Hej Niels
Kan du ikke komme med et bud på, hvordan Danmark skal dækkes med el og fjernvarme - evt uden fjernvarme?
Næste - hvad vil det koste ?
Evt. Kilder ?
Hej Stig
5 gange møllekapaciteten i dag eller 40 Twh/år, herefter er der sammenfald i 70 % af produktionstiden, hvor forbrug og produktion passer. Og møllerne afsætter herefter minimum 22 Twh til forbrug.. Det koster afhængig af magawattprisen!! Hvis kostprisen er 500 kr/mwh i gennemsnit koster møllestrømmen 20 mia årligt.
Landets centrale kraftværker, combycycle kraftværker som Silkeborg og Viborg ombygges sådan her se
http://www.nhsoft.dk/work/FG22....pdf sådan at overløbsstrømmen fra møllerne sammen med bimasse og affald omsættes i værkerne. De centrale kraftværkers kedeleffekt kan opbygges i det termiske lager, når der ikke kan afsættes strøm, eller når det i korte perioder ikke lader sig gøre, at lukke kedlerne ned (tager minimum 24 timer, på de centrale værker), xergievnen i kedeleffekten opbevares nu i det termiske lager, når damp senere koges og overhedens af lagret til dampturbine.. Pris = en brøkdel af det vanvid som bruges til Geotermi, solvarme tåbelige affaldsforbrædninger osv. Alle kraftværker kører kondenserende drift for maksimal el, værker som Silkeborg som ikke har adgang til kølevand afsætter køleeffekt i luft. Alle decentrale kraftværker ved gasmotor og ineffektive værker som Randers nedlægges.
Alt landbrugets biogas opgraderes og lagres på gasnettet.. Gassen sammen med affald og biomasse og kul i en overgangsperiode yder landets el-behov når møllerne ikke forsyner. Alt Naturgas sælges til udlandet.. Fremadrettet er der basis for 11 Twh biogas årligt. I dag omsættes 25 Twh biomasse og affald og heraf minimum 20 Twh direkte til fjernvarme. Ved en gennemsnitlig el-virkning sammen med møllestrømmen som lagres i de termiske lagre, at de 36 TWh (biogas og biomasse) yder 55 % el. Herefter yder denne ressource samlet 20 Twh strøm som kan indsættes efter behov hvor møllestrøm har medgået som katalysator til denne høje el-virkning via det termiske lager.
Samlet råder landet nu over minimum 42 Twh el fra møller (22 Twh som passer med forbrug) og kraftværker (20 Twh) som altså kan indsættes efter behov, hvor det samlede forbrug i dag er 33 TWh som giver en overproduktion samlet på 9 Twh fra kraftværker, som kan indsættes efter behov til varmepumper og herefter er der et overskud af møllestrøm på 18 Twh hvor en betydelig del bruges til varmeproduktion via varmepumper og herunder en mindre del til opbygning af effekt i de termiske lagre for at øge el-produktionen fra biomassen og biogassen.
Landbruget afregnes fyrstelig for biogassen, i forhold til det vanvid som udspiller sig i dag, som kun sløser erhverves ressourcer bort i tåbelige og uøkonomiske energisystemer! Landbruget afregnes med minimum 10 mia for 11 TWh biogas årligt.
Varmeproduktion ved isning se
http://www.xqw.dk/work/FG22/ok....htm
Akkumuleringsdamme se
http://solarmarstal.dk/default...6277
Varmepumper til fjernvarmeproduktion med en samlet effekt på 30 Gw etableres ved landets fjernvarmeinstallationer og overvejende med enheder for slosh ice (isning), herunder hvor systemerne kan optage industriens spildeffekt antages at koste 30 mia ved etablering og at systemerne i gennemsnit yder strømmen 5 gange til fjernvarme ved 70 C’ som opbygges i damme som holder fjernvarmeeffekt i op til 24 timer så varmeproduktionen overvejende kan lægges om natten herunder ved billig a-krafts- og vandkraftsstrøm fra udlandet.
Feks I det storkøbenhavnske forsyningsområde (fjernvarme) etableres 20 – 25 varmepumpeenheder med damme ude i byen og mindre isbunker opbygges. Ved maks produktion af varme cirkuleres slosh ice i det overordnede storkøbenhavnske fjernvarmenet ud til kraftværkerne, hvor isen optøs med kondensateffekt ellers afsættes isen til havet.
Det antages der er 600.000 forbrugssteder som i dag har individuel opvarmning som olie- eller gasfyr, her etableres varmepumper som overvejende forbruger strøm løbende. Varmepumperne modtager lavtemperaturenergi over store afstande. Energien kan være lagret i jordradiatorer, det kan være spild fra industrien, varmeproduktion ved isning, eller kraftværkernes kondensateffekt.
Varmepumpe med lavtemperatur distribution se
http://www.xqw.dk/work/fg51/wo....jpg
Ved gulvarme eller luftkondensator antages det at varmepumpen 10-dobler strømmen til varme, når der modtages en lavtemperatur energikilde. Ved alm centralvarme antages varmepumpen at 6-doble strømmen til varme.
Ved en gennemsnitlig omkostning til varmepumper og distributionssystemerne på 70.000 kr ved etablering pr bolig er omkostningen 42 mia.
Herefter er den årlige omkostning til varme og strøm til brændsler som biogas og møllestrømmen under de fastsatte forudsætninger: 30 mia hertil betaling for 25 Twh affald og biomasse.
Omkostning til udlandsforbindelser er overflødige, omkostninger til smartgrid er overflødige via varmepumperne og det termiske lager som tilstadighed styre balancen i nettet.
