/transport

Løbsk IC4-tog havde store hjulskader efter vilde testkørsler

IC4-toget fra nærved-ulykken på Østfyn humpede hjem til værkstedet med store skader på hjulene efter flere dages hårde bremsetest ved Vojens.

Af Nicolai Østergaard, onsdag 07. dec 2011 kl. 12:55

Natten mellem 6. og 7. december blev IC4-toget fra 'nærved-ulykken' på Østfyn bugseret med 40 km/h fra Havarikommissionens testkørsler i Sønderjylland og hjem til IC4-værkstedet i Aarhus.

Togsættet blev bugseret til Aarhus på en såkaldt 'rulleskøjte', oplyser kilder til Ingeniøren.

En rulleskøjte er en lille ramme med meget små hjul, der bliver sat ind under akslen på et togsæt, når dette har fået så store 'flader' – typisk på grund af blokerede bremser – at toget ikke længere må køre selv.

Ifølge Ingeniørens kilder er der tale om klare indikationer på, at de mange testkørsler omkring Vojens har afdækket problemer med IC4-togets antispin-system, det såkaldte WSP-system (Wheel Slide Protection), der skal forhindre, at hjulene blokerer under nedbremsning. For når hjulene blokerer, opstår de 'flader' på hjulet, som betød, at togsættet måtte køres hjem til værkstedet på rulleskøjte.

Souschef og havariinspektør i Havarikommissionen Bo Haaning vil over for Ingeniøren hverken be- eller afkræfte, at testkørslerne ved Vojens har afdækket specifikke uregelmæssigheder i togsættets WSP-system.

»Under weekendens mange testkørsler blev IC4-togsættets bremser testet under mange forskellige forhold – også meget ekstreme forhold,« siger Bo Haaning.

Undersøgelsesgruppen – med deltagelse af Havarikommissionen, Ansaldobreda, IC4-togets bremseleverandør samt bremseeksperter fra DB – er nu i færd med at undersøge de mange data, som blev registreret undervejs.

Bo Haaning understreger, at det var helt forventeligt, at bremserne på togsættet ville blokere under visse af de ekstreme testkørsler, hvor skinnerne var gjort glatte af en særlig sæbeblanding. Og han understreger, at endnu er for tidligt at konkludere, om WSP-systemet virkede, som det skulle.

»Ikke unormalt, at nogle aksler blokerer«
Havarikommissionens undersøgelser har afdækket, at visse af IC4-togsættets i alt ti aksler blokerede under den alt for lange nedbremsning, der førte til signalforbikørslen på Østfyn.

»Men det er ikke nødvendigvis unormalt, at nogle aksler blokerer, hvis skinnerne er glatte. Men spørgsmålet er naturligvis, hvor meget eller hvor lidt akslerne har blokeret. Og det er en af de ting, vi er i gang med at undersøge,« siger Bo Haaning.

Ifølge Ingeniørens oplysninger kan det godt forekomme, at bremserne på et togsæt blokerer, selv om WSP-systemet virker, som det skal. Hvis skinnerne f.eks. er så glatte, at WSP-systemet registrerer, at anti-blokering ikke kan lade sig gøre, er systemet programmeret til at sætte ud, hvorved hjulene blokerer.

Hjulskaderne på IC4-togsættet skal nu undersøges minutiøst på DSB’s IC4-værksted i Aarhus, for at efterforskerne kan blive klogere på de registrerede blokeringer. Herefter skal Havarikommissionen tage stilling til, hvorvidt togsættet skal underkastes nye testkørsler. Inden eventuelle nye testkørsler skal hjulene i sagens natur rettes op.



07. dec 2011 kl 13:51

Aksel Borup Jensen

Blokering

"Hvis skinnerne f.eks. er så glatte, at WSP-systemet registrerer at anti-blokering ikke kan lade sig gøre, er det systemet programmeret til at sætte ud, hvorved hjulene blokerer"

Hvis slinnerne er så glatte opstår der vel ikke slidflader?


