Herlig statement.
Rart at se at ambitionsniveauet får et udtalt nøk op (Jeg formoder at det hele tiden har været LEO, eller beyond?, der er den egentlige "prime motivator")
R
Rumfart på den anden måde
Hvordan bygger man en bemandet rumraket? Peter Madsen, kunstingeniør og Kristian von Bengtson, rumfartsarkitekt.SENESTE INDLÆG
EMNER
Rejsen til Saturn ( V )
Når man navigerer Sputnik over Østersøen, er det ikke altid nok at kikke efter den næste pynt eller den næste bøje. Man må have hele rejsen med i sin sejladsplanlægning.
Det samme gælder CS´s projekt.
Når jeg skriver her, prøver jeg at se ud over den næste statiske test for at få en fornemmelse af hvad, der ligger derude af muligheder og udfordringer.
Vi ved ganske nøjagtigt, hvad vi vil; men vi er gudskelov altid i debat om hvordan, vi skal komme derhen.
Von Bengtsons 2-meter kapsel skrider frem. Som den står og skinner ude i værkstedet med sit nye faldskæmsmodul, ligner den en nuttet udgave i halv størrelse af Apollo programmets Command Module - og det er selvfølgelig med vilje.
Når jeg ser den, får geometrien mig omgående til at føle mig tryg. Det ser så fornuftigt ud - og så genkendeligt. Det kan ikke være helt tosset.
Jeg har selv brugt samme trix før. Da jeg tegnede undervandsbåden Nautilus, var det ikke for sjov, at hendes form og konstruktion blev en slags formindsket gennemsnit af vestlige kystubåde efter WWII. Farven blev sort - naturligvis.
For når flådens folk med professionelt kendskab til undervandsbåde ser hende, bliver de straks trygge. Det er hele stemningen i designet bygget til. At indgyde en fornemmelse af robusthed gennem genkendelighed.
Teknikken inde bag de centimeter tykke stålplader kan man ikke vurdere med et øjekast; men ser det fornuftigt ud - passer det ind i vores hoveder - er den halve sejr vundet.
Det virker - tro mig. Mangen en dansk eller udenlandsk ubådsmand har været ude med Nautilus, - og de synes altid, det ser fornuftigt ud det hele.
(Det kan godt genere konstruktøren, at den slags folk kan manøvrere hende meget bedre end han selv, - og han forstår ikke helt, hvordan de gør det)
Det er ikke så lidt en cadeau fra folk, som er trænet i "systemet", hvor det er utænkeligt, at en eller anden forening bygger deres egen !
Det er naturligvis en fuldkommen illusion. Den kunne være grøn og formet som Loch Ness uhyret - komplet med skæl og lysende øjne - og sikkert fungere næsten lige så godt. Men så ville alle med 0,01 % forstand på ubåde ryste på hovedet.
Det samme med von Bengtsons apolloide.
Hvis det ser godt ud, flyver det nok også godt!
TYCHO DS, som den hedder, var egentligt bare et sidespring, for at prøve noget andet end stå-op-modellen.
Der gik dog ikke to øjeblikke, fra jeg så den, til jeg var i gang med at finde ud af, om ikke man kunne bygge en raket, der kunne gøre det muligt, at det blev dén og ikke det oprindeligt planlagte, lille fartøj, vi bruger til den store tur.
Det er overvejelser som langt fra er ovre endnu.
De kommende tests med TM2 er meget afgørende. Vi har kun haft tre burns i 65-cm HEAT størrelse, og selv om ingen af dem har været 100 % perfekte, ser det slet ikke dårligt ud. De to med polyuretan var næsten ens. Motoren opførte sig ens i prøvestanden og i luften. Vi havde noget vibration, og det behandler vi.
Med hensyn til om professionelle raketter også vibrerer, kan jeg anbefale dette skønne klip:
http://www.youtube.com/watch?v=ekgwt_J7Ozc&feature=related
TM2 kan give os en hel stribe tests, hvor vi kan få meget dybere kendskab til, om vi kan skalere hybridraketterne. Jeg kan ikke i de resultater, vi har set, se noget som helst, der indikerer, at vi ikke kan det. Men vi mangler eksperimentelt bevis for at vibrationerne kan betvinges.
