En af mine yndlingstegneserier har brugt Helmuth Nyborgs data til en tankevækkende graf:
Calamities of Nature
Jeg har ikke fulgt med i Helmuth Nyborgs forskning og jeg ved ikke hvad kredibilitet den pågældende artikel har, men en af de helt centrale syreteste i videnskaben er om forskningsresultater hænger sammen med andre forskningsresultater.
Denne kurve viser et rigtigt interessant eksempel på at korrelation ikke nødvendigvis er det samme som årsag:
Kig på Cuba, Jamaica og Haiti og tænk lidt over hvorledes deres befolkninger er sammensat...
Læg også mærke til at Danmark ligger under Sverige, det kunne måske forklare at de kan få IT systemer og Jernbaner til at virke hvor vi ikke kan ?
Det helt store spørgsmål er: Hvorledes kan vi som samfund tage hensyn til hvad kurven viser, uden at det bliver racisme ?
phk
12. dec 2011 kl 09:24
Et bud kunne være at det hænger sammen med uddannelsesniveau og ikke race, hud- eller øjenfarve.
Men det undrer mig at den gennemsnitlige kineser har højere IQ end nogen nordiske lande ? Kan det nu også passe eller er der tale om et udsnit af kinesere. (storbyer)
mvh Thomas
Læg også mærke til at Danmark ligger under Sverige, det kunne måske forklare at de kan få IT systemer og Jernbaner til at virke hvor vi ikke kan ?
12. dec 2011 kl 10:15
"Det helt store spørgsmål er: Hvorledes kan vi som samfund tage hensyn til hvad kurven viser, uden at det bliver racisme ?"
Vi kunne starte med at sikre mere mad - helst med høj forsyningssikkerhed - til børnene i Afrika. Det skulle nok få pletterne i højre side af grafen så meget op at koralation mellem IQ og religøsitet bliver yderst svær at bevise.
Jeg synes mere kurven viser at religion ikke er et personligt valg men nærmere et politisk valg.
Det kan undre at kurven ikke er (normalt?) fordelt omkring 100, når der er tale om gennemsnit IQ.
-Eivind
12. dec 2011 kl 10:37
I forlængelse: Jeg mistænker data for snarere at vise de respektive befolkningers evne til at sidde ned og løse et testark med geometriske former og sproglige associationstest. Det at gå til prøve kan som bekendt trænes.
Er det et fair sammenligningsgrundlag? Vi ved jo godt i forvejen, at uddannelsesniveauet halter i mange afrikanske lande.
Dette kan højst bruges til bevidst misfortolkning.
12. dec 2011 kl 10:48
Kommentarerne er et glimragende eksempel på artiklen - at selv normalt begavede (?) forveksler intelligens med klogskab....
12. dec 2011 kl 10:48
Dette kan højst bruges til bevidst misfortolkning.Det er i hvert fald påfalde at i nogenlunde sammenlignelige europæiske lande (rimeligt velstillede og uden hungersnød) som Danmark, Italien og Polen, så scorer Danmark ringest i forhold til de to andre, der er fire gange mere religiøse.
12. dec 2011 kl 10:49
Togene er netop en bekræftelse på tendensen. I Italien virker togene upåklageligt - også sporene både når det er frostvejr, og når det er over 40C. De italienske tog har ikke haft dansk IQ indblandet i designet.
12. dec 2011 kl 11:12
Kommentarerne er et glimragende eksempel på artiklen - at selv normalt begavede (?) forveksler intelligens med klogskab....
12. dec 2011 kl 11:18
Er IQ det samme som evnen (og modet) til at sige: "Hov, stop lige", når et projekt kører af sporet?
12. dec 2011 kl 11:22
Læg også mærke til at Danmark ligger under Sverige, det kunne måske forklare at de kan få IT systemer og Jernbaner til at virke hvor vi ikke kan ?
Italein ligger højere i IQ, end både Danmark og Sverige, så jernbanemateriel er ikke med ;-)
Martin.
12. dec 2011 kl 11:23
Det er jo lige netop det.... det er på en diffus måde EVNEN til at forvalte den intelligens man nu er udstyret med.
Noen bruger deres høje intelligens til at udvikle klyngebomber, giftgas, torturmetoder og andre muntre kalamiteter. Så det er ikke så enkelt endda.
Vores energiforbrug, ressourceforbrug, forurening, klimaforstyrrelserne, bankernes økonomiske rodeo er heller ikke ligefrem udtryk for KLOG forvaltning...
