Analyse: Vi har taget for let på biomassen
Forskere og eksperter skændes om bæredygtigheden af de træpiller, som danske kraftværker fyrer med. Men bag uenigheden gemmer sig en simpel konstatering af, at vi har udregnet biomassens klimafordele alt for simpelt.
Læs også
-
Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller
Læs mere om
Er biomasse CO2-neutralt?
Spørgsmålet virker ved første blik enkelt at svare 'ja' til. Det har politikere og myndigheder i deres iver for at gøre et godt klimaindtryk så gjort. Dermed har de lukket øjnene for, at det åbenlyse svar ikke altid er det mest sandfærdige.
Ingen kan benægte, at en plante, der bliver brændt af, kun afgiver det kulstof, som den ved hjælp af fotosyntese sugede til sig, mens den voksede.
Der skal ikke meget omtanke til at indse, at planetens kulstofkredsløb er lidt mere komplekst. Det påpegede Det Europæiske Miljøagentur i september i en videnskabelig udtalelse. En række forskere Det Danske Center for Miljøvurdering gentog det i begyndelsen af november i et åbent brev til klimaminister Martin Lidegaard (R).
Men budskabet trængte først igennem, da den grønne tænketank Concito, ministerens eget barn, udnyttede udtalelsen til at sætte spørgsmålstegn ved de træpiller, som de danske kraftværker smider i kedlerne som erstatning for kul.
Læs også: Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller
Så indviklet er det heller ikke
Hvis vi ser bort fra træpillerne, er forskernes argumenter faktisk slet ikke så indviklede. Den væsentligste pointe er, at vi ikke kan nøjes med at vurdere planternes klimabelastning ud fra, hvad der bliver frigivet under forbrændingen.
Læs også: Eksperter: Myte at biomasse er CO2-neutral
Vi er nødt til at se på, hvad der var sket på markerne og i skovene, hvis vi ikke havde høstet planterne til bioenergi. Et skrækeksempel fra markerne lyder nogenlunde som følger:
En dansk mark, som i dag bliver benyttet til korn eller majs til foder for landmændenes 27 millioner grise, plantes til med f.eks. energipil. Pilen fyres CO2-neutralt ind i varme- og kraftværker.
Men grisene skal stadig have mad. Derfor må landmændene købe mere soja fra Sydamerika til at fodre dem med. Det fører til, at tropisk regnskov bliver ryddet til fordel for sojamarker.
Nettoresultat: En gigantisk udledning af kulstof fra et af verdens mest værdifulde kulstoflagre, regnskoven.
Vores afgrøder skal binde mere kulstof
Eksemplet fås i en række varianter, hvor langt fra alle er så gruopvækkende som at rydde regnskov. Men det illustrerer en pointe, som forskerne er enige om.
Hvis vi også i fremtiden skal benytte biomasse i stor stil, så skal vi dyrke afgrøder, som binder mere biomasse på de marker, som vi dyrker i forvejen.
I Danmark er stort set hver eneste hektar landbrugsjord under plov. Derfor kigger forskerne blandt andet på at udnytte pil og græsarter, som samler mere biomasse til sig end hvede og majs. Nogle mener, at det kan fordoble udbyttet. Noget af biomassen kan måske i fremtiden blive til foder gennem en restfraktion fra produktionen af biobrændstof.
Læs også: Forsker: Sådan dyrker vi selv erstatning for forhadte træpiller
Ude omkring i verden åbner der sig større muligheder end herhjemme for at frembringe mere biomasse. Vi skal ikke længere væk end til Østeuropa, hvor enorme arealer venter på, at landmændene får økonomisk incitament til at lære kunsten at dyrke intensivt.
Pas på jordens kulstoflager
Men også i Østeuropa skal vi passe på ikke at slippe kulstof løs i atmosfæren. Det vil blot ikke være fra skov, men fra tidligere vådområder, som bliver drænet.
Selv hjemme i Danmark frigiver den slags marker store mængder CO2, når de kommer under plov. Det tilfører ilt til de mikroorganismer, der nedbryder plantematerialet, som blev lagret under det nu bortledte vand.
Markjorden er ligesom skovene et gigantisk kulstoflager, og balancen i det hører også med i det samlede regnestykke for, om biomasse er CO2-neutralt.
Alligevel tør videnskaben godt love, at biomasse kan bidrage til fremtidens energiforsyning, sådan som både den danske regering og de fleste andre lande ønsker det.
Så sent som i sidste uge vurderede det britiske UK Energy Research Centre på baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur, at planter kan levere en femtedel af verdens energiforsyning. Vel at mærke på en bæredygtig måde, og uden at det går ud over fødevareforsyningen.
Stor uenighed om CO2-regnestykkerne for skove
Så er vi nået tilbage til træpillerne. For selv om de fleste forskere kan nikke genkendende til principperne i at beregne CO2-påvirkningen fra biomasse, så er de langt fra enige om resultatet af udregningen for skovenes vedkommende.
Centrale spørgsmål er i diskussionen er, hvor stor en del af skovene vi kan betragte som urørte kulstoflagre, og hvor stor en opbygning af kulstof, der sker i forskellige typer af skove.
Nogle forskningsresultater viser, at det bogstaveligt talt kan tage hundredvis af år, inden de bliver en god klimainvestering at brænde træpiller af i danske kraftværker i stedet for kul. Så nytter det ikke meget for klimaet i de næste 50 år at brænde træ af, argumenterer f.eks. Concito.
Læs også: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul
På Københavns Universitet mener forskerne derimod, at en skov kun lagrer meget lidt yderligere kulstof, når den er vokset til. Det ved, som fjernes for at blive til træpiller, ville alligevel være rådnet med stort set samme CO2-udslip til følge.
Læs også: Professorer: Concitos træpille-rapport er fyldt med fejl
Bæredygtighedsmærke til træpillerne
Det videnskabelige fundament for den diskussion udvikler sig stadig. Imens fortsætter kraftværkerne deres import af træpiller, som sidste år rundede 1,7 millioner ton.
Værkerne forbereder sig på kritikken ved selv at indføre kriterier for bæredygtigheden.
Læs også: Dong Energy klar med klima-krav til træpiller i 2012
Også EU overvejer, om det ikke er vel simpelt at give al biomasse CO2-neutral-stemplet.
Ifølge Ingeniørens oplysninger har embedsmænd i Bruxelles endda gjort sig tanker om, hvordan kriterierne for at vurdere de afledte effekter af at afbrænde planter kan se ud. Men de har endnu ikke besluttet sig for, om den slags kriterier overhovedet skal indføres.
