I eftermiddag får du svaret på, om Higgspartiklen er fundet
Det kan blive en exceptionel dag for fysikken. Cern fremlægger i dag resultaterne fra LHC-eksperimenterne, og alverdens fysikere venter i spænding på, om rygtet taler sandt: At der er tegn på en Higgspartikel med en masse på 125 GeV.
Den kæmpestore Atlas-detektor ved LHC har måske fundet Higgspartiklen (Foto: Cern)
Læs også
-
Tampen brænder for Higgs-partiklen: Snart slut med gemmesteder
-
Eksperter: En Higgs-partikel med lav masse er vores bedste bud
Læs mere om
De to store partikeldetektorer ved LHC har begge set stærke tegn på en Higgspartikel med en masse på ca. 125 gigaelektronvolt (regnet i energienheder).
Sådan har det lydt på rygtebørsen – og her på ing.dk – gennem den seneste uges tid, men nu får alverdens fysikere endelig mulighed for at høre om det fra talsmændene fra de store partikeldetektorer Atlas og CMS.
Læs også: Tampen brænder for Higgs-partiklen: Snart slut med gemmesteder
På et seminar ved Cern eftermiddag vil de fremlægge præcist, hvad LHC-eksperimenterne i år har givet os at ny viden om Higgsbosonen.
Ingeniøren følger begivenheden fra en videotransmission til Niels Bohr Institutet i København.
Cerns generaldirektør, Rolf Heuer, har dog på forhånd udtalt, at de målinger og analyser, som bliver fremlagt på seminaret, hverken er nok til at bekræfte eller afvise eksistensen af Higgspartiklen, som er den brik fysikerne mangler at finde for at fuldende den såkaldte Standardmodel for de partikler, der er universets fundamentale byggeblokke.
Til trods for dette forbehold ses der frem til seminaret med en helt usædvanlig interesse.
»Det kan blive en helt exceptionel dag for fysikken, når Cern i dag offentliggører nye resultater i deres jagt på Higgs-bosonen,« skriver Philip Gibbs på bloggen Vixra.
Philip Gibbs er en fysiker, som ofte har vist sig hurtigere end Cern selv til at kombinere de mange data fra LHC til nye analyser. Han er et af de bedste bud på en ekspert, som ikke selv deltager i eksperimenterne
Professor Jørn Dines Hansen fra Niels Bohr Institutet, der deltager i Atlas-eksperimentet, sagde allerede i sidste uge til Ingeniøren:
»I vores eksperiment har vi en mindre top ved 2,5 sigma, og hvis det andet eksperiment, som efter rygterne har en tilsvarende top, også har toppen ved den samme partikelmasse, så begynder det at ligne noget.«
Et 2,5 sigma-resultat indikerer kort fortalt, at der kun er ca. en procent sandsynlighed for, at signalet skyldes en tilfældig hændelse, og dermed også, at der 99 pct. sikkerhed for, at observationerne skyldes, at Higgsbosoner er dannet ved proton-proton-kollisioner i LHC.
For at man skal kunne tale om en opdagelse, skal man dog have en 5 sigma-hændelse, hvor der er 99,99995 procent sikkerhed for, at hændelsen kan reproduceres. Det er i dette lys, at Rolf Heuers forbehold skal ses.
Der er endnu ikke opsamlet så mange data ved LHC, at fysikerne har mulighed for at kunne vise en 5 sigma-hændelse, hvis Higgsbosonen har en masse omkring 125 GeV. Det vil kunne ske baseret på data, som opsamles til næste år.
Tidligere på året viste Cerns data tegn på, at Higgspartiklen havde en masse omkring 140 GeV. Yderligere dataopsamling kunne dog ikke bekræfte dette, så de første data var netop kun en tilfældighed. Der er derfor god grund til at være skeptisk over for alle målinger, der ikke når op på 5 sigma-niveauet.
En anden ekspert-blogger, Adam Falkowski, der blogger under pseudonymet Jester på Resonaances, mener dog, der alligevel er en god chance for, at vi nu for første gang ser ’the real thing’ – også selv om der kun er tale om en 2,5 sigma-hændelse.
»Jeg vil sige, at der er en chance på 50 procent, alene baseret på data, og omkring 80 procent baseret på vores formodning om, at 'Higgsen' har en masse i netop dette område.«
I eftermiddag ved vi mere præcist, hvilken betydning vi skal tillægge de mange rygter og ekspertvurderinger, og hvilken betydning fysikerne vil tillægge deres forståelse af naturen, at Higgspartiklens masse er omkring 125 GeV.
Ingeniøren følger udviklingen.
