Gør en række fine små huller i cigaretpapiret Prince-cigaretterne mere eller mindre farlige? Har tobaksproducenten tilsat tobakken aromastoffer for at optimere smagen eller for at gøre rygerne mere afhængige? Har de med vilje valgt en ISO-standard til måling af nikotinkoncentrationen, som ikke virker efter hensigten? Det er nogle af de spørgsmål, Østre Landsret skal tage stilling til i morgen, torsdag.

Fynboen Allan Lykke Jensen har røget 40 Prince dagligt i 35 år. Han røg sin første smøg, da han var ti år. I dag kæmper han for at få tobakskompagniet dømt for at have manipuleret med cigaretterne, så rygere bliver mere afhængige af nikotinen, og for med vilje at have undladt at informere om den øgede risiko, der dermed er forbundet med at ryge.

I vidneskranken har Allan Lykke Jensen tidligere fortalt, hvordan han var i nikotintrangens vold og røg på trods af tre bypass-operationer og sukkersyge. Derfor har han stævnet Skandinavisk Holding i henhold til Produktansvarsloven og kræver 57.000 kroner i erstatning.

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige i dag, at hvis jeg havde kendt de informationer som tiårig, om jeg så havde røget,« siger Allan Lykke Jensen og understreger, at det ikke er et spørgsmål om kroner og øre i erstatning, men en principsag om, at man som forbruger har krav på at vide, hvad der er i de produkter, man køber.

En kemisk cocktail
På overfladen ligner retssagen et simpelt spørgsmål om forbrugerinformation, men meget hurtigt har den udviklet sig til en kemisk gyser om aldehyder, tjære, nikotin og pH-værdier.

Et centralt angrebspunkt fra Allan Lykke Jensens advokat, Anker Laden-Andersen, er tobaksgigantens valg af ISO-standarder til måling af nikotinkoncentration og tjæreindhold. Mistanken går på, at mængderne af nikotin og tjære i virkeligheden er langt højere, end der er angivet på cigaretpakkerne.

Men det kan være svært at holde tungen lige i munden, når man bevæger sig ind på den videnskabelige arena – og under de to advokaters procedurer var det især størrelsesforhold og koncentrationer, der voldte stort besvær.

»Er det nu 3 My eller 0,3 My? – Det må være 0,3 My. Nej, 3 My!«

Anker Laden-Andersen væver frem og tilbage, da han er nået til kernen i sin kritik af cigaretfiltre og deres evne til at opfange partikler i røgen, så de ikke når rygernes lunger. Ingen i salen løfter et øjenbryn. Om tingene er ti gange større eller mindre, kan ikke ophidse det kappeklædte folk.

Vi er øjensynligt hinsides enhver forståelse af enhederne i det kemiske univers, som både sagsøger og sagsøgte ellers jonglerer med, og det på trods af, at pointen i sagsøgers hypotese netop er, at selv små mængder af tilsætnings- og aromastoffer kan have en synergieffekt, der kan gøre produktet mere farligt, end hvis det udelukkende bestod af ren tobak.

Syns- og skønsmænd
Optakten i denne sag har været lang. Vi skal helt tilbage til 2003, da Allan Lykke Jensen stævnede tobaksgiganten. Undervejs har der været en del knaster. Blandt andet godkendelsen af de eksperter, der skulle forholde sig til de videnskabelige fakta om tobakken og dens indhold.

Problemets kerne var, at både sagsøger og sagsøgte ønskede kandidater, der var kompetente inden for tobak og kemi, men stadig kunne betragtes som værende uvildige.

I praksis betød det, at begge parter ønskede eksperter inden for tobak, kemi og fysiologi, der ikke på noget tidspunkt havde arbejdet for et tobaksfirma eller for organisationer som f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen o.a. De måtte heller ikke have modtaget støtte til deres forskning af tobaksindustrien eller organisationer, der var imod rygning. Den slags krav er stort set umulige at honorere i dag, hvor en stor del af forskning finansieres gennem fonde, organisationer og industri.

Til sidst skar dommeren igennem og bad daværende rektor for DTU, Lars Pallesen, om at udpege to syns- og skønsmænd. Valget faldt på to eksperter inden for miljø- og analytisk kemi.

Retorikkens mestre
»Vi har haft vores udfordringer med syns- og skønsmændene, og der er snart ikke det, de ikke har udtalt sig om,« lød dommen fra tobaksfirmaets advokat, Mikael Rosenmejer, under hans procedure.

Og det er sandt. De to eksperter har forholdt sig til det usædvanligt omfattende kildemateriale, der er knyttet til sagen. Det havde den fordel, at de leverede krudt til både sagsøger og sagsøgte, for hvis kemikerne har forstand på at tolke fakta som molekylestørrelser og røgens surhedsgrad, så mestrer juristerne kunsten at jonglere med ord og argumenter uden at være underlagt videnskabsmandens forbud mod cirkelslutninger.

»Syns- og skønsmændene sagde, at de ikke kunne finde bevis for, at den ændrede pH-værdi i tobakken gav en øget optagelse af nikotin, og dermed siger de også, at det er bevist, at cigaretterne ikke er blevet farligere,« jonglerede Mikael Rosenmejer.

Dommernes endelige afgørelse falder som sagt i Østre Landsret i morgen, torsdag.