Vi ved andre kan løse det. Hybridmotorer med op til 1000 kN thrust har været testet i US og har fungeret. At de ikke bruger dem i dag, skyldes, at de mestrer bi-fuel væske og solid. Så er det ikke attraktivt at prøve noget der er 90% så effektivt og ikke færdigudviklet.
En god analogi er Stirlingmotoren. Det er en varmekraftmaskine, som trods interessante muligheder aldrig er blevet udviklet til samme perfektion som diesel og benzinmotorer. Potentialet er der; men vi holder os til det, vi kender. Hverken Boeing, Northrup Grumman eller Lockheed er sat i verden for at gennemføre teknologiske eventyr med ukendt bundlinje.
Da vi ikke mestrer en anden raketteknologi, er det for os meget interessant at prøve noget, der potentielt er billigere, nemmere og sikrere at arbejde med. For vi har ikke noget alternativ, der er på plads.
Hvordan ville det se ud, hvis vi skulle bruge von Bengtsons kapsel til den store tur ?
Det er faktisk meget enkelt:
Se dette klip fra 13:30
http://www.youtube.com/watch?v=Puaikmhi7kI
NASA´s Apollo testraket er konfigureret på omtrent den eneste måde, sådan et system kan se ud på. Under huden er der dog ikke så meget substans. Det er en cluster af mindre solids, men den ydre form viser hvordan, det ville se ud, hvis vi skulle flyve TYCHO DS på "den store tur".
Man kan, som ovenstående viser, opnå størrelsen ved at bundte mindre raketter a la HEAT. Selv vil jeg dog mene, at det giver væsentligt mindre arbejde bare at gå en skala op.
Bygger vi sådan en 2 meter x 8 meters booster efter nøjagtigt de samme principper som HEAT, er det ikke nogen dyr hardware. Jeg har regnet lidt på det.
Brændkammerret f.eks. ville blive produceret i 10 mm st. 52 og være godt fire meter langt. Inkl. to endebunde og et "skørt" til at forbinde det med oxygen tanken er det et emne, der vejer ca 1,5 tons og koster 30.000 kr i materialer. Det svarer til, hvad CSS samler ind hver tredie uge.
Normalt koster drivmiddel en utrolig lille procentdel af en løfteraket, men udgør op til over 90% af startmassen. Vi er i den exceptionelle situation, at vi bygger rakethardware til en kilopris, der tangerer prisen på drivmidlet: 20-30 kr pr. kg. Det er fuldkommen barokt - men altså - det er fakta. Derfor ville den primære udgift til CS' svar på Saturn V være drivmidlet; først og fremmest gummi.
Det er meget sjovt at prøve at vende og dreje sådan et projekt. Ville der være alternativer til hybrid (LOX / PUR)? Ville det være billigere at fyre bioetanol i en væskeraket? Burde vi droppe stål og aluminium og gå til glas og kulfiber?
Svaret er meget enkelt, hvis man regner lidt på det. Intet i verden kan slå prisen på at bygge dette med nøjagtig den teknik, som vi brugte på 1X, og som vi bruger på 2X. Det er simpelt hen så marginalt, hvad vi kan spare ved f.eks. at køre på etanol (17 kr pr kg) vs. PUR, som kan fås ned til 30 kr pr. kg. For skal vi køre væske af økonomiske grunde, må man også huske, at vi har en base af erfaring - som er meget positiv - for hybrid, men ikke har prøvet væske i stor skala.
Min vurdering er, at - ja - hvis vi tør stille os på en HEAT, så kan vi gøre det billigere. Men der er intet til hinder for, at vi kunne bygge "Den Store" hvis CSS fortsætter sin vækst, og folk fortsat synes, at det er fornøjeligt at bruge en lørdag på Refshaleøen til en omgang statisk test.
