Moores lov
Udviklingen fører velsagtens til den teknologiske singularitet. http://en.wikipedia.org/wiki/T...rity
Hvad viser Moores lov*) egentlig? Hvad er konsekvensen af Moores lov?
*) Populært: ”Antallet af transistorer på hver chip fordobles hver 18. måned”.
I den oprindelige kilde forudså Gordon Moore i 1965:
“The complexity for minimum component costs has increased at a rate of roughly a factor of two per year (see graph on next page). Certainly over the short term this rate can be expected to continue, if not to increase. Over the longer term, the rate of increase is a bit more uncertain, although there is no reason to believe it will not remain nearly constant for at least 10 years. That means by 1975, the number of components per integrated circuit for minimum cost will be 65,000.”
Det ville, skrev Moore, føre til:
”such wonders as home computers or at least terminals connected to a central computer, automatic controls for automobiles, and personal portable communications equipment.”
Hvilket er en fornemt præcis fremtidsvision i 1965. Vi mangler lige bilens automatisering, men Googles selvkørende bil er jo noget i den stil.
Wikipedia bruger flg. figur til illustration af Moores lov.
Loven har haft påfaldende god forudsigelseskraft i påfaldende lang tid. I sin essens fortæller den at vi bliver stadig dygtigere til at producere chips. Med streg under ”producere”.
Den forudsiger egentlig en produktudvikling af produktionen af chips. Det kan man lige tænke over. Hvorfor laver vi ikke lignende kurver for produktionen af helt andre varer?
Derimod forudsiger Moores lov ikke, hvad de forbedrede chips vil medføre. Nemlig informationsteknologien. Og den siger overhovedet intet om, hvad informationsteknologien vil gøre ved andre teknologiområder, når den tilsættes.
Pointen er, at det efter over 40 år må være på tide, at vi taler om Moores lovs konsekvenser. De er nemlig mange og meget store.
(Gæt gerne hvad min egentlige begrundelse er til dette indlæg... Svar følger)
Bolden er hermed givet op. Udpeg teknologier og samfundsmæssige udviklinger, som er direkte påvirket af Moores lov.
Hvor ser du lignende kurver?
13. dec 2011 kl 16:02
Udviklingen fører velsagtens til den teknologiske singularitet. http://en.wikipedia.org/wiki/T...rity
Tak! Og ja, det er en vinkel i diskussionen :-) ... singulariteten er interessant.
Men der er et liv før denne - dvs. nu - og her har Moores lov allerede enorme konsekvenser, som vi ikke diskuterer eller er tilstrækkelig opmærksomme på.
Det er dem, jeg efterlyser eksempler på.
Hvad ville du pege på, Poul?
Hvorfor laver vi ikke lignende kurver for produktionen af helt andre varer?
Udpeg teknologier og samfundsmæssige udviklinger, som er direkte påvirket af Moores lov.
14. dec 2011 kl 00:08
Hvorfor laver vi ikke lignende kurver for produktionen af helt andre varer?
Jeg kan ikke lige komme i tanke om hvilke andre varer, der bliver bedre (hurtigere) jo mindre vi laver dem.
Hverken fødevarer, transportmidler, beklædning !-), hvidevarer, værktøj, boliger, infrastruktur eller offentlig forvaltning 8-D bliver bedre af at blive mindre.
Og slet ikke med en faktor 1.000.000 på 40 år.
Hvad har jeg overset?
14. dec 2011 kl 00:22
Hvorfor laver vi ikke lignende kurver for produktionen af helt andre varer?
14. dec 2011 kl 10:10
er det jo interessant at computere kan stadig mere med stadig mindre mindre. Flere beregninger kan laves for færre kroner, med mindre silicium og mindre energiforbrug. Som jeg ser det, bliver det fremtidens udfordring at gøre mere med mindre. For LED lyskilder findes en tilsvarende kurve som Moores lov men her kigger man direkte på effektiviteten. I det her tilfælde Lumen/Watt som stiger med en faktor 2 ca. hvert andet år.
http://en.wikipedia.org/wiki/H..._law
Hvad har jeg overset?
14. dec 2011 kl 11:25
I begejstringen over de nye teknologiske muligheder for mere effektiv vareproduktion og intelligente produkter overser vi den største fare ved udviklingen af informationsteknologien, nemlig den ukontrollerede spredning af alskens information.
