Nyt mobilt bredbånd skaber tv-flimmer
Børsen Ny rapport fastslår, at nyt mobilt bredbånd vil skabe tv-flimmer for danskere med stueantenne, men virkeligheden er endnu værre, mener tv-branchen
Læs også
-
Milliardinvestering skal sikre alle EU-borgere mindst 30 Mbit
-
Yousee: Kunder må selv forhindre bybusser i at give sort tv-skærm
Læs mere om
Den nye type mobile bredbånd LTE bliver lanceret i Danmark i år 2013. Ifølge en ny rapport kan det give støj på tv-signalet for danskere med stueantenne. Rapporten er netop sendt i høring af den nu nedlagte IT- og Telestyrelsen.
Men ifølge tv-branchen selv er problemet værre end som så.
»Det her kommer til at ramme hver eneste, der har et tv-apparat,« siger Allan Josjong, formand for antenneforeningernes sammenslutnings tekniske udvalg, til Børsen.
Problemet ligger ifølge Allan Josjong ude i brugernes hjem. Leverandørerne af parabol- og kabel-tv kan nemlig godt skærme signalet frem til brugerens hjem. Men inden for hjemmets fire vægge er brugernes egne installationer sårbare.
Det bekymrer også Yousees administrerende direktør, Niels Breining.
»Kunderne har ingen mulighed for at se, at problemet ligger hos dem selv. Alle vil tro, at vi er skyld i problemerne, og vi kan reelt kun bevise det modsatte ved at sende en mand ud til hver enkelt,« siger Niels Breining til Børsen.
Læs hele historien i Børsen, side 16






