg mener også der var lidt "snyd" med i det forstået på den måde, at det ikke er de samme fysiske partikler (fotoner) man sender videre efter at have holdt fanget, men nye med præcis samme tilstand. Eller noget i den retning... De fysiske love er i hvertfald ikke blevet korumperet, men ingeniørkunst kan utroligt meget! Jeg vil anbefale, at i læser Peter Bøgild's Nanoblog-indlæg i denne uge vedrørende fascinerende ingeniørbedrifter.

Vh Rasmus


15. dec 2011 kl 03:37

Bernhardt B. Husen

Re: Hvor er tiden ?

Det er ikke lige mit fagområde, så hvordan knyttes tiden til Higgs-partiklen ?

Tiden er ikke knyttet til Higgs-partiklen.

Nu er det sådan at enhver eksisterende partikel er knyttet til tiden, det er det der gør at en partikel kan observeres på forskellige tidspunkter, med andre ord så EKSISTERER en reel partikel I TIDEN, hvad der er meningen med selve ordet "eksistens". Hvis noget nu ikke er knyttet til tiden kan det kun betyde at det ikke eksisterer som et fysisk objekt.

Efter min ringe og påståelige persons mening er det tiden der giver masse til en partikel, det forklarer også fint hvorfor masse falder mod det punkt hvor tiden går mest langsom... på overfladen af den graviterende masse ! Skænk det lige et par tanker...

mvh


15. dec 2011 kl 05:18

Dennis Prehn Severinsen

Re: Så må man jo formode

Godmorgen derude.

Jeg forstår ikke dit regnestykke ? Hvordan kan Pi*42 give 132 GeV ?

Mvh
Dennis.


15. dec 2011 kl 05:33

Dennis Prehn Severinsen

Bremsede lysets hastighed

Godmorgen derude.
Det er forkert, der er ingen dansker der har bremset lyset til 0 kmt. Dog har Lene Vestergaard (Lene Haug) bremset lystets hastighed til cykelhastighed, nemlig 25-30 kmt. Og jo fotoner kan jo vekselvirke med stoffer, idet det skifter identitet til elektron. Mht til tiden, så har masse og energi alt med tiden at gøre. Ingen masse samt ingen energi = Ingen tid. Tid eksisterer altså først når der er noget(masse) der bevæger sig med energi. Altså man kan ikke sige masse eller energi uden samtidigt at have nævnt tid. De er uadskillige. Det er lidt sådan som f.eks at jeg skal mødes med dig. Så skal jeg have nogle info fra dig ellers mødes vi ikke. Jeg skal have oplyst et X og et Y koordinat = rundtårn, øverste etage. Men det er ikke nok, jeg skal også have et tidspunkt, ellers er det meget tilfældigt om vi mødes eller ej.


15. dec 2011 kl 05:51

Dennis Prehn Severinsen

Bremset lysets hastighed

Jeg synes at det er utroligt, at du skriver "jeg mener". NEJ der var ikke noget snyd med. Prøv at checke dine fakta inden du skriver herinde, så sparer du min og andres tid. Det er ikke for at generer dig at jeg skriver sådan, men jeg synes at på en blog på Ing.dk må man altså gerne gøre lidt fodarbejde inden man udtaler sig, hvis man er usikker eller faktisk ikke ved andet end "vist nok viden". Lene Vestergaard (senere Haug) bremsede lysets hastighed ved brug af laser igennem et bose-Einstein kondensat.


15. dec 2011 kl 08:53

Rasmus Nielsen

Re: Bremset lysets hastighed

Det kommer helt an på, hvilken synsvinkel man anlægger, om dette:

Lene Vestergaard (senere Haug) bremsede lysets hastighed ved brug af laser igennem et bose-Einstein kondensat.

eller dette:
det ikke er de samme fysiske partikler (fotoner) man sender videre efter at have holdt fanget, men nye med præcis samme tilstand

er den bedste beskrivelse af Lene Vestergaard Hau (ikke Haug)'s resultater. På et filosofisk niveau mener jeg at det interessante er hvad der egentlig menes med at "bremse lysets hastighed". Den anden forklaring giver et fint billede af dette.

Ing.dk ville blive et tyndt forum, hvis man skulle forklare hvad et Bose-Einstein kondensat er for at få adgang.


15. dec 2011 kl 09:11

Richard Bundgaard

Re: Så må man jo formode

Godmorgen Dennis

Tror desværre ikke du har forstået spørgsmålet ;-)


15. dec 2011 kl 10:49

kurt christensen

fotonvægt

måske et/en foton "vejer" noget men dens/dets vægt er unåelig i så længe den er foton, altså at det der kunne give den vægt ikke kan nå den?


15. dec 2011 kl 12:04

Kim Dam Larsen

Re: fotonvægt

Altså vægten kan ikke indhente fotoner ?


15. dec 2011 kl 12:18

kurt christensen

Re: fotonvægt

Eller bare ikke "samarbejde" med fotonet? (nu er jeg ikke forsker, så det er bare tanker)


15. dec 2011 kl 12:32

Kristian Glejbøl

ARRRRGHHHHHH

Kunne folk nu ikke bare nøjes med at debattere de ting de havde forstand på og så flytte resten af skriveriet et andet sted hen ??

Ing's debatsider minder mere og mere om et forum på en eller anden tilfældig og ucensureret "new-age" hjemmeside.

Det er ødelæggende for Ing's omdømme
Det er synd for folk der rent faktisk har noget fornuftigt at sige
Det er synd for dem der ikke ved noget og kigger herind for at blive klogere

STOP DET (evt ved at have en editorial funktion der soterer det værste støj fra)


15. dec 2011 kl 12:35

kurt christensen

Re: ARRRRGHHHHHH

du er da heller ikke for spids!


15. dec 2011 kl 12:51

Otto Krog

Re: ARRRRGHHHHHH

Jeg er ganske enig. Grunden til at jeg læser ing.dk er for at blive klogere, og det bliver jeg når kommentarerne holder sig til emnet.

Jeg er meget bevidst om at jeg kommer fra de "ucensorerede new-age sider" , så jeg prøver så vidt muligt at holde mig til emnet, men det er svært når man bliver angrebet fra højre og venstre. Se hvad der foregår på

http://videnskab.dk/miljo-natu...glad

Jeg kommenterer normalt ikke med mindre det holder sig til emnet, men i er alle velkomne til at kommentere på min blog, og i vil alle få et svar hvis i skriver på engelsk.

www.crestroy.com


15. dec 2011 kl 12:54

kurt christensen

Re: ARRRRGHHHHHH

Lige nu er det jer der spammer, skriv til redaktionen eller lav et emne om jeres ømme ligtorne.


15. dec 2011 kl 13:14

John Knuhtsen

brydningsindekset !

hvordan kunne den danske forsker så bremse lyset ned til 0 uden at det forsvandt?

Bose-einstein kondensatet har et meget stort brydningsindeks. Næsten så stort som c. Brydningsindeks n, så er hastigheden c/n. Derfor er samlelinser tykkest på midten, da man herved kreerer en krum (konvergerende) bølgefront, når den belyses over hele diameteren. Aberrationen er afvigelsen fra sfærisk form, iøvrigt.


