I fremtiden risikerer Danmark at blive ramt af ukendte dyresygdomme, fordi det veterinære beredskab ikke har mulighed for at forberede sig på sygdommene.

DTU ser nemlig ingen anden udvej end at nedlægge næsten hele DTU Veterinærinstituttet, hvis Fødevareministeriet ikke meget snart finder en pose penge, som kan rette op på et årligt tocifret milliontab.

Det eneste, DTU's bestyrelse foreslår at beholde, er det akutte beredskab i forbindelse med smitsomme sygdomme.

Institutdirektør Kristian Møller står bag fire scenarier, der skal redde økonomien på Veterinærinstituttet, men han er selv bekymret over løsningerne, der kun involverer et akut beredskab.

»På sigt vil vi ikke have kapacitet til at udvikle teknikker til at håndtere nye sygdomme. Erfaringen viser, at der dukker en ny sygdom op hvert andet år, men vi kommer ikke til at have eksperter til at udvikle analyser til dem,« siger han.

Det er Annette Junker Karpinski, der er formand for Sektionen vedrørende Veterinær Administration, Forskning og Undervisning (VAFU) under Den Danske Dyrlægeforening, helt enig i.

»Dét, at vi i Danmark har et forskningsbaseret veterinært beredskab, gør en tæt faglig sparring mellem de involverede parter mulig, både under udbrud og sandelig også i fredstid. Ved at stille kvalificerede spørgsmål får man jo som bekendt også kvalificerede svar. Det er helt essentielt, at det hurtigt afdækkes, hvilke prøver der skal tages. Hvad er bedst: blodprøver, svaberprøver eller fæcesprøver - eller måske både og?« siger hun.

»Ved alene at køre et akut beredskab, måske baseret på rent kommercielle vilkår, vil laboratoriet kun udføre de analyser, som de bliver bedt om at udføre og ikke mere. På den måde risikerer vi at miste hele den tværgående tankegang,« mener hun og minder om, at et beredskab skal trænes og hele tiden holdes på dupperne:

»De er som muskler. Hvis de ikke bliver brugt, sygner de hen og mister deres styrke. Brandvæsnet holder sig jo også i form, når de ikke lige er ude at slukke en brand.«

Veterinærinstituttet har vist sig at være en økonomisk klods om benet på DTU, siden man overtog en central del af det veterinære beredskab i Danmark i 2007.

Ifølge DTU's egen opgørelse er der et underskud i regnskabet på 63 millioner kroner i 2010 og et forventet underskud i år på 68 millioner kroner. Samlet set vil underskuddet løbe op i cirka 450 millioner kroner i perioden 2009-2017.

Da underskuddet og de kommende års økonomiske belastning stod lysende klar for DTU i forbindelse med regnskabet for 2009, iværksatte de i begyndelsen af 2010 en undersøgelse for at spare omkostninger.

Det førte i løbet af få måneder til en beslutning om at samle alle Veterinærinstituttets aktiviteter i nye bygninger i Lyngby frem for at have dem spredt ud over afdelinger i Aarhus, på øen Lindholm i Stege Bugt og på Frederiksberg som i dag.

Men i mellemtiden vil DTU's bestyrelse have dækket det dundrende underskud af Fødevareministeriet og Uddannelsesministeriet.

Forhandlingerne har bølget frem og tilbage længe, men det er endnu ikke lykkedes DTU at få flere penge. Derfor præsenterede Veterinærinstituttet på et bestyrelsesmøde i sidste uge DTU's bestyrelse for alternativer, der kan få økonomien til at hænge sammen i det betrængte institut.

Ud over at skulle fyre mindst 100 medarbejdere ved tre af scenarierne mister man ifølge institutdirektør Kristian Møller en værdifuld mulighed for samarbejde med eksperter fra andre lande, som man for eksempel gjorde ved sygdommen bluetongue. Inden for de seneste ti år er den blevet et stort problem i Europa, så der havde forskerne på Lindholm stor glæde af at hente viden andre steder - især i Holland - om analyser og test.

»Da sygdommen kom, stod vi med hele analyseapparatet,« siger han.

Hvis det forskningsbaserede beredskab er så vigtigt, hvorfor peger du så på netop dette område som det, der skal skæres væk?

»Vi peger kun på det af nød. Når vi kun har en given portion midler, så har vi sammen med Fødevarestyrelsen været nødt til at se, hvad det kræver at bevare et akutberedskab, som vi skal have. Vi skriver jo også selv, at det ikke er forsvarligt.

Det kunne lyde som en måde at true sig til flere penge på?

»Det er ikke noget med at true, for Fødevarestyrelsen har selv været med. Vi har spurgt, hvad de har behov for, hvis der kun er 104 millioner kroner. Og der har de sagt, at så må forskningen komme i anden række. Men der går ikke ret lang tid, så kommer der nye sygdomme, og så er vi ikke klar til dem i det akutte beredskab.«

Kristian Møller fortæller, at der inden for de seneste 10-15 år typisk er opstået nye, alvorlige sygdomme hvert andet år. Ud over bluetongue er det eksempelvis Newcastle disease hos fjerkræ, kogalskab, fugleinfluenza og svineinfluenza.

Meldingen fra Fødevareministeriet vedrørende de fire scenarier er, at forslaget om, at der kun er akutberedskabet tilbage på DTU, er uacceptabelt. På den anden side er der kun den samme pose penge til hele veterinærområdet.

Ifølge kontorchef i Fødevareministeriet Morten Ejrnæs er der et behov for et forskningsbaseret beredskab, men hvordan det skal strikkes sammen mellem DTU, Fødevareministeriet, Uddannelsesministeriet og erhvervet står endnu ikke helt klart. Derfor skal der afholdes endnu et møde mellem Fødevareministeriet og DTU inden jul, oplyser han.

Med sin centrale rolle i det danske veterinære beredskab er DTU i dag med til både at sikre os sunde produkter på spisebordene og sikre grundlaget for Danmarks store landbrugseksport, der i 2010 var på 66,4 milliarder kroner.

Landbrugets repræsentanter er da heller ikke begejstrede for tanken om at opgive et dansk forskningsbaseret beredskab.

Per Olsen, der er leder af afdelingen for fødevaresikkerhed og veterinære forhold i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, kalder nedskæringsscenariet for meget drastisk:

»Det vil klart være utilfredsstillende for erhvervet kun at have et akut laboratorieberedskab. Vi kan ikke gå på kompromis, når det gælder det grundlæggende beredskab for smitsomme sygdomme,« siger han.

Med henvisning til, at sagen er en politisk varm kartoffel, ønsker han dog ikke at uddybe, hvilken konsekvens han mener, det vil have at droppe et forskningsbaseret beredskab.