Der var en gang nogen, der besluttede, at de ville til Månen. Rent logisk kunne man se, at det var umuligt og ville kræve en raket af dimensioner, som lå fuldkommen uden for alle normer.
Så byggede de Saturn V.
Man testede den to gange, og tredie gang fløj tre mennesker fra planeten Jorden op og kredsede ti gange om dennes måne.
De medbragte bl.a. en sekstant til navigation og macheter for det tilfælde, at de måtte lande i jungle. No kidding.
I 61 må dette have set ret "far out"; men de gjorde det altså. Det eneste, det krævede, var at tilstrækkeligt mange blev enige om, at det var dét, der skulle til.
Jeg tror CSS en dag bliver måske tusind medlemmer. Så må rejsen til vores Saturn (V) begynde. Den ville stadig være hundrede gange mindre; men den ville være vores egen.
I mellemtiden må vi henslæbe en daglig trommerum med små, kedelige HEAT raketter med aktiv styring...
:o)
Peter Madsen
06. dec 2011 kl 19:22
06. dec 2011 kl 19:49
Spørgsmål til Peter
Hej Peter
Ser du det ikke som et problem at ambitionsniveauet hele tiden hæves og at fokus spredes på så mange delprojekter?
På den måde kommer du måske længere væk fra dit mål om en flyvetur.
Det er før set at frivillige organisationer løber tør for energi fordi målet tabes af syne.
Dette er ikke negativt ment.
Støtter op omkring jeres projekt og ønsker jer happy lift offs :-)
Klassisk problem.
Morten,
Du kan tro vi, og ikke mindst jeg selv, er meget opmærksomme på alle de farer der lurer.
En af dem er som du nævner en slags overophedning. Det er det klassiske
problem - man når ikke sit kortsigtede mål og sætter så et langsigtet som er endnu mere umuligt.
Men hov - det er jo netop ikke CS virkelighed. For vi når faktisk vores delmål. Til tider inden for brøkdele af sekunder til tiden. Jeg vil ikke tage en opsummering af vores aktiviteter - men det er en rød tråd at vi indtil videre har nået de mål vi har sat os. At det lykkes er ikke et udtryk for andet end at vi har en nogenlunde realistisk ide om hvad vi kan nå, og hvordan det vil fungere - og er tilpas heldige.
Kan du huske hvornår vi sidst har måtte kaste håndklædet i ringen og sige vi orker ikke at blive klar ? det handler slet og ret om at kende sin begrænsning.
Så jeg er ikke bange for overophedning, meget mere for det modsatte.
Det modsatte er at man mister lysten, fordi det er det samme og det samme og det samme. De samme problemer der skal bokses, og som kun flytter sig langsomt. For få "belønninger" hen ad vejen.
Ved at gøre som vi gør med mange små delprojekter - er det lønningsdag - ikke bare for os - men også for vores venner tit og ofte. Kik tilbage på lønningsdage f.eks. seks måneder...
HEAT flyver.
Bygning af TYCHO DS begynder
Test af ventilløs BABY LES fem gange i træk, alle fungerer.
Test af HATV med stråleror der går ned, og
Test af HATV med stråleror der virker -
Test af SMARAUD 1 trin der virker
Test af SMARAUD 2. trin der viser problemer - som vi formentlig løser.
I bygningen af TYCHO DS ved jeg von B har stadige lønningsdage - og
eftersom det er lysten der driver værket er det alt afgørende.
Der er ingenting der har min opmærksomhed mere end at det jeg kalder CS maskinen kører - og helst med tænding på alle cylinderne.
Dermed ikke sagt at jeg ikke jogger i spinaten - for det gør jeg da tit. Men så løser vi det.
Men - Morten - tro mig jeg er endog meget opmærksom på netop det du spørger om. Husk, det er ikke sort og hvidt, men en balance mellem meget groft sagt - depression og eufori. Ligger man rigtigt, vinder man, ligger man forkert taber man. Til en ene eller den anden side.