15. dec 2011 kl 13:39

Carsten Kanstrup

Re: ARRRRGHHHHHH

Kunne folk nu ikke bare nøjes med at debattere de ting de havde forstand på og så flytte resten af skriveriet et andet sted hen ??

Ing's debatsider minder mere og mere om et forum på en eller anden tilfældig og ucensureret "new-age" hjemmeside.

Det er ødelæggende for Ing's omdømme
Det er synd for folk der rent faktisk har noget fornuftigt at sige
Det er synd for dem der ikke ved noget og kigger herind for at blive klogere

STOP DET (evt ved at have en editorial funktion der soterer det værste støj fra)

Du mener altså, at der skal sidde nogle "ypperstepræster" og sortere alt andet end den "sande lære" fra og helst også kappe hovedet af de vantro (udelukke dem fra ing.dk).

Det skal sandelig nok bringe os videre, og hvem skal iøvrigt udnævne disse smagsdommere? Ingeniøren skrives jo på godt og ondt af journalister - ikke af specialister.

Der er massevis af uløste problemer inden for fysikken - se bare denne tråds emne og denne liste: http://en.wikipedia.org/wiki/L...sics , og jeg har gennem tiderne suppleret med mange flere omkring lys og radiobølger; men sjovt nok er enhver teori, som kunne forklare nogle af alle disse uløste problemer pr. definition forkert - også selv om man ikke selv har nogen forklaring (tyngdekraft, inerti, partikel-bølge dualitet etc.).

Hvis folk vil have den "sande lære" kan de slå op i en fysikbog eller gå ind på Wikipedia. Hvis folk derimod vil have stof til eftertanke eller ønsker at få afprøvet nogle idéer, så er ing.dk det perfekte medie bortset fra de mange personlige angreb, som er det eneste, der efter min mening burde slås hårdt ned på.


15. dec 2011 kl 13:47

Bernhardt B. Husen

CERN akbar...

! Hoved af kætterne...


15. dec 2011 kl 14:05

Kristian Glejbøl

Re: ARRRRGHHHHHH


Du mener altså, at der skal sidde nogle "ypperstepræster" og sortere alt andet end den "sande lære" fra og helst også kappe hovedet af de vantro (udelukke dem fra ing.dk).

Nej, men der må være en grænse. Uvidenhed giver ikke automatisk ret til at vrøvle i det offentlige rum.
F.eks. er alle æter relaterede diskussioner IMHO fuldkommen overflødige og har være det siden Michelson-Morleys forsøg i 1887.

Desværre har du helt ret mht. Ing's hjemmesides egnethed til pseudo-diskussion af pseudo-teorier. Det er netop den udbredte udveksling af støj jeg opponerer imod da jeg mener at den hører hjemme et helt andet sted end her.

Ing repræsenterer ingeniører.
Ingeniører laver ting der virker, baseret på reel viden.
Ville du turde køre over en bro der var bygget på "mavefornemmelse"?


15. dec 2011 kl 14:34

Carsten Kanstrup

Re: ARRRRGHHHHHH

F.eks. er alle æter relaterede diskussioner IMHO fuldkommen overflødige og har være det siden Michelson-Morleys forsøg i 1887.

Ja, al traditionel videnskab er baseret på en "lerfod" fra 1887; men det eneste Michelson og Morley beviste var, at æteren (ætervinden) ikke opfører sig, som de troede.

Ingeniører laver ting der virker, baseret på reel viden.

Ja, f.eks. svinghjul, så forklar mig venligst, hvad der forårsager inerti.


15. dec 2011 kl 21:05

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: ARRRRGHHHHHH

Ing's debatsider minder mere og mere om et forum på en eller anden tilfældig og ucensureret "new-age" hjemmeside.

Helt enig.

Her sender jeg en venlig - men anstrengt - tanke til d'herrer C.K. og K.S. der benægter henholdsvis fotoner og differentialregning ;-)

Det er et interessant fænomen - læser man kommentarspor til videnskabelige artikler på for eksempel http://arstechnica.com/science...nce/ vil man se, at æterteoretikere, Einstein-bashere og relativitetsteori- og kvantemekanikbenægtere i langt højere grad får kam til deres hår.

Måske er konklusionen at, hvis man er fanatisk, vedholdende og påståelig nok, så fordufter folk med rationelle argumenter til sidst?


15. dec 2011 kl 21:13

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: ARRRRGHHHHHH

Ja, al traditionel videnskab er baseret på en "lerfod" fra 1887; [...]

Se eksempelvis http://math.ucr.edu/home/baez/...aser - der er eksperimenter fra så sent som 1990.

[...]men det eneste Michelson og Morley beviste var, at æteren (ætervinden) ikke opfører sig, som de troede.

Selvom jeg er mere til Popper, så forklarer Kuhn tilfældet "æteren" meget godt ( http://en.wikipedia.org/wiki/P...hift ):

When enough significant anomalies have accrued against a current paradigm, the scientific discipline is thrown into a state of crisis, according to Kuhn. During this crisis, new ideas, perhaps ones previously discarded, are tried. Eventually a new paradigm is formed, which gains its own new followers, and an intellectual "battle" takes place between the followers of the new paradigm and the hold-outs of the old paradigm.

Sagt på godt dansk: når det nødvendige antal teorilappende fudge-factors og ad-hoc teorier overstiger 42, så skylles teorien ud i toilettet.


15. dec 2011 kl 23:54

Kristian Glejbøl

Re: ARRRRGHHHHHH


Måske er konklusionen at, hvis man er fanatisk, vedholdende og påståelig nok, så fordufter folk med rationelle argumenter til sidst?

Ja, desværre.......


16. dec 2011 kl 03:36

Bernhardt B. Husen

Folk med rationelle argumenter...

...er forduftet for længe siden ! Hvor findes de i denne del af fysikken ? Hvad var årsagen til Big-Bang ? Hvordan foregår kraftoverførsel ved partikel udveksling i praksis, hvilken af partiklerne beslutter sig til at skyde denne partikel af og hvem eller hvad i partiklerne beregner størrelsen af den kraftoverførende partikel som er afstandsafhængig !? Og jeg kan blive ved... De mest irrationale forklaringer bruges og i snakker om rationalitet ? Gud fader bevare mig... og så nægter i oven i købet pure at det ER irrationale forklaringer ! I brokker jer ikke ud fra jeres viden om, men ud fra jeres tro alene ! Grænsefysikken er blevet til en religion... amen.


16. dec 2011 kl 09:18

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

Ja, moderne fysik er baseret på den ene feberredning efter den anden.

* Partikel-bølge dualiteten, som ingen i hele verden kan forklare.
* Kolapsede bølgefunktioner.
* Fotonens relativistiske masse på lige præcis m = h*f/c^2, som fremkommer ved at gange 0 med uendelig.
* Mørk masse og mørk energi.
* Københavnerfortolkningen.
* Heisenberg usikkerhedsrelation.
* Schrödingers halvdøde kat.
* Virtuelle partikler, der opstår i strid med energibevarelsessætningen.

