Uheldsramt IC4 bremsede perfekt i dagens test
Bremselængden var normal, da tyske og franske bremseeksperter fredag gennemførte de første testkørsler med IC4-togsættet, der var nær ved at kollidere med et godstog på Østfyn. Havarikommissionen har fortsat ikke fundet fejl på toget.
Multimedia
Infografik:
Tidslinje: Følg IC4-købet fra 2000 til i dag
Tema
Læs også
-
Mens DSB forlænger perroner for millioner, bliver IC4-toget kortere
-
Rapport: Ansaldobredas første IC4-tog var bedre end DSB's nyere serieproducerede modeller
Læs mere om
Bremseeksperter fra tyske DB Systemtechnik og den franske bremseproducent Faiveley var fredag eftermiddag vidne til to vellykkede test af bremsesystemerne på IC4-togsæt 5627 – det togsæt, der 7. november var impliceret i en alvorlig nærved-ulykke på Østfyn.
Under den bremsetest, som Ingeniøren deltog i, blev der foretaget såkaldt farebremsning fra hhv. 160 og 180 km/h. I begge tilfælde med den forventede og reglementerede bremselængde.
Ifølge koncerndirektør i DSB Frank Olesen havde togsæt 5627 indtil hændelsen 7. november aldrig haft problemer med bremserne. Togsættet blev indsat i drift i foråret og havde indtil nærved-ulykken kørt 80.000 kilometer med passagerer.
Ifølge souschef og havariinspektør i Havarikommissionen Bo Haaning har kommissionens arbejde endnu ikke afdækket uregelmæssigheder ved togsæt 5627.
»Vi arbejder med flere forskellige hypoteser for, hvad der kan have forårsaget hændelsen på Østfyn. Men ingen af dem er blevet bekræftet gennem de foreløbige undersøgelser. Vi vil være klogere i næste uge, når vi har afsluttet weekendens mange testkørsler, hvor bremserne skal testes under forskellige forhold,« siger han.
Den test, som pressen var inviteret med på, foregik på en strækning med gode, tørre skinner og med togets såkaldte magnetskinnebremse indkoblet. Dermed var der bestemt ikke tale om forhold, der er sammenlignelige med dem, der gjorde sig gældende den famøse november-eftermiddag med vådt vejr, tåge og meget høj luftfugtighed.
Dertil kommer, at magnetskinnebremsen på togsættet ikke var indkoblet, da nærved-ulykken fandt sted 7. november. Magnetskinnebremsen giver et tillæg til bremsekraften på ca. 20 pct., men det er ikke et sikkerhedskrav, at den skal være indkoblet på IC4-toget.
Det skal kunne bremse sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden brug af magnetskinnebremsen, som er en slags nødbremse, der ikke benyttes under normal drift, men som fungerer ved, at et magnet sænkes ned på skinnens overflade og aktiveres, hvorved friktionen skaber bremseeffekt.
Er det fortsat en mulighed, at samtlige systemer på togsæt 5627 fungerer upåklageligt, og at der ganske enkelt er tale om et sammenfald af uheldige vejr-forhold og glatte skinner kombineret med, at nødbremsen/magnetskinnebremsen var ude af drift?
»Den mulighed kan fortsat ikke udelukkes,« siger Bo Haaning, der ikke ønsker at gå yderligere i detaljer med de hypoteser, som Havarikommissionen arbejder med.
I løbet af weekenden vil togsættet blive testet på glatte skinner og med magnetskinnebremsen udkoblet. En særlig sæbeblanding – opbevaret i en industritank om bord på toget – vil fra dyser på togets front blive sprøjtet ud på skinnerne for at gøre dem glatte og dermed skabe sammenlignelige forhold i forhold til hændelsen 7. november.
Eksperterne fra DB Systemtechnik, Faiveley, Ansaldobreda og DSB var under testen travlt beskæftiget med at overvåge de sensor-systemer, som eksperterne havde installeret på bremsesystem og powerpacks. Efterfølgende skal eksperterne gennemlæse de relevante computerlogs for at finde eventuelle uregelmæssigheder. Det var ikke muligt for Ingeniøren at få indsigt i resultaterne af disse test efter testkørslen.
Før og efter testkørslen blev der foretaget undersøgelse og opmåling af togsættets hjulflader. Det sker for at blive klogere på, hvordan de enkelte hjul bliver påvirket af nedbremsningen. Det er et nøglepunkt i efterforskningen at undersøge, om IC4-togets hjul i større eller mindre grad foretager utilsigtede blokeringer under en hård nedbremsning, og om togets antiblokeringssystem (WSP) fungerer tilfredsstillende.
