Ekspert efter ny IC4-rapport: Ingen kan tage konklusionerne seriøst
Ifølge nye oplysninger frikendte Atkins-konsulenter IC4-togets kørecomputer uden selvstændige undersøgelser og på baggrund af højest fire møder med DSB-folk. Helt igennem useriøst, påpeger it-ekspert.
Tema
Læs også
-
Rapport: Ansaldobredas første IC4-tog var bedre end DSB's nyere serieproducerede modeller
-
Analyse: Løbske IC4-tog retter ny mistanke mod skandaletogets kørecomputer
-
Togprogrammører: IC4-rapport til ministeren er meningsløs og udokumenteret
IC4-togets kørecomputer er 'grundlæggende sund', lød den beroligende konklusion fra rådgivervirksomheden Atkins, da den længe ventede IC4-analyse blev offentliggjort i slutningen af oktober.
Læs også: Konsulenter frikender IC4-computere: De fungerer som forventet
Men den konklusion bør ingen tage seriøst, da den hviler på ikke-eksisterende dokumentation, vurderer it-eksperten Erik Frøkjær fra Københavns Universitet.
Han er netop færdig med at gennemlæse den endelige Atkins-rapport, som transportminister Henrik Dam Kristensen (S) valgte at offentliggøre i sidste uge efter massivt politisk pres.
Læs også: Her er Atkins' baggrunds-rapport om IC4 - giv os en hånd
I modsætning til den først offentliggjorte powerpoint-præsentation af Atkins-konklusionerne giver baggrundsrapporten mulighed for at vurdere på hvilken måde Atkins-rådgiverne har undersøgt den såkaldte TCMS, som er en samlebetegnelse for de forskellige computer-systemer ombord på IC4.
Ifølge Erik Frøkjær dokumenterer rapporten, at Atkins-konsulenterne aldrig har underlagt IC4-computersystemerne et egentligt testforløb med selvstændige undersøgelser ligesom der ikke er foretaget interviews med nøgleudviklerne hos AnsaldoBreda eller DSB.
»Derfor er konklusionen om, at TCMS-systemet har den ønskede funktionalitet helt grundløs og uden dokumentation. Man kan ikke frikende et så komplekst system som TCMS alene ved at tale med overordnede ansatte i DSB’s IC4-organisation. Det siger sig selv, at en så vidtrækkende konklusion kræver, at man har haft fingrene dybt nede i programellet. Det har Atkins-konsulenterne på intet tidspunkt,« siger Erik Frøkjær.
Højest 4 møder om TCMS
Erik Frøkjær har også gransket listen over afholdte møder mellem konsulenterne fra Atkins og medarbejdere fra DSB og Ansaldo-Breda, idet hovedformålet med hvert enkelt møde er anført i rapporten.
»Jeg kan med min allerbedste vilje finde fire møder, hvor TCMS’en helt eller delvist har været på dagsordenen. Men på disse møder har Atkins-konsulenterne siddet overfor højtstående personer i DSB’s IC4-organisation, ikke nøglepersoner i systemudviklingen hos Ansaldo-Breda – hvad der kommer ud af sådanne møder kan højest være en videreformidling af DSB’s opfattelser af TCMS-funktionaliteten. På ingen måde er der tale om en kompetent og selvstændig bedømmelse af computersystemernes tilstand,« påpeger Erik Frøkjær.
I rapporten skriver Atkins-konsulenterne explicit, at man godt er klar over, at den 'populære opfattelse i offentligheden går på, at kørecomputeren er det store problem for IC4'. Men dette er ifølge Atkins en misforståelse og svarer ifølge konsulenterne til at ”skyde budbringeren frem for at tage fat på de egentlige problemer”.
Men ifølge Erik Frøkjær rummer en gennemlæsning af rapporten masser af indikationer, der taler stik imod den overordnede Atkins-konklusion om et grundlæggende sundt TCMS-system.
»Tværtimod fremlægges stribevis af indikationer for, at problemerne er meget store, for eksempel omtales nødvendighed af at filtrere og omklassificere top-niveau fejlmeddelelser til lavere niveauer (side 36-37). At kaste sig ud i sådan noget uden at man har et sammenhængende og fyldestgørende overblik over tilstanden af TCMSen og de tilgrænsende systemer er en yderst risikabel affære,« påpeger Erik Frøkjær.
Indikationer på grundlæggende TCMS-problemer
En anden indikator på de grundlæggende TCMS-problemer – som Atkins tilsyneladende ikke vil erkende eksistensen af – ligger i problemerne med at koble flere forskellige IC4-tog sammen.
I den nyeste version af Atkins-analysen giver konsulenterne en uddybende beskrivelse af en demonstration af IC4-togets sammenkoblingsfunktion. Rapporten beskriver, hvordan fem forsøg med hhv. til- og frakobling resulterede i en fejlrate på 40 pct. under ideelle beskyttede forhold ved IC4-værkstedet i Århus. Samtidig – lyder det videre i rapporten – 'gav de i alt fire mislykkede forsøg anledning til fire vidt forskellige fejlmeldinger (på kørecomputeren, red.) og i ingen af de mislykkede forsøg var den egentlige årsag til den bagvedliggende fejl kendt eller forstået'.
»Den sidste sætning afslører, at Atkins-konsulenterne er meget langt fra at have en sammenhængende forståelse af TCMS-programmellets funktionalitet og tilstand. Konsulenterne forstår slet ikke, hvorfor de observerede fejlmeldinger fremkommer. Så skal man altså ikke forsøge at bilde beslutningstagerne og offentligheden ind, at man har dokumentation for, at IC4-togets TCMS-funkionalitet er grundlæggende sund. Det er mere vildledning end vejledning,« siger Erik Frøkjær.
TCMS-systemet på et IC4-togsæt består af: 1) Vogncomputer, en i hver vogn. 2) Togcomputer, en i hver motorvogn. 3) diagnoseenhed (Drivers Integrated Diagnostic Unit – IDU, en i hvert førerrum. Computerne interagerer med hinanden og med sub-systemer via en databus. Denne forbindes via en Gateway-enhed til togets databus, som er forbundet med andre togsæt gennem koblingen.
Som bestiller af IC4-analysen giver Transportministeriet ikke journalister adgang til at stille spørgsmål direkte til Atkins. Spørgsmål kan i stedet stilles til Transportministeriets departement, som herefter vil sørge for at formidle kontakt til Atkins.