07. dec 2011 kl 14:20

Mogens F. Bartholdy

Öresundstog

Jeg har 2 spørgsmål ang. Öresundstog - som jeg ikke lige kan se hvor jeg ellers kan rette dem !
Jeg er ældre maskining. og jeg kører ofte mellem Helsingør og København - i løbet af dagen og sen aften !
1 Ofte kommer der fra hjul-boogierne meget hårde knald ved skarpe sving / skiftespor - og det er tydeligt i hjul-ophænget - og ikke fra skinnerne ! ? - som om der er (for) stort spillerum/slør i ophænget et sted !
2 Ofte kan man både høre og mærke "modstand" fra et hjulsæt (motor) ved start ! - Som om motorer er i modfase og kører den forkerte vej - indtil ro ved højere hastighed !?
Kender andre det ?! - Hvor kan jeg spørge ?! m.v. M.F.Bartholdy


07. dec 2011 kl 15:20

Mogens F. Bartholdy

Öresundstog

ps - der er tale om voldsomme påvirkninger ! - Ved pkt. 2 er der voldsomme ryk og lyde, som indikere voldsomme påvirkninger på moror/gear og strøm-system !
v.h. M.F.bartholdy


07. dec 2011 kl 15:40

avatar

Morten Fordsmand

Kunne rulleskøjterene

ikke forklares ved at man ønsker at kunne undersøge hjulene i frisk tilstand?

Eventuelle slidflade kunne jo korumperes hvis hjulene blev anvendt?


07. dec 2011 kl 16:32

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Kunne rulleskøjterene

ikke forklares ved at man ønsker at kunne undersøge hjulene i frisk tilstand?

Eventuelle slidflade kunne jo korumperes hvis hjulene blev anvendt?

Lyder logisk :-)

Ikke at kørsels på flader retter ret meget op på hjul
Der skal gerne en dreje bænk (uf-bænk) tilnfør de er væk


07. dec 2011 kl 16:39

Glenn Olesen

BREMSEFEJLEN MÅ VÆRE FUNDET?

DSB meddelte efter de to bremsefejl at IC4 ikke kom ud og køre før
fejlen(e) på bremsesystemet var fundet.

I dag meddeler DSB så at IC4 allerede i 2011 vil afløse MR på strækningen Århus-Esbjerg. Det skriver DSB under afsnittet Esbjerg - Århus i denne pressemeddelelse:

http://www.dsb.dk/om-dsb/press...k12/

Kan man på den baggrund regne med at bremsefejlen(e) er fundet?


07. dec 2011 kl 16:45

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Öresundstog

Jeg kan give svar på nummer 1.

Det er når buggyen, kommer helt ud i yderste position, så er der et stop i form af store metal stolper, hvis de kommer ofter tyder det på at støddæmper på det påglædende sæt trænger til efter syn.
Kommer de altid det samme sted (station/sporskift) tyder det på at der køres for stærkt, i forhold til sporets stand.


07. dec 2011 kl 18:35

Frithiof Andreas Jensen

Re: BREMSEFEJLEN MÅ VÆRE FUNDET?

Kan man på den baggrund regne med at bremsefejlen(e) er fundet?

Der sidder vel nogle marketing- og branding- eksperter som (kun) kan se muligheder frem for begrænsninger når DSB skriver den slags ;-)

Hvis man ændrer kravspecifikationen lidt kan fejl hurtigt blive til features: "Hver togtur med IC4 er en unikt spændende oplevelsesrejse. Når turen ender fyldes man af livsglæde og taknemmelighed over de simple værdier; at nå frem, måske stadigvæk at have sin førlighed i behold."

IC4 er nørdversionen af 'Gældfælden' eller 'De Unge Mødre': En evig føjeton der bekræfter at der findes værre ting end det klyt man ellers selv lige har lavet på sit eget arbejde og egentligt burde skamme sig over - men, sat i IC4-perspektiv, var det vist ikke så ringe endda, faktisk burde man have en lønforhøjelse. Lige Nu.


07. dec 2011 kl 19:54

Hans Elfelt Bonnesen

Rumlende kørsel

Problemet med "flader"på hjulene må være et meget almindeligt problem.
Lørdag eftermiddag den 3.12. kørte jeg fra Odense til København med et IC3-tog, som bestemt ikke var nogen fornøjelse at køre i. Der var under kørslen en klart hørbar rumlen fra hjulene, at avisen jeg læste i, blev rystet ganske svagt under hele turen. Sådan en rystetur får jeg aldrig hvis jeg tager bilen i stedet.


07. dec 2011 kl 20:02

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Rumlende kørsel

Sådan en rystetur får jeg aldrig hvis jeg tager bilen i stedet.

