Transportminister Henrik Dam Kristensen siger nu, at det vil koste samfundet hele 16,7 milliarder kroner at skrotte de skandaleramte IC4-tog. Det er væsentlig mere, end oppositionen tror, det vil koste. (Foto: Jens Hasse/Chili)
Chok-regning: IC4-skrotning koster knap 17 milliarder kroner
Transportministeren truer med gigant-regning, hvis IC4-togene bliver skrottet. 'Useriøst regnestykke', raser oppositionen.
Tema
Læs også
-
Løbsk IC4-tog havde store hjulskader efter vilde testkørsler
Læs mere om
Oppositionen beskylder nu transportminister Henrik Dam Kristensen for at give offentligheden et 'useriøst' prisoverslag på en IC4-skrotning.
Stillet over for den seneste prognose om, at der indtil videre skal bruges op til 800 millioner kroner ekstra for at få IC4-togene gjort køreklar, har flere politikere argumenteret for helt at lukke ned for IC4-projektet.
Disse politikere får nu svar på tiltale.
I et skriftligt svar til Folketinget peger transportminister Henrik Dam Kristensen (S) på nogle særdeles brutale økonomiske konsekvenser ved 'den endelige løsning' for IC4-projektet.
Prisen er nemlig høj: 16,7 milliarder kroner, skriver transportministeren.
»Såfremt det besluttes at skrotte IC4-toget og hurtigst muligt overgå til el-drift, vil det have en række tekniske og økonomiske konsekvenser,« påpeger Henrik Dam Kristensen.
Transportministeren fordeler de økonomiske konsekvenser således:
• Tabt betaling til Ansaldobreda: 2,8 milliarder kroner.
• Tabt investering i DSB’s egen færdiggørelse af IC4: 0,3 milliarder kroner.
• Indkøb af 83 nye eltog: 4,4 milliarder kroner.
• Indkøb af 23 eltog til erstatning for IC2: 0,7 milliarder kroner.
• Anlægsudgift til hurtig elektrificering af Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer: 8,4 milliarder kroner.
Uden afrunding af de enkelte beløb, bliver regningen i alt 16,7 milliarder kroner.
Transportministeren påpeger, at udgifterne til den nødvendige haste-elektrificering er 15 procent højere end lavest mulige bud, fordi elektrificeringen i tilfælde af IC4-skrotning vil skulle gennemføres inden totaludskiftningen af de nedslidte jernbanesignaler.
Det betyder, at der vil være ekstraudgifter til den nødvendige beskyttelse af de eksisterende signaler mod strømmen fra de nye køreledninger. En beskyttelse, der så i øvrigt vil være irrelevant få år senere, når de gamle signaler bliver udskiftet.
Den samlede elektrificering til hhv. Frederikshavn og Struer vil kunne være gennemført på fem-seks år, og indkøbet af 83 nye eltog vil kunne gennemføres på tre-fire år, påpeger transportministeren.
Henrik Dam Kristensen henviser til to forskellige Niras-analyser som kilden til oplysningerne. Rådgivervirksomheden har nemlig for Transportministeriet både analyseret muligheden for indkøb af eltogsmateriel samt foretaget en såkaldt screening af samfundsøkonomien i en elektrificering af jernbanen.
Opposition: Hvad med IC3-levetidsforlængelse?
Venstres transportpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er imidlertid skeptisk over for transportministerens chok-regning.
»Ministeren ser fuldstændig bort fra muligheden for at levetidsforlænge og opgradere de populære IC3-tog. Det er ikke et seriøst regnestykke, han præsenterer offentligheden for,« påpeger Kristian Pihl Lorentzen.
Han sætter derfor spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er nødvendigt at haste-gennemføre nyt indkøb af eltogsmateriel samt at elektrificere de resterende dele af jernbanen.
»Venstre er fortsat stærk tilhænger af, at vi får elektrificeret hovedstrækningerne på banen, startende med Esbjerg-Lunderskov. Udfordringen er at få lukket materielgabet efter IC4, indtil vi for alvor kan satse på eltog. En af vejene er at opgradere IC3-materiellet og leje nogle erstatningstog i udlandet, mens vi venter på, at elektrificeringen kan blive gennemført mest effektivt,« siger Kristian Pihl Lorentzen.
Venstre-manden noterer sig, at en eventuel IC4-skrotning kan betyde et tab på 3 milliarder kroner, der skal ses i sammenhæng med en afskrivning over mindst 30 år.
»Det er dyre lærepenge, men alternativet er jo, at vi politikere i de kommende år kan bliver tvunget til at bevilge hundredvis af millioner til DSB’s forsøg på at gøre IC4-togene pålidelige og driftssikre. Allerede nu står vi jo over for en regning på ekstra 800 millioner kroner til færdiggørelsen. Derfor er vi nødt til at have en plan B klar i skuffen,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der ikke har tillid til den såkaldte Atkins-rapport om IC4-togenes tilstand.
Elektrificering og signaludskiftning skal foregå samtidig
Da Ingeniøren i foråret bad eksperterne om at definere den plan, der skulle sættes i værk i tilfælde af, at IC4 aldrig blev indsat som IC3-afløser i landsdelstrafikken, lød den centrale anbefaling netop, at IC3-togene skulle levetidsforlænges, så de kunne holde frem til 2025.
DTU-professor Otto Anker Nielsen, DTU-adjunkt Alex Landex og FRI-direktør Henrik Garver så derimod ikke noget behov for at foretage den samme haste-elektrificering som Henrik Dam Kristensen fremlægger i sit regnestykke. I stedet foreslog eksperterne, at elektrificeringen af disse strækninger godt kunne vente på signaludskiftningen, men at elektrificeringen til Esbjerg derimod burde gennemføres hurtigst muligt.
Når elektrificeringen til Esbjerg var gennemført, skulle der åbnes op for indkøbet af eldrevne intercitytogsæt, der ville kunne indsættes i intercitytrafikken mellem København og henholdsvis Sønderborg og Esbjerg. Men denne anbefaling indebar ikke, at der skulle indkøbes hele 83 eldrevne togsæt.
De centrale anbefalinger fra eksperterne lød som følger:
1: Intercitystrækningen mellem København og Esbjerg skal være elektrificeret ved udgangen af 2014.
2: Massiv indsættelse mellem 2014 og 2018 af elektriske togsæt af 'hyldevare'-typen.
3: Signaludskiftning og elektrificering skal gennemføres på samme tid, så der kan indsættes moderne elektriske togsæt mellem København og Aalborg i 2021.
4: IC3 levetidsforlænges og udfases gradvist mellem 2020 og 2025.
IC4-togene holder i øjeblikket stille, mens Havarikommissionen vurderer, om togtypen har et generelt problem med bremserne.