Alle organismer styres gennem en kontrol af informationsflowet, der sikrer, at hver del af organismen modtager de nødvendige oplysninger for at udføre sin funktion, og ikke modtager informationer der modvirker funktionen. Det gælder også samfundsorganismer af enhver størrelse.
Det stigende informationsanarki er allerede godt på vej til at ændre verden til en slagmark for modstridende interesser, hvor egoisme og grådighed bliver de drivende kræfter. Hvad det vil medføre af bevidste misinformationer og stigende uligheder både lokalt og i det globale samfund kan vi kun gætte på, men udsigterne er ikke særligt lyse. Klimaproblemerne er blot et enkelt eksempel på, hvordan særinteresser understøttes af spredning af massiv misinformation, der tilslører de langsigtede konsekvenser af vore handlinger.
... og disse opfølgninger. Den oprindelige artikel er, som følge af Moores Lov, blevet mange gange større og dybere, uden at den oprindelige forfatter har brugt flere ressourcer.
Hvorfor laver vi ikke lignende kurver for produktionen af helt andre varer?
Det kunne være interesant at kompilere en graf over reduktionen af bemanding på områder hvor der har været et stærkt overtag af automatik.
Der vil man vel kunne snakke om at bemandingen bliver mindre efterhånden som mængden af automatik forøges, og altså samtidig en forøgning i produktiviteten.
Fx. tal fra Grundfos over "pumpe produceret pr mandetime" i fabrikken.
Kunne man kompilere sådanne grafer kunne man sammenligne deres sammenfald med Mores lov og identificere de steder som har været henholdsvis bedst og dårligst til at indkoroperer den tilgængelig regnekraft i computerne..
Man kan så diskutere hypotesen om at regnekraft i computeren direkte erstatter regnekraften i den ansatte - Eller forholdet for dette.
Er der nogen som kan komme på en regne-tung opgave som ikke har ændret sig i natur de sidste 50 år, som man eventuelt kan sammenligne med?
@Søren
Hvad vi kan være sikre på er at alle disse stigninger vil ramme loftet når resourcen er udtømt. Kun cykliske processer kan vare ved. Men de kan ikke føde en konstant eksponentiel stigning i resourceforbruget. Det ved alle her i debatten - eller burde vide. Alligevel agerer vi som samfund som om eksponentiel udvikling kan vare ved.
... og disse opfølgninger. Den oprindelige artikel er, som følge af Moores Lov, blevet mange gange større og dybere, uden at den oprindelige forfatter har brugt flere ressourcer.
15. dec 2011 kl 11:42
Den øgede computer- og data-kraft har haft en mængde følgevirkninger, der generelt kan beskrives som en effektivisering af ressourceforbrug. Effektivisering i resourceforbrug udskyder knaphed på en given resource.
Søren Fosberg har jo en pointe om at der findes begrænsede resourcer omend der også er mange resourcer som vi ikke løber tør for selv med eksponentiel vækst i overskuelig fremtid (f.eks. 100år) og det er omsonst at fremskrive langt ud i fremtiden, fordi ingen kan vurdere konsekvenserne af nutiden hurtige teknologiske udvikling.
Hvilke resourcer bruges nu mere effektivt?
Flykontrolsystemer lader fly lette og lande med 2min mellemrum. Derved skal der konstrueres færre lyfthavne.
Mobiltelefonen tillader folk at koordinere bedre. Derved spilder folk mindre tid.
Google tillader folk at finde information. Research tager væsentligt mindre tid og er åben for alle.
Uden hurtig og billig information ville containertransport, finansielle ydelser og international handel være væsentligt langsommere og mere omkostningstung. Globaliseringen dvs. øget specialisering og samhandel har gjort historisk mange rigere, men kræver et internet.
Sattelitter giver ny viden om jorden (klima), solen (flares) og rummet (meteore) samt globale advarselssystemer (mod flares og meteore) , kommunikationssystemer (GPS, telefon og TV) og overvågningssystemer (militære, vejr og klima). Alt dette tillader risikostyring og mindsker tab af resourcer. GPS har ydermere tilladt automatisering/effektivisering af transport. Militære sattelitsystemer samt sikrede telekommunikationssystemer var essentiele til at sikre at den kolde krig forblev kold.
