To centimeter tykke vakuumisoleringspaneler (VIP) holder lige så godt på varmen som 15 cm EPS-isolering. Men panelerne er alt for dyre i dag, selv om behovet for at efterisolere millioner af gamle bygninger er stort og voksende.

Det skriver en række forskere fra den tyske organisation Fraunhofer i en pressemeddelelse, hvori de hævder at have forbedret komponenterne og forenklet produktionsprocessen så meget, at panelerne kan blive kommercielt interessante for byggebranchen.

»Den vigtigste komponent er folierne. De afgør kvaliteten, levetiden og prisen. De nuværende produktionsmetoder er tidskrævende og dyre: Tre af de fem lag af plastik skal beklædes med aluminium og samles. Det kræver syv produktionstrin, og det driver prisen op,« forklarer Dr. Klaus Noller fra Fraunhofer Institute for Process Engineering and Packaging IVV i Freising.

VIP består af en kerne af silikat, der er forseglet med lufttæt folie. De isolerer 3-5 gange bedre end andre isoleringsprodukter. Til det formål har tyskerne udviklet en ny type folie, der kun består af to film med tre barrierelag: Et lag film bliver beklædt med aluminium, derefter beklædt med et hybridmateriale af silicium og oxygen, som Fraunhofer har patenteret, og derefter med aluminium igen.

Varmeledningsevnen på VIP'er er typisk omkring 0,007 W/mK, mens de bedste mineraluldsprodukter ligger på 0,032 W/mK, fenolskum på 0,021 W/mK og kombinationsprodukter som Rockwools Aerowool har en lambdaværdi på 0,019 W/mK.

Skal holde i 50 år
Udover folien er forskernes store udfordring at forlænge levetiden af VIP’erne. Som regel har panelerne en levetid på omkring 12 år, for det er den forventede levetid af de køleskabe og frysere, som panelerne i dag bliver brugt i. Det er et stort problem i forhold til anvendelsen i byggeri.

Når panelerne over tid bliver fyldt med luft, falder isoleringsevnen så meget, at en væg isoleret med VIP har et større varmetab end en væg isoleret med mineraluld eller EPS (flamingo). Kanterne mellem panelerne er nemlig så dårligt isolerede, at en panelbeklædt væg samlet set isolerer dårligere, når vakuumet forsvinder.

Desuden forringer selv den mindste revne i folien isoleringsevnen kraftigt. Det betyder, at panelerne er meget udsatte både under byggeprocessen og efterfølgende, hvor beboere uforvarende kan komme til at skrue skruer eller hamre søm gennem panelerne, når de skal hænge ting op på væggene. Desuden forsvinder vakuummet over årene, som man også ser det i termoruder.

De tyske forskere mener, at de har fundet svaret i Fraunhofers Orcomer-teknologi, der bruges i hybridmaterialet. Ifølge Fraunhofer er materialet ekstremt tæt og stabilt. Derfor satser Fraunhofer på, at levetiden kan forlænges til 50 år.

SBI: Det bliver ikke en storsællert
Hos Statens Byggeforskningsinstitut vurderer seniorforsker Eva B. Møller, at de lovede forbedringer er interessante, men at de ikke vil kunne gøre VIP til en storsællert.

»Naturligvis er det interessant, hvis VIP'er bliver billigere. For alle er sådan set enige om, at konceptet fungerer, men hidtil har der også været en række ulemper ved dem,« skriver hun i en mail og lister fire ulemper op.

• De kan ikke tilpasses på stedet, for hvis de punkteres, forringes isoleringsevnen betydeligt. Lambda-værdien er dog stadig bedre end for traditionelle isoleringsmaterialer, fx mineraluld .
• Der kan være problemer i kanten af materialet, hvor der er en forsegling, hvilket betyder, at materialet ikke isolerer særlig godt i det område. Det kan der dog nogenlunde kompenseres for ved at lægge materialet med forskudte samlinger, hvis det ellers skal installeres i flere lag.
• Levetiden af VIP'er har hidtil været relativt kort, da luft med tiden diffunderer ind i panelerne. Hidtil har man konstateret, at efter ca. 25 år er isoleringsevnen halveret.
• Materialet er dyrt.
»Med det nye produkt kan det være, at man har fået bedret forholdene for de to sidste punkter, mens de to første vist er uændret,« konkluderer hun.

Hvor billige VIP'erne kan gøres, siger forskerne ikke noget om, men de mener som sagt selv, at forbedringerne gør VIP 'kommercielt interessant.'

Rockwool er skeptisk
Det tror Dr. Stefan Völkner fra Rockwools udviklingsafdeling ikke helt på.

»VIP'er har meget fine isoleringsegenskaber, og hvis de kan skære 30-40 procent af prisen, så er det virkelig interessant. I dag udgør folien omkring 40 procent af prisen for et vakuumisoleringspanel, så det er svært at tro på, at de kan sænke den samlede pris med 40 procent ved at gøre noget ved folien.«

Han understreger dog, at forenklingen af produktionsprocessen også kan give besparelser i kraft af hurtigere produktionstid.

Rockwool har haft kig på vakuumisolering i forbindelse med udviklingen af et nyt isoleringsprodukt kaldet Aerowolle, som virksomheden har lanceret på det tyske marked. Produktet kombinerer en plade af aerogel og en plade stenuld, der beskytter aerogelen.

»Vi tør ikke bruge ren vakuumisolering, for det går for nemt i stykker, men man kunne måske finde en løsning, hvor man pakkede det ind i stenuld. Men prisen skal stadig meget langt ned, førend det kan konkurrere.«

De tyske forskere vil over de kommende måneder teste panelerne i klimakamre for at se, om ambitionerne om en 50 år lang levetid er blevet opfyldt.