Jo jo, det er bare et lidt dårlig dæk, med et lidt forkert tryk, eller et par små afbalancerings klodser der falder af..


07. dec 2011 kl 22:12

Jens Peter Koch

Blokering

Endnu en fejl i IC4 togene som er underlig at man ikke har kunnet forudse.
Dette skal ses i lyset af at man i mange år har haft ABS bremser i biler, og dette i selv de billigste af slagsen. Disse fungerer så vidt jeg ved upåklageligt, selv på spejlglatte veje.
Jeg har i hvert fald aldrig oplevet at de biler jeg har haft med ABS, at der har været nogen som helst fejl i systemet, hverken sommer eller vinter.
Underligt at man så har de problemer i et tog.


07. dec 2011 kl 23:06

Morten Brønsby

Re: Blokering

Dette skal ses i lyset af at man i mange år har haft ABS bremser i biler, og dette i selv de billigste af slagsen. Disse fungerer så vidt jeg ved upåklageligt, selv på spejlglatte veje.

Ikke upåklageligt! Jeg har flere gange oplevet at en bils ABS bremser har forhindret afbremsning af forhjulene, hvor det har været min fornemmelse, baseret på mere end 25 års bilkørsel, at en total blokering ville have været at foretrække, frem for bremser der overhovedet ikke engageres.

Jeg ved godt at mit indlæg kan dreje diskussionen ind på et helt andet spor (!) end debatten om IC4s bremser, og det er ikke meningen.

Jeg vil bare sige at ABS-lignende systemer der lukker ned i ekstrem-tilfælde måske er mere farlige end bremsesystemer uden ABS-lignende funktion overhovedet.
Systemer uden ABS-lignende funktion ville så "bare" blokere hjulene, hvilket, alt andet end lige, vil give en vis (>0) bremsevirkning.


07. dec 2011 kl 23:30

Palle Pettersen

Re: Blokering

I min Passat fra '95 låser bremserne hvis jeg kører på is (altså meget glat) og bremser så hårdt at ABSen slår ind. Altså er virkningen den samme som på IC4 bremserne. Og heldigvis vil jeg sige - hellere en blokkering end ingen bremsevirkning som Morten Brønsby skriver over!


08. dec 2011 kl 00:28

Michel Berggren

Re: Blokering

Endnu en fejl i IC4 togene som er underlig at man ikke har kunnet forudse.
Dette skal ses i lyset af at man i mange år har haft ABS bremser i biler, og dette i selv de billigste af slagsen. Disse fungerer så vidt jeg ved upåklageligt, selv på spejlglatte veje.

Som andre har sagt, nej, ABS fungerer absolut ikke perfekt på spejlglatte veje. Det hjælper når der er friktion, men på "ren is" gør de ikke andet end at blokere - på den led er der ike nogen forskel på IC4 og biler med ABS.

M


08. dec 2011 kl 01:14

Steen Skovshoved

Re: Blokering

Så at hjulene er slidt helt otte-kantede, tyder på at WPS virkede og at skinnerne var smurt godt ind i glat gelé.


08. dec 2011 kl 07:20

Jens Lindhard

Re Öresundstog

Mogens F. Bartholdy

""Jeg er ældre maskining""

Nå. Så skal Du have IC/3 og IC/4 under behandling (og jeg mener det!). For der er ingen nuværene DSB-ingeniør, der skal have noget at sige. Hverken med el-systermer eller bogiere. Der kan det være at en ny ingeniør, vil kikke på noget andet og som ikke er bange for at sige det.

mvh

Jens Lindhard


08. dec 2011 kl 09:54

Mogens F. Bartholdy

Öresundstog

Steffen Frøjkær, Jens Lindhard ! - Ja, jeg burde gå "kommandovejen" - og meddele DSB/DSBfirst iagtagelserne ! - men jeg håbede at nogen under denne debat kendte til - eller havde hørt om de 2 punkter !

Jeg er jo interesseret i både en teknisk forklaring - og afhjælpning ! - Pkt.1 kunne være en konstruktionsfejl (aksial slør/stop i lejehuse) eller specifikationsfejl (min.svingradius) - pkt.2 kunne være en "computer"-fejl !

Som vi teknikere/mekanikfolk godt kan li' at sige : Hvis min bil opførte sig sådan - så ville jeg være meget bekymret, og sende den på værksted - evt. FDM først !


