Hvor bliver bildækkene af?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Ole Dupont Kofod spørger:
»Hvor bliver bildækkene af? Et bildæk består mig bekendt af nogle ståltråde og en avanceret gummiblanding formet i alskens mønstre. Men hvad bliver der af gummiet, efterhånden som det slides af? Lægger det sig på vejen og vaskes væk i regnvejr, eller bliver det slidt af i så små dele, at det svæver væk? Er det i så fald at regne som skadelige partikler eller harmløst organisk materiale?«
Seniorforsker Matthias Ketzel, Institut for Miljøvidenskab - Atmosfærisk Miljø på Aarhus Universitet, svarer:
»Det er helt rigtigt, som du skriver, at slid fra dæk både bliver liggende på vejen som større partikler, der vaskes væk, og som fint støv eller små partikler, der i et vist omfang hvirvles op i luften.
Og disse ophvirvlede små partikler fra dæk (samt fra slid af selve vejen, bremsebelægninger etc.) får en relativt stigende betydning som sundhedsproblem. Efterhånden som udstødnings-emissioner fra biler og lastbiler ved brug af filter og nyere, renere motorteknologi er reduceret meget, udgør de såkaldte ikke-udstødnings-emissioner fra biler (som netop dækslid) en stigende andel af de trafikrelaterede emissioner.
Vi har selv kunnet måle betydningen af disse ikke-udstødnings-emissioner på H.C. Andersens Boulevard i København. I sammenhæng med at asfalten på vejen blev udskiftet i august 2008, observerede vi en tilbagegang i partikelkoncentrationen i luften (se Ellermann et al. 2010). Den nyere asfalt var med til at reducere udslip af partikler fra vej- og dækslid. Vi deltager i et nordisk forskningsprojekt, som for øjeblikket nærmere undersøger, hvordan ikke-udstødnings-emissioner bidrager til luftforurening langs vejene.
Og indholdsstofferne i bildæk er langt fra ufarlige. De indeholder en meget kompleks blanding af mange organiske stoffer herunder kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og metaller. Pga. problemet med PAH har EU indført en grænseværdi for, hvor meget PAH samt Benzo(a)pyren der maksimalt må være i bildæk. Vores aktuelle målinger på H.C. Andersens Boulevard i København viser, at koncentrationen i luften er langt under grænseværdien.
En del (ca. 10 procent) af partiklerne fra dækslid er tilstrækkelig små til, at de ved ophvirvling kan holde sig svævende så lang tid i luften, at de kan indåndes og dermed ende i lungerne. Der findes ikke deciderede studier, som kigger isoleret på effekten af partikler fra dækslid, da disse indgår i den "partikelcocktail", som findes i luften, men førende sundhedseksperter vurderer, at dækslid bidrager til negative helbredseffekter på mennesker.
Lidt mere baggrundsmateriale findes her på tysk:
http://www.kfz-betrieb.vogel.de/fahrzeugtechnik/raederundreifen/articles/138429/
eller engelsk:
http://www.ies-uk.org.uk/non-exhaust/tyrewear.html
Kilde:
Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel: Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark. Indlæg præsenteret på Trafikdage 2010, Aalborg Universitet; Aalborg, Danmark. August 2010.«
Rambøll i Indien: At bygge bro mellem kulturerne er et langt, sejt træk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