Det kræver faktisk ikke ret megen intelligens at konstatere, at et ressourceforbrug der er 5 gange højere end det kloden kan reproducere ikke er 'klogt', omend smartphones og computere er udtryk for en vis intelligens.
12. dec 2011 kl 12:41
Det kan undre at kurven ikke er (normalt?) fordelt omkring 100, når der er tale om gennemsnit IQ.
12. dec 2011 kl 12:57
Helmut Nyborg har ganske givet nogen interessante data, men når manden er beskyldt for vindeskabelig uredelighed, har ikke-replicerbar data og ikke vil udtale sig om metoderne brugt kan man ikke drage nogen konklusioner ud fra hans arbejde.
Ydermere er han medlem af Dansk Front hvilket unægteligt sætter det hele i et lidt mere bizart lys.
Intelligens er en ganske veldefineret størrelse.
12. dec 2011 kl 13:13
var det i høj grad kirken, der stod for "folkeskolen" udenfor de store købstæder indtil der blev etableret et egentligt skolevæsen i det sene 1800-tal. Resultatet var en høj grad af religiøs indoktrinering og et skole der oftest var mindre end middelmådig målt i moderne sammenhæng.
Det er ikke svært at forestille sig, det er tilsvarende mekanismer der gør sig gældende i mange af de samfund, der ligger langt til højre på skalaen.
12. dec 2011 kl 14:06
..så er her den ultimative løsning på problemet med global opvarmning: Flere pirater!
http://en.wikipedia.org/wiki/F....gif
12. dec 2011 kl 14:13
IQ er derimod ret veldefineret...
12. dec 2011 kl 15:42
Læg også mærke til at Danmark ligger under Sverige, det kunne måske forklare at de kan få IT systemer og Jernbaner til at virke hvor vi ikke kan ?
Italein ligger højere i IQ, end både Danmark og Sverige, så jernbanemateriel er ikke med ;-)
12. dec 2011 kl 15:50
I forlængelse: Jeg mistænker data for snarere at vise de respektive befolkningers evne til at sidde ned og løse et testark med geometriske former og sproglige associationstest.
Det at gå til prøve kan som bekendt trænes.
Er det et fair sammenligningsgrundlag? Vi ved jo godt i forvejen, at uddannelsesniveauet halter i mange afrikanske lande.
Dette kan højst bruges til bevidst misfortolkning.
12. dec 2011 kl 16:03
Det er vist lidt upræcist.
http://en.wikipedia.org/wiki/H...borg
I øvrigt, når hans forskning viser at indvandring fra visse lande fører til nedgang i modtagerlandets gennemsnitlige IQ, ville det være inkonsekvent af ham ikke at fraråde samme indvandring.
12. dec 2011 kl 16:50
Hvad siger du til det her:
http://en.wikipedia.org/wiki/I...ents ?
I forlængelse: Jeg mistænker data for snarere at vise de respektive befolkningers evne til at sidde ned og løse et testark med geometriske former og sproglige associationstest.
Det er vel det ingeniører gør.
Det at gå til prøve kan som bekendt trænes.
Derved kan man vinde 5-10 point. Det store flertal af dem der er testet har ikke trænet prøver
There is considerable variation within and overlap between these categories. People with high IQs are found at all levels of education and occupational categories. The biggest difference occurs for low IQs with only an occasional college graduate or professional scoring below 90
12. dec 2011 kl 17:20
Vi kunne starte med at sikre mere mad - helst med høj forsyningssikkerhed - til børnene i Afrika. Det skulle nok få pletterne i højre side af grafen så meget op at koralation mellem IQ og religøsitet bliver yderst svær at bevise.
12. dec 2011 kl 17:50
Er der underernæring pga. lav IQ eller er IQ lav pga underernæring? Jeg har tilbragt mange år med at rejse rndt i verden og jeg har aldrig fået svaret på hvorfor der er så store forskelle, undt. en: Ulandshjælp. Der er ingen grund til at Nigeria fx ikke har en levestandard der er længder bedre end den vi har i DK? Det er frugtbart og de har masser af råstoffer og er ikke ret mange mennesker. Det sjove er at folk der ytrer at de mener at alle er helt lige, er de største racister, når de rejser ned for at hjælpe "staklerne" og implicit siger at de selv ved alting langt bedre. Det bedste ville være at afskaffe ulandshjælpen og fjerne handelsrestriktionerne og lade mennesker klare sig selv, være stolte og ikke blive fordummet af det narkotikum, som ulandshjælp er. Min oplevelse af Danida medarbejdere er at det er de nye kolonister.