Hertil kommer så alle de mange ubesvarede spørgsmål som f.eks..

* Hvordan kan kræfter overføres ved partikler, og hvordan sker det i praksis (se ovenstående indlæg)?
* Hvordan kan en foton emiteret efter Bohrs model være ekstremt smalspektret i frekvensdomænet, men samtidig ekstremt bredspektret i tidsdomænet?
* Hvordan kan et EM felt udbrede sig i vakuum?
* Hvordan kan en partikel (elektron eller carbon 60) generere et interferensmønster i dobbeltspalteeksperimentet, når vi ved, at den altid kun går gennem én spalte og ikke samtidig kan være på partikelform og bølgeform.
* Hvordan kan en partikel med masse spontant ændre retning i dobbeltspalteeksperimentet?
* Hvordan får man endelige værdier for u0 og e0 og dermed en endelig lyshastighed ud af ingenting?
* Hvad er masse?
* Hvad forårsager inerti?
* Hvordan kan omkredsen af en roterende skive være mindre end pi gange diameteren?

Undskyld at vi er nogle stykker, der leder efter en teori, som rent faktisk har en chance for at forklare den verden, vi lever i, på en logisk og intuitiv måde - dvs. ikke bare regne på den, men besvare det lille spørgsmål "Hvorfor".


16. dec 2011 kl 10:41

Kim Dam Larsen

Hvorfor ?

Grænsefladerne varierer og det bliver de ved med. Hvis de ikke varierer sker der ikke noget. Nogle variationer gentages igen og igen og kan eftervises ved eksperimenter . Dette forekommer ligeledes i naturen. For at lette arbejdet kan men ved bestemte fastlagte procedurer " springe" allerede erkendte erkendelser over. ( lidt kringlet formuleret). Den model som ved forsøget bliver anvendt har jo netop til formål, at afdække evt. svaghedder ved modellen. Så derfor ser jeg ikke problemet i det der diskuteres.


16. dec 2011 kl 12:29

Kristian Glejbøl

Re: Folk med rationelle argumenter...

Ja, moderne fysik er baseret på den ene feberredning efter den anden.

* Partikel-bølge dualiteten, som ingen i hele verden kan forklare.
* Kolapsede bølgefunktioner
* Fotonens relativistiske masse på lige præcis m = h*f/c^2, som fremkommer ved at gange 0 med uendelig.
* Mørk masse og mørk energi.
* Københavnerfortolkningen.
* Heisenberg usikkerhedsrelation

osv osv.


Lad mig anbefale

"The elegant Universe" af Brian Greene


BTW så har jeg har tilbragt rigtigt mange timer i selskab med både transmissionselektronmikroskoper (TEM) og scanning tunneling mikroskoper (STM) og hvis der er en ting jeg er sikker på, så er det at vi aldrig kommer til at forklare verdenen på atomart niveau med den begrebsverden der erfaringsmæssigt virker godt på makroskala. TEM virker glimrende som eksperimentelt bevis på partikel/bølge dualitet og STM virker kun pga tunnelering der er en kvantemekanisk effekt.

Så for lige at vende tilbage til ingeniørtemaet: Det du syntes er feberredninger virker ganske udemærket i praksis og har givet os nogle af de stærkeste analytiske værktøjer overhovedet. IMHO er det en svag indikation af at teorierne nok ikke er helt ved siden af :) :) :)


16. dec 2011 kl 13:23

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Undskyld at vi er nogle stykker, der leder efter en teori, som rent faktisk har en chance for at forklare den verden, vi lever i, på en logisk og intuitiv måde - dvs. ikke bare regne på den, men besvare det lille spørgsmål "Hvorfor".

1) Hvis du insisterer på intuitive forklaringer, så lad være med at beskæftige dig med kvantemekanik. Alternativt, hvis du beskæftiger dig med kvantemekanik, så lad være med at insistere på intuitive forklaringer.

2) Hvis du vil have svar på spørgsmålet "Hvorfor?", så spørg en præst. Fysikere beskæftiger sig kun med "Hvordan?" og "Hvad medfører dét?".


16. dec 2011 kl 13:41

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

Så for lige at vende tilbage til ingeniørtemaet: Det du syntes er feberredninger virker ganske udemærket i praksis og har givet os nogle af de stærkeste analytiske værktøjer overhovedet. IMHO er det en svag indikation af at teorierne nok ikke er helt ved siden af :) :) :)

Jeg tror, at det er vigtigt at skelne mellem regneudtryk, der efter diverse feberredninger og knopskydninger kan give det rigtige svar, og fysiske modeller, der rent faktisk viser, hvordan naturen er opbygget.

F.eks. anses elektronen og positronen for elementarpartikler. Det betyder, at den mindste ladning i universet må være +/-1. Kvarker har imidlertid en ladning på -1/3 eller +2/3, så enten er kvarker kun et regneudtryk og ikke en model, der viser hvordan naturen rent faktisk er opbygget, eller også er elektroner og positroner ikke elementarpartikler. Da kvarker ikke forekommer alene, og elektroner aldrig har kunnet deles, kunne det tyde på, at kvarker kun er et regneudtryk.

Det kan også godt være, at man kan opbygge matematiske modeller, der f.eks. kan forklare dobbeltspalteeksperimentet; men ingen af de fysikere, som jeg har talt med fra bl.a. NBI, forstår hvad der sker eller forstår partikel-bølge dualiteten. De undres stadig, når fotoner eller partikler sendes ind én efter én og alligevel genererer et interferensmønster.

Man kan også sagtens regne på tyngdekraft og inerti; men ingen forstår hvad der forårsager disse ting.

Jeg stræber efter at forstå verden dvs. kunne besvare det lille spørgsmål "Hvorfor" - ikke bare at kunne regne på den.


16. dec 2011 kl 13:56

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

Hvis du vil have svar på spørgsmålet "Hvorfor?", så spørg en præst. Fysikere beskæftiger sig kun med "Hvordan?" og "Hvad medfører dét?".

Jeg har endnu ikke mødt en præst, der kan forklare HVORFOR lys og partikler opfører sig som de gør i dobbeltspalteeksperimentet; men måske skulle man spørge de højere magter, for fysikerne ved det ialtfald ikke :-)


16. dec 2011 kl 14:53

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Jeg har endnu ikke mødt en præst, der kan forklare HVORFOR lys og partikler opfører sig som de gør i dobbeltspalteeksperimentet; men måske skulle man spørge de højere magter, for fysikerne ved det ialtfald ikke :-)

Præcis! Lige så lidt som vi ved HVORFOR modsatte elektriske ladninger tiltrækker hinanden.

Det vi kan er til gengæld

1) konstatere, at sådan er det, og
2) udvikle og teste teorier, der forudsiger denne opførsel.

Hvilket præcis er hvad der er sket i tilfældet kvantemekanik.


16. dec 2011 kl 15:06

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

F.eks. anses elektronen og positronen for elementarpartikler. Det betyder, at den mindste ladning i universet må være +/-1.

