/elektronik

Elendige Kina-mobiler bliver forbudt i Norge

De norske telemyndigheder har været på razzia i norske telebutikker og fundet adskillige mobiltelefoner, der har alt for lav sendestyrke i forhold til myndighedernes krav. I Danmark har Markedskontrollen endnu ikke set lignende mobiltelefoner.

Klik for at se billedet i stort

Det norske Post- og teletilsynet (PT) har blandt andet standset salget af denne SciPhone i68 på grund af manglende mærkning og utilstrækkelig sendeeffekt. (Foto: Post- og teletilsynet (PT))


Læs mere om

Dokumentation

Af Torben R. Simonsen, onsdag 30. nov 2011 kl. 14:09

Post- og teletilsynet (PT) i Norge har netop forbudt salget af 11 forskellige mobiltelefoner, der sælges billigt på det norske marked, men som ikke overholder myndighedernes krav om CE-mærkning.

De 11 mobiltelefoner er fundet hos tilfældige mobilforhandlere og efterfølgende kontrolleret for CE-mærkning. Myndighederne har endvidere sendt seks af modellerne til laboratorium for måling, oplyser PT på sin hjemmeside. Alle mobiltelefoner stammer fra Kina.

»Det er meget vigtigt, at forbrugerne kan stole på CE-mærkningen. Vi tolererer ikke aktører, som undergraver mærkningsordningen og snyder folk til at købe produkter, som ikke overholder de gældende krav,« siger direktør i Post- og teletilsynet Torstein Olsen til hjemmesiden.

De mobiltelefoner, der blev sendt til målinger på laboratoriet, viste endvidere, at de sendte med alt for lav sendestyrke i forhold til GSM-standarderne, hvilket ifølge PT betyder, at ejerne af mobiltelefonerne vil opleve en betydeligt dårligere dækning.

Et andet fælles træk ved de indsamlede mobiltelefoner var deres lighed med modeller fra producenter som HTC, Nokia, Samsung og Apple.

I Danmark er det Markedskontrollen under Erhvervsstyrelsen, der forestår kontrollen med om blandt andet elektronikprodukter lever op til reglerne.

»Vi går jo ud i butikkerne og kigger på, hvad de har liggende, og om det er CE-mærket, og vi har aldrig fundet en mobiltelefon, der ikke var CE-mærket,« siger ingeniør John Møller fra Markedskontrollen.

Han oplyser endvidere, at kontrollen årligt besøger omkring 150 butikker og inspiceret over 2.000 produkter.

Men det er jo muligt at købe mobiltelefoner direkte fra eksempelvis Kina uden den nødvendige mærkning. Er det ikke et problem?

»Jo, det er det, og man må ikke sælge noget, der ikke er CE-mærket, men den eneste mulighed, vi har, er at gå ud og lave markedskontrol i butikkerne,« siger John Møller.



30. nov 2011 kl 15:16

Elias Holm

Falske CE mærker.

Problemet er ikke at produkterne mangler CE mærkning. Næsten alle produkter har et CE mærke men der er mange af de produkter der har et CE mærke der aldrig ville kunne komme igennem en CE godkendelses test.

Man kan nogen steder købe løse CE mærkater i pakker på 10.000stks som man kan klistre på sit IKKE CE godkendte produkt for at importere det i EU.

Det volder Tele, radio og tv industrien samt radioamatørene store kvaler da de for skylden når de forstyrre div elektronikprodukter som ikke lever op til CE standarden. Der er også flere tilfælde hvor støj fra div hjemmeprodukter forstyrre en radio transmission.


30. nov 2011 kl 15:29

Ulrik Løye

Re: Falske CE mærker.

Hvordan falske? Alle ved da at CE står for China Export.


30. nov 2011 kl 18:23

Elias Holm

Re: Falske CE mærker.

Hvordan falske? Alle ved da at CE står for China Export.

Haha den var god :D


01. dec 2011 kl 01:52

Peter Hansen

Re: Falske CE mærker.

Man kan nogen steder købe løse CE mærkater i pakker på 10.000stks som man kan klistre på sit IKKE CE godkendte produkt for at importere det i EU.

Produkter skal vel ikke godkendes for at blive CE-mærket. Producentent har vel ret til at klistre CE-mærker på som han lyster, bare han kan stå inde for at produktet overholder CE-kravene. Men der findes vel ingen CE-godkendelser.
Det er vel også derfor at det hedder CE-mærkning og ikke CE-godkendelse.

http://www.ds.dk/da-DK/Omraade...aspx
CE-Mærkning
Med CE-mærkning erklærer du som producent eller repræsentant i EU, at produktet opfylder de generelle sikkerhedskrav i relevante CE-mærkningsdirektiver.

CE-mærket er symbol på en aftale mellem myndigheder og erhvervsliv
Med CE-mærket garanterer fabrikanten for, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø.