12. dec 2011 kl 17:58
Ja naturen er et svin, for det har frembragt mennesket der gør lige som alle de andre væsener her på jorden, der afleverer deres udtømmelser lige der hvor de er og når de har brug for det og trang til det.
Naturen er nemlig ligeglad, både med de troende og de ikke troende og dem som grisser og dem som ikke gør det.
12. dec 2011 kl 19:13
Hvad siger du til det her:
http://en.wikipedia.org/wiki/I...ents ?
Nu skal man aldrig fodre den betydelige troldebestand her på ing.dk og jeg kan godt se hvilket ærinde du er ude i, men pyt, jeg bider alligevel på.
I forlængelse: Jeg mistænker data for snarere at vise de respektive befolkningers evne til at sidde ned og løse et testark med geometriske former og sproglige associationstest.
Det er vel det ingeniører gør.
Gud, ingen af mine tidlligere arbejdsgivere har fundet det nødvendigt at IQ-teste mig på daglig basis ;-).
Hvordan har selve ingeniørfaget relevans for denne diskussion?
Det at gå til prøve kan som bekendt trænes.
Derved kan man vinde 5-10 point. Det store flertal af dem der er testet har ikke trænet prøver
Reference udbedes.... og 5-10 point ud af hvor mange...?
I øvrigt tror jeg, at en befolkning der i gennemsnit har f.eks. 13 års uddannelse, er mere eksamens- eller prøvevant, om du vil, end befolkningen i et udviklingsland.
Sidste sætning fra det afsnit du linker til:
There is considerable variation within and overlap between these categories. People with high IQs are found at all levels of education and occupational categories. The biggest difference occurs for low IQs with only an occasional college graduate or professional scoring below 90
Ja, så jordbrugere scorer som regel ikke nogen høj IQ.
Men er IQ et godt værktøj at vurdere folk med? Er høj IQ af betydning når man selv er en tom, selvretfærdig, empatiforladt skal, med selvopholdelse som eneste drift?
12. dec 2011 kl 19:30
Nørretranders kommer ind på emnet med at religiøsitet og intelligens ikke ser ud til at følges ad i hans bog "At tro på at tro". Så den kan man jo læse, hvis man synes den slags er interessant.
12. dec 2011 kl 19:31
Det helt store spørgsmål er: Hvorledes kan vi som samfund tage hensyn til hvad kurven viser, uden at det bliver racisme ?
12. dec 2011 kl 19:47
er da ret forståeligt i betragtning af den ideologiske sortering de har været udsat for gennem de sidste 150 år.Opiumskrigene, Boxeropstandene, Japans erobring. Maos og Shang Kai Cheks slagsmål om magten. Kommunismens sejr og Kuturrevolutionen, hvor det der lød meldinger dernede fra at der "kun var 5 millioner døde" den vinter af sult i min ungdom.
Dette har da givet sorteret de svageste begavelser fra
12. dec 2011 kl 20:11
Du glemmer at bortset fra de sidste 400 år, hvor kineserne blev regeret af
http://en.wikipedia.org/wiki/M...nchu 'erne,
jfr.
http://en.wikipedia.org/wiki/A...uism
har Kina været teknologisk og civilisatorisk ledende i verden.
Oversigt:
http://en.wikipedia.org/wiki/H...tion
12. dec 2011 kl 20:20
Jeg gjorde mig den ulejlighed at læse Nyborgs undersøgelse dengang den kom frem og var meget skuffet over kvaliteten af hans analyser. Lidt af det jeg kan huske:
-Datamaterialet for hhv. religiøsitet og intelligens er fra mange kilder, store usikkkerhedsfaktorer og ikke indsamlet af ham selv (religiøsitetstallene er samlet af af Phil Zuckerman, som har brugt det som indledning til sin antropologiske undersøgelse af religiøsitet i DK og SE og som jeg vil skyde på vil være særdeles skeptisk overfor den bastante måde som Nyborg gør brug af det). F.eks. er tallene for ateisme i Danmark i intervallet 42-80%! Nyborg vælger det høje tal, men argumenterer ikke overbevisende for hvorfor det skulle være mest korrekt.
-Hans analyse er på aggreret (samfunds)niveau men han konkluderer på individniveau. Det er måske ikke direkte uvidenskabeligt, men det giver som udgangspunkt mere troværdighed til konklusioner på eller tættere på samme niveau som analyseniveauet, som f.eks. en tredje uafhængig variabel på samfundsniveau som adgang til ernæring, som påvirker de to afhængige variable religiøsitet og IQ.
