For tiden kan man i medierne læse og høre om Amagermanden, der er under anklage for at stå bag forbrydelser begået over en periode på næsten 25 år. De centrale beviser i sagen er dna-profiler udarbejdet ud fra biologiske spor, som er efterladt på gerningsstederne. Men selvom politiet allerede havde en dna-profil i 1990, kunne de reelt ikke bruge den til noget i efterforskningen, før de havde en mistænkt at sammenligne dna-profilen med.

På Retsgenetisk afdeling, Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, forsker de to ph.d.- studerende molekylærbiolog Peter Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg Andersen i at kunne fortælle om fysiske karakteristika ud fra biologiske spor som spyt, blod, hår og hud.

»På nuværende tidspunkt kan vi med rimelig sikkerhed forudsige, om en person har lyse (blå og grønne) eller mørke (brune) øjne ud fra en analyse af dna. Vi arbejder også på at kunne angive en sandsynlighed for hud- og hårfarve i skandinaviske befolkningsgrupper,« fortæller Jeppe Dyrberg Andersen.

Disse oplysninger vil især kunne bruges til at udelukke mistænkte, så man kan mindske antallet af varetægtsfængslinger. Noget, der koster dyrt – både samfundsøkonomisk og personligt for de mistænkte, der viser sig at være uskyldige.

Ethvert menneskes genom indeholder tusindvis af variationer af gensekvenser, der gør, at den enkeltes udseende er unikt. En sådan variation kaldes på engelsk single-nucleotide polymorphism eller SNP (udtales snip), og nogle af disse har vist sig at knytte sig til bestemte karakteristika.

Det er især seks SNP'er i nærheden af kendte pigmenteringsgener, herunder genet OCA2, der har betydning for øjenfarven. OCA2 koder for indholdet af pigment i iris og giver som udgangspunkt brune øjne. På et tidspunkt i menneskets udvikling er der sket en mutation hos nogle, der slukker for OCA2, og det har resulteret i mindre pigment i iris og dermed lyse øjne.

På Retsgenetisk Afdeling har man indsamlet data på denne SNP og kan med op til 95 procents sandsynlighed ud fra dna'et fortælle, om en person har mørke eller lyse øjne. I øjeblikket indsamles yderligere data, så de øvrige fem SNP'er, der har vist sig at have betydning for netop øjenfarven, kan analyseres i forskellige kombinationer og dermed give en sandsynligheds- og detaljeringsgrad på over 95 procent.

»Selvom vi kan sige ret sikkert, om en person har lyse eller mørke øjne, ud fra et stykke dna, kan vi endnu ikke skelne mellem blå eller grønne øjne. Vi er i gang med et større studium, der kan give os mere detaljeret information og anslår, at vi inden for et år vil kunne rådgive politiet ved at forudsige øjenfarven på en ukendt person, der har afsat et biologisk spor,« forklarer Jeppe Dyrberg Andersen.

På instituttet er man også godt i gang med at identificere de SNP'er, som kan kobles til, hvor lys eller mørk hudfarve en ukendt person har. Men der er langt flere variationer i gensekvenser end i eksemplet med øjenfarve. Og man skal kende flere, end vi gør nu, for at komme frem til noget, der har statistisk signifikans.

Det er også muligt at fastslå hårfarve via dna, men eftersom det er nemt at blege eller farve sit hår, er det spørgsmålet, om den information vil hjælpe politiet særlig meget i arbejdet med at indsnævre en gruppe af mistænkte.

Det er primært karaktertræk med høj arvelighed, som vil være brugbare for politiets arbejde. For selvom vi alle fødes med en genetisk kode, er der nogle træk, der påvirkes meget af miljø. Nok kan en person have en arvemasse, der indikerer, at vedkommende har anlæg for kraftig knoglebygning, men hvis opvæksten har budt på dårlig ernæring og sparsom motion, vil potentialet ikke blive udnyttet.

»Hvis vi skal rådgive politiet, må vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, der står på spil. Så det er kun de tilfælde, hvor vi tydeligt kan koble de genetiske varianter direkte med bestemte træk, vi indtil videre har prioriteret,« siger Peter Johansen.

Det gælder øjenfarve, hudfarve og ansigtstræk i Danmark. I Holland, som er førende inden for denne forskningsgren, arbejder man med at bestemme alder ud fra methylering af dna (det, at der kemisk 'tændes' eller 'slukkes' for ekspressionen af enkelte gener uden ændring af dna-sekvensen), og i Australien forskes der intensivt i højde.

Selvom det på nuværende tidspunkt er meget svært at tage højde for, hvordan miljøfaktorer påvirker visse fysiske træk, er det dog ikke usandsynligt, at man på et tidspunkt i fremtiden vil være bedre i stand til det. Men det kræver, at forskere i genetik for alvor forstår andre af de mekanismer, der kan have betydning for dannelsen af bestemte proteiner i cellerne. Det gælder for eksempel, hvor tæt dna'ets fysiske struktur er, og hvordan regulerende elementer som mikro-RNA fungerer på den enkeltes messenger RNA (miRNA kan ødelægge mRNA og forhindre, at et bestemt protein dannes).

Nye teknologiske muligheder er ofte anledning til etiske dilemmaer. Selvom der ifølge dansk lovgivning ikke vil være nogle forhindringer for at inddrage ny dna-information i efterforskningen, kan der være situationer, hvor informationen er for usikker eller giver anledning til moralske og politiske overvejelser. Det kan for eksempel være i forbindelse med sygdomme.

»Selvom vi vil kunne se, at en person er genetisk disponeret for at få f.eks. diabetes, er der mange faktorer, der spiller ind, herunder kost og livsstil. Vi kan derfor ikke være sikre på, at personen rent faktisk har sygdommen, og vil derfor ikke lede efter den relevante genetik. Derudover vil der være et dilemma i forhold til at lede efter meget personlige informationer om folk. Ting, de måske ikke engang selv ved. Derfor ser vi kun på fysiske træk, som man i forvejen viser omverdenen,« siger Peter Johansen.

Hos politiet glæder man sig over, at danske retsgenetiske forskere er på vej med nye metoder. Jo flere indikationer om farver, højde, drøjde og alder, jo bedre.

»Det vil være et fantastisk værktøj. Det vil indsnævre målgruppen, så vi ikke behøver at genere så mange. Vi vil også spare ressourcer, for i dag bruger vi rigtig meget tid på at efterforske ukendte gerningsmænd. Hvis vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt meget tid,« siger chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed Jørn Gravesen.

Han forestiller sig, at der vil være situationer, hvor man kan screene det register af folk, der er kendt af politiet i forvejen, og dermed begrænse gruppen af mistænkte ved at finde frem til dem, der har de rigtige fysiske kendetegn. Fysiske kendetegn kan også fungere som en form for objektivt vidne i de situationer, hvor der ingen vidner er, eller hvor vidnerne er usikre.

»Men en dna-profil kan aldrig stå alene. Et biologisk spor er et visitkort, men det kan jo godt være, at sporet er sat før eller efter forbrydelsen. Da er det op til vores efterforskning at sandsynliggøre, om det nu også er gerningsmanden, vi har med at gøre, eller om det bare var en person, der var så uheldig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Jørn Gravesen.