Ingeniørstuderende finder metoder til at dyrke kunstig æggeleder
To ingeniørstuderende har som de første i verden fundet ud af, hvordan man kan dyrke kunstige æggeledere via vævsmanipulation. Metoden kan måske bruges til at hjælpe barnløse kvinder.
Nadira Abdi Salah (t.v.) og Samah Abdal Rahman har beskrevet en fremgangsmetode til dyrkning af æggeledere i laboratoriet. Det kan blive et fremtidigt alternativ til behandling af barnløse kvinder. (Foto: Henrik Olsen)
Læs også
-
FRI kræver større faglighed: Nyuddannede ingeniører er blevet dårligere til at regne
-
Studenter bygger verdens hurtigste el-bil i streamliner-klassen
Læs mere om
Defekte æggeledere er en hyppig årsag til barnløshed hos kvinder, når æggeledere med enten forsnævringer, sammenvoksninger eller arvæv forhindrer ægget i at blive befrugtet eller i at nå frem til livmoderen.
Nu er der måske fornyet håb for de barnløse kvinder. To ingeniørstuderende i sundhedsteknologi ved Ingeniørhøjskolen i Århus har i deres afgangsprojekt som de første i verden beskrevet to metoder, der kan bruges til at dyrke kunstige æggeledere gennem vævsmanipulation, der kan erstatte de defekte æggeledere.
En af metoderne er at bruge såkaldt elektrospinning til at lave et implantat af kunststof. Elektrospinning er en teknik til at fremstille lange og tynde fibre med en diameter på under en mikrometer, som i struktur minder om menneskeligt væv.
»Tanken er, at man bygger et rørformet materiale, der i størrelse og facon svarer til kvindens æggeleder. Herefter imprægnerer man røret med kvindens egne stamceller og udvalgte signalproteiner, der skal sikre cellernes vækst,« siger Samah Abdal Rahman Hammoude, der er en af de to studerende bag projektet.
På den måde bruger man kunstmaterialet som skelet, der skal få cellerne fra det opsplittede væv at vokse sammen i den form, man ønsker. Sådan kan man så at sige dyrke en kunstig æggeleder i laboratoriet, som efterfølgende kan blive indopereret i kroppen.
Implantatet er 100 procent nedbrydeligt og forsvinder gradvist ud af kroppen.
Den anden løsning er, at bruge et biologisk implantat, altså et donororgan, hvor en del af en æggeleder fra eksempelvis en gris kan erstatte den defekte æggeleder.
»Man tager for eksempel et stykke af en æggeleder fra en gris og vasker det for celler i en kemisk og enzymatisk proces. Derefter imprægnerer man det med celler fra den barnløse kvinde, og ved at bruge nogle særlige dyrkningsmetoder, kan man manipulere cellerne til at producere nyt, sundt væv,« siger Nadira Abdi Salah, der er den anden studerende bag undersøgelsen.
Særlig operationsteknik
Ifølge de to studerende vil det tage omkring to måneder at dyrke sådan en kunstig æggeleder i et laboratorium, inden den er klar til at blive placeret i en kvindes krop gennem et lille hul i maveskindet.
Men det sværeste i de studerendes projekt har været at finde en operationsteknik til at sy implantatet fast, når den defekte del af æggelederen er fjernet, så der ikke dannes nyt arvæv, der igen kan gøre æggelederen defekt.
»Problemet er, at æggelederen har en vævsstruktur, som er meget tilbøjelig til at danne ar. Det er en del af kroppens egen helingsproces, som er helt normal. Men arvævet vil i mange tilfælde kunne danne en ny forsnævring af æggelederen,« forklarer Nadira Abdi Salah.
Derfor er der brug for en særlig teknik til at sy implantatet fast.
»Vi har givet et forslag til en teknik, hvor man syer i muskelvævet på ydersiden af røret i begge ender, så arvævsdannelsen ikke påvirker passagen inde i æggelederen,« forklarer Samah Abdal Rahman.
Hun tilføjer, at man alternativt kan lave to cylinderformede implantater, et langt og et kort. Hvis man placerer det lange inde i det korte, kan man sy i det yderste implantat, uden at arvævsdannelse påvirker passagen i æggelederen.
Resultatet af de studerendes projekt er to protokoller for de første forsøg på grise og for dyrkning af celler i laboratoriet.