-Hans behandling af undtagelser er stærkt betænkeligt, f.eks. lav religiøsitet i Vietnam og Cuba kombineret med lav IQ. Det klares med det trick at påstå at kommunismen virker som erstatning for religion. TIl gengæld bortforklares høj religiøsitet og IQ i USA med en historisk henvisning til den religiøse sammensætningen af indvandrerne (hvilket ikke forklarer nogetsomhelst, da man med Nyborgs teori måtte forvente at de stærkt religiøse indvandrer ville have lavere IQ end deres landsmænd der blev i Europa, hvilket ville være gået i genetisk arv til deres efterkommere). Læg mærke til at begge typer undtagelser mere overbevisende kunne forklares med kulturpåvirkning af trosniveauet og ernæringspåvirkning af IQ...
Så garbage in, kørt igennem en meget betænkeligt model og med svag undtagelseshåndtering = garbage out. Retfærdighedsvist skal det siges at Nyborg i god videnskabelig stil kører med åbne kort, så man kan efterprøve påstande og data, hvilket for han desværre gør, at rapporten fremstår særdeles svagt funderet.
12. dec 2011 kl 20:43
Jeg kan ikke finde jordbrugere i det afsnit du nævner. Er du ved at lufte dine fordomme?
Nu indfører du en ny parameter. Hvorfor gør du det?
12. dec 2011 kl 20:46
Det helt store spørgsmål er: Hvorledes kan vi som samfund tage hensyn til hvad kurven viser, uden at det bliver racisme ?
Okay, men hvad mener du egentlig selv at kurven viser, siden du rejser det, som du kalder et centralt spørgsmål ?
At IQ ikke kan måles?
At "religiøsitet" helst skal være på 50-60% for at fremme "intelligens" ?
At religiøse personer er dumme ?
At intelligent personer mangler en åndelig dimension i deres verdensbillede ?
Hvad er formålet egentlig med at rejse dette "centrale" spørgsmål "
Mvh. Lars
12. dec 2011 kl 22:04
Det er jo fantastisk så opklarende 10 minutters diskussion for åben skærm, mellem Helmuth Nyborg og Peter Lund Madsen kan være:
http://nyhederne.tv2.dk/articl...l?ss
Bedøm selv på hvilken af de to forskere studenterhuen strammer mest ;-)
Det er endvidere svært at overhøre Nyborgs nydelige pointe i indledningen, som forklarer alt om hans ihærdighed, og hans såkaldte forskningsresultater, der skærer hans forudindtagethed så meget ud i pap, at især den allerlaveste del af IQ-spektret fatter budskabet!
12. dec 2011 kl 22:30
Det er jo fantastisk så opklarende 10 minutters diskussion for åben skærm, mellem Helmuth Nyborg og Peter Lund Madsen kan være:
http://nyhederne.tv2.dk/articl...l?ss
Bedøm selv på hvilken af de to forskere studenterhuen strammer mest ;-)
Det er endvidere svært at overhøre Nyborgs nydelige pointe i indledningen, som forklarer alt om hans ihærdighed, og hans såkaldte forskningsresultater, der skærer hans forudindtagethed så meget ud i pap, at især den allerlaveste del af IQ-spektret fatter budskabet!
12. dec 2011 kl 22:34
Jeg fandt en kommentar jeg lavede dengang "IQ vs tro” kørte i 2008:
Ok, nu har jeg fundet artiklen. Den er ret sjov. Landesammenligningen er kun en del af artiklen. Han indleder med mange andre sammenligninger, f.eks. at ens IQ vokser op igennem barndommen og troen på gud falder (Ja for pokker, vi er indrettet til at tro alt hvad de voksne bilder os ind, det er ikke lav intelligens, det er en evolutionær kompensation for manglende vidensniveau). Han bruger også Flynn-effekten: Vi er i gennemsnit blevet mere intelligente i de sidste 100 år og samtidig er gudstroen faldet.
