Stiger Jordens vægt, jo flere mennesker vi bliver?
Hvis man samlede alle menneskene i hele verden, ville de alle kunne stå på Bornholm. (Billede fra V-J Day, august 1945. Foto: Library of Congress)
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Anne Bomann Henriksen beder om hjælp til at afgøre en familietvist:
"Vil jorden komme til at veje mere, hvis vi går fra 6 milliarder mennesker til 9? Min tese er, at intet nyt stof bliver tilført, og at jordens vægt vil være den samme uanset hvad. Min mors tese er, at jordens vægt vil stige, og at den på et tidspunkt vil nå et 'bristepunkt'. Kan I hjælpe os med at afgøre denne familietvist?"
Jens Morten Hansen, statsgeolog ved GEUS og adjungeret professor i naturfilosofi, svarer:
"Bruger jeg min almindelige geologiske fornuft og baggrundsviden, vil jeg sige, at Jordens vægt (eller masse) ikke påvirkes af, hvor mange mennesker vi er. Vi indgår i Jordens store kredsløb, og uanset hvor mange vi er, er det stof, vi består af, taget fra noget andet med samme masse her på Jorden. Når vi dør, går vi tilbage i det store kredsløb i jorden, havene eller atmosfæren med samme masse som den, vi har 'lånt' af Jorden i levende live.
Alligevel vokser Jordens masse en lille bitte smule hele tiden. Det skyldes, at Jorden uafladeligt rammes af små meteoritter (f.eks. stjerneskud) og kosmisk støv, og at kun de aller letteste stoffer som f.eks. brint og helium er i stand til at undslippe Jordens tyngdefelt, hvis det kommer op i atmosfærens øverste lag.
Jeg tror ikke, vi menneskers stofskifte eller andre menneskelige aktiviteter fører til en nettoproduktion af stoffer, der undviger tyndefeltet, og som samtidig har større masse end nedfaldet af stjerneskud og kosmisk støv.
En gang imellem – med årtusinders eller millioner af års mellemrum – rammes Jorden af en ordentlig krabat som f.eks. for 65 millioner år siden, da kæmpeøglerne uddøde. Ved sådanne lejligheder vil Jordens masse nok for det meste stige en hel del mere end massen af det, der slynges ud i verdensrummet som følge af nedslaget. Men Jorden kan også blive ramt i en så skrå vinkel, at der slynges mere ud, end der lander.
I øvrigt: Selv om antallet af mennesker kan synes at være steget uhyrligt i de sidste 100 år, så er vi stadig ikke flere – alt i alt – end at vi alle sammen kan stå på Bornholm. Så i det store spil, fylder vores kroppe ikke alverden."
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
