/forskning

Evolution: Kæmpe dræber-reje havde supersyn

New Scientist Australske forskere har fundet et sæt øjne, der afslører, at en forhistorisk dræber-reje havde supersyn.

Klik for at se billedet i stort

Den forhistoriske reje Anomalocaris havde ingen ben, men til gengæld to kraftige kløer. (Foto: Katrina Kenny, University of Adelaide)


Læs også

Af Daniel Rasmussen, torsdag 08. dec 2011 kl. 07:44

(Rettet) En mellem 90 og 200 centimeter lang dræber-reje ved navn Anomalocaris spredte rædsel blandt havdyr for en halv milliard år siden. Rejen var udstyret med to kæmpe kløer og var på det tidspunkt den største levende skabning i det kambriske hav.

Australske forskere har fundet et sæt øjne, som har tilhørt den forhistoriske dræber. De afslører, at kæmperejen har haft et ualmindeligt godt syn, som den har brugt til at jage sit bytte, skriver New Scientist.

Dræber-rejens øjne var på størrelse med oliven og dækket med linser. Forskerne mener, at hvert øje har haft omkring 16.000 linser, som rejen kunne bruge til at se i stort set alle retninger. Den overgås dog af guldsmeden, der har op til 28.000 linser i hvert øje, mens en almindelig husflue har 3.000 linser i hvert øje.

Dræber-rejen jagtede formentligt sit bytte i de øverste vandlag, hvor sollyset oplyste byttet.

Det menes, at leddyr som dræber-rejen har tvunget andre skaldyr til at udvikle en tykkere skal, så de ikke så let blev ofre for rejen.

Læs historien på New Scientist



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.