Det er ikke ideologi, at penge der sendes ud i samfundet bliver beskattet. Det er heller ikke ideologi, at moms og andre afgifter havner i samfundets kasser. Det er heller ikke ideologi, at dem der kommer i arbejde, på grund af de penge regeringen sender ud i samfundet, flytter fra arbejdsløshed til lønmodtager. Det er faktisk den måde samfundsøkonomien virker.
Derimod er den krise vi er løbet ind i, konsekvensen af mange års neoliberalistisk ideologi eller tro.
Magteliten, ikke nødvendigvis folk med mange penge, har altid brugt forskellige metoder, til at underkue pøblen, som de betragter arbejdere og tyende. I primitive samfund som Nordkorea og Kina bruges militær magt og medierne. I religiøse lande bruges Allah og forskellige andre guder. I den vestlige verden, blev guden afsløret, da det blev bevist, at jorden er rund, og mennesker ikke blev skabt af gud. Nogen tror faktisk stadig på det.
I hele menneskehedens historie er det lykkedes magteliten, at holde store dele af befolkningen nede, og forlangt store ofre, for at tilfredsstille guderne.
I nogle får år lykkedes det, at skabe gode levevilkår i Skandinavien, før magteliten fik opfundet en ny gud. Den nye gud, pengeguden og dens præsteskab økonomerne bliver, sammen med deres troende neoliberalister i Danmark repræsenteret ved forskellige bevægelser, bla. Cepos.
For magteliten, der styre kapitalfonde og andre svindelforetagender, er det vigtigt, at økonomien køre op og ned, da det er på den måde de kan rage til sig. For at neutralisere befolkningen, kommer der historier frem, at pengeguden kræver ofre, og at BNP kommer og tager os, hvis vi ikke lystrer. Så længe vi tror på deres vås, bliver de ved, og der er ingen grænser for hvor dybt det hul er vi falder i. Vi kan kun komme på fode igen hvis vi holder op med, at tro på dem, og bruger omsætningsmodellen igen. Penge er ikke en begrænset resurse, men et nyttigt værktøj som kan skabe velstand til alle, hvis de bliver brugt rigtigt.
Den første gang neoliberalisterne rigtigt slog til, var i USA efter første verdenskrig. På grund af krigen og den deraf store våbenindustri, var der fordelt stor købekraft i befolkningen. Mafiaen benyttede deres magt og mange sorte penge, til at køre aktier op, hvorved de lokkede borgerne til at købe. I 1929 trak de pengene ud, med det store krak til følge. Det gav dem mulighed for at erhverve store værdier for en slik. I 35 blev en lightudgave af velfærdsmodellen, kaldet New Deal brugt til at sætte gang i økonomien igen, Det blev dog bremset af magteliten. Får år efter skabte krig og våbenproduktion igen velstand i befolkningen. Men neoliberalismen sammen med en enorm kommunistforskrækkelse bed sig fast, og sidst i tresserne påtvang Nixonadministrationen resten af den”frie” verden deres økonomiske tro, da alle der ikke var som dem, var fæle kommunister. Her i Danmark blev velfærdssystemet, der havde skaffet gode levevilkår for alle, uden omkostninger for samfundet, erstattet af en mere og mere aggressiv neoliberalisme.
Velfærdssystemet er for øvrigt i brug i Brasilien, men meget forsigtig, da de kan huske hvad der skete i Chile.
Jeg beklager men jeg tror ikke der er mere plads.