blogs kategori-billede

Transportminister: GALILEO har topprioritet under det danske EU-formandskab

Af Kronikør Henrik Dam Kristensen,  onsdag 14. dec 2011 kl. 13:24

I løbet af det seneste årti er satellitnavigation blevet en stadig mere integreret og naturlig del af de europæiske samfund. Teknologien anvendes i dag af en bred vifte af brugere - fra privatpersonen, der planlægger en rejse, til den internationale transportvirksomhed, der ønsker at optimere sin godsfragt ned igennem Europa. Dertil kommer skibs- og luftfarten, for hvem satellitnavigation er uundværlig som redskab. Satellitnavigation spiller allerede en stor rolle for de europæiske samfund og EU-Kommissionen har anslået, at omkring 6-7 % af det europæiske BNP (ca. 800 mia. €) er afhængig af teknologien.

I erkendelse af hvor central teknologien er for Europa, tog EU i 2003 initiativ til at udvikle det europæiske satellitnavigationssystem GALILEO. Når det er fuldt operationelt i 2020 vil GALILEO tilbyde en markant større nøjagtighed i stedbestemmelsen og væsentlig bedre dækning end de systemer, der eksisterer i dag. GALILEO vil således kunne bestemme en position med få meters nøjagtighed de fleste steder på kloden og levere stabile tjenester selv i tætte byområder med høj bebyggelse.

Det betyder blandt andet, at GALILEO-systemet kan anvendes til formål, hvor nøjagtighed og stabilitet er afgørende. Eksempelvis vil avancerede tjenester kunne udvikles inden for eftersøgnings- og redningstjenester, med nøjagtig stedbestemmelse af nødkald og optimering af ambulance-kørsler.

Til forskel fra såvel det amerikanske GPS-system og det russiske GLONASS er GALILEO alene udviklet til civile formål. For Europa er det helt centralt, at man med GALILEO-systemet får etableret en kritisk teknologiinfrastruktur under europæisk kontrol og sikrer selvbestemmelse i udvikling og anvendelse af teknologien samt gøre sig uafhængig af systemer, der i sidste ende er underlagt andres kontrol.

På trods af, at GALILEO udvikles som et selvstændigt satellitnavigationssystem, er det fuldt kompatibelt med GPS-systemet. De to systemer supplerer hinanden og vil i fællesskab bidrage til en generel forbedring af tilgængelige satellittjenester. Brugere af satellitnavigation vil ikke opleve driftsforstyrrelser med tilkomsten af GALILEO, men vil umiddelbart få del i de forbedringer som teknologien introducerer.

Selve implementeringen af projektet er undervejs og de to første GALILEO-satellitter blev sendt op i oktober 2011. Frem mod 2020, hvor GALILEO er fuldt operationelt vil der løbende blive opsendt satellitter og det er planlagt, at yderligere to satellitter sendes op i 2012. I 2020 vil GALILEOinfrastrukturen bestå af 30 satellitter samt et antal jordstationer rundt om i verden, der tilsammen udgør det til dato mest avancerede satellitnavigationssystem.

På trods af, at implementeringen af GALILEO er i gang, er der fortsat et behov for at få fastlagt de administrative og økonomiske rammer for projektet såvel som den efterfølgende drift af systemet. Kommissionen vil i slutningen af 2011 fremlægge et forslag om administration og finansiering af GALILEO frem mod 2020, der skal sikre rammerne for færdiggørelsen af projektet.

Jeg forventer, at dette forslag bliver en af de vigtigste transportsager som vi skal arbejde med under det danske EU-formandskab, der starter første januar 2012. Jeg vil i min egenskab af formand for Rådet af transportministre prioritere forhandlingerne af forslaget højt med henblik på at skabe grundlaget for at fuldføre GALILEO-projektet.

Af transportminister Henrik Dam Kristensen



14. dec 2011 kl 15:11

avatar

Poul-Henning Kamp

Hvad med Loran-C ?

Gør ministeren dig nogen overvejelser om at vi bør have en fælleseuropæisk ikke-jam-bare backup for alle GNSS systemerne ?

Der er ingen forskel på GLONASS, GPS og GALILEO når det kommer til jamming: Det er alt, alt, alt for nemt og kræver kun trivielle sendeeffekter at jamme alle tre systemer i hele Storkøbenhavn.