CE-mærkningen er indført af Europa-Kommissionen
Det er Kommissionen, der har fastlagt betingelserne for brug af mærkningen i de forskellige CE-mærkningsdirektiver. Direktiverne gælder i alle EUs 27 medlemslande, og også i Norge, Island og Liechtenstein, som har tilsluttet sig EØS-aftalen.

Det er dit ansvar som fabrikant, at dit produkt CE-mærkes
Det er dig som fabrikant, der har ansvaret for CE-mærkningen. Hvis fabrikanten befinder sig uden for EU, er det fabrikantens repræsentant i EU, der har ansvaret for CE-mærkningen.

Hvad handler CE-mærkning om?
Mange produkter, der skal sælges i Danmark og de øvrige EU-lande, skal CE-mærkes. CE-mærkningen gør det lettere at handle over grænserne i EU og sikrer et fælles sikkerhedsniveau for produkterne.

Et CE-mærke på den elektriske hårtørrer
CE-mærke på den elektriske hårtørrer er et af hverdagens synlige tegn på, at forbrugerbeskyttelse og arbejdsmiljø er på
dagsordenen i Europa. De harmoniserede standarder beskriver, hvordan kravene til sikkerhed, sundhed og miljø overholdes.


01. dec 2011 kl 09:24

Karsten Andersen

Der findes IKKE en CE TEST !!!!!!!!!

"CE godkendelses test"
Man kan IKKE få testet et produkt for CE !
Man kan få lavet en "conformity" rapport som afgør om et produkt levewr op til de krav der stilles for at man ,må mærke sine produkter med CE !
24 års erfaring i Østen giver lidt viden !
Importøren skal altid kunne dokumentere at hans produkter overholder de Europæiske krav, og alle seriøse fabrikanter udlevere disse rapporter i fuld, til deres Europæiske kunder !
Der er også CE mærkning på tøj bamser ! Så hvis man laver en serie på 50 forskellige designs, behøver man jo ikke at få alle testet, man kan jo tage noget af det ud til tests, nogle stofprøver, fyld prøver, samt nogle færdige produkter som så bliver testet for div. farlige stoofer, brand osv. samt mekaniske tests for øje udtrækning osv. Så er det så op til importøren om han vil stå inde for at alle 50 designs er OK ! ellers er det bare op med pengepungen og det er der INGEN der gør på disse ting !.


01. dec 2011 kl 12:25

Anders Christensen

Re: Der findes IKKE en CE TEST !!!!!!!!!

For radio apparater er der en test der skal overholdes. Det gælder for sendere og modtagere (og mobiltelefoner). Hvis den ikke overholder standarden, så må den ikke CE mærkes.

Altså er det svindel med CE mærkning fra den Kinesiske producent / sælger, men det er importøren der har problemet / udgiften.

Hvis der er en godkendelse bag CE mærkningen, så har producenten typisk lavet én version der netop lever op til standarden, og sætter den efterfølgende i produktion med komponenter der enten er falsk, har større varians eller på anden måde billigere i produktion.

Da standarder i Europa ofte er forskellige fra andre lande (eks. Kina/USA), så er problemet meget vanskeligt at håndtere.


01. dec 2011 kl 22:34

Thomas Grønborg

Kina har lavere grænseværdier

Kina har lavere grænseværdier for mobilstråling.
Dette kan måske være en forklaring på de lavere sendestyrker på nogle af mobiltelefonerne. Hvilket ud fra et sundhedssynspunkt er en ganske god ting:)


02. dec 2011 kl 00:50

Karsten Andersen

Anders !

Den test har jo ikke noget med CE at gøre !!
Det er radio direktivet, eller sådan noget andet !
Man behøver ikke en eneste test for at mærke sit produkt med CE !!
Det er importøren i EU IKKE Kineser producenten der er ansvarlig for at normerene overholdes på et givent produkt.
Der findes masser af produkter som aldrig testes, hvor importøren selv kan konstatere at det overholder de gældende normer på området, og så må han gerne CE mærke det, Det er jo ham der står til ansvar for mærkningen !
Derfor er det helt forkert når folk spørger efter en godkendelse hos producenterene, for den findes ikke !!
Der er så mange misforståelser med hensyn til CE at man skulle tror at det var løgn !!


05. dec 2011 kl 16:38

Anders Christensen

Re: Anders !

Karsten.
Hvis apparatet ikke overholder Europæisk tele standard, så kan det ikke CE mærkes!

Og så kan man ellers tro nok så meget på, at apparatet overholder alle andre normer, men når det gælder radioapparater som mobiltelefoner, så skal hver enkel model testes på et uafhængigt laboratorium.

Hvis ikke det lever op til specifikationerne, så ryger det tilbage til producenten der så må bruge lidt ekstra tid på det.

Så jo - testen har noget med CE at gøre. Men det er korrekt, at man ved alle andre produkter (og de dele der ikke vedrører radiokommunikation) blot kan CE godkendes af producent eller importør efter forgodtbefindende. Det er også derfor vi ser så meget Kina skrammel i Europa.


05. dec 2011 kl 17:07

Karsten Andersen

Anders ! !!

