Landbruget fokuserer enøjet på havmiljøe

Det kan ikke undre at virkningen på dansk miljøindsats er begrænset når man måler på verdenshavene. Det vil i øvrigt gælde alle. Men det er manipulerende at se bort fra søer, åer og grundvand. Her kommer al forureningen fra danske miljøsvin. Og nogle af dem er faktisk landmænd

Flere veje til målet

Det kan da være at der er nye effektive metoder på vej,
man skal nok også overveje hvad der sker med naturen på land.
Store grønne enge kan godt skabe bedre miljø, og samtidig skade natur kvaliteten i de våde områder.
Feks vil produktion af biomasse ved piledyrkning nemt komme til at skade biodiversiteten.

"...Det bliver langt billigere end hidtil anslået at give danske fjorde og vandløb kunstigt åndedræt efter årtier med dårligt vandmiljø. Det viser nye beregninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Foreningen gør samtidig fælles sag med landbruget ved at anbefale at satse på billigere miljøindgreb end de kvælstofkvoter, som både den nuværende og den tidligere regering ellers har været fortalere for..."

http://epn.dk/landbrug/article....ece

For lidt og for sent

Danmark har forpligtet sig over for EU til at nå et mål om god økologisk tilstand. Hvis det ikke hjælper nok at reducere 19.000 tons, så må man jo reducere noget mere. Og det skal selvfølgelig gøres billigst muligt.
Andre logiske slutninger er det ikke muligt at nå frem tilpå baggrund af det landbruget fremlægger.
Det er positivt, at landbruget har erkendt det.

Landbrugets kvælstof.

Kun to procent af det kvælstof som ledes gennem Kattegat og Bælterne kommer fra Danmark og Sverige - fastslog seniorforsker Flemming Møhlenberg for ganske nyligt.
Det har naturligvis ingen målelig effekt på vandmiljøet - det skulle da lige være en gavnlig effekt!
Landbrugets N-udledning sker hovedsageligt om foråret, hvor økosystemet gennem millioner af år har tilpasset sig til denne udledning fra land - grønalger vokser op og sørger ilt til vandmiljøet og for at en stor bestand af vandlopper, dafnier m.v. leverer mad til faunaen i vandmiljøet. Uden denne var der ingen liv i vandet.
Kvælstoffet fra forbrændingsprocesser her og i udlandet leverer et konstant bidrag til vandmiljøet hele året, det har en uheldig effekt på miljøet, som slet ikke er tilpasset til denne - det kaldes forurening!

Moderne miljøpolitik tager fat på de forkerte instrumenter - i stedet for at begrænse forbrændingen tager man fat på landbruget.
En moderne version af molbohistorien, hvor 6-8 mennesker bar den mand ind i marken, som skulle jage storken væk så den ikke trådte kornet ned!
Operationen lykkedes 100%, men en masse korn døde.

Mvh. Per A. Hansen

Re: For lidt og for sent

@Jens Ulrik,

Danmark har forpligtet sig over for EU til at nå et mål om god økologisk tilstand. Hvis det ikke hjælper nok at reducere 19.000 tons, så må man jo reducere noget mere. Og det skal selvfølgelig gøres billigst muligt.
Andre logiske slutninger er det ikke muligt at nå frem tilpå baggrund af det landbruget fremlægger.
Det er positivt, at landbruget har erkendt det.

- bortset fra at det ikke har nogen positiv effekt på vandmiljøet - se ovenfor - så er problemet at vore konkurrenter venter mange år med at løse problemet. At dansk landbrug skal gå forrest skævvrider konkurrencen endnu mere, end den er i forvejen.

Bortset fra det, så er der ingen eksempler på, at N-udledningen har de påståede effekter på vandmiljøet, hvor der gennem årene er sket en meget stor forurening af fosfor, der stammer fra manglende frensning af spildevand. Medens N forsvinder fra miljøet, så genbruges fosfor, det forsvinder ikke.
Landbruget har ikke erkendt nogent om effekten af at reducere yderligere af kvælstof. Det eneste man opnår er at grønalger erstattes af blågrønalger - det sker når N:P forholdet kommer under 7 (Redfield-konstanten.)

Mvh. Per A. Hansen