Igen hiver du påstande direkte ud af den blå luft - det er et komplet selvopfundet argument. Hvilket sådan set OK hvis man er villig til at teste påstanden imod virkeligheden, men det er du jo ikke - kvarker er så "påviste" som de kan være. Sammenlign i øvrigt med:

F.eks. anses muonen og tauonen for elementarpartikler. Det betyder, at den mindste masse i universet må være 105,7 MeV/c^2 og 1.776,8 MeV/c^2.

Det er den virkelighedsresistente adfærd der gør det formålsløst (men for svagere sjæle som mig uimodståeligt ;-) at diskutere med dig.


16. dec 2011 kl 15:24

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

F.eks. anses elektronen og positronen for elementarpartikler. Det betyder, at den mindste ladning i universet må være +/-1.

Igen hiver du påstande direkte ud af den blå luft - det er et komplet selvopfundet argument. Hvilket sådan set OK hvis man er villig til at teste påstanden imod virkeligheden, men det er du jo ikke - kvarker er så "påviste" som de kan være. Sammenlign i øvrigt med:

F.eks. anses muonen og tauonen for elementarpartikler. Det betyder, at den mindste masse i universet må være 105,7 MeV/c^2 og 1.776,8 MeV/c^2.

Det er den virkelighedsresistente adfærd der gør det formålsløst (men for svagere sjæle som mig uimodståeligt ;-) at diskutere med dig.

Partikler kan have mange forskellige masser; men det er aldrig nogensinde påvist, at fysisk eksisterende partikler kan have andet end en ladning på +/-1. F.eks. kræver en ladning på -2 altid mindst 2 partikler. Hvis der findes en ladning på 1/3, må elektronen og positronen bestå af 3 partikler og kan derfor ikke være elementarpartikler. Det er vel simpel logik?


16. dec 2011 kl 16:38

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Hvis der findes en ladning på 1/3, må elektronen og positronen bestå af 3 partikler og kan derfor ikke være elementarpartikler. Det er vel simpel logik?

Nej det er ikke.

Du antager implicit, at elementarpartikler ikke kan have forskellig (absolut) ladning.


16. dec 2011 kl 17:04

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

Hvis der findes en ladning på 1/3, må elektronen og positronen bestå af 3 partikler og kan derfor ikke være elementarpartikler. Det er vel simpel logik?

Nej det er ikke.

Du antager implicit, at elementarpartikler ikke kan have forskellig (absolut) ladning.

For mig er det logik.

En proton påstås opbygget af 2 up kvarker og 1 down kvark, og får derfor en ladning på 2/3 + 2/3 - 1/3 = 3/3.

I naturen dannes negativ og positiv ladning imidlertid altid i 100% symetriske par - altså enten -3/3 og +3/3 eller -1 og +1. Hvis dannelsen af ladning er -1 og +1, som er det eneste, man nogensinde har observeret, så forklar mig venligst, hvordan +1 spaltes til 2/3 + 2/3 - 1/3, når den positive ladning går sammen med andet og skaber en proton. Det kan kun lade sig gøre, hvis ladningen kan deles ned, og kan den det, er elektronen ingen elementarpartikel, idet ladningsdannelsen så må være foregået som -3/3 og +3/3.

Hvis du stadig ikke synes, at det er logisk, opgiver jeg at forklare.


16. dec 2011 kl 17:25

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Angående quarker, se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/C...ment

Det kan kun lade sig gøre, hvis ladningen kan deles ned, og kan den det, er elektronen ingen elementarpartikel[...]

Du antager igen, at elementarpartikler ikke kan have forskellig (absolut) ladning.


16. dec 2011 kl 17:36

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

Du antager igen, at elementarpartikler ikke kan have forskellig (absolut) ladning.

Nej, men jeg forudsætter, at ladning altid dannes i symetriske par, så du ved dannelse af en elektron står med en "overskudsladning" på +1, som skal bruges til protonen, og som ikke kan deles ned, hvis elektronen er en elementarpartikel. Læs lige min argumentation igen.


16. dec 2011 kl 17:39

Kim Sahl

Fustration

Igen og igen er der fustration at spore hos de der vil vide mere end hvad fysikkens højt besungne formler og beregninger kan opvise:
Galilei siger at vi skal gøre det ikke-matematiske matematik, det ikke-beregnelige beregneligt.
Så kan filosofferne tage over, og forsøge at forklare naturens dybde - der hvor fysikeren blot benytter sig af postulater som baggrund for den matematiske iklædning. Hvis et postulat "virker" (kan matematiseres inkonsistent og i forsøg repliceres), er alt godt - eller næsten godt: Det er fint nok indtil de "virkende" postulater ikke virker mere, og vi erstatter med nye postulater der "virker". Fysikeren slår ud med armene "Vi kan ikke gøre det anderledes". Nogle stiller sig tilfreds hermed, andre kan ikke tilslutte sig denne opgivende holdning.


16. dec 2011 kl 17:50

Kim Sahl

Matematik

Matematik er til tider mere fysik end matematik, og fysik er til tider mere matematik end fysik. At skelne skarpt og erklære matematik for det skindbarlige af fysikkens beskidte verden uafhængige ideal, er Platons drøm men ikke naturens virkelighed.


16. dec 2011 kl 18:00

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Du antager igen, at elementarpartikler ikke kan have forskellig (absolut) ladning.

Nej, men jeg forudsætter, at ladning altid dannes i symetriske par, så du ved dannelse af en elektron står med en "overskudsladning" på +1, som skal bruges til protonen, og som ikke kan deles ned, hvis elektronen er en elementarpartikel. Læs lige min argumentation igen.

Du bliver jo ved ;-)


16. dec 2011 kl 18:21

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Partikler kan have mange forskellige masser; men det er aldrig nogensinde påvist, at fysisk eksisterende partikler kan have andet end en ladning på +/-1. F.eks. kræver en ladning på -2 altid mindst 2 partikler.

Se http://en.wikipedia.org/wiki/L...yons - eksempelvis har Sigma charm en ladning på +2.


16. dec 2011 kl 18:44

Niels Nielsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Netop der var en af de store fund at sigma partiklen blev forudsagt og opdaget.

Debatten bærer præg af at ingeniører er ingeniører og ikke kan forstå den abstraktion der ligger i moderne elementarpartikelfysik. Elementarpartikelfysik er meget vanskelig at formidle og det sker desværre ofte med begreber fra hveredagen, som folk tror at de forstår og som de så digter videre på.

Lad det være sagt med det samme.
Kvbantemekanikken bygger på et sundt grundlag, og den er blevet eftervist af utallige forsøg.

Einsteins relativitetsteori og ligeledes blevet eftervist til stor nøjagtighed. Dermed ikke sagt at der kan være korrektioner - der findes teorier som afviger fra Einsteins men det er ude på cifre, som vi ikke kan måle endnu.

Derfor - spring fantaster hjemmestrikkede teorier over. De er lige så relevante som at diskuttere om månen er lavet af grøn ost.


