Pesticider i hver fjerde vandsværksboring
Vandværkerne finder stadig flere rester af sprøjtegifte i deres boringer. Det bliver stadig vanskeligere at finde pesticidfrit vand, siger deres organisation, Danva.
Udviklingen i antallet vandværksboringer med pesticid-rester. Rød markerer fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. (Illustration: Geus)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Hver fjerde danske vandværksboring indeholder en eller flere rester af pesticider. Det viser en ny rapport om det danske grundvand, som forskningsinstitutionen Geus netop har udgivet.
Den dokumenterer, at forekomsten af pesticider i drikkevandet er stigende, selv om Danmark de seneste 20 år har forbudt mange pesticider og begrænset anvendelsen af andre.
Ifølge rapporten indeholdt 24,5 procent af de boringer, som vandværkerne analyserede i 2010, rester af sprøjtegifte. I 2009 var det blot 19 procent.
»Det er en alvorlig situation, som afspejler, at det er blevet vanskeligere for vandværkerne at finde pesticidfrit grundvand,« siger konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksorganisationen Danva.
Ikke flere steder at bore
Han påpeger, at vandværkerne tidligere kunne tage forurenede boringer ud af drift, både fordi der var andre områder at bore i, og fordi danskernes vandforbrug faldt. Nu er vandforbruget stagneret, og de oplagte brønde er der boret i.
»Det skal ses i sammenhæng med, at problemet med pesticider sandsynligvis er blevet værre,« påpeger Claus Vangsgaard.
I de fleste tilfælde er vandværksvandet ikke forurenet over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, men knap hver 20. vandboring – 4,5 procent – har højere koncentrationer af pesticidrester.
Gamle stoffer bliver ved med at spøge i mange år
Fra år 2000 til 2006 faldt antallet af vandboringer med pesticider støt. Men bunden blev nået i 2006, hvorefter en stigende andel af boringerne igen har måttet slås med rester af sprøjtegiftene.
Der er ingen udsigt til, at resultaterne bliver mere lovende i fremtiden. Geus fremhæver i sin rapport, at de fleste pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes boringer er forbudte i dag, hvis ikke der er begrænsninger på, hvor meget de må anvendes.
'Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål, er ofte mere end 10-20 år, og stofferne må forventes at kunne træffes mange år frem', konkluderer forskerne i rapporten.
Vandværkerne har i tidligere fastslået, at kun 0,3 procent af de lukkede vandboringer herhjemme i 2003 skyldtes pesticider, som stadig var i brug. I 2009 var det tal firedoblet til 1,3 procent.
Også flere grundvandsprøver med pesticid-rester
Resultaterne for vandværkernes boringer bliver offentliggjort, efter at Ingeniøren allerede i sommer kunne fortælle om en lignende stigning i fundene af pesticider i det program, som hvert år ved hjælp af hundredvis af analyser overvåger den generelle kvalitet af det danske grundvand.
Her bliver der ofte målt i højere vandlag, end vandværkerne borer i, og 44 procent af prøverne indeholder rester af pesticider. I 15 procent af tilfældene er fundene over grænseværdierne.
Nedbrydningsproduktet BAM er det langt hyppigst forekommende i både vandværkernes prøver og i overvågningsprogrammet for grundvandet. BAM er et nedbrydningsprodukt efter aktivstoffet dichlobenil, som blev forbudt i 1996.
Færre fund af glyphosat
Det har tidligere været fremme, at antallet af fund af Danmarks mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, faldt igen i 2010 efter en voldsom stigning i 2009.
Ifølge den nye rapport blev der i 2009 fundet glyphosat og nedbrydningsproduktet ampa i 40 analyser. I 2010 var det faldet til ni, heraf tre over grænseværdien.
Miljøstyrelsen er i gang med at analysere alle de boringer, hvor der i 2009 blev målt glyphosat og ampa, og hvor der ikke foreligger målinger i 2010.
Sprøjtefri zoner skal sikre rent drikkevand
Regeringen indgik for nylig en aftale med Enhedslisten om at sætte 40 millioner kroner af til at sikre sprøjtefri zoner helt op til 300 meter fra vandværkernes boringer. Det skal sikre vandværksvandet mod pesticidrester.
Regeringen vil have sin kommende natur- og landbrugskommission til at udrede juridiske problemer, bl.a. omkring erstatning til landmændene, inden zonerne bliver ført ud i livet.
Regeringen har også bebudet en afgift på landbrugets sprøjtegifte, som skal afhænge af, hvor skadelige de er for miljøet, og dermed mindske forbruget. Det er steget støt i det seneste årti.