Nå men til kødet: Han har IKKE selv indsamlet nogen af dataene som han ellers lod forstå. Hans trostalstal kommer fra en artikel af en anden mere spændende herre, Phil Zuckerman (som jeg i parantes har haft en ret spændende forelæsning af, der handlede om at den lave grad af gudstro i Sverige og DK faktisk dækkede over at vi havde en høj grad af hjemmemikset religion, som bare ikke indeholdte en hvidskægget herrer vi kunne kalde gud), som har hentet sine tal fra, så vidt jeg kan skønne, 10-20 forskellige undersøgelser. Han påpeger selv faren ved at undesøge på tværs af lande, på tværs af forskellige undersøgelser med alle de problemer det giver af f.eks. formuleringsmæssige faldgrupper. Bare for at illusterer det, så se på udsvingene af dem der erklærer sig atheister i top til landene:
http://dl.dropbox.com/u/162467....jpg
I forskellige undersøgelser er det alt fra 43-80% der erklærer sig atheister i DK, Sverige 46-85% etc. Det ser ud til at man kun undgår store udsving, hvis man kun har en undersøgelse (som f.eks. Vietnam and Estland). Zuckermans egen påpegning af usikkerheden gentager Nyborg retfærdigvis, også Zuckermans grund til alligevel at bruge tallene, nemlig at man må tage det man trods alt har i stedet for at lade være. Fint nok, hvis man prøver at lave en cirka sammenligning imellem landene (som er det Zuckerman har haft brug for i sit arbejde), jeg synes bare ikke det dur med så store udsving, når man vil lave regressionsmodeller, hvor man bruger de rå data. Her gør det en ret stor forskel om man f.eks. bruger 43% eller 80% for DK...
IQ tallene er hentet fra en bog jeg desværre ikke kan skaffe adgang til, så man må tage Nyborg ord for pålydende når han siger at det er valide og sammenlignlige tal.
Hans konklusions/diskusionsafsnit rummer flg:
1) Der er en positiv korrelation imellem IQ og ikke-tro på gud på det aggregerede niveau når man sammeligner de to talkilder
2) Hvorfor er der så denne sammenhæng? Der præsenterer han tre individualforklaringer a la dem, han kom med i tv2 og han forsøger ikke at finde en, der analyserer det på det samfundsniveau hans egen data og analyse kører på.
3) Der er tal, der viser uintelligente men atheistiske lande, som Vietnam og Cuba. Men der har det bare været kommunismereligionen i stedet iflg. Nyborg
4) Et land har vist det modsatte, nemlig USA, med høj intelligens og lav atheisme. Jeg må sige at jeg ikke forstår hans bortforklaring af det:
One factor that could provide a possible explanation for this is that many Americans are Catholics, and the percentage of believers in Catholic countries in Europe is generally much higher than in Protestant countries (e.g. Italy, 6%; Ireland, 5%; Poland, 3%; Portugal, 4%; Spain, 15%). Another possible contribution to this has been continued high immigration of those holding religious beliefs. A further possible factor might be that a number of emigrants from Europe went to the United States because of their strong religious beliefs, so it may be that these beliefs have been transmitted as a cultural and even genetic legacy to subsequent generations. Parent–child correlations for religious belief are quite high at 0.64 (fathers–sons) and 0.69 (mothers–daughters) (Newcomb & Svehla, 1937). It has been found that religious belief has a significant heritability of around 0.40–0.50 (Koenig, McGrue, Krueger & Bouchard, 2005), so it could be that a number of religious emigrants from Europe had the genetic disposition for religious belief and this has been transmitted to much of the present population.
12. dec 2011 kl 23:42
Intelligens er ikke en særlig matematisk "forståelig", eller veldeffineret størrelse. Vi kan komme med nogle eksempler:
Hvad er intelligensen af papir?
Hvad er intelligensen af en ingeniør uden papir?
Tjah, umiddelbart, må man antage, at begge intelligenser er ganske lave. Derimod, en ingeniør med papir, så stiger intelligensen. Og i nogle tilfælde, kræves også godt syn, eller briller.
Problemet er, at intelligenser ikke bare kan lægges sammen. To personers samlede intelligens, er således ikke summen af de to personers intelligenser. I nogle tilfælde, er den højere.
Eksemplet ovenfor viser, hvordan en "ingeniør", der ikke er trænet til, at fungere uden papir (og måske andre hjælpemidler), uden disse hjælpemidler kan have lav intelligens, i forhold til andre. Men med de pågældende hjælpemidler, så vokser intelligensen, trods man ikke direkte kan tildele papir intelligens.
Tager du to halvhjerner, og sætter sammen, så kan - i nogle tilfælde, opstå større intelligens.
Eller modsat - tager du en hjerne, og deler i to, så vil du erfare at den så godt som ikke er funktionsdygtig. Intelligensen falder til nul. I de fleste tilfælde, vil personen ikke kunne overleve. De pågældende dele, er tilpasset til at fungere sammen.
