Synlighed af glas og papir ved henholdsvis traditionel røntgen og en af de nye røntgenbilleddannende metoder. Papirstykket mellem de to glasstykker ses kun på det højre billede ved brug af den nye metode.
Ny røntgenteknologi skal afsløre papir og insekter i fødevarer
Et forskerhold skal udvikle nye metoder, der med røntgenteknologi kan afsløre plastic, papir og døde insekter i fødevarer.
Læs også
Læs mere om
Et internationalt hold af forskere vil udvikle nye røntgenmetoder, der kan minimere risikoen for, at forbrugerne finder fremmedlegemer som døde insekter, plastic og papir i fødevarer.
I fødevaresektoren bruger man i dag optisk inspektion eller traditionel røntgen til at se, om der ligger fremmedlegemer gemt i fødevarerne, der udgør et af Danmarks største eksportområder. Men metoderne er ikke gode nok til at afsløre alle de uønskede 'gæster', fortæller professor Robert Feidenhans'l fra Niels Bohr Institutet, der står i spidsen for projektet.
»Virksomhederne kan ikke se, om der er plastic, papir og døde insekter i produkterne. Det er næsten umuligt at se med sædvanlig røntgenscanning, hvis der ligger sådan nogle materialer inde i fødevarerne, og ved optisk inspektion ser man kun overfladen af produktet, så der vil man aldrig kunne se, hvad der er indeni,« siger Robert Feidenhans'l.
Ved traditionel røntgen dannes billedet ved, at objektet absorberer røntgenstrålingen, men fremmedlegemer som insekter og papir absorberer stort set ikke strålingen, og det gør dem usynlige på røntgenbillederne.
Derfor vil forskerne i projektet bruge nye røntgenbilleddannende metoder, som kan afsløre, hvis der for eksempel gemmer sig et insekt i en fødevare.
Nye kontrastmekanismer giver flere detaljer
Forskerne foreslår, at man i stedet benytter fasekontrast og spredningskontrast som kontrastmekanismer til at skelne materialer i fødevarer fra hinanden.
Ved de to metoder trænger røntgenstrålingen i stedet igennem objektet, og man tager billeder af det, uden i princippet at absorbere en eneste røntgenstråle.
»Ved fasekontrast måler man faseforskydningen af røntgenstrålingen. Man retter en røntgenstråling mod objektet og måler refraktionen eller brydningen af den. Det er ligesom, når lys bryder i vand, fordi du går fra et brydningsindeks til et andet. Nøjagtigt det samme sker for røntgenstrålingen, så der vil man kunne skelne materialer fra hinanden ud fra de forskellige brydninger« forklarer Robert Feidenhans'l.
Også spredningskontrast vil bedre kunne afsløre fremmedlegemer i maden. Her ser man på, hvordan røntgenstrålingen spredes fra mikrostrukturerne i objektet.
»Når man sender røntgenstråler mod et objekt, afbøjes de bare en lille bitte smule på vej igennem de forskellige materialer. Papir og døde insekter har en meget kraftig mikrostruktur med alle de fibre, der er i dem, og derfor lyser de kraftigt op og er nemme at se på en baggrund af noget, der ikke har samme mikrostruktur,« forklarer Robert Feidenhans'l.
Fra grundforskning til anvendelse
Teknikken bag de to røntgenmetoder er allerede udviklet af forskere fra Niels Bohr Institutet i samarbejde med forskere fra München, der også er med i projektet. Men der er langt fra det og til, at metoderne faktisk kan blive taget i brug i fødevareindustrien, slår Robert Feidenhans'l fast.
»Når du går fra grundforskning til noget, der faktisk kan bruges, er der altså lang vej. En ting er, at vi har en teknik, der er blevet udviklet, men vi skal finde ud af, hvor den egentlig kan bruges henne. Og der er mange ting, der skal udvikles, hvis man skal have noget ud, der kan bruges i egentlig produktion. Det gøres praktisk, det skal gøres billigt, og man skal finde nogle helt specifikke anvendelsesområder, hvor vi kan se, at det virkelig vil kunne betyde et gennembrud,« siger han.
Og på Niels Bohr Institutet har man allerede et udstyr, der er køreklart, så forskerne kan gå i gang med de konkrete projekter til at undersøge, hvordan metoderne kan bruges. Det sker i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut og virksomheder, der beskæftiger sig med kød, chokolade, brød og fisk, som kender til de problemer, metoderne kan løse.
Projektet er sat til at køre frem til 2016, og da håber forskerne at være nået frem til et producérbart koncept.
»Vi håber på i sidste ende at kunne lave et såkaldt proof of concept, hvor vi siger, 'ja, man kan i princippet bygge en maskine, der er praktisk nok og billig nok til, at man kan gå ud og lave en egentlig produktion af den til fødevarevirksomheder',« siger Robert Feidenhans'l.
Forskerne håber at få lavet transportbåndsløsning, hvor et produkt ude i en virksomhed bliver scannet gennem et røntgenapparat, som optager billedet, så man med det samme vil kunne se, hvad der er indeni.
Projektet er netop blevet støttet af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for sundhed, fødevarer og velfærd med 19,2 millioner kroner. Øvrige modtagere af bevilliger fra komiteen offentliggøres mandag den 12. december.