16. dec 2011 kl 18:45

Carsten Kanstrup

Re: Folk med rationelle argumenter...

Partikler kan have mange forskellige masser; men det er aldrig nogensinde påvist, at fysisk eksisterende partikler kan have andet end en ladning på +/-1. F.eks. kræver en ladning på -2 altid mindst 2 partikler.

Se http://en.wikipedia.org/wiki/L...yons - eksempelvis har Sigma charm en ladning på +2.

Ja; men med en levetid på 3*10^-22 sekund kan den vel dårligt betegnes som en fysisk eksisterende partikel, da den må være hamrende ustabil og derfor sagtens kan bestå af to +1 partikler, indtil den henfalder.


16. dec 2011 kl 19:19

avatar

Troels B. Mikkelsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Ja; men med en levetid på 3*10^-22 sekund kan den vel dårligt betegnes som en fysisk eksisterende partikel, da den må være hamrende ustabil og derfor sagtens kan bestå af to +1 partikler, indtil den henfalder.

Ifølge Standardmodellen består den af tre partikler, nemlig to opkvarker og en charmekvark, ligesom protonen består af to opkvarker og en nedkvark.


16. dec 2011 kl 19:25

stig per andersen

Niveauet

Kære Carsten

Måske du skulle klikke her inden du bliver ved ...


http://comicwiki.dk/wiki/Still...ker!


16. dec 2011 kl 19:31

Kim Sahl

Elementarpartikler

- er de dimser fysikeren forudsiger og får bekræftet eksperimentelt. Med lidt hiv og sving får de en plads som brikker i et eksotisk overvejende matematisk puslespil. Det ser lovende ud, men ....
Undertiden er forudsigelserne helt ved siden af, og der dukker partikler op der ikke burde dukke op - og hele højenergi området er i vid udstrækning eksotisk (spekulativt) funderet helt uden andet grundlag:
Vi aner ikke om der højere op i Weisskophs system (kvantestigen) kan være partiklefamilier gemt, og i det hele taget hvorfor der er områder i hans system hvor der ikke er tilknyttet partikler/områder hvor der er tilknyttet partikler ækvilerende med bestemte energier.
Meget står på spil i jagten på Higgs, både teoretisk og eksperimentelt - og ikke mindst har ganske mange lagt billet og ære ind på forudsigelser, der risikerer at give efterfølgende røde ører.
Partiklerne lever deres eget liv, og vi halser efter dem i forsøget på at beskrive dem matematisk og spekulativt.


16. dec 2011 kl 20:10

Niels Nielsen

Re: Elementarpartikler

indlægget bærer præg af manglende indsigt i elementarpartikelfysik. Det er ikke med hiv og sving at partiklerne forudsiges. Hiv og sving vil sige en ad hoc forklaring og ikke de dybe gruppeteoretiske betragtninger om symmetri i naturen som ligger bag naturlovene. (Her Standardmodellen).

Mht. til partikler der kommer dumpende uforudsagt er det noget vrøvl. Kom med et eksempel på en partikel der indenfor de sidste 50 år er kommet dumpende. De er typisk blevet forudsagt 10-20 år før de eksperimentelt er fundet.

At partiklerne lever deres eget liv og vi halser efter dem i forsøget på at beskrive dem matematisk og spekulativt er noget nonsens. Vi forstår tilsyneladende kun 5% af byggestenene i Universet - men det betyder da ikke at vi halser efter.


16. dec 2011 kl 20:14

Niels Nielsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

10-22 sekunder er kort tid for os men lang tid sml med kvantetiden. Compoundkerner har en levetid i denne størrelsesorden. Tiden er lang fx sml med Planck-tiden - så det er et psudoargument.


16. dec 2011 kl 21:11

Kim Sahl

Indlæg

Niels,
Vil hjælpe dig lidt med mit indlæg.
At få hele elementarfysikken sådan nogenlunde på plads i Standardmodellen har været et matematisk puslespil, ud fra bl.a. de eksperimentelle resultater.
Ser vi på forskernes arbejde har der været gode kvantitative partikelforudsigelser (samt mindre gode), og især de sidste giver teoretikerne noget at arbejde med (som jeg skriver "med lidt hiv og sving"), for at det kan blive til nyttige brikker i puslespillet.
Undervejs dukker eksperimentelt helt uventede partikler op, som f.eks. elektronens tunge fætter myonen (en kendt fysiker: "Hvem bestilte den ret").
At vi halser efter i forskningen af elementarpartikler, ses allerede i navnet - og det er ikke tilfredsstillende at der siden 1897 hele tiden dukker nye partikler op der er "elementære" (over hundrede), med andre ord hvilke er rigtig "elementære" - med standardteorien: tilsyneladende 24 "stampartikler". Selv om der er en vis orden på disse 24, er der stadig mange forbehold der gør hele systemet vanskeligt at "forstå".
Forudsigelser i Weiskophs højenergi område er yderst spekulativt, for en som mig med begrænset indsigt - men måske er det et indlysende emne med din åbenbart større indsigt.



16. dec 2011 kl 21:15

Niels Nielsen

Re: Appropos vrøvlehistorier

Interferensmønster fra dobbeltspalteforsøg:
Ikke noget mystisk accepter at alle partikler skal beskrves som bølger. Når de måles til at være et sted kollapser bølgefunktionen her.
I spalterne starter der derfor en ribgbølger. Du ved ikke hvor partiklen er den beskrves med feltet der selvfølgelig kan interferere med en anden ringbølge fra den anden spalte.
Hvor er elektronen - den er ifeltet ganske enkelt. Ss for at træffe den på en givet sted er kvadratet på amplituden. Måler dubatden er der siger vi at bølgefunktionen kollapser der fordi vi nu har en vished om. Så starter du forfra.
Hvorfor er det så svært at forstå?


16. dec 2011 kl 21:20

Kim Sahl

Kvantetid

Niels,
Efter kvantefysikken succes fra 1900, var det oplagt at kvantisere snart sagt alt (herunder også tiden).

Med en kontinuerlig tid er ethvert område af denne ligeberettiget, og der findes ikke store og små tider: enhver tidsdimention er ligerettiget og besidder samme egenskaber (i modsætning til "Planck-tiden").


16. dec 2011 kl 21:56

Niels Nielsen

Re: Indlæg

Prøv at undersøge hvornår myonen blev opdaget. Det var lang tid før nogen eight-fold way.
Mht til standardmodellen er den netop konstruret for at kunne forklare de mange elementarpartikler der dukkede op. De er populært sagt exitationer i felterne.

Der ligger givetvis flere partikler højere oppe og da vi fx ikke har fået graitationen på plads vil en forståelse af disse resultere i flere partikler. Den endelige teori vil sandsynligvis have en af SU grupperne som undergrupper.

Det er for billigt og uvidenskabeligt at forkaste det vi ved indtil nu fordi man engang i trediverne ikke kendt myonen. (som vi i dag har god styr på)


16. dec 2011 kl 21:58

Niels Nielsen

Re: Kvantetid

Har du seriøst beskæftiget dig med elementarpartikelfysik. Hvis Ja hvilke artikler kan du referere til?
Kan du opstille en model for det tågesnak.