Peter Madsen
06. dec 2011 kl 22:14
At jogge i spinaten
Som min datter der er i FDF siger: Erfaring er 90% fejltagelser , 5% held og 5% eftertænksomhed. Hvis man ikke jogger i spinaten har man vel heller ikke prøvet at bryde en grænse?
06. dec 2011 kl 22:16
Re: Klassisk problem.
Okay Peter
Jeg køber fuldstændig din entusiasme og tror den vil bringe dig langt med dine drømme.
Tror det er godt I har et godt mix af opfindertyper og administratorer til at holde hinanden i ave :-)
07. dec 2011 kl 05:02
Loks right, works right
Hvis det ser godt ud, flyver det nok også godt!Det lyder som en floskel, men det passer. Udtrykket bruges også meget indenfor motorsport hvor der virkelig er teknologikonvergens - se fx Le Mans biler. Top-bilerne fra Audi, Peugeot, Courage, Lola osv. ligner hinanden meget, mens fx Jan Magnussens noget bizarre Panoz (Batmobilen) ikke havde en chance. Men underholdende var den.
Erfaring med noget der ligner
Når nu erfarne profesionelle Ubådsfarere er dygtigere til at manurere Nautilus end konstruktøren, så ser vi frem til at en Apolloastronaut får lyst til at besøge jeres nye kapsel.
07. dec 2011 kl 13:25
Fed film
Uuh - jeg får stadig kuldegysninger, når sådan en F1 kommer buldrende forbi.
Lidt mere nutidigt - Amadillo nåede forleden dag ca. 42 km med deres Stig A:
http://youtu.be/VNtR5HIL3FM
07. dec 2011 kl 13:47
Tak for mange gode links :)
Nu går eftermiddagen nok med at se Moon machines..........
07. dec 2011 kl 13:59
07. dec 2011 kl 14:01
Et youtube trick
Tak for endnu en interessant historietime.
Hvis du højre klikker på "tidslinjen" på youtube kan du vælge "Kopier videoens webadresse for tidspunktet" og så starter videoen ved f.eks. 13:30 i stedet for 0:00.
Så får man f.eks.: http://www.youtube.com/watch?v...=44s
Det var så dagens youtube lektion :)
07. dec 2011 kl 22:42
Re: Klassisk problem.
PM:
Kan du huske hvornår vi sidst har måtte kaste håndklædet i ringen...
http://www.nifo.dk/astro/for_r....jpg
... og sige vi orker ikke at blive klar ?
Dagen før hver test :-)
08. dec 2011 kl 01:16
Apolloid vs tycho
Nu ved jeg godt at apolloiden ser tryg ud, med eller uden alle de problemer den ellers medføre... Større diameter, større vægt, dårligere aerodynamik (på vej op) osv.
Men prøv lige at se på det sådan her... Stil dig på en 3/5/10 metervippe (hvad der nu passer til den fart i regner at lande med + lidt).
Overvej så om du vil foretrække en rygplasker, eller hellere vil lande på benene?
08. dec 2011 kl 06:57
Re: Apolloid vs tycho
Anton Sølvsten:
Overvej så om du vil foretrække en rygplasker, eller hellere vil lande på ben
Vi har naturligvis mange overvejelser vedr. de forskellige kropspositioner, såvel før, under og efter opsendelse og landing.
Som tidligere nævnt afventer de endelige valg af position, anti-G foranstatninger m.v. den endelige definition af raket og flight-envelope.
Den stående kapsel er på ingen måde kasseret; bl.a. fordi det er dén, vi er tæt på at have en raket til, og den har store aerodynamiske fordele ved opsendelsen.
Nu skal den nominelle mission jo indebære faldskærme, så hastighederne i begge kapsel typer skal være acceptabel. Ved totalt svigt af skærmene, kommer det ud på ét.
Din sammenligning med et "rygplaster" ved frit udspring fra en vippe er ikke så god. I en kapsel med formstøbt leje fjernes det direkte og smertende "plask" direkte mod huden, ligesom kræfterne kan fordeles, så ingen legemsdel deformeres i forhold til resten (f.eks. vridning af nakken).