Den bioteknologiske revolution som vil/har stærkt påvirke(t) madproduktion og medicin er fuldstændig umulig uden massiv datakraft.
Man kunen finde på mange flere, men sidst og måske mindst har den øgede datakraft gjort al kommunikation, herunder digital underholdning, næsten gratis.
Fjernkirugi tillader lægehjælp til fjerne landsbyer.
15. dec 2011 kl 15:24
Du efterlyser følgende:
"Udpeg teknologier og samfundsmæssige udviklinger, som er direkte påvirket af Moores lov."
Men tilsyneladende interesserer du dig kun for den teknologiske udvikling, og ikke for den samfundsmæssige konsekvens. Hvorfor?
Der er næppe nogle områder, hvor Moore's lov har haft større samfundsmæssige konsekvenser end i væksten i informationsflowet. Antallet af internetsites er nærmest eksploderet og tælles nu i hundreder af milliarder, langt flere end jordens befolkning. De sociale medier udviser en tilsvarende vækst i forbindelser (læs "venner") og både underholdningsindustrien og litteraturformidlingen er ved at ændre karakter på en måde, vi ikke kan overskue konsekvenserne af.
I begejstringen over de teknologiske muligheder er vi tilbøjelige til at glemme, at teknologi ikke er farlig, men det er de mennesker, som misbruger den til at skade andre. Hvor længe vil vi ignorere, at internettet i sin nuværende form bruges til at lære psykopater at lave bomber, svindlere til at malke naive folk for penge, hackere til for sjovs skyld at ødelægge administrative systemer for milliarder, og at selv børn kan finde måder at tømme andres bankkontoer på.
Som jeg har påpeget i mit første ukommenterede indlæg i denne tråd, så styres alle organismer og samfund gennem et kontrolleret informationsflow. Det nuværende informationsanarki er på vej til at nedbryde de stabile samfundsstrukturer for øjnene af os, mens vi begejstres over teknologiens muligheder. Hvad hjælper det, at teknologien kan give os mere økonomiske biler, hvis den også lærer frustrerede teenagere at lave vejsidebomber.
Det er muligt, at en debat på Ingeniøren ikke er det rette sted at diskutere samfundsproblemer, men hvorfor så efterlyse indlæg om de samfundsmæssige konsekvenser af Moore's lov. Hvorfor ikke bare sige; vi interesserer os kun for teknologien, ikke for farerne ved den.
På den anden side kunne det være interessant at diskutere, om det er muligt i praksis at udvikle en informationsteknologi og et internet, der kunne forhindre en ukontrolleret spredning af potentielt samfundsskadelige informationer.
Mvh
Ole Bjørn :o)
På den anden side kunne det være interessant at diskutere, om det er muligt i praksis at udvikle en informationsteknologi og et internet, der kunne forhindre en ukontrolleret spredning af potentielt samfundsskadelige informationer.
16. dec 2011 kl 02:03
* Hvilke ressourcer er reelt knappe - hvis man gør den specielle forudsætning, at vi har tilstrækkelig energi (hvilket vi så kan diskutere som et separat emne)?
* Er vores ressourceforbrug exponentielt stigende?
* Ser der du noget kritisabelt i at Moores lov har givet os bedre computere på det samme silicium?
18. dec 2011 kl 18:58
Jeg er overrasket over at der på dette tidspunkt ikke er nogen, som har peget på den eksponentielt aftagende pris på strøm fra solceller, der er observeret igennem de seneste 30 år, se http://blogs.scientificamerica...lls/ . De eksisterende roadmaps for teknoligiens udvikling giver god grund til at tro at den eksponentielle udvikling vil fortsætte i det mindste til 2020. Dette vil give os solcellestrøm til en pris der matcher prisen på el fra kulkraft. Dette kan selvsagt få betydelige konsekvenser for bl.a. vindmølleindustrien og el-biler. Fortsætter prisfaldet efter 2020 vil det utvivlsomt få vidtgående konsekvenser for samfundet.
Og så håber jeg på at Rolf også i en post-ing æra vil udfordre os med sit enorme vid på en eller anden måde! Men også på dette område er jeg optimist.