16. dec 2011 kl 22:31

Niels Nielsen

Re: Indlæg

Forudsigelser i Weiskophs højenergi område er yderst spekulativt, for en som mig med begrænset indsigt - men måske er det et indlysende emne med din åbenbart større indsigt.

Ja netop jeg har mere indsigt i det og bliver derfor irriteret over det vrøvl der skrives i denne debat.
Weiskops teori er spekulationer som vi næppe kan nå op i de næste mange år.
Fysikerne er ikke ukritiske mht. Til teorier mv. Vi er enormt kritiske over for eksperimentelle resultater de skal kunne verificres, der skal være en ibdre konsistens i ligningerne osv. Standardmodellen har skulle stå for skud for mange forudsigelser der er blevet eksperimentelt bevist. At beregne massen af Higgs er ikke noget du lige gør på en eftermiddag - så der er tungtvejende arfgumenter får at lede hvor man leder. Lur mig om de ikke finder den indenfor de næste par år.


16. dec 2011 kl 22:34

Kim Sahl

Højere

Enig, Niels
Der ligger nok partikler højere oppe i energisystemet.
Men kan du ikke erstatte min tågesnak med noget mere konkret - hvor ligger de/hvilke egenskaber har de o.s.v. Her er Standardmodellen ikke til stor nytte.
Myon. Ok overså at du ønskede en uventet partikels opdukken inden for de sidste 50 år.
Siden myonen er der dukket en hel styrtregn af nye tunge partikler op (årstal har jeg ikke på dem, i forhold til 70'ernes udvikling af eight-fold way), og alle disse blev ikke forudsagt med samme held.
Næ vi skal ikke forkaste hvad der er indvundet, men store spørgsmål (måske endda de største spørgsmål) står standardteorien hovedrystende over for - og det er tåbeligt at kalde den T.O.E.
For mit eget vedkommende, meget nysgerrig om der er egenskaber der er fundamentale - egenskaber der findes i ALTET.
- Store ord fra en lille mand - der nok har læst elementarpartikelfysik, men "forstået" eller accepteret så lidt af de mange eksotiske modeller.


16. dec 2011 kl 22:52

Niels Nielsen

Re: Højere

Hvilke partikler mener du der er blevet fundet og som ikke passer ind i Standardmodellen?


16. dec 2011 kl 23:07

Kim Sahl

Tid

Niels,
En model for tiden. Jo, en model kunne nok komme på tale.
Da emnet er så omfattende må det blive en "grundlæggende" model, der her på sitet vil være uegnet men jeg kan nævne på hvilke præmisser den hviler:

Tiden er et fysikkens grundlæggende begreber.
Tiden fremstår ved sine to "elementarpartikler":
1) tidsudstrækning t*
2) ikke-tidsudstrækning t'
Disse (t* og t') har altid kun og alene en vekslende eksistens:
... t* t' t* t' ..... - aldrig forekommer t* t* t* eller t' t' t'.
t* er altid tilknyttet et potentiale og t' er altid tilknyttet en vekselvirkning,
potentialet er forudsætningen for vekselvirkningen - og omvendt.
Som alt andet i naturen, er al tid tilknyttet en beliggenhed som er
1) seriel
2) parallel
Og så benævnes et fysisk system tilknyttet t* som værende i en fysisk tilstand, og et fysisk system tilknyttet t' som værende i en fysisk tilstandsændring.
Så er bolden givet op til et ellers umuligt tilnærmeligt emne: tiden.







16. dec 2011 kl 23:11

Niels Nielsen

Re: Tid

Undskyld jeg fatter ikke en meter (sagde Peter)
Hvilke felter er der tale om?


16. dec 2011 kl 23:17

Kim Sahl

Re: Højere

De mange tunge elementarpartikler er ikke forudsagt med lige stort held, var hvad jeg nævnte.
Elementarpartikler opfører sig ikke altid statistisk som forudsagt, men i det store hele er Standardmodellen ok. Dog med nogle grimme huller som den ikke omfattede gravition og dybe spørgsmål der står helt nøgne og ubesvarede.
Men hvad, der skal vel også i forskningen være lidt at gøre fremover, og ikke bare feje laboratoriegulvet.


16. dec 2011 kl 23:28

Kim Sahl

Feltfysik

Ethvert felt er tilknyttet et potentiale og tiden t*. Et potentiale er en mulighed (en vekselvirkning er en realisering - eller som man siger en begivenhed), en mulighed for hvad? - en mulighed for en realisering.


17. dec 2011 kl 08:29

Kim Dam Larsen


17. dec 2011 kl 17:41

Carsten Kanstrup

Re: Appropos vrøvlehistorier

Interferensmønster fra dobbeltspalteforsøg:
Ikke noget mystisk accepter at alle partikler skal beskrves som bølger. Når de måles til at være et sted kollapser bølgefunktionen her.
I spalterne starter der derfor en ribgbølger. Du ved ikke hvor partiklen er den beskrves med feltet der selvfølgelig kan interferere med en anden ringbølge fra den anden spalte.
Hvor er elektronen - den er ifeltet ganske enkelt. Ss for at træffe den på en givet sted er kvadratet på amplituden. Måler dubatden er der siger vi at bølgefunktionen kollapser der fordi vi nu har en vished om. Så starter du forfra.
Hvorfor er det så svært at forstå?

Nej, hvis man accepterer, at en bølgebevægelse ikke nødvendigvis kræver mange partikler, at selv tunge partikler som elektroner og carbon 60 kan forsvinde og dukke op vilkårligt alt efter hvad der nu passer ind i beskrivelsen, og at de kan skifte retning momentant uden tilførsel af energi, så er det sikkert ikke så svært at forstå :-)

Hvis man derimod ved, at tunge partikler altid kun går gennem én spalte og ikke samtidig kan være på bølge- og partikelform, er det straks lidt sværere.


17. dec 2011 kl 18:43

Niels Nielsen

Re: Appropos vrøvlehistorier

Hvis du vil bestemme at pariklen skal gå igennem den ene afspalterne (og kun denne) har du allerede bestemt den placering her og interferensmønsteret forsvinder. Interferensmønsteret opstår jo netop fordi du ikke ved hvilken af spalterne som den går igennem.

Det er eksperimentelt verificeret i flere forsøg (Bl.a. nogle meget nydelige forsøg på Langevin Institutet i Grenoble) hvor du ser interferens fra afbøjhning i enkelt, dobbelt og ved kikanter præcist som lys vil gøre det.

Der er bølgebeskrivelsen den du skal bruge for at kunne udtale dig om tendenser (jeg ken ikke finde noget bedre udtryk lige nu) om udviklingen i systemet. Når du måler vil du se det som en partikelr.

Pas derfor på ikke at blande bølgebeskrivelse og partikelbeskrivelse.