Du har helt ret i, at ved for stor hastighed er der en fordel i, at den stående skærer sig ned i vandet, så opbremsningen udstrækkes over et længere stykke vej. Det er vi helt opmærksomme på. Til gengæld vil væske- og vævssøjler være højere og dermed mere sårbare.
Flytninger af organerne i forhold til hinanden og deraf følgende overrivninger og sammenstød modvirkes bedst i rygliggende stilling.
Den stående stilling har andre bagdele. Ikke mindst det forhold, at astronauten på rampen før opsendelsen i længere tid er i en sårbar, kredsløbsmæssig, orthostatisk og stresset situation, hvor han ikke kan komme til at ligge. Dén 1-G situation har vi faktisk mere respekt for end de kortvarige høje G-loads.
Men som sagt: alle muligheder er oppe, og vi skal nok takle dem, når vi kender missionen.
08. dec 2011 kl 11:06
Re: Apolloid vs tycho
Den stående kapsel er på ingen måde kasseret; bl.a. fordi det er dén, vi er tæt på at have en raket til, og den har store aerodynamiske fordele ved opsendelsen.
<Host, host>
Hm, tæt på, altså lige bortset fra tryksætningen af iltningsmidlet. I kan selvfølgelig godt flyve med alle de dykkerflasker - blot ville jeg fravælge den hvemmebyggede regulator og gå efter en fast drøvling, så I ikke får 200 bar direkte ind i ilttanken hvis regulatoren går i stykker.
Ærgerligt også at helium - tryksætningen ikke virkede rigtigt i praksis. I er tilbage ved noget tungt og kompliceret ligesom alle andre, og det er svært at finde alternativer. Selv ikke vi skrivebordsgeneraler kan finde på noget - I den sidste tråd kom der kun gode ideer om hvordan man lettest kan sprænge en ilttank i luften.
08. dec 2011 kl 12:40
Re: Apolloid vs tycho
@ Peter Lykke
Det kan du jo udlægge, som du vil. Vi er tættere på en ø65 cm end på en ø200 cm. Desuden kunne vi bare vælge at flyve HEAT-1X teknologi, så snart vi har udviklet guidance og reduceret oscillationerne.
Re: Apolloid vs tycho
Peter Lykke:
Hm, tæt på, altså lige bortset fra tryksætningen af iltningsmidlet. I kan selvfølgelig godt flyve med alle de dykkerflasker - blot ville jeg fravælge den hvemmebyggede regulator og gå efter en fast drøvling, så I ikke får 200 bar direkte ind i ilttanken hvis regulatoren går i stykker.
Sjov logik: en regulator (som trods alt kan lukke af) kan sprænge tanken, mens et fast åbent hul (som jo ALTID vil lukke de 200 bar ind) ikke kan ? ;o)
En fast drøvling vil jo også give et voldsomt aftagende flow efterhånden som trykket i He banken aftager.
P.S. Var selv (som dykker) ret skeptisk over for den hjemmelavede regulator - indtil jeg så Peters tegning og hørte hans forklaring. Mon ikke Peter senere vil publicere den her?
Ærgerligt også at helium - tryksætningen ikke virkede rigtigt i praksis. I er tilbage ved noget tungt og kompliceret ligesom alle andre, og det er svært at finde alternativer. Selv ikke vi skrivebordsgeneraler kan finde på noget - I den sidste tråd kom der kun gode ideer om hvordan man lettest kan sprænge en ilttank i luften.
Eneste alternativ til tryksætning er booster pumper - kan måske laves lettere men bestemt ikke mindre kompliceret - ikke en vej, vi umiddelbart kigger på.