På samme måde, er det med menneskelig intelligens. Den tilpasses vores omgivelser, og det betyder, at hvis vi er vandt til hjælpemidler som papir, blyant, lommeregner, computer osv. så vil vi lægge visse typer opgaver ud til at blive løst af disse hjælpemidler. Og vi vil ikke optræne hjernen, til at gøre det, med mindre vi har behov for det. Hjernen tager dog også hensyn til den tid det tager, så kræves en hurtig hukommelse, hvor afstanden til hjernen er kort, så vil den stadigt være i hjernen. Denne del, har i mindre grad brug for papir og blyant. Det afhænger af, hvordan vi bruger hjernen - altså dens behov - hvordan vi optimeres.
Det medfører, at hvis du tager en person ud af en gruppe, som er vandt til, at arbejde i den pågældende gruppe, at så vil vedkommende måske have lav intelligens. Men sætter du mange intelligense mennesker sammen, kan du måske ikke opnå større intelligens. Nogle er mere egnet til at arbejde sammen end andre - de besider en "social" intelligens. Der opstår intelligens, udover den der måles individuelt, når de arbejder sammen. For deres hjerner er i fællesskab udviklet til, at fungere som en endnu større hjerne end menneskets.
Hvis vi på et tidspunkt, bliver i stand til at lave direkte links mellem mennesker, så vil denne mulighed måske kunne øges. Idag, vil kommunikationsbarrieren, og hastigheden, medføre at meget må opbevares internt i vores hjerne, og dertil skal de også fungere selvstændigt. Kun informationer, og "hjælp" der kan kanaliseres ud, uden tæt knytning til hjernen, er egnet som ekstern hjælper. Dette sætter naturligvis nogle begrænsninger.
Under alle omstændigheder, må man dog sige, at intelligens ikke er en nem størrelse. Arbejder mennesker sammen, så vil ofte ske en specialisering, fordi at det åbentbart medfører en større intelligens i gruppen. I andre tilfælde, vil opstå en evne, til at kunne følge andres tanker - altså synkronisering. Dette kan medføre bedre mulighed for at forstå hinanden hurtig, og dermed opnå stor hastighed, beslutningsevne, og øge visse former for fælles intelligens. Meddens specialisering, gør at man hver især har optimeret hjernen, efter opgaver som skal kunne løses - det, som det kræver, vil typisk blive placeret i samme "klumb" af hjerneceller, således at opgaver, der kræver tæt samarbejde, placeres i samme hoved. En specialisering, vil således ikke kun være en specialisering, men også rumme det der lægger op til, fordi det er nødvendigt at kunne trække på hurtigt, da det er nødvendigt som hjælpeværktøj for specialiseringen. Hvor meget, at en specialisering kræver af "uspecialisering", afhænger af opgaven, men ofte kræves også evne til at have et overblik.
Vores hjerner er meget komplekse, og i de fleste tilfælde giver IQ intet viden om vores intelligens. Vores intelligens, er i højere grad bestemt af, hvor meget vi kan opnå, i den gruppe som vi arbejder. Og her, er det igen et spørgsmål om opgaven. Nogle grupper, er meget tilpasningsvenlige, og kan løse nye opgaver på kort tid. Andre kan ikke - men kan så til gengæld arbejde i dybden, med det samme mange år i træk, og derved komme videre, end nogen anden er kommen før. Ofte, er det ikke samme type, og der er forskellige krav til intelligensen.
Der er tendens til, når man taler om IQ, så at "ophøje" en form for IQ til at være "intelligens". F.eks. at måle en persons individuelle IQ. Dette giver meget fejlagtige udslag, og i nogle tilfælde, kan den ændres, ved at give vedkommende hjælpemidler. Måske er vedkommende i stand til, at kunne bruge hjælpemidler, herunder andre menneskers intelligens, og derved opnå at kunne biddrage med større intelligens, således at grupper af "dumme" kan opnå mere, end grupper af "kloge".