Jeg ved godt at det virker underligt men enhver der lidt seriøst har beskæftiget sig med fysik ved at det er den beskrivelse af naturen, som vi åbenbart skal bruge. At det så virker underlig på vores makroskopiske niveau er noget andet - men lad være med at tro at kvantemekanikken ikke virker, eller bedre kjjom et med bedre bud. Hvad med at gå igangn med at studere ikke lokale ikke balske Gauge-teorier som du sandsynligvis skal ind i hvis du vil havbe ne anden beskrivelse.

John Bell (Ham med uligheden) kunne i hvert fald ikke lide dette.


17. dec 2011 kl 20:05

Carsten Kanstrup

Re: Appropos vrøvlehistorier

Hvis du vil bestemme at pariklen skal gå igennem den ene afspalterne (og kun denne) har du allerede bestemt den placering her og interferensmønsteret forsvinder. Interferensmønsteret opstår jo netop fordi du ikke ved hvilken af spalterne som den går igennem.

På grund af energibevarelsessætningen er det umuligt at detektere er signal uden at destruere det mere eller mindre, idet energien til ethvert udslag på et måleinstrument kun kan komme fra selve signalet. Problemet med kvantemekanikken er imidlertid, at man står med enkelte partikler, som ikke kan deles yderligere. Det betyder, at det er umuligt at detektere f.eks. en elektron uden at destruere den 100%, da man jo ikke kan sende f.eks. 1/10 elektron til detektoren og 9/10 videre.

Når man i dobbeltspalteeksperimentet prøver at detektere hvilken spalte en elektron passerer, forsvinder interferensmønstet. Det er der ikke noget mystisk i, for den bølge, der følger elektronen, forsvinder samtidig med elektronen; men vi får den nyttige information, at elektronen altid kun går gennem den ene spalte. Her kommer så problemet med partikel-bølge dualiteten. Da elektronen nødvendigvis må være på partikelform for kun at passere én spalte, kan den ikke samtidig være på bølgeform, og hvor kommer så interferensmønstret fra?


17. dec 2011 kl 20:18

Niels Nielsen

Re: Appropos vrøvlehistorier

Hvad er det for noget sludder. Skal man virkelig destruere en elektron en at kunne detektere den. Vil du virkelig i ramme alvor påstå at i et gammelt katostrålerør fx i et TV bliver alle elektronerne destrueret når de rammer billedrøret - for det er jo netop elektronerne der rammer det florouserende materiale der får skærmen til at lyse op.

Mht til partikel-bølge dualitet. Du har ikke forstået det. Antag at du har en atomlommelygte der udsender netop en foton. (Vi kan vel være eneinge om at fotoner eksisterer) Du ved altså at fotonen er blevet skabt det sted hvor lommelygten ligger. Lægnere væk monterer du en skærm der kan registrere lys. Du vil da se at at der kommer et prik et eller andet sted, men det er forskelligt fra forsøg til forsøg, men mønsteret, som man vel næppe kan kalde det her, forudsiges af kvantemekanikken. Fotonen er feltet ind imellem de to observationer og du kan ikke udtale dig om hvordan den har bevæget sig far A til B.


17. dec 2011 kl 22:21

Carsten Kanstrup

Re: Appropos vrøvlehistorier

Hvad er det for noget sludder. Skal man virkelig destruere en elektron en at kunne detektere den. Vil du virkelig i ramme alvor påstå at i et gammelt katostrålerør fx i et TV bliver alle elektronerne destrueret når de rammer billedrøret - for det er jo netop elektronerne der rammer det florouserende materiale der får skærmen til at lyse op.

Nej, men man skal tage noget af energien ud.

Elektronen har to energier - dens egen masse/potentiele energi og dens kinetiske energi. I dobbeltspalteeksperimentet og katodestrålerøret bremses elektronen ned. Hvis hastigheden reduceres til 0, forsvinder elektronen ind i måleinstrumentet og dermed fra kredsløbet. Samtidig forsvinder bølgen. Hvis hastigheden kun reduceres, betyder det, at frekvensen af bølgerne gennem de to spalter ikke længere er ens, hvorved interferensmønstet destrueres så meget, at det ikke længere kan detekteres. Der er absolut ikke noget mystisk i det. Det er simpel brug af energibevarelsessætningen, så vi har ikke behov for Københavnerfortolkningen, som Einstein iøvrigt heller ikke kunne lide: "Gud spiller ikke med terninger".

Fotoner derimod kan - hvis de i det hele taget eksisterer - kun detekteres ved en 100% destruktion, da vi ikke kan nedsætte hastigheden eller ændre frekvensen.


17. dec 2011 kl 22:33

Niels Nielsen

Re: Appropos vrøvlehistorier

Jeg opgiver at forklare det. Hvis du er så sikker på at dit vrøvl giver mening skal du sende til Phys. Rev. Let - så ligger der givetvis en Nobelpris til dig.

Det minder mig om en anekdote. En person tegner en firkant med en krusedulle i og udbryder "Se jeg kan male som Titzian - det er kun detaljerne som mangler"

Over and out


19. dec 2011 kl 16:37

avatar

Lars Kristensen

Det er ikke Higgspartiklen CERN opdager.

Forskerne hos CERN vil komme til at observere et pludseligt kraftigt gammaglimt, som de ikke havde forventet skulle komme og bagefter opdager de, at deres partikler farer rundt med hastigheder over lysets hastighed i acceleratoren.

Higgsfeltet er faktisk ikke andet end "lysmuren", ligesom vi har en lydmur, eksisterer der også en "lysmur".

Hvor vil det være rart, når videnskabens folk vil komme til at erkende det de i hen ved et hundrede år har fornægtet eksistensen af - lysæteren.

Masseelementet (æterens bestanddele) der er med til at give diverse partikler den træge masse, som videnskabens folk helst gerne så skulle være Higgs feltet.


19. dec 2011 kl 21:46

Kristian Glejbøl

Re: Det er ikke Higgspartiklen CERN opdager.


Hvor vil det være rart, når videnskabens folk vil komme til at erkende det de i hen ved et hundrede år har fornægtet eksistensen af - lysæteren.

Masseelementet (æterens bestanddele) der er med til at give diverse partikler den træge masse, som videnskabens folk helst gerne så skulle være Higgs feltet.

Og det er her du viser at du ikke forstår hvad videnskab er. Videnskabsfolk ser ikke gerne den ene forklaring frem for den anden - de ønsker kun at kende sandheden.
Mht til din lysætersnak så husk at store påstande kræver vægtige argumenter. Så længe jeg ikke kender og forstår dine argumenter vil jeg tillade mig at putte dit udsagn i vrøvlekategorien

Også over & out herfra


19. dec 2011 kl 22:32

Carsten Kanstrup

Re: Det er ikke Higgspartiklen CERN opdager.

Og det er her du viser at du ikke forstår hvad videnskab er. Videnskabsfolk ser ikke gerne den ene forklaring frem for den anden - de ønsker kun at kende sandheden.

Så er de vist heller ikke mere "hellige" ;-)

I over 100 år har man bygget sin verdensopfattelse på fotonmodellen med tilhørende relativitetsteori. Det vil være et kæmpe prestigetab at indrømme, at man tog fejl, og begrebet æter er absolut tabu:

Robert B. Laughlin, Nobel Laureate in Physics, endowed chair in physics, Stanford University, had this to say about ether in contemporary theoretical physics:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise [in special relativity] was that no such medium existed . . .