For færre penge end en enkelt Arianne-5 opsendelse, kan Europa modernisere og drive LORAN-C som en backup-løsning der ikke kan jammes, hverken af stater, terrorister eller gymnasieelever.

Ministeren kan checke det udkast til den fælleseuropæiske radionavigationsplan som blev lavet for nogle år siden, for alle relevante detaljer og udregninger.


14. dec 2011 kl 15:57

avatar

Ruben Hansen

Re: Hvad med Loran-C ?

Vi kan også genoplive DECCA, bare i en moderne version


14. dec 2011 kl 16:19

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvad med Loran-C ?

Vi kan også genoplive DECCA, bare i en moderne version

Vi har allerede loran-C senderne kørende og det er et væsentligt bedre signalformat end DECCA nogensinde var, bla fordi frevkensen på 100kHz er umulig at jamme.


14. dec 2011 kl 16:45

Jørgen Hansen

Resultat af en 10-års plan?

Som jeg husker forhistorien om Galelio besluttede vores politikere i EU i halvfemserne (endnu en 10-års plan), at Europa trængte til et teknologi boost så vi kunne kommer på højde med - måske enda overhale - USA, med øget velstand i Europa til følge. I vanlig stil kunne politikerne ikke blive enige om andet end - måske ramt af et pludseligt klarsyn - at følge i Amerikanernes fodspor og bygge sit eget GPS system. Ikke noget banebrydende nyt, ikke noget der bringer ekstra velstand til Europæerne, ikke noget der bringer Europa i front, men et projekt, som vil understøtte få udvalgte Tyske og Franske firmaer, og hvis vi er heldige, nogle få nye ingeniør- og administrative job i Danmark, som sikker er lige så lidt produktive, som et af de EU støttede job jeg havde i firserne. Henrik Dam Kristensen er, som de fleste politikere, forblændet af sine embedsmænds visioner og dygtige argumenter, og hvis han er heldig vil Galileo når det virker - måske kunne bruges, som et nyt effektiv skatteopkrævningsværktøj og løftestang for et væld af nye bureaukratiske regler.


15. dec 2011 kl 09:51

Rasmus Nielsen

Re: Hvad med Loran-C ?

bla fordi frevkensen på 100kHz er umulig at jamme.

Hvorfor er dette tilfældet?


15. dec 2011 kl 21:32

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Hvad med Loran-C ?

prøv at google lidt, men et meget kort plat-teknisk hint

GPS satelitter er små 20000 km oppe i rummet og sender med max 50W. Antenne footprintet er ret stort. SIgnalet er meget meget svagt.

Loran er jordbaseret og sender vel med mellem 50kW til flere MW. Der er meget meget mere signal at gøre med.

Så du kan jamme GPS med måske 5W sender og Loran C med måske 1-100kW.

En GPS jammer kan være lidt svær at finde. En Loran jammer vil "lyse op som det største fyrtårn" man kan købe for penge.


15. dec 2011 kl 21:35

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Hvad med Loran-C ?

og lige netop loran diskussionen kørte i kaffestuen den anden dag. Dem der ved lidt om det ryster helt vildt på hovedet over at man kan finde på at lukke det ned.

Jammer man GPS står mobiltelefoni mm bare af og nok også meget mere.

At lave konkurrenter til GPS er et dyrt unyttigt sunt, at lukke for loran kan være meget værre


27. dec 2011 kl 19:55

Jens Tarstrup

Korrektur til ministerens indlæg:

Galileo-projektet begyndte allerede i 1998 med at få finansieret små pilotprojekter under EUREKA og EU's ESPRIT-program. Jeg beskrev bestræbelserne i Ingeniøren den 14.7.2000 og var bekymret, fordi jeg vidste af erfaring, at de store europæiske virksomheder ikke ønskede at samarbejde om noget som helst. Har siden skrevet videre i både Ingeniørern og Computer World om emnet. Galileo-projektet som sådan er udmærket, men den dag i dag findes der intet budget over planlagte indtægter/udgifter de kommende 20 år. Alt hænger i stjernerne. USA forstår at køre store projekter, og GPS-systemet er på 25. år 100% betalt af de amerikanske skatteydere. Krypteringen blev ophævet i maj 2000. - Om 20 år kender vi svaret. Findes der et Galileo-konsortium til den tid? Kunder i butikken?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.