MEN: "Skrivebordsgeneralerne" som du kalder det kommer med mange fede inputs - selvfølgelig vil mange af dem blive sorteret fra, da de enten ikke er praktisk gennemførlige eller for komplicerede til vores koncept, men der kommer også guldkorn - husker stadig løsningen til at lime kork på Tycho: Brug husholdningsfilm til at holde det på plads indtil limen er tør ;o)
mvh Flemming
08. dec 2011 kl 14:45
Re: Apolloid vs tycho
Set fra et skrivebord kan hvad som helst jo lade sig gøre. Men det er da sjovt at prøve at skubbe lidt i den rigtige retning ved at poste her.
Og om tryksætningen, så er det jo den hellige gral for raketbyggeri. Utallige krumspring er prøvet uden egentlig at komme videre - at det er rumfærgens afsindigt komplicerede maskineri alle løsninger sammenlignes med er vel egentlig det mest sigende. Der er sågar dem der hævder at SpaceX's Merlin er spild af tid og vi burde koncentrere os om noget der virker...
Og hvis du spørger Peter pænt, så kan han vise dig en PM hvor jeg foreslår en løsning med en pumpe uden bevægelige dele, hehe. Jeg er selv skyldig som bare f....
Peters kommentar var kort og præcis: Afsindigt. Og der er 99 % chance for at han har ret. Men tænk nu hvis det virkede.. :)
Re: Apolloid vs tycho
Peters kommentar var kort og præcis: Afsindigt. Og der er 99 % chance for at han har ret. Men tænk nu hvis det virkede.. :)
Det kan vi da nemt finde ud af - du bygger bare en, så tester vi den ;o)
08. dec 2011 kl 15:18
Re: Apolloid vs tycho
Niels: Misforstå mig nu ikke: Jeg ser ingen forhindringer for at I kan flyve med det I har nu. Men det elegante og simple ved hybriden bliver da tabt i alt blikkenslageriet, ikke?
Sjovt nok ligner jeres løsning lidt min personlige favorit, Otrag : http://www.astronautix.com/lvs....htm
De kørte godt nok med RPG, men alligevel.
08. dec 2011 kl 21:49
Re: Apolloid vs tycho
Sjovt nok ligner jeres løsning lidt min personlige favorit, Otrag : http://www.astronautix.com/lvs....htm
De kørte godt nok med RPG, men alligevel.
Super spændende projekt, og hidtil ukendt for mig..
R
09. dec 2011 kl 08:31
Re: Apolloid vs tycho
Peter Lykke:
Niels: Misforstå mig nu ikke: Jeg ser ingen forhindringer for at I kan flyve med det I har nu.
Jeg skrev også bare, at vi er tæt på at have en raket på ø65 cm.
Men det elegante og simple ved hybriden bliver da tabt i alt blikkenslageriet, ikke?
Jeg synes, det mest elegante er en raket, der flyver ordentligt. Den skal ikke være simpel alene for simpelhedens skyld. Desuden har vi lige fjernet både en ventil, en aktuator og en trykbeholder med tilhørende blikkenslageri.
09. dec 2011 kl 10:53
Re: Apolloid vs tycho
Rasmus: Det er en fascinerende historie om en fyr med en god ide, der bliver presset længere og længere ud på grund af storpolitik, fordomme og diverse tekniske handelshindringer. Hvis du kan tysk, så kig på http://www.bernd-leitenberger....html for et godt overblik. Hvis de havde kommet i mål, ville vi nu have haft en billig adgang til rummet - og bemærk at der ikke var væsentlige tekniske forhindringer og de havde en succesrate på over 95% på deres tests. Men den havde selvfølgelig ikke været så pæn som Saturn V... :)
Som Wiki skriver, er Lutz Kayser stadig aktiv som en slags konsulent for Interorbital og Amadillo.
En rigtig koldkrigshistorie.
10. dec 2011 kl 20:37
Hvad med at undersøge.
Om man med sikkerhed evt. kunne lave en hybridraket med acetylen is som brændstof i stedet for polyureethangummi, isen kunne evt. forstærkes med træfiber indblandet. Acetylen fryser til is ved ca. -82 grader celsius.