The word 'ether' has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum. . . . Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry.

It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with 'stuff' that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part. The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.”


20. dec 2011 kl 13:28

Carsten Kanstrup

Re: Det er ikke Higgspartiklen CERN opdager.

Så længe jeg ikke kender og forstår dine argumenter vil jeg tillade mig at putte dit udsagn i vrøvlekategorien

Forstår du kvantemekanikken incl. partikel-bølge dualiteten? Ellers skal den vel samme vej ;-)


20. dec 2011 kl 16:14

Jens Madsen

Re: Folk med rationelle argumenter...

Ja, moderne fysik er baseret på den ene feberredning efter den anden.



* Partikel-bølge dualiteten, som ingen i hele verden kan forklare.

* Kolapsede bølgefunktioner.

* Fotonens relativistiske masse på lige præcis m = h*f/c^2, som fremkommer ved at gange 0 med uendelig.

* Mørk masse og mørk energi.

* Københavnerfortolkningen.

* Heisenberg usikkerhedsrelation.

* Schrödingers halvdøde kat.

* Virtuelle partikler, der opstår i strid med energibevarelsessætningen.



Hertil kommer så alle de mange ubesvarede spørgsmål som f.eks..



* Hvordan kan kræfter overføres ved partikler, og hvordan sker det i praksis (se ovenstående indlæg)?

* Hvordan kan en foton emiteret efter Bohrs model være ekstremt smalspektret i frekvensdomænet, men samtidig ekstremt bredspektret i tidsdomænet?

* Hvordan kan et EM felt udbrede sig i vakuum?

* Hvordan kan en partikel (elektron eller carbon 60) generere et interferensmønster i dobbeltspalteeksperimentet, når vi ved, at den altid kun går gennem én spalte og ikke samtidig kan være på partikelform og bølgeform.

* Hvordan kan en partikel med masse spontant ændre retning i dobbeltspalteeksperimentet?

* Hvordan får man endelige værdier for u0 og e0 og dermed en endelig lyshastighed ud af ingenting?

* Hvad er masse?

* Hvad forårsager inerti?

* Hvordan kan omkredsen af en roterende skive være mindre end pi gange diameteren?



Undskyld at vi er nogle stykker, der leder efter en teori, som rent faktisk har en chance for at forklare den verden, vi lever i, på en logisk og intuitiv måde - dvs. ikke bare regne på den, men besvare det lille spørgsmål "Hvorfor".


Det vigtigste for en teori er, at den er interessant. Det er det som gør, at den bliver berømt og husket.

Som eksempel, kan du finde mange steder på nettet, hvor partikkel-bølge teorien er forklaret, og hvor der forklares, at det ikke er nødvendigt med kolapsede bølgefunktioner. Der er masser af postulater, der "beviser" dit og dat, og ligeså mange beviser, der beviser det modsatte. De beviser, som bliver mest berømte, er ikke de mest korrekte. Men de mest provokerende, opsigtsvækkende, og interessante.


22. dec 2011 kl 02:06

avatar

Lars Kristensen

Re: Det er ikke Higgspartiklen CERN opdager.


Hvor vil det være rart, når videnskabens folk vil komme til at erkende det de i hen ved et hundrede år har fornægtet eksistensen af - lysæteren.

Masseelementet (æterens bestanddele) der er med til at give diverse partikler den træge masse, som videnskabens folk helst gerne så skulle være Higgs feltet.

Og det er her du viser at du ikke forstår hvad videnskab er. Videnskabsfolk ser ikke gerne den ene forklaring frem for den anden - de ønsker kun at kende sandheden.

Mht til din lysætersnak så husk at store påstande kræver vægtige argumenter. Så længe jeg ikke kender og forstår dine argumenter vil jeg tillade mig at putte dit udsagn i vrøvlekategorien

@Kristian Glejbøl

Dersom du ikke kender og forstår mine argumenter, så er det ikke nødvendigvis fordi jeg vrøvler, men fordi du har et problem med at se tingene fra andre synsfelter end det du selv ser tingene fra.

For at kunne forstå andres synspunkter, så skal du kunne flytte dig væk fra der hvor du selv står. Vil du ikke det, så er fejlen ikke hos mig, men hos dig.

Jeg forstå så sandelig fint den gængse videnskabelige opfattelse af universet m.v. Men det er ikke ensbetydende med at jeg anser opfattelsen for at være sandheden, men kun en mulig sandhed blandt mange andre mulige sandheder, hvor kun den ene kan være den rigtige. Hvad for en der er den rigtige, dersom den rigtige sandhed er iblandt dem, det ved hverken du eller jeg.

Hvis du synes jeg bruser frem med nogle synspunkter, som om jeg anser dem som at være de der er de rigtige, så gør jeg kun det samme som videnskabens folk selv gør. Jeg fører mig frem, som at det jeg siger er det rigtige.

Der er ingen der fører sig frem med synspunkter, som de i forvejen ved er forkerte, med mindre de har tanke om at bedrage folk.

Jeg anser ikke videnskabsfolk for at være bedragere, men for at være mennesker der anser det de selv kan forstå og erkende, også er det rigtige.

Men derfor behøver vi ikke at være enige, for vi kan faktisk udmærket være uenige om det selv samme, især når vi ikke vil flytte os væk fra vort eget synsfelt.

Jeg kan eksempelvis se en kop fra den side, hvor der sidder en hank, mens at du ser siden, hvor der ingen hank er. Jeg vil kunne påstå at koppen har en hank og du vil kunne påstå at den ikke har det. På den måde er vi uenige om den samme genstand - koppen, netop fordi vi ikke har flyttet os væk fra det synsfelt vi selv står i.

Alt for mange videnskabsfolk har svært ved at flytte sig væk fra det synsfelt, som de er lært op i at forblive stående i. Derfor skal der meget stærke beviser frem, før videnskabens folk vil erkende noget de ikke selv har erkendt.


22. dec 2011 kl 10:11

Bjarne Jensen

Re: Det er ikke Higgspartiklen CERN opdager.

Lars Kristrensen:

... Derfor skal der meget stærke beviser frem, før videnskabens folk vil erkende noget de ikke selv har erkendt...

Heldigvis!

Det kunne mange debatører her på ing.dk lære meget af. "Ekstraordinære påstande, kræver ekstraordinære beviser."

Nu arbejder videnskaben jo ikke med "beviser" (det er matematikkens område), men med teorier, der skal være formuleret, så de er falsificebare.

De gængse teorier er gældende fordi, de endnu ikke er falsificeret. Dog er det åbenlyst, at f.eks. standardmodellen ikke er den endelige sandhed, da der er områder af fysikken, som den ikke kan beskrive. Blot er den endnu ikke falsificeret inden for gyldighedsområdet - men det kan selvfølgelig komme, hvis Higgspartiklen ikke kan endeligt verificeres i løbet af nogle år!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.