08. dec 2011 kl 13:53

Rune Kjær

Re: Öresundstog


2 Ofte kan man både høre og mærke "modstand" fra et hjulsæt (motor) ved start ! - Som om motorer er i modfase og kører den forkerte vej - indtil ro ved højere hastighed !?

Jeg har oplevet det samme under acceleration i S-togene... Det føles som resonans.. Eller ligesom når man kører med en indkøbsvogn, og et hjul begynder at slaske rundt fra side til side, således at hele vognen ryster.


08. dec 2011 kl 15:07

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Öresundstog

Det at den ryste lidt fra side til side, er nemt at forklare: hjul spind.


08. dec 2011 kl 15:13

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Öresundstog

Steffen Frøjkær, Jens Lindhard ! - Ja, jeg burde gå "kommandovejen" - og meddele DSB/DSBfirst iagtagelserne ! - men jeg håbede at nogen under denne debat kendte til - eller havde hørt om de 2 punkter !

Det er intet nyt i der jeg fortæller, det har være kendt siden man begyndte at anvende boogierne på tog.
Jeg er ret overbevist om at DSB, og DSBFirst er klar over at det sker, det ses nemlig ret nemt ved vedligeholds ophold, og det er nemt at høre når man køre.
Jeg hverken kan, vil, eller skal gøre noget over for disse lyde i DSBFirst tog, optræder de på et af vores egne blive det meldt til værkstedet af de dertil egnet kanaler. hvilket jeg er ret sikker på at Lokomotivfører / Tog-værter hos DSBFirst også gør.


08. dec 2011 kl 16:41

Mogens F. Bartholdy

Re: Öresundstog

Jeg synes vi snakker lidt forbi hinanden ! - Er du ansat hos DSB ? - og som hvad ?! - v.h.


08. dec 2011 kl 19:24

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Öresundstog

Jeg synes vi snakker lidt forbi hinanden ! - Er du ansat hos DSB ? - og som hvad ?! - v.h.

Nej jeg er Lokomotivfører hos Arriva Tog a/s


08. dec 2011 kl 20:23

Stig Bang-Mortensen

Friktion

Hvis man som bilist vil prøve at forstå hvad der foregår når et tog bremser så er følgende sammenligning ikke helt gal:

Under normale tørre friktionsforhold svarer det at køre tog til at en bil kører på tør isglat vej
Under efterårsforhold (løvfald) svarer det til at køre bil på våd is.


08. dec 2011 kl 21:52

avatar

Jens Frederik Nyborg

Re: Öresundstog IGT

Hej Mogens, den med Bogierne der rammer stoppene er vist god nok

På spørgsmål 2 er jeg temmelig sikker på at du ikke vil høre støjen i Sverige-

Traktionsmotorene i Øt er forsynet med ensrettere og vekselrettere for at styre frekvensen til asynkron-banemotorene. Forsyningen til banemotorene varierer fra lav frekvens ved start så (dreje)feltet kan trække motoren i gang - lidt populært sagt til høj frekvens ved normal fart.

Dette uden at der kommer for stor fase/vinkel forskel mellem polerne på motoren og feltet.

Nu kommer det sjove- toget er bygget af ABB(Bombardier) i Væsterås til den svenske traktionsfrekvens og spænding. Frekvensen er 16 2/3 Hz og altså en del mindre en den danske på 50 hz.

Det er helt tydeligt at traktionsmodulerne brummer mere ved start i Dk end i Sverige, og jeg tipper at det skyldes de er konstrueret og testet mere til svenske end danske forhold.

Mvh Jens


09. dec 2011 kl 09:56

Mogens F. Bartholdy

Re: Öresundstog og IGT

Ang. pkt.1 - Boogierne skal jo følge skinnerne - og ikke begrænses af dreje-stop i toget ! - Ved skarpe sving vil hjul-aksler blive udsat for sideverts belastning i lejer/huse, først den ene vej - og så den anden ! - og der kunne problemet være, - for stort spillerum eller andet !
Ang. pkt.2 - "Opstarts-modstanden" mærkes kun af og til ! - Jeg har ikke nærnere kendskab til el.teknik og computerstyring, men vogn-sæt kobles jo fra og til hinanden - og skal vel "synkroniseres" hver gang ?!
Og ja, - jeg er nok ikke den første som bemærker de 2 fænomener ! - og som udgangspunkt regner jeg med at alle, der arbejder i, og med tog, gør det bedst muligt ! - v.h.