Hvem skal du vise demn test ??
INGEN ! Med mindrer de beslutter sig for at undersøge dine produkter, så kan du med testen i hånden holde din ryg fri !
Men hvis du selv ved at det er OK, så kan du bare undlade testen, hvis Telestyrelsen så tester og finder at det ikke lever op til normerene er du på spanden !
CE er INGEN godkendelse og kræver ingen testing !!
Har kun 24 års erfaring i handel med østen !!
Men med telefoner osv. er det nok en god ide og få test rapporten fra producenten !!
Men mange af disse telefoner handles jo af et hav af mellemmænd, og så er det lige pudseligt svært at få dokumentationen på plads, og så hænger ham der importerede dem til Europa på det !

Det et uafhængigt laboratorium gør, er at lave en "conformity test" hvor de tester af om et givent produkt opfylder kravene i nogle Normer, de tager ikke stilling til en mærkning eller noget andet !
Så der skal du lige læse på teksten ! Der er nok en del Normer for en mobil telefon, bl.a. radio dlen, elektronik, plastik osv.


05. dec 2011 kl 17:13

Bent Andersen

I taler forbi hinanden

I har sådan set begge to ret (Anders og Karsten), men udtrykker det forskelligt.

En producent af en vare i Europa skal underskrive et dokument "Declaration of Conformance (DoC)", hvori han angiver at produktet overholder et eller flere EU-direktiver (EMC, LVD, R&TTE f.eks.) med henvisning til hvilke harmoniserede standarder der ligger bag (for telekomudstyr som regel ENxxxx eller CISPR).

En importør af en vare til Europa ligestilles juridisk med producenten og skal også underskrive en DoC.

Det er indtil videre nok, produktet må nu mærkes "CE".

Men! Så kommer myndighederne forbi og kigger på hans DoC og stiller følgende spørgsmål: "kan du bevise at dit udstyr overholder reglerne?"
Og hvis han ikke kan det v.hj.a. en testrapport, så står han i en meget alvorlig situation (vi taler om bøder i millionklassen).

Så man kan sige at kravet om testrapporten er en indirekte følge af producentens/importørens bevisbyrde.

MvH,

Bent.


05. dec 2011 kl 17:18

Bent Andersen

Re: I taler forbi hinanden

Nå, Karsten kom ind først.

Der er i øvrigt kommet et nyt krav fra EU: hvis der foreligger en testrapport, skal den være udformet af et certificeret testhus. Det var ikke tilfældet tidligere, der kunne man pricipielt set selv teste udstyret.

MvH,

Bent.


05. dec 2011 kl 17:22

Karsten Andersen

Bent !

Ja, hvis der ligger en rapport !
Men der behøver ikke ligge en rapport, det er det jeg vil ind på !
Jeg har været med i handler hvor vi har leveret i hundredvis af produkter, hvor kun nogle var blevet testet, men den Europæiske importør var tilfreds og derved selv tog ansvaret !! (det var endda den gang hvor direktøren personligt hang på sin underskrift) !
Så det er helt op til importøren hvad han vil !!


05. dec 2011 kl 17:24

Karsten Andersen

Bent !

Importøren skal ikke bevise noget !!
Han har jo skrevet under på DoC. og derved sagt at hans produkt overholder kravene til det givne produkt.
Så kan myndighederene tage produkter til testing og hvis de ikke lever op til Normerene er han på den !


05. dec 2011 kl 17:30

Bent Andersen

Re: Bent !

(det var endda den gang hvor direktøren personligt hang på sin underskrift) !

Det gør han stadig - og det er dyrt, man kan komme helt der hen hvor lageret bliver beslaglagt.

Du har ret, hvis man har is i maven kan man godt undlade testrapporten, personlig turde jeg ikke gøre, og min chef nægter kategorisk at underskrive end DoC hvis ikke der foreligger en rapport med ordet "PASS".

Men sandsynliggørelsen af om produktet overholder reglerne ligger hos importøren. Hvis ikke han kan det, går myndighederne ud fra at produktet ikke er i orden.

MvH,

Bent.


06. dec 2011 kl 07:39

Karsten Andersen

Bent !

Før han direktøren personligt på sin underskrift ! Nu skriver han under som Direltør !
Mega forskel !!
Hvad med en bamse ? Den skal også CE mærkes !
Det er jo ikke kun elektronik, det er faktisk allle produkter.
Så hvis man laver en serie på 50 designs, skal der faktisk 50 rapporter til!
Så kan du nok se at nogle hopper over og kun tester nogle af designene, de ved jo nøjagtigt hvad det er der skal være iorden-
Hvordasn kunne verdens største legetøjsfirmaer ellers sælge legetøj der indeholdt forbudte stoffer ?? fordi de ikke var blevet testet ordenligt.
Samme med hvisse møbler, en importør som har været i branchen i årevis, ved jo også hvad det er der skal overholdes, og der kan han med test af overfade behandlinger og nogle andrer få test godt selv tage det samlede ansvar !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.