Naturen er for så vidt også intelligent. Nogle mener, at den bare har haft så lang tid til dens "ingeniørting", at det ikke tæller. Alligevel, så kan nemt ske, at mange større intelligenser, ikke vil kunne nå det samme, selv på samme tid. De vil ganske enkelt miste overblikket. Og desuden har den også prøvet igen og igen... Nogle "intelligente" mennesker prøver også mange gange, og kan derved evaluere forskellige muligheder, og sætte dem op overfor hinanden, for at finde deres egnethed. Er der flere muligheder, kan herved findes den bedst egnede. Så godt som alle ingeniørproblemstillinger, kan beskrives som et uendeligt antal muligheder, hvor de bedste skal findes - altså, vi skal evaluere mulighederne, og finde den bedste løsning. Selv det, at finde intelligens, er en sådan opgave. Eller, at lave den optimale computer. Går man efter, at lave den optimale computer, så vil vi se, at den også bliver i stand til at vurdere det den er sat på, fordi den antager, at det kan bruges som redskab. Alt dette, er naturligvis "bare" et resultat af forsøg og forsøg, indtil den optimale computer findes. Men denne computer er faktisk intelligent. Og, er den intelligent nok, kan den måske enda "tænke" sig til, hvordan der kan skabes større intelligens, end dens egen, så den kan frembringe computere, der er i stand til at kunne mere end den selv, i forhold til cost. Samme kan vi se i software, hvor software kan få computeren til at køre hurtigere, end den kan køre uden den pågældende software. Softwaren er i stand til at gennemskue programmer, og derfor i stand til at løse dem, og dermed give svar, før enhver slavisk gennemløbende computer.
Spørgsmålet er, om vi i stedet for alle disse overvejelser omkring intelligens, ikke bare skal konkludere at intelligens = hvid mand. Og så alt det med naturen og dyr, der er intelligente, er jo bare pjat.
13. dec 2011 kl 03:05
Flere gode eksempler - og en sjov debat ;o)
Vi kan jo splitte begreberne ad, og fedte rundt med fluemassage og andre herlige bibeskæftigelser. Intelligent måske, men ikke særligt klogt <gnæk>
DET er nok rimeligt at antage, at den 'intelligens' der beskrives i ovenstående artikel (på en webside for længe længe siden...) er den der måles og vejes og udtrykkes i IQ. Som er - tæv mig bare - en forholdsvis veldefineret størrelse, (sæt selv streg under og fed skrift om 'forholdsvis')
selvom den ikke er så kulturneutral som 'tilhængerne' påstår.
BÅDE på grund af dette, og de 'hønen og ægget' overvejelser der fornuftigt nok nævnes, (hedder f.eks. usikkerheder på statistisk) samt det uhørt sprængfarlige i emnet selv, skal nok forhindre at der kommer fornuftig forskning ud af denne kollegiegryde de næste mange år fremover. Og det er måske ikke så ringe endda.
13. dec 2011 kl 06:28
Min egen erfaring mht. amerikanernes opfattelse af religion på to gange seks måneders rejse i USA på tommelfingeren kan jeg måske bedst belyse sådan her: Når folk udspurgte mig hvad jeg var for en spurgte de hvilken 'denomination' jeg var. Altså om jeg var baptist, methodist, katolik, etc. Jeg burde have svaret 'Lutheran', for det er det vores version af protestantismen kaldes derovre. Men det er jeg jo ikke, eftersom jeg i praksis har den samme religion som flertallet af ing.dk's læsere (formodentlig), nemlig at jeg ignorerer spørgsmålet. Så derfor, efter at have filosoferet over spørgsmålet, besluttede jeg at mit svar var: 'Dansker'.
Det gjorde jeg ud fra mine iagttagelser af de forskellige sekter i virkeligheden var sociale communities. Altså, mao., når en amerikaner spurgte hvilken denomination jeg var, spurgte han i virkeligheden til hvilken community der ville tage sig af mig (eller i det mindste gide være opmærksom på det) hvis jeg skulle komme i vanskeligheder. Og så måtte svaret for mit vedkommende være min nationalitet, eftersom der er en social overenskomst mellem danskere om at vi tager os af hinanden hvis en er i vanskeligheder.
Endnu en betragtning til korrektion af Nyborg: Tro giver en sikring af et angstvækkende spørgsmål. Derfor er social udsathed en faktor i procenten af troende. Amerikanere, fordi de er så etnisk opsplittede som de er, har intet velfungerende socialvæsen. Derfor er de lige så stærkt religiøse som tilsvarende udsatte grupper i Skandinavien, som her bare er færre i antal, på grund af den fungerende sociale kontrakt.
13. dec 2011 kl 08:28
Godt indlæg, Torsten! (klogt? ;o)
- og en indirekte kommentar til det andet 'ben' på undersøgelsen, hvordan f. i h. definerer man 'troende'?
I den virkelig verden er det ikke 'enten-eller', men en glidende overgang fra forbenede ateister, over julekristne til lisså forbenede fundamentalistiske bogstavgnavere, fra linedans over sikkerhedsnet til livsværk.