09. dec 2011 kl 20:18

Michael Monberg

Re: Öresundstog og IGT

Pkt.2 : Jeg har spurgt en lokofører om fænomenet på en tur hvor det var helt ekstremt (jeg havde ellers vænnet mig til efter et par år på linje H).
Forklaringen var at der er et antispinsystem der bremser hjul der ikke har traction. Altså lidt det samme som ABS, blot under acceleration.
Det er specielt udtalt ved regn, sne eller skov (mange blade).

Jeg formoder at et hjul der mister traction giver lavere modstand til elmotoren der så blot vil accelere hjulet mere og mere. Om det er for at spare energi eller for at hjulet ikke skal nedsmelte ved jeg ikke.


09. dec 2011 kl 20:46

Stig Bang-Mortensen

Re: Öresundstog og IGT

Det ville det være hvis det var en seriemotor.

En asynkronmotor som mister fodfæstet vil kun accelerere den smule feltet er foran rotoren.


09. dec 2011 kl 20:57

Rune Kjær

Re: Öresundstog og IGT

Det ville det være hvis det var en seriemotor.

En asynkronmotor som mister fodfæstet vil kun accelerere den smule feltet er foran rotoren.

Ja, men slippet kan vel også være ret stort under acceleration?


10. dec 2011 kl 10:59

Stig Bang-Mortensen

Re: Öresundstog og IGT

Det ville det være hvis det var en seriemotor.

En asynkronmotor som mister fodfæstet vil kun accelerere den smule feltet er foran rotoren.

Ja, men slippet kan vel også være ret stort under acceleration?

Det er stort. Op til 22% mig bekendt.


12. dec 2011 kl 13:17

Jens Lindhard

Re: Öresundstog

Steffen Frøkjær

""Nej jeg er Lokomotivfører hos Arriva Tog a/s""

Nå. Det ligner ellers et MR- tog fra DSB. Det ses på den lodrette Udskydelstang til vinduet og "køreplanskassen" umidelbart bag dig. :-)


mvh

Jens Lindhard


12. dec 2011 kl 21:05

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Öresundstog

Steffen Frøkjær

""Nej jeg er Lokomotivfører hos Arriva Tog a/s""

Nå. Det ligner ellers et MR- tog fra DSB. Det ses på den lodrette Udskydelstang til vinduet og "køreplanskassen" umidelbart bag dig. :-)


mvh

Jens Lindhard

Du ser ikke helt forkert, dem have vi jo lejet en stak af og billedet er fra den tid :-) (så vidt jeg husker December 2004 Svejbæk)


14. dec 2011 kl 11:13

Karsten Skyum Larsen

DOKTRIN, KRAVSPEC., UDBUDSMATERIALE

Uanset hvor mange penge, der indtil nu er brugt på IC4-projektet, er der tale om lærepenge i at formulere og granske brugbare doktriner, materialespecifikationer, standarder og udbudsmateriale. Der må nu være indsamlet så mange erfaringer, at man er rustet til at udføre en ommer, som får et bedre udfald. Lappeløsninger dur ikke. Hvorfor kræve dieselmotorer, når det er standard at elektrificere banestrækninger? Hvorfor vil man ikke elektrificere banerne på langs i Jylland? Hvorfor har man valgt kun ét sporsæt nord for Aalborg til at betjene havnebyerne Frederikshavn og Hirtshals. Hvorfor har de teknologiske institutter og Scandic ikke i større omfang været indraget i anskaffelsesprocessen-de har jo tidligere vis at kunne håndtere IC3-togene, som fortsat fungerer eminent.


16. dec 2011 kl 00:21

Thorbjørn Heller Johansen

Kineseri..????

Har man vurderet om problemerne med IC4 er obstruktioner, skabt her i landet ......???
Vi har set sådan noget med B&W, Postterminalen, Arriva i Jylland - - hver gang der sker noget nyt slipper sorte sjæle deres destruktive kræfter løs og obstruerer anlæg og planer ....
Jeg var arbejdsgiver for mange ansatte og havde ansat betroede medarbejdere til kun at finde de, som obstruerede nyskabelserne - - -
- de var der hver gang ..........!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.