11. dec 2011 kl 22:36
Re: Hvad med at undersøge.
Hvad ville fordelen være? (Jeg kan sagtens se bagdelene.)
Saturn 5 - hysteri
Nok er månelandingerne noget meget banebrydende i rumfart og bragte også en langt bedre computer i fremtiden. Jeg er af den generation som oplevede STS fra det startede i start 80'erne. Idag 39 år
Har CS tænkt på typer som Atlas eller Titan som raket
Den cluster på "enorm mange" burde sættes ned til 5 eller max 7. Da mange af de konventielle raketter har dette antal
12. dec 2011 kl 20:20
Re: Saturn 5 - hysteri
Har CS tænkt på typer som Atlas eller Titan som raket
Tænker du væskeraketter: ja.
Eller mener du deciderede Atlas eller Titan-kopier: Nej.
Den cluster på "enorm mange" burde sættes ned til 5 eller max 7. Da mange af de konventielle raketter har dette antal
Vi har ikke talt om "enormt mange". (Bortset fra dét behøver konventionelle raketter ikke være nogen rettesnor.)
16. dec 2011 kl 00:37
Acetylen is hybrid?
Skulle kunne give højere impuls samtidig med ca. 20% mindre lox forbrug. Risiko for eksplosion burde være meget ringe p.gr. af lav temperatur lige inden forbrændingen. Det kan undertiden betale sig, at undersøge ting der umiddelbart ser problematisk ud, bare tænk på Nobels blanding af nitroglycerin med skydebommuld, hvem havde regnet med at dette ville stabilisre nitroglycerinen, så der blev et sikkert og kraftigt sprængstof ud af dette?
Re: Acetylen is hybrid?
Er vi så ikke tilbage ved hele diskussionen omkring mekaniske egenskaber? Umiddelbart må PUR være mere formstabil end en stor klump is under de vibrationer og belastningen som motoren udsættes for.
18. dec 2011 kl 20:46
Re: Acetylen is hybrid?
Er vi så ikke tilbage ved hele diskussionen omkring mekaniske egenskaber?
Jo. Dertil et uoverstigeligt problem med at holde grainen på fast form lige fra støbning, under samling af raketten (svejsning :-) og transport.
18. dec 2011 kl 22:18
Re: Acetylenhybrid?
Det må være let, at støbe nogle mindre prøver af acetylenis og teste styrken og stabiliteten heraf evt. med noget fiberarmering. Det har undret mig, der ikke blev prøvet med lidt fiberarmering, da den rene parafin viste sig for svag for den var vel en del billigere end polyureethanen? Man kunne vel holde brændkammeret med acetylen isen kold hvis lox-tanken var bygget uden om dette, og holdt passende fyldt med lox?
Log ind
Ingeniør-job »
- DTU, Campus
- Projektleder
- Rambøll
- Planner (Project Manager Assistant) til nyoprettet projektafdeling
- Mogens Pedersen, Nyborg A/S
- Erfarne ingeniører til havnebygning
- Siemens Wind Power A/S
- Technology Engineer, Mechanical Systems
Kursus & Efteruddannelse »
- 4D Konsulenterne A/S
- Business Intelligence (BI) Grundlæggende
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- T200 Gode trækonstruktioner
- Byggecentrum
- Energirenovering af bygninger
- VIA University College
- Det digitale byggeri 6 uger hold 2
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
00:01
- Tyske simuleringer afslører Concordia-kaptajns løgne
- Amerikanere tester benzinmotor uden tændrør
- 32 meter lange modulvogntog har kurs mod Danmark
- Kina vil øge den kunstige nedbør betydeligt
- Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation
- Launch Escape System og Den store Booster
- Se den 32 meter lange lastbil
- Revolutionerende byggesystem indstillet til Produktprisen
- Sådan laver man: En spade
- Det nye Rigshospital til 1,85 mia. kr. skal sno sig langs Fælledparken
19
DEBAT »
- 19
- 9
- 17
- 45
- 2
- 17
- 3
- 64
- 116
- 54
