Tænketank: Tosset med NOx-afgift, før EU fastsætter nye krav
Den grønne tænketank Concito mener, at regeringen vender tingene på hovedet, når den vil indføre NOx-afgift, inden man kender de kommende grænseværdier fra EU.
Læs også
Læs mere om
Det er tosset, når regeringen lægger op til at femdoble afgiften på udledning af kvælstofilter (NOx), endnu inden man kender den grænseværdi, som EU vil fastsætte for luftens indhold af Nox i 2020.
Det påpeger den grønne tænketank Concito på baggrund af regeringens planer om at forhøje den nuværende afgift fra 5 kr/kg til 25 kr/kg, som indgår i forhandlingerne om næste års finanslov.
»Det kan godt være, vi skal have en NOx-afgift, men det aner vi jo ikke, før vi kender målet. Så regeringen griber det her an i den omvendte rækkefølge, når man begynder at regulere, inden man kender målet,« forklarer Frans Clemmesen, cheføkonom i Concito.
Ifølge ham er det et problem, at den nye afgift først og fremmest rammer lavindkomstfamilier og erhvervslivet og i stedet lader en af de store syndere – transportsektoren – slippe.
Erhvervslivet bliver ramt hårdt
NOx-afgiften er i praksis en afgift på el og varme og skal indbringe staten 600 mio. kr. årligt. Det betyder, at erhvervslivet bliver ramt hårdt af den femdoblede afgift, og ifølge Frans Clemmensen kan det betyde, at el- og varmeproduktionen flyttes til Danmarks nabolande, hvor der ikke er samme høje afgifter.
»Det er ideen ved EU-systemet, at man belaster hele erhvervslivet i alle lande lige hårdt. Det er mindre hensigtsmæssigt for et lille land, at løse sine NOx-problemer ved at flytte elproduktionen til udlandet. Det hjælper ikke på miljøet og med den nuværende beskæftigelsessituation, er det ikke særlig fornuftigt. Internationale miljøproblemer løses bedst ved internationalt samarbejde,« påpeger han.
Problemet med NOx er, at den driver over landegrænserne, så hvis man ville sænke udslippet i Danmark, skulle man ifølge Frans Clemmensen hellere begrænse udslippet fra transportsektoren, som forurener lokalt, mens kraftværkerne med deres høje skorstene i stedet forurener i nabolandene.
Vindmøller kan måske løse problemet alene
Lavindkomstfamilier bliver også ramt relativt hårdere end højindkomstfamilier, fordi de bruger en større del af deres budget på basale behov som el og varme. Højindkomstfamilier, der har penge til overs, kan til gengæld roligt købe flere biler og brændeovne. Begge står for en stor del af udledningen af NOx, men er fritaget fra afgiften.
Samtidig gør Frans Clemmensen opmærksom på, at regeringen har lavet et ambitiøst klimaudspil, der satser på vindmøllestrøm, og det vil også kunne bidrage til, at Danmark når de kommende EU-mål uden at behøve en mere krads NOx-afgift.






