Danske skove kan let fordoble mængden af biomasse
Produktionen af skovflis kan øges fra 11 til 25-30 PJ frem til 2050, siger skovfolk. Forskningschef på KU bekræfter, at det kan ske, uden kulstof-balancen belastes.
Biomasse-produktionen i skoven kan fordobles ved at plante hurtigtvoksende 'ammetræer' mellem bøgetræerne. (Foto: Dansk Skovforening)
Læs også
Dokumentation
Danske skove kan sagtens producere dobbelt så meget biomasse til energi, som de gør i dag – uden at det går ud over kulstofbalancen og biodiversiteten eller miljøbelastningen på skoven.
Det konkluderer Dansk Skovforening ud fra beregninger, der er udført af Skov og Landskab under Københavns Universitet.
Forskningschef Vivian Kvist Johannsen fra Skov og Landskab forsikrer, at det kan ske uden at skade kulstofbalancen. For hun er nemlig lodret uenig i, at afbrænding af træ er værre end kul, og at skovdrift skulle kunne ødelægge kulstofbalancen i skoven:
Læs også: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul
»Det er sådan set omkostningsfrit at øge produktionen – for målrettet valg af dyrkningsmetoder og træarter kan øge udnyttelsen af sollys og vand til binding af CO2 på et givet areal. Man kan godt kalde det et ’free ride’ at øge produktionen,« siger hun.
Læs også: Eksperter: Myte at biomasse er CO2-neutral
Hjælpetræer øger produktionen
Ifølge beregningerne fra Dansk Skovforening kan de 11 PJ træflis – svarende til 1,6 mio. kbm træflis - som dansk skovbrug i dag leverer til energiformål, sagtens øges til 25-30 PJ i 2050. Det svarer næsten til det samlede forbrug af biomasse i hele kraftvarmesektoren i dag, som ligger på 37 PJ.
»Ved at ændre arts-sammensætningen og øge antallet af planter på skov-arealet kan vi sætte udbyttet markant op,« forklarede forstfuldmægtig Marie-Louise Bretner fra Dansk Skovforening på et debatmøde i IDA mandag om bæredygtig bioenergi.
I praksis handler det om at plante hurtigtvoksende ’hjælpetræer’ som lærk sammen med langsomt-voksende tømmertræ som bøg, som tyndes ud efterhånden og på den måde hele tiden sørger for, at der er rigeligt med skov til hele tiden at optage og binde CO2.
Politisk signal mangler
»Vi kan godt levere meget mere bæredygtig biomasse til energiproduktion. Men det kræver et klart politisk signal om, at der vil være afsætning for denne flis. I dag producerer vi nemlig kun flis som et biprodukt,« siger Marie-Louise Bretner.
I dag er et skovbrug baseret på, at afsætningen af træ til savværkerne bærer økonomien. Kun savværkerne betaler nemlig en pris, der giver en indtjening som kan dække skovenes omkostninger til etablering af nye bevoksninger og til skovejendommens fællesomkostninger.
Med de nye tal går Skovforeningen dermed ind og tilbyder at levere noget af den biomasse, som der bliver mangel på i fremtiden.
Se på hele skoven
Forskningschef Vivian Kvist Johannsen forklarer, hvorfor hun mener, at skovdrift ødelægger kulstofbalancen i skoven:
»Hvis man blot ser på et enkelt træ, der fældes og brændes og så vokser op igen – så kan man godt forledes til at tro, at det tager 30 år, før balancen er genoprettet. Men man skal se på balancen i en hel skov, som jo vokser hele tiden og hvor man tynder ud hele tiden – og bruger den overflødige biomasse til for eksempel energiformål,« siger hun.
Hun peger på, at en skov på et tidspunkt holder op med at vokse og så ikke mere optager CO2 – og derfor er det bedre ud fra et kulstofmæssigt synspunkt, at man dyrker skoven end at man lader den forfalde.
»Når skovene forfalder udledes CO2, og vi kan lige så godt høste træerne, før de dør og bl.a. bruge dem i vores energiforsyning. Ellers går de blot gå til spilde, når planten til sidst rådner og udleder CO2 til atmosfæren fra forrådnelsesprocessen« siger hun.
Vivian Kvist Johannsen tilføjer, at rådnende planter dog er godt for biodiversiteten, hvorfor man i beregningerne har regnet med, at for eksempel rødder bliver tilbage i skovbunden.
Nogle arealer bør også beskyttes til fordel for biodiversitet, så døde træer efterlades til forrådnelse.