13. dec 2011 kl 09:06
........entydigt.
For hvis man istedet for en kort bemærkning istedet for bruger ordet talent for en ting. Evner for at tegne, tale sprog og fremmede sprog, evner for musik, evner for at lave ting, evner for at huske ting, evner for at fortælle ting, evner for at ananlysere sproglige ting, evner for at huske lange rækkefølger som matematik kræver o.s.v
Hvis det ovennævnte så bliver parret med viden, hvor evnen til at huske ting skal være tilstede for at det at tilegne sig viden opleves som interessant af det pågældende væsen......så vil jeg påstå at i en del af IQ test vil den vidende klare sig bedst..
Jeg har altid klaret mig fremragende i IQ test, der for mig er en leg ala Besserwisser/Trivial Pursuit, men det er ikke noget som jeg direkte har glæde af......for når jeg bliver udsat for sådanne har jeg en mistanke om at de er lavet af sprogligt begavede der finder at teknik, tal, former, ogmønstergenkendelser er noget meget vanskeligt noget......for har man talent fo den slags...så falder det jo en let at løse opgaverne....så har man ifølge prøven også en høj intelligens.
Det kan man bare ikke bruge til ret meget, for resten af personen skal også have evnen til at udnytte denne og her viser der sig at evnerne, arbejdsevne,struktur og koncentrations evner som disse test ikke måler er langt vigtigere end den høje IQ.
OP PHK skriver:
Det helt store spørgsmål er: Hvorledes kan vi som samfund tage hensyn til hvad kurven viser, uden at det bliver racisme ?
13. dec 2011 kl 13:04
Hvis din krop skal kæmpe mod malaria og andre tropesygdomme under din opvækst, så bliver der mindre energi til at udvikle hjernen.
Hvor meget jeg end gerne så en sammenhæng mellem høj IQ og ateistiske tendenser, så ser det mere ud som om succeskriteriet er at bo i et land med et godt sundhedsvæsen og en fornuftig levestandard, gerne i en tempereret zone.
13. dec 2011 kl 18:14
Takker og bukker!
Her ser du
http://www.youtube.com/watch?v...3ais
Helen Sjöholm i Minnesota synge 'Du måste finnas' fra 'Kristina från Duvemåla', en sang som udtrykker tvivl på Guds eksistens. Det er ikke noget de tager let på. Bemærk den svensk-amerikanske kvinde fra koret til højre i billedet (fra 3:50).
13. dec 2011 kl 18:46
Jeg kan ikke finde jordbrugere i det afsnit du nævner. Er du ved at lufte dine fordomme?
Nu indfører du en ny parameter. Hvorfor gør du det?
Suk. Jeg jokkede med begge ben i din polemiske fæ-fælde af uklare forudsætninger.
Find dog en anden at genere. Farvel.
13. dec 2011 kl 18:53
........entydigt.
For hvis man istedet for en kort bemærkning istedet for bruger ordet talent for en ting. Evner for at tegne, tale sprog og fremmede sprog, evner for musik, evner for at lave ting, evner for at huske ting, evner for at fortælle ting, evner for at ananlysere sproglige ting, evner for at huske lange rækkefølger som matematik kræver o.s.v
Hvis det ovennævnte så bliver parret med viden, hvor evnen til at huske ting skal være tilstede for at det at tilegne sig viden opleves som interessant af det pågældende væsen......så vil jeg påstå at i en del af IQ test vil den vidende klare sig bedst..
Jeg har altid klaret mig fremragende i IQ test, der for mig er en leg ala Besserwisser/Trivial Pursuit, men det er ikke noget som jeg direkte har glæde af......for når jeg bliver udsat for sådanne har jeg en mistanke om at de er lavet af sprogligt begavede der finder at teknik, tal, former, ogmønstergenkendelser er noget meget vanskeligt noget......for har man talent fo den slags...så falder det jo en let at løse opgaverne....så har man ifølge prøven også en høj intelligens.
Det kan man bare ikke bruge til ret meget, for resten af personen skal også have evnen til at udnytte denne og her viser der sig at evnerne, arbejdsevne,struktur og koncentrations evner som disse test ikke måler er langt vigtigere end den høje IQ.
13. dec 2011 kl 22:26
Nu bruger jeg en PHK frase. Ved en intelligent anvendelse af en IQ og talentvurdering kan man faktisk opnå at finde de personlighedstyper man vil afprøve som mulige emner til videre bedømmelse.
Den slags udvælgelse sker ikke overnight, men tager tid....megen tid.
19
